Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 30
Offentligt
2783833_0001.png
INDBLIK
Beretning 2021-2022
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0002.png
INDHOLD
4
6
Forord
FE gør Danmark sikkert
FE er ikke alene om
at beskytte Danmark,
men vi er de eneste med
mandat til at udnytte
helt særlige midler for
at afdække andre stater
og udenlandske aktørers
hemmeligheder.
EN ÆNDRET SIKKERHEDSPOLITISK DAGSORDEN
8
12
14
16
Krigen har fornyet vores fokus på truslen fra Rusland
Trusler mod Danmark og danske interesser
Sådan får FE sin viden
Mød Martin, Ruslandsanalytiker i FE
STYRKET STØTTE TIL FORSVARET
18
20
24
FE's kontraspionage i Danmark er igen blevet højaktuel
FE hjalp danske soldater i Mali på 4.000 kilometers afstand
Mød Ellen, dataanalytiker i FE
EFTERRETNINGER SOM IT-DISCIPLIN
26
29
30
Teknologi er drivkraft for forandring i FE
Data- og it-stillinger i FE
Mød Rasmus, data scientist i FE
CYBERSIKKERHED
32
36
40
Vi beskytter den kritiske infrastruktur mod cyberangreb
Cybersikkerhed og nye teknologier
Mød Marcus, malwareanalytiker i CFCS
VIDE RAMMER FORPLIGTER
42
45
46
Åbenhed i en hemmelig tjeneste
Én tjeneste – to lovgrundlag
Mød Marie, jurist i FE
VORES HEMMELIGE HVERDAG
49
52
54
56
58
59
60
62
64
66
En ret almindelig arbejdsplads med en ualmindelig vigtig opgave
FE har også brug for dig
Medarbejderfordeling
FE’s nye hovedsæde
Sådan bliver du ansat i FE
Vokseværk kræver nytænkning af FE’s rekruttering
Cyberdemon og Unipwnie – den ondeste og sødeste CTF
Mød Claus, underviser i FE
Organisation
FE's økonomiske ramme
2
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
3
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0003.png
FORORD
Denne udgave af FE’s beretning dækker 2021 og
2022. I den periode er der naturligvis særligt én begi-
venhed, der springer i øjnene og har haft betydning
ikke bare for FE, men for verden som sådan – nemlig
Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
Det er FE’s kerneopgave at klæde beslutningstagere
i Danmark på til at træffe vigtige og svære udenrigs- og
sikkerhedspolitiske beslutninger, men krigen i Ukraine
har alligevel været en helt speciel situation, hvor vi i
særlig grad har kunnet bringe vores kompetencer i spil.
Krigen har også været en unik mulighed for os i FE til
at lære og udvikle nye metoder.
Som lille nation har Danmark alle dage haft brug for
gode venner og alliancepartnere, og det gælder også
for FE. Krigen i Ukraine har i særlig grad illustreret
værdien af tæt samarbejde mellem lande med samme
værdigrundlag. I FE har vi gennem mange år haft et
meget stærkt samarbejde med en række partnerlande
– et samarbejde som vi har styrket yderligere efter den
russiske invasion. Det er vi glade for, da det er med til
at gøre Danmark endnu mere sikkert.
Men FE må og skal også selv holde sig opdateret
uafængig af omverdenen. Det gælder blandt andet
i forhold til den teknologiske udvikling, hvor f.eks.
kunstig intelligens, machine learning og kvantetekno-
logi i disse år markant flytter grænserne for, hvad
der er muligt.
Ukraines tilgang til brugen af bl.a. droner og satellit-
billeder har gjort værdien af en effektiv udnyttelse af
data og ny teknologi meget tydelig. Som moderne efter-
retningstjeneste er FE allerede i dag en højteknologisk
og datadrevet arbejdsplads, og vi ansætter hver eneste
måned mange nye medarbejdere, der skal være med
til at udvikle os yderligere.
FE vokser således markant i disse år, navnlig med nye
kollegaer som skal løfte vores arbejde med avancerede
teknologier og datahåndtering. Vi forventer, at den ud-
vikling kommer til at fortsætte. Verden er blevet mere
usikker, trusselsbilledet er det mest komplekse i årtier,
og det er Danmark og FE nødt til at forholde sig til.
Vi kan meget i FE. Også meget, som vi ikke kan fortælle
om. Sådan er vilkårene for en efterretningstjeneste,
hvor diskretion er både en æressag og en nødvendighed.
Vi holder på vores hemmeligheder, men på de områder,
hvor vi kan fortælle mere, vil vi gerne være så åbne om
vores arbejde, som det er muligt.
Her i INDBLIK kan du derfor læse om nogle af de helt
særlige opgaver, som vi løser, samt møde en række
af vores medarbejdere og få et indblik i, hvorfor de ar-
bejder i FE.
Vi håber, at du har lyst til at læse med.
SVEND LARSEN
Fungerende chef
for Forsvarets
Efterretningstjeneste
Svend Larsen
Fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste
4
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
FORORD
5
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0004.png
FE GØR
DANMARK SIKKERT
FE klæder beslutningstagerne på, når de skal træffe beslutninger
inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsområdet. Det gør vi på
baggrund af efterretninger og særlig viden om forhold i udlandet,
som kan have betydning for Danmark og danske interesser.
FE HAR FIRE HOVEDOPGAVER:
Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste
Vi er Danmarks militære sikkerhedstjeneste
Vi er Danmarks netsikkerhedstjeneste, nationale it-sikkerheds-
myndighed, kompetencecenter for cybersikkerhed og myndighed
for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet
Vi leverer defensive og offensive cybereffekter til støtte for Forsvaret
FE er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstje-
neste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskyt-
te Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
FE’s kapaciteter, viden og indsats er et afgørende
fundament for Danmarks og danskernes sikkerhed.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den
eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte
helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og
udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt.
Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og
sikkerhed for danskerne både i den analoge og i den
digitale verden. Det gør vi ved at identificere, vurdere,
rådgive om og i sidste ende modvirke trusler mod
Danmark og danske interesser. For at løse den mission
opererer vi i FE sammen – både ude og hjemme – og vi
gør det dynamisk i forhold til et komplekst trusselsbille-
de, der konstant udvikler sig.
FE er en operativt orienteret vidensorganisation, og vi
opnår meget af vores viden gennem målrettet og hem-
meligt efterretningsarbejde. Vi har mange forskellige
opgaver, og fælles for dem alle er det vidensgrundlag,
som vores efterretningsarbejde skaber.
Vores ekstraordinære opgaver binder os sammen på
tværs af den forskellighed i fag, alder, køn og etnicitet, vi
har, og vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed
med dybe fagligheder og specialer.
Vi tror på værdien af en solid og ordentlig indsats i hvert
eneste led i vores arbejde og på et efterretningshånd-
værk, hvor faglighed, troværdighed og integritet er
afgørende faktorer. Og vi værner om den tillid, der ligger
i de rammer, vi har fået som efterretningstjeneste og
sikkerhedsmyndighed i et demokratisk samfund.
Vi bruger aktivt de muligheder, som den teknologiske
udvikling giver os. Det gør vi med en bred og dyb tekno-
logisk ekspertise, kreativitet og en praktisk evne til at
integrere avancerede teknologier i vores opgaveløsning.
Vi lever dagligt med opgaver og succeser, der næsten
altid vil være hemmelige, så vi kompromisløst kan
beskytte vores kilder, kapaciteter og samarbejdspartne-
re. Men vi ønsker samtidig at være så åbne som muligt
og være i dialog med det samfund, som har givet os
opgaven med at passe på Danmark og danske
interesser.
6
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
FE gøR DanMaRK SiKKERT
7
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0005.png
En ændret sikkerhedspolitisk dagsorden
KRIGEN
HAR FORNYET
VORES FOKUS
PÅ TRUSLEN
FRA RUSLAND
Krigen i Ukraine har ændret den
sikkerhedspolitiske situation i Europa.
For FE har krigen betydet et skærpet
fokus på truslen fra Rusland – på kort
og langt sigt. FE’s chef for efterretning,
anja Dalgaard-nielsen, fortæller om
krigens betydning for FE’s arbejde.
Da det russiske militær natten til den 24. februar 2022
indledte en invasion af Ukraine, var det kulminationen
på lang tids oprustning, store troppebevægelser og
klargøring til krig. Vestlige efterretningstjenester havde
kort forinden vurderet, at der var en stor sandsynlighed
for, at præsident Putin ville tage skridtet videre og gøre
alvor af oprustningen og give sine generaler ordre til at
begynde invasionen.
I FE blev Ruslands angreb den foreløbige kulmination
på mange ugers intenst arbejde med at følge og forud-
se udviklingen i de russiske planer.
ANJA DALGAARD-
NIELSEN
Chef for Efterretning
8
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
En ænDRET SiKKERhEDSpOliTiSK DagSORDEn
9
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0006.png
Gamle discipliner og nye teknologier
Som såkaldt all source-efterretningstjeneste benytter
FE sig af alle typer af indhentningsdiscipliner. Selv om
teknologier som kunstig intelligens og machine learning
er blevet afgørende for en moderne efterretningstje-
neste, er der fortsat brug for menneskelig indhentning
af efterretninger (HUMINT).
FE fik således en del opmærksomhed med et stillings-
opslag i 2022, hvor der blev søgt efter nye føringsoffi-
cerer for at styrke FE’s fysiske indhentning med men-
neskelige kilder.
”Vi fik i tusindvis af ansøgninger og har aldrig før haft
så mange ansøgere til stillingen som føringsofficer eller
til nogen anden stilling for den sags skyld. Vi vokser,
fordi opgaverne vokser, og vi har brug for medarbejdere
med forskellige baggrunde til vores efterretningsarbejde.
Det gælder både den fysiske indhentning og også til
vores mere tekniske stillinger, hvor vi forventer at skulle
styrke vores hacker- og AI-kapacitet signifikant”, siger
Anja Dalgaard-Nielsen.
En af de hurtigst voksende discipliner er Open Source
Intelligence (OSINT), hvor mere eller mindre åbent til-
gængelige kilder bidrager til at tegne et samlet billede
af situationen.
”Der var naturligvis stor efterspørgsel på vores viden og
vurderinger af situationen, og vi skulle arbejde hurtigere
og tættere på vores kunder for at levere den nødvendige
viden. Det var travlt og udfordrende, men også, til trods
for de tragiske omstændigheder, meningsfyldt, fordi det
blev meget nærværende og konkret, hvad FE arbejder
for – nemlig at levere viden, som giver et solidt grundlag
for danske myndigheders arbejde med at fremme sik-
kerhed og stabilitet i Europa og i Danmarks nærområde”,
forklarer Anja Dalgaard-Nielsen.
os at kunne det hele. Når man har med store statslige
aktører at gøre, er man efterretningsmæssigt oppe
imod nogle sværere modstandere end for eksempel på
terrorom-rådet, som var det store fokus i en årrække.
Nu skal vi kunne det hele på samme tid”, siger Anja
Dalgaard-Nielsen.
For at være et skridt foran udviklingen arbejder FE
hele tiden strategisk med, hvilken teknologi og hvilke
kapaciteter der er nødvendige for evnen til at imøde-
gå trusler, leve op til kundebehov og følge med de
teknologiske udfordringer. Det sker i et samspil med
bl.a. PET og Forsvaret.
”På tværs af myndigheder, fagligheder og domæner
rykker vi sammen i bussen. Det kræver situationen.
Vi skal i dybden have viden om bl.a. Rusland og kunne
gennemføre lange, tålmodige indsatser, men vi skal også
kunne håndtere pludseligt opståede kriser på eksempel-
vis det afrikanske kontinent. Vi skal trække på den viden,
vi kan skabe sammen”, siger Anja Dalgaard-Nielsen.
”Vi kommer også til at styrke vores Open Source-arbejde.
Mængden af åbent tilgængelige data stiger eksponen-
tielt, og OSINT kan være den billigste og mindst risikable
vej til svar på nogle af vores efterretningsbehov. OSINT
kan også supplere den viden, vi har fra andre indhent-
ningskapaciteter. Vi er en all source-tjeneste. Når vi er
bedst, vælger vi den billigste og mindst risikable vej til
målet, og vi trækker på det hele, når situationen kræver
det”, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.
Samarbejde fremmer forståelsen
Ruslands krig i Ukraine har været med til at forstærke
behovet for godt efterretningsarbejde. Samtidig har
den understreget betydningen af et godt internationalt
samarbejde – ikke bare på politisk og militært niveau,
men også efterretningstjenester imellem.
”Vi kan selv meget, men vi kan ikke dække alt. Multi-
lateralt bidrager vi til NATO og EU. Sammen med part-
nere, vi deler værdier med, udvikler vi fælles kapaciteter
og arbejdsdeler. Som småstat i en stor verden er vi
nødt til det. På samme måde som vi har et tæt samar-
bejde med PET om at afværge terrorangreb, spionage
og andre trusler i Danmark. Vi lægger vægt på at dele
den viden, vi kan,” afslutter Anja Dalgaard-Nielsen.
Langsigtet strategi og akut krisehåndtering
Den langstrakte krig i Ukraine har bl.a. betydet, at FE har
skærpet sit fokus på truslen fra Rusland endnu mere,
samtidig med at den sikkerhedspolitiske situation gene-
relt i verden også er blevet mere kompleks.
”Vi har på den ene side skullet arbejde meget strate-
gisk og langsigtet med Rusland og på den anden side
skaffe viden om Ruslands militære kapaciteter nu og her.
Det er et meget stort spænd, og det kræver meget af
Vi har på den ene side skullet arbejde meget
strategisk og langsigtet med Rusland og på den
anden side skaffe viden om Ruslands militære
kapaciteter nu og her.
anja Dalgaard-nielsen
10
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
En ænDRET SiKKERhEDSpOliTiSK DagSORDEn
11
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0007.png
TRUSLER MOD
DANMARK OG DANSKE
INTERESSER
FE’s indsats afspejler i høj grad de trusler og sikkerhedspolitiske
udfordringer, Danmark står overfor. Ruslands fortsatte invasion af
Ukraine er derfor naturligvis et stort fokusområde i FE, samtidig
med at truslen fra cyberangreb fortsat er meget høj. Dertil kommer
bl.a. terrortruslen, spændinger i arktis og ustabilitet i Mellemøsten
og afrika.
SPIONAGE
Spionagetruslen mod Danmark er fort-
sat aktuel og sammensat med bredt
fokus på militære såvel som civile mål.
navnlig Rusland og Kina, som udgør de
to mest alvorlige spionagetrusler mod
Kongeriget Danmark, spionerer for at
opnå viden om forsvars-, sikkerheds- og
udenrigspolitik samt om dansk viden og
teknologi. Særligt Rusland har desuden
fokus på danske militære kapaciteter.
ARKTIS
Rusland vil fortsat forsøge at holde
de sikkerhedspolitiske spændinger
ude af arktis, men Ruslands tilgang til
regionen kan ændre sig i en mere kon-
frontatorisk retning. Kina ønsker at
sikre sig større indflydelse på regionen
og adgang til naturressourcer og sejl-
ruter i arktis. Kinas adgang til arktis vil
blive hjulpet af Ruslands isolation,
som tvinger landet til at give Kina mere
"plads" i arktis for at sikre sig nødven-
dig støtte.
REGIONALE KONFLIKTER,
USTABILITET OG MIGRATION
Regionale konflikter, ustabilitet,
klimaforandringer og dybe strukturelle
problemer i Mellemøsten og afrika
skaber grobund for irregulære migra-
tionsstrømme og stigende migrations-
pres på Europa. Regeringer i de lande,
som EU gerne vil have til at begrænse
tilstrømningen, vil søge at udnytte
situationen til at lægge diplomatisk
og politisk pres på Europa. Migrant-
strømme er også et blandt flere hybride
virkemidler.
CYBERTRUSLEN
Danmark står over for en alvorlig cyber-
trussel fra både statslige- og ikke-stats-
lige aktører. Statsstøttede hackere for-
bereder sig sandsynligvis, så de kan
udføre destruktive cyberangreb, imens
særligt de pro-russiske cyberaktivister
og cyberkriminelle er aktive mod mål
i Vesten og Danmark.
KINA
Relationen mellem Kina og USa vil på
mange områder blive definerende for
verdens udvikling. Kinas diplomatiske
støtte og nære forhold til Rusland øger
imidlertid modsætningerne mellem
Kina og vestlige lande. Samtidig spidser
situationen omkring Taiwan til, og Kina
øger sin militære tilstedeværelse om-
kring øen, hvilket medfører risiko for
eskalation. Kinas status som verdens
største handelsnation giver landet stor
indflydelse globalt. Kina bruger sin
indflydelse til at ændre den etablerede
regelbaserede verdensorden. i Kina
strammer præsident Xi Jinping og
kommunistpartiet grebet om myndig-
heder, civilsamfund og virksomheder,
og den tiltagende autoritære linje
vækker modstand i Vesten. Samtidig
er Kina en uomgængelig aktør i hånd-
teringen af globale problemer, herunder
klimaforandringer.
PIRATERI
Regionale konflikter kan endvidere
true sikkerheden for international
skibsfart, herunder danske handels-
skibe. pirateriet i guineabugten fort-
sætter på lavt niveau med ganske få
angreb på den kommercielle skibsfart.
på trods af de få angreb har piraterne
vist, at de er i stand til at angribe mål
i stadig større afstand fra fastlandet.
RUSLAND
Rusland udgør en langvarig sikkerheds-
politisk trussel mod Vesten, uanset
at Ruslands væbnede styrker sandsyn-
ligvis i en årrække vil være bundet i
krigen i Ukraine. Rusland har med inva-
sionen af Ukraine og i sin offentlige
kommunikation gjort det klart, at landet
ønsker at gennemtvinge en grundlæg-
gende ændring af den sikkerhedspoli-
tiske orden i Europa og modarbejde en
regelbaseret verdensorden.
Rusland har fortsat en betydelig militær
kapacitet i arktis og østersøregionen.
Ruslands militære aktiviteter i arktis
vil sandsynligvis få en mere uforudsige-
lig karakter med en til tider truende
adfærd. Dette vil i nogen udstrækning
også kunne gøre sig gældende i øster-
søregionen, hvor Rusland i lyset af
naTO-udvidelsen ønsker at signalere
militær styrke.
HYBRIDE MIDLER
Mange stater har evnen og viljen til
at bruge hybride virkemidler for at op-
nå strategiske og udenrigspolitiske
målsætninger. hybride virkemidler om-
fatter en kombination af militære og
ikke-militære virkemidler, der bidrager
til at sløre både aktørerne og deres
hensigter. Rusland bruger hybride
midler mod vestlige lande med henblik
på at underminere sammenhængs-
kraft og sammenhold over for Rusland.
Rusland har en stor kapacitet til at
gennemføre påvirkningsoperationer og
andre destabiliserende aktiviteter så-
som sabotage mod kritisk infrastruktur
i vestlige lande, herunder trafikknude-
punkter, energi, tele- og it-infrastruktur.
Rusland bruger imidlertid ikke alle sine
rådige hybride virkemidler i samme
udstrækning. Sabotage og attentater
er helt særlige og også risikofyldte akti-
viteter for Rusland, hvorimod påvirk-
ningsaktiviteter og offensiv og truende
retorik er mere udbredt.
TERROR
Den største terrortrussel mod Danmark
og danske interesser i udlandet kommer
fortsat fra militante islamister, primært
fra islamisk Stat og al-Qaida. De to glo-
bale terrororganisationer har sandsyn-
ligvis ikke kapacitet til selv at udføre
et større angreb i Europa, men opfordrer
i deres propaganda jævnligt sympati-
sører til at udføre angreb. islamisk Stat
og al-Qaida har bl.a. flere gange i løbet
af 2023 opfordret til hævnangreb for
afbrændinger af koraner i Danmark og
Sverige. Begge grupper udnytter end-
videre konflikten mellem israel og hamas
i deres propaganda. herudover fører
både islamisk Stat og al-Qaida lokale
oprørskampe mod magthavere og
militære styrker i mange af verdens
konfliktområder.
Læs mere om truslerne mod
Danmark og danske interesser
i UDSYN, som er FE’s årlige
risikovurdering. Du kan finde
UDSYN på
fe-ddis.dk.
12
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
En ænDRET SiKKERhEDSpOliTiSK DagSORDEn
13
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0008.png
FE arbejder med flere
indhentningsdiscipliner:
SIGINT
SIGINT står for Signals Intel-
ligence, som er elektronisk
indhentning af dataoverførsler mellem
computernetværk, telekommunikation
osv. Den elektroniske indhentning sker
for eksempel fra permanente indhent-
ningsfaciliteter, der indhenter mod
satellitter. Det kan også være indhent-
ningsfaciliteter opstillet i udlandet, som
vi kan fjernstyre fra Danmark. Kommu-
nikationen bliver indhentet, mens den
er undervejs, uden at påvirke transmis-
sionen, og uden at de berørte parter
opdager, at deres kommunikation bliver
opfanget.
SIGINT kræver store it-systemer til at
behandle det indhentede materiale og
er teknisk komplekst. Det skyldes, at
mængden af kommunikation stiger med
voldsom hast, samtidig med at der hele
tiden udvikles nye teknologier. FE ind-
henter via SIGINT store mængder data
med udgangspunkt i FE-loven, der giver
mulighed for at indhente data om for-
hold i udlandet. For at bringe de infor-
mationer i spil, der findes i disse data
foretager FE søgninger i materialet.
FE-loven regulerer, hvilke søgninger der
må foretages. Søgningerne er underlagt
løbende kontrol af Tilsynet med Efter-
retningstjenesterne.
CNE
CNE står for Computer Net-
work Exploitation. Det om-
fatter aktiv elektronisk indhentning mod
computernetværk, hvilket betyder, at
man eksempelvis skaffer sig adgang til
– eller med andre ord hacker sig ind i
– lukkede netfora, it-systemer og com-
putere. Det er et arbejde, der kræver
medarbejdere med meget stærke og
meget forskellige tekniske kompetencer.
GEOINT
GEOINT står for Geospatial
Intelligence og leverer efter-
retninger baseret på det geografiske ind-
hold i data fra forskellige indhentnings-
discipliner. Ud over visualisering og
præsentation af data omfatter GEOINT
også identifikation og analyse af bevæg-
elses- og udviklingsmønstre i relevante
tidsrum og/eller geografiske områder.
IMINT
HUMINT
HUMINT står for Human Intel-
ligence, altså efterretnings-
indhentning ved brug af menneskelige
kilder, også kaldet fysisk indhentning.
Det vil grundlæggende sige, at en person
ansat i efterretningstjenesten, kaldet
en føringsofficer eller indhenter, skaffer
oplysninger fra andre personer, kaldet
kilder. Det gør føringsofficeren typisk
ved at overtale kilden til at videregive
oplysninger, som det ikke var meningen,
at vedkommende skulle videregive.
IMINT står for Imagery Intel-
ligence og er en indhentnings-
disciplin, hvor billeder, primært fra
satellitter, fly og droner, analyseres for
at udlede information af efterretnings-
mæssig værdi. IMINT er en delmængde
af det samlede GEOINT-begreb.
SÅDAN FÅR
FE SIN VIDEN
FE er en all source-efterretningstjeneste, hvilket betyder, at vi beskæftiger os
med alle typer af informationsindhentning. Det giver os gode muligheder for at
kombinere indhentningsdisciplinerne i det, vi kalder blandede operationer.
OSINT
OSINT står for Open Source
Intelligence, hvilket er ind-
samling af oplysninger fra åbne eller
delvist åbne kilder, der typisk omfatter
offentligt tilgængelig information fra
f.eks. internettet, trykte medier, tv m.m.
OSINT kan f.eks. omfatte monitorering
af medier eller sociale medier og dybde-
gående undersøgelser af bestemte ak-
tører eller enheder. Oplysninger skaffet
gennem OSINT kan for eksempel bidrage
til opbygning af efterretningsbilleder,
understøtte SIGINT’en og danne grund-
lag for CNE- eller HUMINT-operationer.
KRYPTO
Kryptoanalyse handler om at
skaffe adgang til information,
som er blevet forsøgt beskyttet med
kryptering eller lignende metoder. I dag
bliver data i stigende grad krypteret.
Derfor er det ofte nødvendigt at kunne
dekryptere trafikken, hvis den skal kunne
bruges. Disciplinen handler derfor om at
forstå og analysere protokoller og kryp-
tosystemer ved at se på den underlig-
gende kryptografi og softwaren omkring.
Det er derfor både stærke IT-faglige
kompetencer samt dyb matematisk for-
ståelse der er fundamentet i disciplinen.
FE er som efterretningstjeneste afængig af informa-
tioner for at kunne identificere og analysere de trusler,
der er mod Danmark og danske interesser. Derfor har
FE lovgivningsmæssigt fået stillet helt særlige værktøjer
og metoder til rådighed, som vi kan benytte i vores
informationsindhentning.
Efter FE-loven må FE for eksempel foretage masseind-
hentning af datakommunikation, så længe den ikke er
rettet mod dansk datatrafik. FE-loven indeholder bl.a.
regler om, hvornår indhentning kræver retskendelse, og
hvordan indhentet data skal behandles, herunder hvad
det må bruges til, og hvornår det skal slettes. Tilsynet
med Efterretningstjenesterne kontrollerer løbende FE’s
overholdelse af FE-loven.
14
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
En ænDRET SiKKERhEDSpOliTiSK DagSORDEn
15
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0009.png
Mød Martin, Ruslandsanalytiker i FE
”EN HVERDAG
TÆT PÅ KRIGEN”
Krigen i Ukraine har fyldt i verden,
i medierne og i FE de seneste to år.
Mød Martin, som er en af de medarbej-
dere, der i sit arbejde har krigen helt
tæt på. han holder sammen med sit
team øje med de russiske landmilitære
styrker i Ukraine, Belarus og Rusland.
Det kræver bl.a. stor viden om Ruslands væbnede
styrkers militære kapaciteter, militære doktriner, orga-
nisation og teknologier. De analytiske opgaver er meget
forskellige og varierer også i forhold til tidsmæssigt
sigte. Nogle opgaver bidrager til langsigtede strategiske
analyser, andre understøtter kortsigtede, konkrete
behov hos modtagere af FE’s efterretningsprodukter.
Hvordan var det at arbejde i din stilling,
da Rusland gjorde klar til at invadere Ukraine?
I den sidste tid op til invasionen og i det første lange
stykke tid efter havde jeg ikke mange fridage. Min af-
deling er heldigvis kommet igennem de fleste strabad-
ser med skindet på næsen, men det har været hårdt
i perioder. Det har været en særlig oplevelse at være
en del af, og den viden, som jeg havde tilegnet mig over
årene, har været med til at underbygge FE’s vurderin-
ger krigen igennem.
Hvad er din baggrund?
Jeg har været ansat i Forsvaret siden midt 90´erne
og har primært gjort tjeneste i hæren og været udsendt
til adskillige brændpunkter rundt omkring i verden.
Jeg blev kontaktet af en tidligere kollega, som var over-
bevist om, at jeg kunne skabe merværdi i FE, hvis jeg
var interesseret i at lægge uniformen. Efter mange år
med udsendelser og lange perioder væk fra familien,
samt mulighed for at arbejde et spændende sted som
FE, krævede det ikke mange overvejelser at søge, og
heldigvis fik jeg jobbet.
Hvordan er det ikke at kunne fortælle om sit
arbejde til venner og familie?
Det er helt klart en udfordring i sociale sammenhænge
ikke at kunne fortælle om mit arbejde. Jeg har dog
fundet ud af, at hvis man selv er meget spørgende, så
kan man nemt dreje samtalen over på andres job eller
et andet emne. Min familie og mine venner ved godt,
hvor jeg arbejder, men de ved ikke, hvad jeg laver.
Derudover ved de også godt, at jeg ikke kan tale om
mit arbejde.
Hvordan har din tid i FE været?
Jeg blev ansat for ca. ti år siden som analytiker. Arbejds-
opgaverne er grundlæggende de samme i dag, som
da jeg startede, men verden og sikkerhedssituationen
har ændret sig, og arbejdspresset er naturligvis højere
i dag end før Ruslands invasion af Ukraine.
Som arbejdsplads er FE fyldt med alle typer af menne-
sker og personligheder. Men fælles for alle mine kollega-
er er, at de har samme mindset med fokus på opgaven.
For at beskytte vores medarbejderes identitet,
optræder de her under et alias
Hvad består dit arbejde af?
Min primære opgave som analytiker er at udarbejde
militære analyser og faglige vurderinger, og at yde
rådgivning om aktuelle og fremtidige militære trusler
mod Danmark og rigsfællesskabet.
Min primære opgave som
analytiker er at udarbejde
militære analyser, faglige
vurderinger og yde rådgivning
om aktuelle og fremtidige
militære trusler.
16
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
En ænDRET SiKKERhEDSpOliTiSK DagSORDEn
17
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0010.png
Styrket støtte til Forsvaret
FE'S KONTRA-
SPIONAGE I DANMARK
ER IGEN BLEVET
HØJAKTUEL
FE’S OPGAVER PÅ DANSK JORD
FE er Danmarks udenrigs- og militære
efterretningstjeneste rettet mod forhold
i udlandet jf. FE-loven.
Men FE leder og kontrollerer også den
militære sikkerhedstjeneste og er national
sikkerhedsmyndighed inden for Forsvars-
ministeriets ressortområde. Det vil sige,
at det er FE, der har myndighedsopgaven
og mandatet, når det drejer sig om
Forsvarets sikkerhed – også på dansk jord.
Det sker ofte i samarbejde med andre
myndigheder som PET, politiet, Forsvaret
og Hjemmeværnet.
materiel i et par timer. Disse oplysninger indgår i FE’s
videre arbejde med at afdække spionage mod Danmark
og vores allierede.
Ukraine-krigen og styrket støtte til Forsvaret
Krigen i Ukraine har skærpet betydningen af FE’s rolle
i forbindelse med Host Nation Support. For hvis situ-
ationen mellem Vesten og Rusland eskalerer til en krigs-
lignende tilstand, vil Rusland have en interesse i at
forstyrre eller sabotere transporten af allierede styrker
og deres materiel til frontlinjen.
Med den aktuelle situation forventes behovet for HNS-
aktiviteter i Danmark at stige yderligere. Derfor er der
allerede nu et øget behov for FE’s kontraefterretnings-
støtte.
Det er FE’s opgave at varsle Forsvaret om de trusler, der
kan forstyrre eller forhindre Forsvarets opgaveløsning.
Det gælder både i Danmark, og når Forsvaret er på
missioner i udlandet. Med et forværret og mere kom-
plekst trusselsbillede er opgaven for FE også vokset.
Det gælder ikke mindst den teknologiske udvikling, som
har gjort truslen fra spionage og cyberspionage mod
Forsvaret større, samtidig med at den også giver FE
nye muligheder i arbejdet med kontraspionage.
Det militære udstyr om bord på ARC Endurance nåede
sikkert frem til destinationen i Polen takket være et
godt samarbejde mellem myndighederne i Danmark og
partnere i udlandet.
Som militær sikkerhedstjeneste
i Danmark er det bl.a. FE’s opgave at
beskytte Forsvaret og vores allierede
mod spionage og andre trusler under
ophold i Danmark. Det er en opgave der
igen er blevet højaktuel i forbindelse
med krigen i Ukraine. ikke mindst når vi
modtager og hjælper allierede med at
komme sikkert igennem Danmark.
deres materiel ankommer til Danmark for eventuelt
at blive transporteret videre til en slutdestination
i Danmarks nærområde.
Mistænkelig adfærd og nysgerrige turister
For FE lyder opgaven at beskytte den militære kortege
mod spionage. Det er en opgave, der løses i samarbejde
med Forsvaret og andre myndigheder. Kontraefterret-
ningsarbejdet er en del af FE’s opgave som militær sik-
kerhedstjeneste i Danmark. FE leder og kontrollerer den
militære sikkerhedstjeneste og er national sikkerheds-
myndighed inden for Forsvarsministeriets ressortområde.
Det vil sige, at det er FE, der har myndighedsopgaven
og mandatet, når det drejer sig om Forsvarets og
allieredes sikkerhed på dansk jord. Mistænkelig adfærd
i forbindelse med konkrete opgaver som den i Esbjerg
bliver meldt ind til FE, der undersøger den nærmere.
Det kan for eksempel være udenlandske lejebiler med
mistænkelig adfærd, nærgående droneflyvning eller lidt
for nysgerrige turister, der filmer kortegen fra en motor-
vejsbro. Ofte er der naturlige og uskyldige forklaringer,
men i en tid med krig i Europa har Danmarks modstan-
dere interesse i eller et decideret efterretningsbehov for
at vide, hvordan Danmark yder Host Nation Support, og
hvilke NATO-kapaciteter der flyttes rundt i Europa.
Eksempelvis blev et udenlandsk køretøj flere gange
observeret omkring et militært område, som var opret-
tet i forbindelse med en HNS-opgave. Personerne i
køretøjet blev set fotografere og observere amerikansk
militært materiel på området.
FE registrerede køretøjet og kunne konstatere, at det
var kommet til Danmark tidligt om morgenen og for-
lod Danmark igen allerede samme dag inden frokost.
Personerne i køretøjet var sandsynligvis kun rejst til
Danmark – kortvarigt – for at se på amerikansk militært
April 2022. Ud af morgentågen anløber det 264 meter
lange fragtskib ARC Endurance Esbjerg Havn. Lastrum-
met er fyldt med militært udstyr fra den amerikanske
hær. 44 helikoptere og over 300 pansrede køretøjer er
blandt det udstyr, som nu skal transporteres fra Esbjerg
videre til en planlagt NATO-militærøvelse i Polen.
Danmark er blevet anmodet om støtte til at sikre ind-
skibningen af det amerikanske materiel til Europa.
En opgave, der også er kendt som Host Nation Support
(HNS), som er en betegnelse for den logistiske støtte,
Danmark yder som værtsland, når allierede styrker og
EKSEMPLER PÅ FE’S STØTTE
TIL FORSVARET
Forebyggende indsatser i form af
awareness og rådgivning om konkrete
spionagetrusler mod Forsvaret
Varsel om interne og eksterne trusler
i Forsvaret
Understøttelse af Forsvaret i udlandet
mod fjendtlige trusler
Offensive og defensive militære
cyberoperationer til støtte for Forsvaret
Det er FE, der har
myndighedsopgaven og
mandatet, når det drejer sig
om Forsvarets og allieredes
sikkerhed på dansk jord.
18
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
STyRKET STøTTE Til FORSVaRET
19
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0011.png
FE HJALP DANSKE
SOLDATER I MALI
PÅ 4.000 KILOMETERS
AFSTAND
To gange har FE hjulpet Forsvaret med
at bekæmpe terrorister i Mali. Dette er
fortællingen om den seneste, om et stærkt
samarbejde med Forsvaret, om kreativ
brug af FE’s særlige kompetencer og om
cyberspace som kampplads.
Chefen for FE’s operative team fortæller:
”Hvor specialstyrkerne var folkene på jorden, var vi
øjet i skyen. FE’s bidrag til operationen gik i hovedtræk
ud på at bekæmpe terroristerne i cyberspace og for-
ringe deres mulighed for at operere og angribe danske
soldater eller koalitionsstyrker. Cyberspace giver nye
muligheder for at bekæmpe trusler og støtte Forsvarets
opgaveløsning – også selv om vi befinder os tusindvis
af kilometer væk fra den fysiske kampplads. Vi er i be-
røring med modstanderen på nye måder og hele tiden,
hvilket kræver tæt integration mellem de operative og
analytiske behov – og et tæt samarbejde med Forsvaret”.
Langt fra den fysiske kampplads sidder et af FE’s
operative team på en lokalitet i Danmark. I måneder
har teamet minutiøst planlagt, hvordan truslen fra
terrorister kan bekæmpes til støtte for det danske
forsvar i Mali.
Året er 2021, og Danmark er en del af Operation
Barkhane, den franskledede internationale indsats
mod terrorisme i Sahel-regionen. Det danske forsvar
bidrager med specialstyrker og har anmodet FE om
hjælp til at imødegå trusler, som udspringer i eller gen-
nem cyberspace. FE’s offensive cyberstøtte er blevet
godkendt af Folketinget, så FE kan indgå selvstændigt
eller til støtte for den danske militære indsats med
formålet at imødegå terrorgruppernes evne til at for-
berede, understøtte og gennemføre terroroperationer.
FE har særlige kompetencer
Operationer i cyberspace, hvor det handler om at
ramme en modstander, kræver stor nøjagtighed, grundig
forberedelse og hemmeligholdelse med henblik på at
understøtte operationens formål og støtte Forsvarets
udsendte bidrag bedst muligt. Derfor er FE’s operative
teams sammensat af medarbejdere med forskellige
faglige kompetencer for at sikre, at alle dele af operati-
onen bliver gennemført præcist, effektivt og forsvarligt,
således at FE’s cyberangreb rammer dem, de er til-
tænkt, og ikke går ud over andre. Det handler bl.a. om
at kunne analysere enorme mængder data, som skal
bruges i realtid og har betydning for soldaternes
indsats på landjorden.
20
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
STyRKET STøTTE Til FORSVaRET
21
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0012.png
OPERATION BARKHANE
Den franskledede Operation Barkhane har
til formål at bekæmpe terrorisme i Sahel-
regionen i Afrika og var tidligere massivt til
stede i Mali.
I 2019-2020 bidrog Danmark med helikopter-
støtte til Operation Barkhane, mens Folke-
tinget i maj 2021 besluttede at udsende nye
militære bidrag til den europæiske special-
operationsstyrke Task Force Takuba i Mali.
Bidraget blev deployeret efter invitation fra
Malis regering, men måtte hjemtages igen
kort efter på grund af nye udmeldinger fra
det maliske overgangsstyre.
Men det handler også om at udvikle operative og gen-
nemtestede løsninger, som giver værdi for Forsvaret
og Danmarks sikkerhed. Endelig er der behov for en
høj grad af hemmeligholdelse, så modstanderen ikke
kan få kendskab til FE’s metoder og kapaciteter. Her
har FE særlige kompetencer, som også under Operation
Barkhane viste sig afgørende for succes.
”Heldigvis fik vi lynhurtigt lagt en ny plan med Forsvaret
og justeret vores operative aktiviteter. Det gjorde, at vi
også kunne støtte Forsvaret i hjemtagelsen af de danske
soldater” forklarer en af medarbejderne, der var med
til indsatsen.
Indsatsen i Operation Barkhane viste, at vi er kommet
langt med at integrere Forsvarets og FE’s aktiviteter
i både den fysiske verden og i cyberspace til gavn for
dansk sikkerhed. Det er vigtige erfaringer, som vi kan
bruge i fremtidige operationer. Endelig understregede
Operation Barkhane, at FE sikkert, effektivt og troværdigt
kan operere i og gennem en central del af fremtidens
kampplads – nemlig cyberspace.
Operationen ændrer karakter
Kort efter at de danske styrker ankommer til Mali for
anden gang, beslutter militærregimet, at Danmark ikke
er velkommen. Det er en fredag eftermiddag i januar
2022. Og operationen, som FE gennem måneder har
forberedt, ændrer hurtigt karakter. Nu venter et intenst
døgn med minutiøs planlægning for at få de danske
specialstyrker sikkert hjem til Danmark.
Cyberspace giver nye muligheder for at
bekæmpe trusler og støtte Forsvarets
opgaveløsning – også selvom vi befinder
os tusindvis af kilometer væk fra den
fysiske kampplads.
22
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
STyRKET STøTTE Til FORSVaRET
23
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0013.png
Mød Ellen, dataanalytiker i FE
”JEG FINDER NÅLEN
I HØSTAKKEN”
på lang afstand af krig og konflikt kan FE
støtte Forsvarets udsendte soldater på
landjorden med effektive cyberindsatser.
Mød en af de medarbejdere i FE, der
med analyser af store datamængder gør
det muligt.
Hvad er din baggrund og hvordan endte du i FE?
Jeg blev uddannet ingeniør fra DTU for en håndfuld år
siden og fik efter studiet arbejde i en privat virksomhed,
men efter noget tid gik det op for mig, at mit arbejde
grundlæggende bestod i at hjælpe store virksomheder
med at tjene flere penge. Jeg ville gerne arbejde et
sted, hvor jeg følte, at jeg gjorde en reel forskel, så da
en god ven, der arbejdede i FE, viste mig stillingsop-
slaget som dataanalytiker, søgte jeg jobbet. Det er fedt
at være kommet ind i en operativ afdeling, hvor det er
tydeligt for mig, at jeg bruger min tid og energi på noget
vigtigt, som gør en forskel ude i den virkelige verden.
som har stor indsigt i, hvad vi laver, og derfor er vi også
gode til internt i afdelingen at fejre sejrene, og markere,
når vi har lavet et godt stykke arbejde.
Ved din familie og venner godt, hvor du arbejder,
og hvad du laver?
Min nærmeste familie ved godt, at jeg arbejder i FE.
Det har jeg besluttet, fordi det gør det nemmere at for-
klare, hvorfor der er spørgsmål, jeg ikke kan svare på.
De ved dog ikke, hvad jeg laver, ud over at jeg er ansat
som dataanalytiker. I nogle sociale sammenhænge kan
det være underligt ikke at kunne tale om mit arbejde,
men min familie kender jo omstændighederne og er
gode til at spørge mere generelt frem for at spørge ind
til specifikke opgaver.
Hvordan er det at sidde ved en computer, mens
dit arbejde har direkte effekt på ”slagmarken”?
Det er afgørende for en effektiv og forsvarlig opgave-
løsning, at vi ikke lader os afkoble fra den virkelighed,
vi sidder med, og at vi kender målområdet og mod-
standeren indgående. Vi taler også meget om, at det,
vi gør, har betydning og påvirker noget eller nogen ude
i verden. Vi er der for hinanden og er gode til løbende
at vende situationen.
Hvad består dit arbejde i?
Som dataanalytiker er det min opgave at finde sam-
menhænge i de store komplekse datamængder, som
man ikke kan gennemskue med det blotte øje. Det gør
jeg ved at bearbejde, analysere og visualisere data
på baggrund af de informationer, vi henter ind i forbin-
delse med vores operationer. Jeg bidrager dermed til
at finde ”nålen i høstakken” til gavn for mine kollegaer,
FE’s ledelse og ikke mindst vores kunder.
Hvad skal man kunne for at få job i din afdeling?
Vi er en afdeling med meget forskellige faglige kompe-
tencer, og vi er stærke på grund af vores tværfaglig-
hed og villighed til at lære fra os og af hinanden. Det er
i højere grad ens indstilling og analytiske evner, der
spiller ind. Man skal kunne tænke operativt. Men det er
selvfølgelig en fordel at have interesse for moderne
informations- og kommunikationsteknologier eller pro-
grammering. Det vigtigste er, at man er nysgerrig og
i stand til og har lyst til at fordybe sig i nye og ukendte
områder.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud som
dataanalytiker i FE?
For at beskytte vores medarbejderes identitet,
optræder de her under et alias
Der er dage, hvor jeg har hovedet dybt begravet i data,
fordi et komplekst problem skal løses, og så er der dage,
hvor jeg nærmest ikke sidder på min plads, fordi jeg
samarbejder med kollegaer på tværs af FE. Jeg arbej-
der ikke kun med data, men er også med til at udvikle
operative muligheder. Jeg synes, at det er en stor styrke
i afdelingen, at alle får rum til at bidrage på tværs af
de projekter, de har interesse for, så man over tid bygger
en masse forskellige kompetencer og erfaringer op.
Hvornår kan du mærke, at dit arbejde gør en forskel?
Når vores kunder giver feedback og udtrykker stor
tilfredshed med vores indsats, kan jeg mærke, at vi gør
en forskel. Det er selvfølgelig en begrænset gruppe,
Det, vi gør, har betydning
og påvirker noget
eller nogen ude i verden.
24
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
STyRKET STøTTE Til FORSVaRET
25
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0014.png
Efterretninger som it-disciplin
TEKNOLOGI ER
DRIVKRAFT FOR
FORANDRING I FE
Den teknologiske udvikling går ekstremt
hurtigt, og FE skal som efterretningstjene-
ste ikke blot følge med udviklingen, men
også gerne være flere skridt foran. Derfor
har vi et konstant fokus på at udvikle og
anvende nye teknologier og tiltrække
medarbejdere med de rette kompetencer.
CARMINE GIOIA
Chef for Innovation
og Teknologier
Trusler mod Danmark og danske interesser kommer
i mange forskellige former og størrelser. For FE er det
en kerneopgave at have kendskab til truslerne og ikke
mindst evnen til at imødegå dem. For at løse opgaverne
skal FE være blandt landets førende inden for udvikling
og anvendelse af ny teknologi, fortæller Carmine Gioia,
der som chef for FE’s Innovation og Teknologier er
ansvarlig for at integrere de nyeste teknologier i FE.
”FE er en højteknologisk organisation og arbejdsplads,
og vores fremtidige opgaveløsning afænger i høj
grad af, hvordan vi formår at anvende nye teknologier.
Derfor har vi etableret et innovationsmiljø, som skal
udvikle avancerede løsninger til brug i hele FE. Ambitio-
nen er, at avanceret teknologi skal være fundamentet
for hele vore forretningsmodel og gøre os dygtigere og
mere effektive til at indhente, analysere og formidle
information til offentligheden og til vores kunder. Det
har potentiale til at give os et helt afgørende forspring
i kampen mod dem, der på den ene eller anden måde
ønsker at ramme Danmark eller danske interesser”,
siger han.
SAMARBEJDE MED DTU
I juni 2023 indgik FE en aftale med DTU
om et teknologisamarbejde.
Med aftalen ønsker FE at gøre større brug
af de førende forskningsmiljøer i Danmark
til at løse opgaver, der er med til at holde
Danmark sikkert.
Aftalen betyder, at der sættes gang i et
samarbejde om bl.a. at udvikle konkrete
forskningsprojekter af strategisk vigtighed
for FE.
Det er første gang, at FE på denne måde gør
direkte brug af forskningsmiljøet i Danmark
til at løse konkrete opgaver.
FE indhenter og bearbejder alle typer af information.
Det kræver, at den teknologiske udvikling i FE spænder
bredt og implementeres i alt fra signal-indhentning,
cybersikkerhed og kryptografi over kvantecomputere,
kunstig intelligens og machine learning til
supercomputere.
26
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
STyRKET STøTTE Til FORSVaRET
27
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0015.png
DATA- OG IT-STILLINGER I FE
”Når alle disse discipliner og systemer kombineres på
en sikker og compliant måde, bidrager det i høj grad til
Danmarks sikkerhed. Som ansat i FE keder man sig
aldrig, for kravene til, at vi udvikler os og forbliver kon-
kurrencedygtige, er høje. Det er derfor, at vi i de her år
tilfører betydelige ressourcer til vores arbejde med at
forstå og anvende ny teknologi. Det er også baggrunden
for, at vi som noget nyt begynder at indgå strategiske
samarbejder med blandt andet større virksomheder og
universiteter. For det er utænkeligt, at vi kan udvikle al
den nødvendige teknologi alene,” siger Carmine Gioia.
EKSEMPLER PÅ NYE TEKNOLOGIER
AI/ML
Kunstig intelligens har i mange år været et fokus-
område for FEDer er særligt fokus på Computer
Vision, Graph AI og Natural Language Processing
(NLP). AI-produktionssystemer er en helt afgørende
komponent i en moderne efterretningstjeneste,
når der skal identificeres komplekse mønstre i data.
Zero Trust-sikkerhedsarkitektur
Med termer som least privilege, need to know,
automatisering og konfigurationskontrol er FE i
gang med en transition mod Zero Trust, som er et
paradigme inden for sikkerhedsarkitektur, hvor
alle komponenter i arkitekturen løbende skal veri-
ficere og kontrollere adgang. Arkitekturen er nød-
vendig for at sikre, at FE også i fremtiden er godt
rustet mod trusler fra udenlandske hackergrupper.
Big data-streaming
Når det er vigtigt at store datamængder er tilgæng-
eligt hurtigt, anvendes big data-streaming til at
flytte og berige data. Det er teknologier der sikrer
at meget store og meget svingende datamængder
kan behandles på en driftsikker måde. Til det
bruger FE bl.a. avancerede teknologier, der løbende
skaleres til de datamængder, FE arbejder med.
FE er en højteknologisk arbejdsplads, hvor der er brug for mange forskellige
typer af medarbejdere med specialviden inden for bl.a. it og data.
her på siden finder du et udpluk af stillinger, der findes og er brug for i FE.
IT-SIKKERHEDSTEKNIKER
I jobbet har man en sikkerhedsteknisk
funktion, hvor man bl.a. udfører scan-
ninger, stiller krav til IT-sikkerhedskom-
ponenter og hjælper med at implemen-
tere og vedligeholde dem. Man rådgiver
og sikrer, at FE’s it-systemer er på højest
mulige sikkerhedsniveau ud fra gæld-
ende bestemmelser og procedurer.
IT-ARKITEKTER
Hvad enten du ansættes som enter-
prisearkitekt, der tegner de store linjer
i målarkitekturen, eller som sikkerheds-,
teknologi-, applikations-, data- eller
forretningsarkitekt, der fortæller hvilke
løsningsmodeller, der må anvendes,
eller løsningarkitekt, får du en vigtig
rolle for at skabe gode platforme og
landskaber i FE’s it-systemer.
DATAARKITEKT
Som dataarkitekt er du med til at de-
signe og planlægge arkitekturen og
brugen af teknologier inden for big data
og datatransformation. Du samarbejder
med andre arkitekter for at sikre en
sammenhængende og effektiv data-
arkitektur i FE.
Behov for tech-talenter
Når man har en ambition om at være blandt de førende
arbejdspladser i Danmark inden for de nyeste teknolo-
gier, medfører det en naturlig tiltrækningskraft på inno-
vative og nysgerrige medarbejdere med højt speciali-
serede kompetencer. Det samme gælder samarbejdet
med aktører uden for FE, mener Carmine Gioia.
”Jeg er sikker på, at det bliver nemmere at rekruttere,
når vi styrker vores samarbejde med både offentlige og
private virksomheder. I FE har vi generelt virkelig spæn-
dende opgaver, som giver mening i et bredere samfunds-
perspektiv. For at være relevant for de dygtigste tech-
talenter skal vi derudover også være med helt fremme
i den teknologiske udvikling, så vi kan tilbyde de stær-
keste specialister de udfordringer og muligheder, de
efterspørger, og som de i øvrigt ikke finder andre steder.
Her er både vores samarbejder med partnertjenester
i andre lande og med de dygtigste forskningsmiljøer
i Danmark helt centrale”.
FE har senest indgået et forskningssamarbejde med
DTU – Danmarks Tekniske Universitet – om at udvikle
nye kapaciteter af strategisk vigtighed for FE’s arbejde.
Hovedformålet med aftalen er at levere innovation,
som kan anvendes direkte i FE’s opgaveløsning, men
aftalen forventes også at vække interesse i teknologi-
miljøet og kunne tiltrække forskere og andre eksperter
med særlige kompetencer inden for eksempelvis kunstig
intelligens og kvanteteknologi.
IT-SUPPORTER/HARDWARE
MANAGEMENT
Ligesom på de fleste andre større ar-
bejdspladser er der også i FE brug for
dygtige it-supportere. Hos os indebærer
det bl.a. installation og montering af
udstyr i vores datacentre, opbygning
af sikre driftsmiljøer samt installation
og vedligeholdelse af sensorer hos
vores kunder.
IT SERVICE MANAGEMENT
(ITSM)
NETVÆRKSKOMMUNIKATION
OG TELEINFRASTRUKTUR
Her får du berøring med FE’s indhent-
ningsarbejde, når du er med til at over-
våge og analysere vores SIGINT-systemer.
Her får du mulighed for at arbejde med
FE’s netværksinfrastruktur, der under-
støtter FE’s behov for et robust og
skalerbart netværk.
I jobbet skal man arbejde med en række
discipliner inden for forvaltning og sty-
ring af it-serviceydelser. Herunder iden-
tifikation af systemer, applikationer,
services og elementer i lagdelingen af
FE’s teknologilandskab.
Kvanteteknologi
Kvanteteknologi er fortsat et område, FE følger
tæt på forskningsniveau. Både kvantekryptering,
kvantesensorer og kvantecomputere er af inter-
esse for FE’s operative evner. Samtidig følger vi
løbende med i udviklingen ude i verden, så vi på
bedst mulig måde kan rådgive om og arbejde med
kvantegennembrud.
AI Center of Excellence
FE bruger AI til at accelerere vigtige arbejdsgange.
Det handler især om at uddrage relevant viden
om aktører og deres aktiviteter og hensigter fra de
særdeles forskelligartede og mangfoldige data,
som indhentes. FE har oprettet et internt ”AI Center
of Excellence” for at garantere fokus på AI-løs-
ninger, som har bred og langvarig effekt på tværs
af datakilder og efterretningsområder.
DATA SCIENTIST
Som data scientist har du bl.a. fokus på
machine learning og dataprocessering,
og du hjælper FE’s analytikere med at
håndtere store komplicerede datamæng-
der, der bliver en stadig vigtigere del af
efterretningsarbejdet.
SOFTWAREUDVIKLER/
DEVOPS-SPECIALIST
Som IT-udvikler kan det f.eks. være din
opgave at være bindeled til udviklings-
hold og sikre en god overgang mellem
udvikling og drift. Du vil arbejde med at
optimere det containerbaserede sys-
temlandskab og være med til at identi-
ficere automatiseringsmuligheder.
AI ENGINEER
Her er du med til at udvikle, teste og
implementere kunstig intelligens i FE ved
bl.a. at udvikle, deployere og eksekvere
modeller. Du arbejder baseret på MLOps
principper med registrering af trænings-
data, modeller og resultater, og med
at sikre performance og validitet af AI
i produktion.
DATA ENGINEER
Data engineers er i FE med til at tilrette-
lægge og ordne data i systemer, så
data er let tilgængeligt og bearbejdeligt.
Data engineeren sørger for at produk-
tionssystemerne skalerer til de store
datamængder, FE arbejder med.
INFRASTRUKTUR- OG
TEKNOLOGISPECIALISTER
Du er med til at automatisere og for-
bedre FE’s I&O-services og implemen-
tere koncepter som Infrastructure as
a Service (IaaS), Infrastructure as Code
(IaC) samt Platform as a Service (PaaS).
Det er en stilling, hvor du støtter FE’s
DevOps, udviklere og kritiske it-system-
landskab.
BIG DATA ENGINEER
I denne stilling udvikler og driver du
big data framework og data-modellen.
Du sikrer validitet og performance af
data pipelines som f.eks. streaming-
og batch-jobs. Big data engineeren
er essentiel i at sikre, at FE’s data er
klar til AI og kan bruges til at besvare
kritiske efterretningsspørgsmål fra
FE-analytikere.
Hold øje med nye jobopslag på
fe-ddis.dk
og på FE og CFCS’s
LinkedIn-sider.
28
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
EFTERRETningER SOM iT-DiSCiplin
29
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0016.png
Mød Rasmus, data scientist i FE
i en højteknologisk organisation som
FE er der hele tiden brug for nye værktøjer
og metoder til at være et skridt foran.
Mød en af dem, der er med til at holde
FE forrest i det teknologiske kapløb.
værktøj, der hjælper analytikerne med at finde den
rigtige høstak. Disse værktøjer kan være baseret på
AI eller mere traditionelle søgemetoder. Så mit arbejde
handler om at hjælpe FE’s analytikere med at få det
optimale ud af den komplicerede, kæmpemæssige og
forskelligartede datamængde, der indsamles. Det be-
tyder, at jeg bruger mine kompetencer inden for stati-
stik, programmering, datahåndtering, machine learning
og dataprocessering, når jeg går på arbejde.
Hvad er din baggrund?
Jeg er ph.d. inden for det samfundsvidenskabelige
område og har gennem en årrække været ansat ved
både danske og udenlandske universiteter, hvor jeg har
forsket i emner inden for bl.a. samfundsvidenskab
med fokus på anvendt statistik. Arbejdet med anvendt
statistik ledte mig naturligt i retning af data science,
der er et område, hvor der kan bruges værktøjer fra
både statistik og samfundsvidenskab.
For at beskytte vores medarbejderes identitet,
optræder de her under et alias
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Når jeg kommer ind, læser jeg typisk først op på e-mails.
Derefter begynder jeg enten at skrive kode til vores
værktøjer, eller mødes med vores analytikere for at
finde ud af, hvad FE’s kunder har brug for at få svar på
lige nu. Ofte er det meget aktuelle emner, vi hjælper
med. Det er nu og her, det sker. Det er noget af det, der
er med til at gøre arbejdet relevant og spændende.
Kendte du noget til FE, og hvordan fandt du på
at søge ind?
Inden jeg startede i FE, havde jeg kun et vagt indtryk af,
hvad det vil sige at arbejde i en efterretningstjeneste.
Af samme årsag havde jeg ikke troet, at det var et sted,
hvor der var brug for mig og mine evner. Men jeg var
blevet en smule træt af universitetet og ledte efter
nye udfordringer, så da en bekendt nævnte, at der var
et job ledigt i FE som metadata-analytiker, blev jeg
nysgerrig og endte med at søge ind.
Er det udfordrende at arbejde i FE og samtidig
have et familieliv?
Det kan være en udfordring, at man ikke kan fortælle,
hvad man laver, da meget af ens identitet ofte ligger
i ens job. Men man finder en balance, hvor man fortæller
en overordnet og nogenlunde retvisende version af sit
arbejde. Til gengæld har man fri, når man har fri.
Anerkendelse og sparring får man fra sine kollegaer.
Folk skal jo bruge det, jeg udvikler, så man får meget re-
spons. Og det er da fedt at dem, der skal rapportere til
beslutningstagerne kan lave bedre og mere kvalificere-
de rapporter, på grund af de værktøjer, som jeg bygger.
Hvad er kernen i dit arbejde?
Hvis man forestiller sig, at data er en stor planet
udelukkende bestående af høstakke, og vi er interes-
seret i at finde en nål, så er min opgave at bygge det
”JEG BYGGER VÆRKTØJ
MED KUNSTIG
INTELLIGENS TIL MINE
KOLLEGAER”
30
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
hvis man forestiller sig, at data er en stor planet
udelukkende bestående af høstakke, og vi er interesseret
i at finde en nål, så er min opgave at bygge det værktøj,
der hjælper analytikerne med at finde den rigtige høstak.
INDBLIK
EFTERRETningER SOM iT-DiSCiplin
31
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0017.png
Cybersikkerhed
VI BESKYTTER
DEN KRITISKE
INFRASTRUKTUR
MOD CYBERANGREB
Center for Cybersikkerhed har til opgave
at understøtte robustheden mod cyber-
angreb i den danske kritiske infrastruktur.
her fortæller chef for Center for Cyber-
sikkerhed, Thomas Flarup, om, hvordan
den vigtige opgave sætter sit præg på
medarbejderne og samarbejdskulturen
i centeret.
THOMAS FLARUP
Chef for Center
for Cybersikkerhed
”Hvis de seneste år har lært os noget, så er det, at
cybertruslen er alvorlig og et grundvilkår for alle virk-
somheder, store som små”, siger Thomas Flarup,
der i maj 2022 satte sig i spidsen for indsatsen for at
beskytte Danmark mod cyberangreb, da han tiltrådte
som chef for Center for Cybersikkerhed.
Cyberkriminelle netværk og statsstøttede hackere
er i dag ressourcestærke aktører, som løbende udvikler
deres kapaciteter. Begge typer af hackere er hurtige
til at udnytte nye sårbarheder og angrebsvinkler og finde
nye måder at hacke på. Samtidig må det forventes,
at konsekvenserne af cyberangreb vil blive alvorligere
i fremtiden, i takt med at vores samfund bliver stadig
mere digitaliseret.
32
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
CyBERSiKKERhED
33
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0018.png
”Ransomware-angreb udstiller i de her år skyggesiden
af, at den fysiske og digitale verden i stadig større
grad smelter sammen. Stort set alle dele af vores sam-
fund er afængige af digitale services og systemer,
og det kan blive virkelig alvorligt, når digitale services
bliver afbrudt og taget som gidsel af cyberkriminelle,”
fortæller Thomas Flarup.
Cyberspionage bliver oftest udført af stater med be-
tydelige ressourcer og evner. Staterne anvender deres
ressourcer målrettet for at få adgang til sensitiv og
værdifuld viden, som danske myndigheder og virksom-
heder ønsker at beskytte. Men det stopper ikke der,
advarer Thomas Flarup:
”FE vurderer, at cyberspionage også kan blive brugt til
at forberede destruktive cyberangreb. Hackere, der har
tiltvunget sig adgang til et offers netværk for at udføre
cyberspionage, kan for eksempel senere misbruge den-
ne adgang til at slette alle offerets data ved hjælp af
såkaldt wiper-malware, som vi så flere gange i Ukraine
i løbet af 2022.”
centerets sensornetværk og omdanner den til trus-
selsvurderinger, situationsbilleder og konkret rådgiv-
ning, der skal gøre virksomheder og myndigheder i
stand til at forholde sig til deres specifikke risikobillede
og opbygge et effektivt cyberforsvar.
”Det er en stor og vigtig opgave, vi har foran os, og det
kan selvfølgelig mærkes. Medarbejderne i CFCS er i høj
grad ”purpose-driven”, og på tværs af medarbejderne
er der et stærkt ønske om at gøre sit bedste hver dag,
fordi vi ved, at vores indsats er vigtig for Danmark”, for-
tæller Thomas Flarup.
CFCS rummer både højt specialiserede tekniske kom-
petencer og generalistprofiler, men det står ikke i vejen
for et tæt samarbejde.
”Den enkelte medarbejders opgaver skal klikke ind
i det overordnede hele, ellers flytter det ikke noget.
Hvis cyberanalysens viden for eksempel ikke kommer
videre til rådgivningen, så den kan blive til konkret
og situationsbestemt rådgivning, så har den ikke skabt
værdi,” siger Thomas Flarup og fortsætter:
”Hvis jeg blev spurgt, ville jeg sige, at det er det, der
definerer CFCS som arbejdsplads – faglighed og fælles-
skab. Det beskriver os godt”, slutter han.
Nye teknologier bliver en gamechanger
Kigger vi lidt fremad, er nye teknologier i hastig frem-
march. Avancerede chatbotter og andre generative
AI-modeller bliver stadig mere kompetente og i stand
til at efterligne menneskelig intelligens i et tempo,
som få havde troet muligt. Teknologien har potentiale
til at revolutionere vores samfund, men der tegner sig
også en række udfordringer i forbindelse med cyber-
sikkerhed. Potentialet for misbrug begået af ondsindede
aktører gør, at udviklingen af chatbotter er et område,
som det er væsentligt for CFCS at følge med i.
”Det er stadig early days, men der er ingen tvivl om,
at AI og kvanteteknologi bliver en gamechanger på
cybersikkerhedsområdet”, understreger Thomas Flarup.
På kort sigt fremhæver han bl.a. risikoen for at for-
stærke allerede eksisterende udfordringer, for eksem-
pel phishing-mails, som AI chatbots kan producere
utroligt effektivt.
Hvis de seneste år
har lært os noget, så er
det, at cybertruslen er
alvorlig og et grundvilkår
for alle virksomheder,
store som små.
Thomas Flarup
CFCS
Center for Cybersikkerhed (CFCS) er natio-
nalt kompetencecenter for cybersikkerhed.
Vi vurderer truslen mod Danmark og sikrer
løbende et nationalt situationsbillede på
cyberområdet.
CFCS støtter samfundets sektorer i deres
arbejde med at opbygge et stærkt cyberfor-
svar og være robuste i tilfælde af cyberangreb.
Vores særlige viden, nationale overblik og
efterretningsbaserede rådgivning leverer det
fundament, som myndigheder og virksom-
heder baserer deres digitale cyberforsvar på.
Faglighed og fællesskab
På det bagtæppe er det CFCS’ opgave at understøtte
robusthed mod cyberangreb i den kritiske infrastruktur.
Det betyder konkret, at centeret bl.a. samler FE’s
særlige viden om trusselsaktører og information fra
34
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
CyBERSiKKERhED
35
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0019.png
CYBERSIKKERHED
OG NYE TEKNOLOGIER
Teknologi udvikles hele tiden, og det, der
var science fiction i går, kan være virke-
lighed i morgen. Det giver nye muligheder,
men også nye trusler.
De fleste nye teknologier er skabt med gode hensigter,
men kan også udnyttes til skadelige formål. Samtidig
er teknologi blevet væsentlig mere kompliceret, og det
kan være vanskeligt at skelne mellem, hvad der er ”hype”,
og hvad der er reelle fremskridt.
Som efterretningstjeneste skal FE følge med i den tek-
nologiske udvikling for selv at kunne anvende tekno-
logien, men også for at forstå, hvad vores modstandere
kan bruge ny teknologi til. Vi vil helst ikke blive over-
rasket. Som national cybersikkerhedsmyndighed har vi
et særligt ansvar for at varsle og rådgive om de mulige
sikkerheds- og cybertrusler, som nye teknologier kan
medføre. I samarbejde med universiteterne søger vi der-
for bl.a. løbende ph.d.-studerende, som forsker i nye
teknologier, mens de er ansat hos os.
Chatrobotten, der tog verden med storm
Kunstig intelligens er gradvist blevet bedre og mere
udbredt over de sidste mange år. For eksempel er det
udbredt at bruge algoritmer baseret på kunstig intel-
ligens til at detektere spam-mails og genkende motiver
på billeder. Alligevel vakte det stor opsigt, da virksom-
heden OpenAI i efteråret 2022 lancerede den kunstigt
intelligente chatrobot ChatGPT.
36
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
CyBERSiKKERhED
37
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0020.png
Der er flere gode grunde til at være varsom med brugen af
chatrobotter. Selv troværdigt lydende svar kan være pure
opspind, og man har ingen kontrol med, hvor de oplysninger,
man fodrer maskinen med, ender henne.
Dybest set er ChatGPT en algoritme, der ud fra en
enorm mængde sprogdata er trænet til at efterligne
vores sprog. Så hvis brugeren siger ”A”, er ChatGPT
bygget til at sige ”B” – det vil sige den mest sandsynlige
næste sætning.
De avancerede og tilsyneladende intelligente svar,
som ChatGPT producerer, har vakt både beundring
og bekymring, og debatten om kunstig intelligens er
blusset op.
Et er, at chatrobotter som ChatGPT kan skrive eksa-
mensopgaver. Noget andet er, at de også kan skrive
falske nyhedshistorier, misinformerende opslag på
sociale medier, målrettede phising-mails og ondsindet
computerkode til hackere.
Der er flere gode grunde til at være varsom med brugen
af chatrobotter. Selv troværdigt lydende svar kan være
pure opspind, og man har ingen kontrol med, hvor de
oplysninger, man fodrer maskinen med, ender henne.
Det er klart, at cybersikkerhed i relation til kunstig intel-
ligens og chatrobotter bliver mere og mere aktuelt.
Kvantecomputerne kommer
Lidt længere ude i horisonten vil kvantecomputere give
nye muligheder for at løse svære problemer, som vi
ikke kan løse med traditionelle computere. Det er der
store kommercielle muligheder i, men også potentielle
trusler mod cyber- og informationssikkerheden.
En tilpas kraftig kvantecomputer kan nemlig bryde
den kryptering, der i dag sikrer vores kommunikation
på internettet og beskytter vores fortrolige og klassi-
ficerede informationer. Faktisk kan en ondsindet aktør
allerede i dag indhente og gemme krypteret data med
henblik på senere at bryde krypteringen med en frem-
tidig kvantecomputer.
Det betyder, at hvis vi i fremtiden vil kunne kommuni-
kere sikkert, for eksempel med vores bank eller mellem
myndigheder, så skal vi gøre det på en anden måde
end i dag. Forskning og udvikling af kommunikations-
metoder, der er sikre i en verden med kvantecomputere,
er derfor et meget aktivt felt.
Én mulig løsning er at kryptere med en såkaldt kvante-
sikker krypteringsmetode. En anden løsning er at ud-
veksle den hemmelige del af kommunikationen på en
kvantemekanisk måde, der ikke kan aflyttes.
Hvor sikre de nye metoder er, er dog stadig noget, man
evaluerer og forbedrer, efterhånden som teknologien
udvikler sig. Og det er selvfølgelig noget, vi følger rigtigt
godt med i.
38
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
CyBERSiKKERhED
39
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0021.png
Mød Marcus, malwareanalytiker i CFCS
”JEG ER KEYBOARD-
KRIGER PÅ HACKERJAGT”
Cybertruslen er meget høj mod Danmark
og danske interesserer. Marcus er en af
de personer, der er med til at forhindre
destruktive hackerangreb i Danmark og
hele verden.
Hvad er din baggrund og hvordan endte du i FE?
Min baggrund er en ikke-teknisk universitetsuddannelse,
og mit ”gateway drug” til cyberverdenen har været
Capture The Flag-konkurrencer og softwareudvikling.
Jeg endte i FE under mit studie. På det tidspunkt var
jeg skoletræt ud over alle grænser, så da jeg faldt over
et spændende stillingsopslag i FE, søgte jeg jobbet
som en overspringshandling. Til min store overraskelse
blev jeg kaldt til samtale, og til min endnu større over-
raskelse klarede jeg det acceptabelt i rekrutteringstesten.
Jeg startede som studenterhjælp, og siden jeg blev
færdig med min universitetsuddannelse, har jeg arbej-
det i tjenesten fuld tid.
Arbejdet her er ligesom alt andet efterretningsarbejde
til tider utaknemmeligt. Man hører om de situationer,
hvor hackergrupperne er lykkedes at trænge ind, men
sjældent om de situationer, hvor de blev opdaget på
grund af vores indsats. Det er the name of the game.
Men selv i de tilfælde, hvor vi er blevet udmanøvreret,
ender vi alligevel ofte med at udvikle os i en positiv
retning. Dels fordi vi lærer af vores fejl; dels fordi vi
lærer noget nyt om gruppernes måde at arbejde på; og
dels fordi alvorlige sikkerhedshændelser er med til at
højne sikkerhedsniveauet og sikkerhedsbevidstheden i
Danmarks kritiske infrastruktur. For mig er det tegn på,
at vi gør en forskel og bevæger os fremad. Selv i
modvind.
Hvordan er det at sidde ved den digitale frontlinje?
Det passer mig supergodt at sidde bag skærmen.
Jeg ville ikke kunne ramme en skydeskive, om så mit liv
afang af det. Så selv om tiårige mig nok ikke ville være
blevet stolt af at høre, at jeg ville komme til at sidde
på et kontor og bakse med at få Excel til at stoppe med
at formatere IP-adresser som datoer, så er jeg nu allige-
vel meget godt tilfreds med livet som keyboardkriger.
Hvad består dit arbejde i?
Mit arbejde består i at følge statsstøttede hackergrup-
per og deres aktiviteter imod Danmark. Det er en sær-
lig og kompliceret opgave. Både på grund af truslen,
og også fordi opgaverne er mange. Én ting er at reagere,
når nogen har angrebet, men vi vil jo gerne kunne rea-
gere inden, så man kan beskytte sig. Det kræver, at jeg
sætter mig godt ind i, hvordan grupperne arbejder,
og det kræver, at jeg kender min arbejdsplads og dens
kapaciteter rigtig godt.
For at beskytte vores medarbejderes identitet,
optræder de her under et alias
Hvad skal man kunne for at få job i din afdeling?
Nysgerrighed, metodetæft og en sund mængde tjene-
steiver. Hvis man har de ting, så kommer man langt.
Der stilles ingen krav til specifik uddannelsesbaggrund,
men vi har tekniske og personlige krav, vi tester for
ved alle ansættelser. Alle udvikler deres kompetencer
løbende efter ansættelse enten ved intern uddannelse
og/eller kurser i Danmark eller internationalt – det er
vi nødt til.
Hvornår kan du mærke, at dit arbejde gør en forskel?
For mig er noget af det mest tilfredsstillende at læse
rapportering fra kollegaer rundt om i verden, hvor jeg
ved, at de har opdaget hackergrupper ud fra detek-
tionsmetoder eller andre informationer, som vi har delt
med dem på baggrund af vores arbejde her i Danmark.
Der bliver det super håndgribeligt, hvordan ens arbejde
faktisk kan gøre en positiv forskel.
nysgerrighed, metode-
tæft og en sund mængde
tjenesteiver. hvis man
har de ting, så kommer
man langt.
40
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
CyBERSiKKERhED
41
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0022.png
Vide rammer forpligter
ÅBENHED
I EN HEMMELIG
TJENESTE
FE arbejder mest i det lukkede, men
naturligt nok under stor offentlig bevågen-
hed og interesse. Esben haugland er
chef for Jura og ledelsesstøtte i FE og
fortæller om balancegangen for åbenhed
i en hemmelig tjeneste.
Som efterretningstjeneste har FE helt særlige vilkår
for at kunne udføre sit arbejde. Det indebærer, at en
meget stor del af arbejdet er hemmeligt for offent-
ligheden for at beskytte FE’s arbejdsmetoder, kapaci-
teter og kilders sikkerhed.
ESBEN HAUGLAND
Chef for Jura
og Ledelsesstøtte
Offentligheden har dog også et berettiget ønske om
at få størst muligt indblik i tjenestens arbejde, bl.a.
for at fastholde tilliden til FE, fortæller chef for Jura
og Ledelsesstøtte i FE, Esben Haugland.
”Selv om FE arbejder i det lukkede, er både tjenesten
og særligt vores arbejdsområde og viden genstand for
stor offentlig bevågenhed. Det medfører et behov for
at kommunikere, for hvis ikke FE kommunikerer, opstår
42
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
ViDE RaMMER FORpligTER
43
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0023.png
der et vakuum, som andre forsøger at udfylde. Lige-
ledes er det helt afgørende for befolkningens tillid
til FE, at vi er transparente i det omfang, det er muligt.
Vi må ikke lukke os unødigt om os selv”, siger han.
I FE-loven står der, at tjenesten som udgangspunkt
ikke er omfattet af offentlighedsloven, hvilket bl.a. har
betydning for mediers og borgeres ret til aktindsigt.
Men FE forsøger altid at svare på spørgsmål. Der er
dog i sagens natur en lang række forhold og sager, som
en efterretningstjeneste af forskellige årsager ikke
kan kommentere.
”FE har været meget i medierne de senere år. Det er en
udfordring, når vi så at sige ofte har én hånd bundet
på ryggen og ikke kan sige særlig meget – hvis overho-
vedet noget. Men vi har en klar politik om at være så
åbne, som vi kan. Desuden prøver vi at forklare, hvorfor
vi – også når det kan virke svært at følge – nogle gange
ikke kan sige noget mere konkret”, siger Esben Haugland.
”På cyberområdet er vi bl.a. sat i verden for at rådgive.
Det betyder, at vi i høj grad skal kommunikere med om-
verdenen for at fortælle om risici og muligheder i det
domæne. Vi har derfor mange udadvendte aktiviteter
i regi af CFCS,” siger Esben Haugland.
CFCS deler løbende rapporter, undersøgelser og trus-
selvurderinger på cyberområdet med offentligheden på
sin hjemmeside.
ÉN TJENESTE – TO LOVGRUNDLAG
Jobopslag tegner et billede af FE udadtil
Når FE kommunikerer med omverdenen, sker det også
gennem jobopslag. FE er en stor organisation og slår
løbende stillinger op, der alle er med til at tegne et bil-
lede af FE som organisation og arbejdsplads. Det har
været en aktiv beslutning at bruge rekrutteringsindsat-
sen mere aktivt som et kommunikationsværktøj.
”FE er vokset meget de senere år, og vi er i konkurrence
med alle andre om at tiltrække de bedste medarbejdere.
Derfor fortæller vi mere om vores opgaver i jobopsla-
gene, end vi har gjort tidligere, og vi forsøger at komme
bredere ud. Det vil selvfølgelig altid være en konkret
vurdering, hvor meget vi kan sige”, siger Esben Haugland.
FE opererer på to lovgrundlag: FE-loven
og CFCS-loven. De indeholder forskellige
muligheder og begrænsninger. Og det
kræver vandtætte skotter mellem dele
af tjenesten.
FE er ikke kun Danmarks udenrigs- og militære efter-
retningstjeneste. Vi er også den nationale it-sikker-
hedsmyndighed og den militære og statslige
varslingstjeneste for internettrusler. Center for Cyber-
sikkerhed (CFCS) er en del af FE, men opererer på et
andet lovgrundlag end det øvrige FE.
FE’s efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod
forhold i udlandet, og FE’s indhentning er geografisk
neutral. Det betyder, at indhentningen kan være meget
omfattende og kan ske fra en hvilken som helst geo-
grafisk lokalitet, dansk såvel som udenlandsk, så
længe formålet er at indhente oplysninger om forhold
i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser.
Men det betyder også, at FE som det meget klare
udgangspunkt ikke må foretage målrettet indhentning
mod danske statsborgere.
CFCS’ arbejde er derimod rettet mod danske forhold
– konkret at beskytte de vigtigste dele af det danske
samfund mod cyberangreb. Det indebærer bl.a., at
CFCS arbejder for at opdage, analysere og bidrage til
at imødegå sikkerhedshændelser hos de myndigheder
og virksomheder, der er tilsluttet den særlige netsik-
kerhedstjeneste, der er en del af CFCS.
FE-loven og CFCS-loven adskiller sig altså helt grund-
læggende fra hinanden, og selv om CFCS er en integre-
ret del af FE, er der en udførlig og streng regulering af
forholdet mellem CFCS og det øvrige FE.
FE bruger mange ressourcer på at sikre, at FE og CFCS
opererer inden for rammerne. Så selv om FE samarbej-
der bredt på tværs af tjenesten, er det ikke ensbety-
dende med, at der er åbne døre mellem FE og CFCS,
når det kommer til data – tværtimod.
Ekspert og myndighed på cyberområdet
Center for Cybersikkerhed (CFCS), som er en del af FE,
har en mere udadvendt rolle, hvor centeret bl.a. hjælper
myndigheder og virksomheder med at ruste sig mod
digitale trusler. Som myndighed for national it-sikkerhed
har CFCS dermed også en offentlig ekspert- og rådgiv-
ningsfunktion for myndigheder og virksomheder i især
de kritiske sektorer.
FE OG OMVERDENEN
Når FE kommunikerer med omverdenen,
sker det typisk gennem publikationer, vores
hjemmeside, pressen, jobopslag og sociale
medier. Hvert andet år udgives FE’s
beretning, INDBLIK, som du sidder med i
hænderne nu. Derudover udgives UDSYN,
der er FE’s årlige risikovurdering til
offentligheden, hvert år.
FE’s efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod
forhold i udlandet, og FE’s indhentning er geografisk
neutral. Det betyder, at indhentningen kan være meget
omfattende og kan ske fra en hvilken som helst
geografisk lokalitet
44
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
ViDE RaMMER FORpligTER
45
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0024.png
Mød Marie, jurist i FE
”NÅR MAN ARBEJDER
I FE, STÅR FORMÅLET
LYSENDE KLART”
hvad kan man – og hvad kan man ikke
inden for lovens rammer. Juristen Marie
hjælper kollegaer fra hele FE med at
forstå og fortolke det lovgrundlag, FE
arbejder under.
Det giver samtidig en spændende indsigt i FE’s opgave-
løsning og mulighed for at samarbejde med nogle
meget dygtige og passionerede kollegaer. Det er i sig
selv både motiverende og inspirerende.
Hvad betyder det for dig at arbejde et sted som
FE, hvor der er et meget klart formål?
Når man arbejder i FE, står formålet lysende klart.
Vi arbejder med Danmarks sikkerhed, og det mærker
man fra første dag. Det lyder muligvis som en kliche,
men man føler virkelig, at man er med til at gøre en
forskel. Det er samtidig et meget motiverende formål,
og det er tydeligt at mærke, at det driver hele orga-
nisationen. Når alle arbejder hen mod det samme mål,
er det mest et spørgsmål om, hvordan vi kommer
bedst derhen.
Hvad er din baggrund?
Jeg er jurist og har tidligere arbejdet som anklager
og i vores søstertjeneste PET. Derfor har springet til FE
måske ikke været så stort, men det er alligevel noget
helt andet. I FE arbejder jeg primært med FE-loven,
mens andre arbejder med CFCS-loven. Til sammen
sætter de to love rammerne for mit og mine kollegaers
arbejde, men vi arbejder også med grundloven, Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række
andre lovgrundlag for at løse de mange forskellige
typer af opgaver, som lander hos juristerne. Heldigvis
har vi i afdelingen en bred vifte af juridiske baggrunde,
som giver gode muligheder for at trække på hinandens
forskelligartede kompetencer og erfaringer.
Hvordan balancerer du mellem privatliv
og arbejdsliv?
Jeg har kun fortalt de nærmeste, at jeg arbejder i FE.
Det kan selvfølgelig godt give lidt udfordringer, hvis man
er til bryllup og skal forklare, hvad man laver. Men man
vænner sig til det og lærer hurtigt at bevæge samtalen
hen på andre. Som jurist i FE er man jo ikke den mest
hemmelige medarbejder, så man finder gradvist den
rigtige balance i forhold til, hvem man vil fortælle det til.
Når man arbejder i FE, kan man som udgangspunkt
ikke arbejde hjemmefra. Til gengæld har man fri, når
man har fri, og jeg synes, at det er rigtig rart, at ens
arbejdsliv og privatliv ikke flyder sammen. Jeg oplever
samtidig en god fleksibilitet, hvis man skal noget privat
i arbejdstiden. Lægen har jo også kun åbent, når du
er på arbejde.
Hvad er kernen i dit arbejde som jurist i FE?
Min opgave som jurist i FE består grundlæggende i at
spille mine kollegaer bedre. Hvad enten det handler
om Rusland, kontraterror eller cyberoperationer, hjælper
jeg mine kollegaer i andre dele af FE med at vurdere,
hvad de kan, og hvad de ikke kan, inden for rammerne
af loven. Mit arbejde bliver derfor meget konkret, når
jeg hjælper mine kollegaer fra de operative dele af FE
med at se muligheder og finde de løsninger, som giver
dem de bedst mulige betingelser for at arbejde.
For at beskytte vores medarbejderes identitet,
optræder de her under et alias
Min opgave som jurist i FE består grundlæggende
i at spille mine kollegaer bedre. hvad enten det handler
om Rusland, kontraterror eller cyberoperationer.
46
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
ViDE RaMMER FORpligTER
47
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0025.png
Vores hemmelige hverdag
EN RET ALMINDELIG
ARBEJDSPLADS MED
EN UALMINDELIG VIGTIG
OPGAVE
En stor del af vores hverdag er hemmelig,
og vores opgaver er lidt ud over det
sædvanlige. Men vi er også en almindelig
arbejdsplads, og medarbejderne er vores
allervigtigste aktiv.
At arbejde i FE er ganske særligt og helt almindeligt på
samme tid. Vi arbejder med hemmelige opgaver, og
det præger vores hverdag og den måde, vi arbejder på.
Vi har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til
at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører
forsøger at holde hemmeligt – og derfor løser vi opgaver,
du ikke finder mage til andre steder. Men vi er også helt
almindelige mennesker, der bringer vores forskellige
baggrunde og uddannelser i spil i en hverdag, der til tider
er lidt ud over det sædvanlige.
FE er en all source-efterretningstjeneste. Det betyder, at
vi beskæftiger os med alle indhentningsdiscipliner og
tilsvarende analysearbejde. Derfor er vi en fagligt meget
alsidig organisation, hvor vores medarbejdere også
har meget forskellige baggrunde. Vi har bl.a. ingeniører,
it-medarbejdere, selvlærte hackere, sprogofficerer,
jurister, antropologer, historikere og militært ansatte.
Pladsen til forskellighed gennemsyrer hverdagen i FE,
og på gangene møder du alt fra jakkesæt og stiletter til
hættetrøjer og sneakers. Og selv om det ikke er så
ofte, som mange måske ville tro, er der også kollegaer
i uniform.
Vi tror på, at det netop er vores forskelligheder, der
gør os stærke, og vi værdsætter styrken i vores mang-
foldighed med dybe fagligheder og specialer. Men én
ting har alle FE-medarbejdere til fælles uanset baggrund
og funktion: Vi arbejder for at beskytte Danmark og
danske interesser. Det er dét, der samler os, og dét, der
gør FE til en helt særlig arbejdsplads.
FE har brug for din viden
FE er en vidensorganisation, og vores medarbejdere
er afgørende for, at vi kan løse vores opgaver og levere
den viden, der skal til for at modvirke trusler. Viden
er både vores vigtigste vare og vores stærkeste kort,
når vi skal holde Danmark sikkert.
48
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
VORES hEMMEligE hVERDag
49
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0026.png
Når stoltheden må bæres i stilhed
Opgaverne i FE vil ofte være hemmelige, så vi kan be-
skytte vores kilder, kapaciteter og samarbejdspartnere.
Det betyder, at vores største succeser forbliver hemme-
lige, men det betyder også, at der er et stærkt kollega-
fællesskab, hvor der er plads til at vende både stort og
småt – og ikke mindst til at fejre succeser. Hvor vi udadtil
kan virke meget lukkede, bliver mange nye kollegaer over-
raskede over den store åbenhed indadtil.
”Jeg var overrasket over, hvor åbne, søde og hjælp-
somme alle medarbejdere har været. Det er ikke
det billede, man får udefra med hemmelighedsboblen,
der omkranser FE”, siger en ny medarbejder i FE.
Åbenhed indadtil styrker kollegarelationerne og der-
med også samarbejdet på tværs. Som medarbejder
i FE er der gode muligheder for at blive ekspert inden
for dit felt, men det er en forudsætning, at du kan
arbejde sammen med andre faggrupper. Specialisering
og samarbejde er nemlig helt afgørende for, at vi kan
levere effektivt efterretningsarbejde i høj kvalitet til
vores kunder og samarbejdspartnere.
Diskretion om jobbet er et grundvilkår, når du arbejder
i en efterretningstjeneste, men dybden i din diskretion
vil selvfølgelig afænge af din funktion i tjenesten.
Der er meget sikkerhed forbundet med at arbejde i FE
– både for at passe på vores viden og arbejdsmetoder
og for at holde FE’s kapaciteter hemmelige. Det store
fokus på sikkerhed er med til at skabe en anderledes
arbejdssituation, og det skal du have overvejet, inden
du søger job i FE.
Den første tid i det hemmeliges tjeneste
Det er både spændende og anderledes at blive ansat
i en efterretningstjeneste, og i den første tid vil der
være mange nye ting, du skal lære – uanset hvilken bag-
grund du kommer med. Derfor har vi sammensat et
helt særligt introduktionsforløb, hvor du som nyansat
bl.a. bliver uddannet i, hvordan du forholder dig til de
sider af arbejdet, der har med sikkerhed at gøre. Derud-
over får du indblik i efterretningskredsløbet og andre
funktioner end den, du selv arbejder i. Det er med til at
give dig de rette forudsætninger for at samarbejde
på tværs af tjenesten. Efterretningsarbejde er nemlig
en holdindsats, og gode samarbejdsevner er afgørende,
når du arbejder i FE.
”Jeg synes, at FE er kendetegnet ved åbenhed, lærings-
villighed, stor professionalisme og utrolig glæde ved
nye medarbejdere – jeg har følt mig rigtig velkommen”,
fortæller en ny medarbejder i FE.
Vi har primært til huse i Københavnsområdet – i histo-
riske bygninger på Kastellet og Århusgade på Østerbro
og på Sandagergård på Amager. Herudover har vi et
mindre antal kollegaer i Hjørring-området.
Vi arbejder på at samle lokationerne i København
i et nybygget domicil på Svanemøllens Kaserne.
Hvis du overvejer at søge job i FE
Søger du job hos FE, vil du ikke altid kende jobbet til
fulde, før du begynder hos os. Vores særlige arbejds-
vilkår gør nemlig, at vi ofte først kan fortælle om alle
dine arbejdsopgaver, når du er ansat og har været igen-
nem vores sikkerhedskurser.
Allerede når du søger jobbet, vil din omgangskreds
måske finde det interessant. Derfor anbefaler vi, at du,
for at beskytte dig selv, er diskret om, at du har søgt
et job hos FE. Det gælder både, når du møder folk
ansigt til ansigt og på de sociale medier. Her i ”Indblik”
sætter vi navn og ansigt på nogle af FE’s direktions-
medlemmer, men for langt de fleste andre ansatte
gælder, at de er – og skal være – anonyme.
Vi tror på, at det netop
er vores forskelligheder,
der gør os stærke, og
vi værdsætter styrken
i vores mangfoldighed
med dybe fagligheder
og specialer.
50
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
51
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0027.png
FE HAR OGSÅ
BRUG FOR DIG
FE har brug for mange forskellige typer af ansatte.
Vi stiller hverken krav om militær baggrund eller
spionerfaring, hvis du skal arbejde i FE. Til gengæld
skal du være blandt de bedste inden for dit felt og
motiveres af at styrke Danmarks sikkerhed. her er en
række eksempler på nogle af de medarbejdertyper,
der arbejder i FE.
DEN ELEKTRONISKE
INDHENTER
Elektronisk indhentning (SIGINT) er en
kompleks efterretningsdisciplin, der
kræver mange forskellige kompetencer.
Den elektroniske indhenter har typisk
en teknisk baggrund, for eksempel som
ingeniør, datalog, matematiker eller
it-tekniker. Det er fagspecialister med
et solidt kendskab til digital kommuni-
kation, som bl.a. står for at udvikle
og vedligeholde FE’s tekniske indhent-
ningskapaciteter. Det kan også være
kryptologer, der kan bryde krypteret
kommunikation. Den elektroniske ind-
henter er typisk god til at spotte tekno-
logiske trends.
FØRINGS-
OFFICEREN
Føringsofficeren, også kaldet indhent-
eren, skaffer oplysninger fra personer,
som videregiver oplysninger af følsom
karakter. En føringsofficer skal være
dygtig til at få alle typer af mennesker
i tale, til at håndtere stress og uforud-
sete situationer og i det hele taget kunne
acceptere en vis form for risiko. I FE’s
uddannelse til føringsofficer indgår bl.a.
skydning, kørsel og udvidet førstehjælp.
Føringsofficerer kan have mange for-
skellige baggrunde, og mange har en
videregående uddannelse, men det af-
gørende er de personlige kvalifikationer.
KRYPTOLOGEN
MILITÆR-
ANALYTIKEREN
Den militære all source-analytiker
arbejder sammen med de civile all
source-analytikere samt analytikere,
der er specialiseret inden for FE’s
indhentningsdiscipliner. Militærana-
lytikeren bidrager med sine militære
kompetencer og står typisk for de dele
af analysen, som er rene militære
vurderinger. Militæranalytikeren skal
kunne overskue store og komplicerede
data og have en solid og bred erfaring
og faglighed inden for sit værns mili-
tære fagområder eller på tværs af
værnene. Militæranalytikeren kan ud-
sendes sammen med Forsvaret for
at levere direkte efterretningsstøtte til
de udsendte enheder.
DEN AVANCEREDE
IT-MEDARBEJDER
It er essentielt for alt arbejde i FE. Derfor
har FE it-medarbejdere, der både har
avancerede it-kundskaber og kan se
organisationens efterretningsmæssige
behov og tænke dem ind i teknologiske
muligheder. FE har både it-specialister
og it-generalister, men udviklingen
kræver, at den avancerede it-medar-
bejder er alsidig og hurtigt kan tilpasse
sig den teknologiske udvikling. Nogle
af FE’s it-medarbejdere varetager den
daglige drift af FE’s kerne-it og sikrer,
at organisationens systemer arbejder
sammen, er stabile og opdaterede.
Andre arbejder med avancerede sys-
temer, som er direkte relateret til FE’s
indhentning, analyse og rapportering.
Den avancerede it-medarbejder kan
have mange forskellige uddannelses-
mæssige baggrunde, men er ofte in-
geniør, datamatiker eller har en anden
teknisk baggrund.
DATA-
UDVIKLEREN
FE indhenter store mængder data,
som i deres rå form sjældent gør nytte.
Dataudviklerne sørger for at ensrette
og systematisere data, så FE’s analy-
tikere hurtigt kan finde de relevante
data. Dataudviklerne i FE har både be-
røring med indhentning og analyse og
med udvikling og drift, så de skal både
være dygtige softwareudviklere, kunne
samarbejde med et bredt udsnit af FE’s
øvrige medarbejdergrupper og have
et godt indblik i efterretningsbehovene.
Dataudviklernes opgaver spænder fra
overførsel af data til datamodellering,
inklusive anvendelse af kunstig intelligens
og machine learning, samt udvikling af
brugergrænseflader. Dataudvikleren har
typisk en it-uddannelse, er ingeniør eller
har en naturvidenskabelig baggrund.
Krypto, også kaldet kryptoanalyse,
handler om at skaffe adgang til infor-
mation, som er blevet forsøgt beskyttet
af kryptering eller lignende metoder.
I dag bliver data i stigende grad kryp-
teret, så for at skabe værdi af anden
indhentning er det ofte nødvendigt at
kunne dekryptere data trafikken.
Arbejdet som kryptoanalytiker består
derfor i at forstå og analysere proto-
koller og kryptosystemer ved at se på
den underliggende kryptografi samt
softwaren omkring. Det er derfor både
stærke it-faglige kompetencer samt
dyb matematisk forståelse der er fun-
damentet i disciplinen.
NETVÆRKS-
INDHENTEREN
OG -BESKYTTEREN
I FE er der flere måder at arbejde med
it-netværk på, men det overordnede
formål er det samme: at skaffe efter-
retninger og beskytte netværk. Både
netværksindhenteren og -beskytteren
har et dybt kendskab til internettets
struktur, computere, programmer og
applikationer. Netværksindhenteren
skaber adgang til de informationer, vi
skal bruge for at løse vores efterret-
ningsmæssige opgave. Den uddannel-
sesmæssige baggrund og de personlige
spidskompetencer er forskellige, men
alle har stor samarbejds- og lærings-
evne, kreativitet og teknisk snilde.
SIGINT-
ANALYTIKEREN
SIGINT-analytikeren har veludviklede
it-kundskaber og kan typisk et eller
flere fremmedsprog på højeste niveau.
SIGINT-analytikeren arbejder med alle
typer elektronisk indhentet data og har
stor indsigt i indhentningens muligheder.
SIGINT-analytikeren skal være i stand
til at overskue mange forskellige typer
komplekse data, i en række for-
skelligartede systemer. SIGINT-analy-
tikeren har typisk en lang videregående
sproglig og/eller samfundsvidenskabe-
lig uddannelse og har ofte boet i eller
arbejdet med et bestemt område gen-
nem længere tid.
DEN OFFENSIVE
OPERATIONS-
PLANLÆGGER
Den offensive operationsplanlægger
er omdrejningspunktet, når FE støtter
Forsvaret med offensive militære
cyberoperationer. Den offensive ope-
rationsplanlægger analyserer og ud-
vælger relevante cyberrelaterede mål,
som vil kunne angribes for at opnå den
ønskede effekt. Opgaven indeholder
både indhentning og analyse og har et
særdeles operativt fokus. Den offensive
operationsplanlægger besidder typisk
en høj grad af kreativitet, veludviklet
samarbejdsevne og god teknisk for-
ståelse. Den offensive operationsplan-
lægger har oftest en akademisk og/
eller militær baggrund.
ANDRE
STILLINGER
I FE findes der en lang række øvrige
stillinger, der ikke nødvendigvis har med
indhentning af efterretninger at gøre.
Der er også brug for administrative kol-
leger, undervisere, oversættere, teknisk
personale, jurister, vagter, projektledere
og mange andre. I takt med at FE vokser
i disse år, følger der også et behov for
at ansætte endnu flere dygtige kollegaer.
Hold øje med nye jobopslag
fe-ddis.dk
og på vores
vores LinkedIn-sider.
52
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
VORES hEMMEligE hVERDag
53
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0028.png
MEDARBEJDERFORDELING
FE’S CIVILE AKADEMIKERE UNDER KONTORCHEFNIVEAU
17 %
Studier af udenlandske sprog og samfund
16 %
Statskundskab
14 %
Datalogi og it
FE’S MEDARBEJDERES BAGGRUND
10 %
international politik og sikkerhed
8 %
naturvidenskabelige fag
7 %
Jura
7 %
økonomi, herunder erhvervs-
akademikere
43 %
Kontorpersonale
5 %
Kommunikation og journalistik
4 %
historie
9%
Militære medarbejdere
øvrige
12 %
2 %
Sociologi, herunder religions-
2 %
antropologi
2 %
psykologi
6 %
øvrige
5%
MEDARBEJDERE FORDELT PÅ FE’S OVERORDNEDE FOKUSOMRÅDER
6%
Militær sikkerhed
11 %
38 %
Cybersikkerhed
Støtte til militære
operationer
9%
ingeniører
11 %
Terrorbekæmpelse
4%
Teknisk personale
18 %
it-medarbejdere
12 %
CnO*
22 %
politisk-militær-
strategiske analyser
* Når ressourcerne ikke anvendes til CNO, indgår de i løsningen af FE’s øvrige opgaver.
54
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
VORES hEMMEligE hVERDag
55
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0029.png
Størrelse: Ca. 50.000 m2
Anlægssum: Over 2 mia. kr.
Bygherre: PensionDanmark
Totalentreprenør: MT Højgaard Danmark
Driftsoperatør: DEAS Group &
MT Højgaard Property Development
i fælles driftsselskab
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Ingeniør: Rambøll
FE’S NYE
HOVEDSÆDE
FE’s nye hovedsæde skal over de
kommende år bygges på Svanemøllens
Kaserne i København.
FE rykker i 2027 til nyt hovedkvarter på Svanemøllens
Kaserne. Med det nye hovedkvarter kan FE samle de
fleste aktiviteter og tilbyde moderne og attraktive
rammer til både de nuværende og de mange nye med-
arbejdere, der ansættes i disse år.
Som højteknologisk og vidensbaseret arbejdsplads med
unikke arbejdsopgaver er der desuden høje krav til FE’s
nye hovedkvarter, som skal tage højde for et meget højt
sikkerhedsniveau og sikkerhedsinfrastruktur.
56
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
VORES hEMMEligE hVERDag
57
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0030.png
SÅDAN BLIVER DU ANSAT I FE
Fokus på sikkerhed nødvendiggør en lidt længere ansættelsesproces
end mange andre steder, og det skal du som ansøger være opmærksom på,
inden du søger en stilling hos os.
VOKSEVÆRK KRÆVER
NYTÆNKNING AF FE’S
REKRUTTERING
FE vokser i disse år og rekrutterer hver
måned et stort antal nye medarbejdere.
For at kunne fortsætte denne vækst,
har FE taget nye metoder i brug.
FE har især ansat mange nye kollegaer på it- og data-
området. Moderne efterretningsarbejde kræver nye
teknologier og mennesker, der forstår at arbejde med
dem. FE kan tilbyde mange spændende muligheder for
at arbejde med udfordrende teknologiske problemstil-
linger, hvilket har vist sig så attraktivt, at FE løbende
har kunnet tiltrække tilstrækkeligt med højt specialise-
rede it-specialister. For mange ansøgere har det også
vist sig afgørende at kunne gøre en forskel for Danmark
– også selvom de ikke nødvendigvis har en agent
i maven.
”Det er vigtigt at synliggøre, hvilke muligheder FE kan
tilbyde. Udover at være en fagligt stærk og operationel
organisation, så er FE også en arbejdsplads, hvor vi for-
pligter os til hinanden. Man kan ikke tale om sit arbejde
derhjemme, og det medvirker til et stærkt kollegaskab
samt en lyst til at være en del af et fællesskab. Vi står
sammen om at beskytte Danmark, og det mærker man
fra dag ét i FE,” siger FE’s HR-chef.
Hvis du vil være en del af fællesskabet, kan du på
FE’s hjemmeside se, om der er en stilling, du kunne
passe ind i. Du kan også møde FE til karriereevents
og på relevante uddannelsesinstitutioner.
1
ANSØGNING
2
ANSÆTTELSESSAMTALE
Du søger en stilling i FE ved at sende en
motiveret ansøgning og CV samt dokumen-
tation for relevant uddannelse, kurser mv.
Snarest muligt efter udløbet af ansøgnings-
fristen vil du blive indkaldt til ansættel-
sessamtale eller få besked om, at du ikke
er kommet i betragtning til stillingen.
En central del af FE’s ansættelsesforløb er
ansættelsessamtalen. i mange tilfælde
afholdes der både 1. og 2. ansættelsessam-
tale, og ofte indgår der en personligheds-
analyse og en faglig test i den mellemliggende
periode. hvis der er tale om en stilling på
ledelsesniveau, kan udvalgte ansøgere blive
indkaldt til en lederprøve.
3.400 ansøgere til ét stillingsopslag. Det er bestemt
ikke hverdagskost i FE. Men det var ikke desto mindre
resultatet, da FE i 2022 lancerede en rekrutterings-
kampagne for at ansætte nye føringsofficerer til ind-
hentningsarbejdet med menneskelige kilder i FE.
Kampagnens stil og ordlyd var direkte og uformel og
rettet mod en bred målgruppe for at sikre en høj grad
af diversitet i ansøgningsfeltet.
”Vi blev overraskede over den store interesse for stil-
lingen, og vi oplevede en langt større spredning i profi-
lerne, end vi har været vant til tidligere. Kampagnen
resulterede i mere end 3.400 ansøgninger og herunder
en overvægt af ansøgninger i den kvalitet, et job i en
efterretningstjeneste kræver. Samtidig lykkedes kam-
pagnen med at nedbryde nogle fordomme om FE og
gøre os mere tilgængelig som potentiel arbejdsplads,”
fortæller FE’s HR-chef.
3
SIKKERHEDSGODKENDELSE
4
SAMLET VURDERING
Det er et ubetinget krav, at du kan sikkerheds-
godkendes, når du skal ansættes hos os.
hvis du går videre i forløbet, vil du desuden
blive indkaldt til en sikkerhedssamtale, hvor
der især lægges vægt på, om du har en sådan
adfærd og karakter, at der ikke kan være tvivl
om din pålidelighed med hensyn til at håndtere
klassificerede informationer. Din ægtefælles,
samlevers, registreret partners eller sambo-
endes adfærd og karakter kan også tillægges
betydning i vurderingen.
på baggrund af en samlet vurdering og evalu-
ering udvælger FE en ansøger, som indstilles
til ansættelse og sikkerhedsgodkendelse,
hvorefter der forhandles løn- og ansættelses-
vilkår. løn- og ansættelsesvilkår følger
gældende overenskomst inden for staten.
Ikke alle job i FE er agentjob
I FE er antallet af medarbejdere vokset markant de
senere år båret af den sikkerhedspolitiske udvikling
i verden. Der har samtidig været en markant stigning
i antallet af ansøgere til de stillinger, der løbende slås
op på FE’s hjemmeside. Det er en bemærkelsesvær-
dig udvikling i lyset af den generelt store efterspørgsel
på arbejdskraft i hele samfundet.
For mange har det også vist
sig afgørende at kunne gøre en
forskel for Danmark – også
selvom man ikke nødvendigvis
har en agent i maven.
58
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
VORES hEMMEligE hVERDag
59
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0031.png
UNIPWNIE OG CYBER-
DEMON – DEN SØDESTE
OG ONDESTE CTF
FE har taget nye metoder i brug
for at tiltrække talenter. Med Capture
The Flag-events skal især folk i
hackermiljøet gøres opmærksomme
på muligheden for at arbejde i FE.
FE er i stor konkurrence med det øvrige arbejdsmarked
om at tiltrække dygtige talenter – ikke mindst inden for
it-området. FE’s traditionelle lukkethed for at beskytte
vores særlige kapaciteter har betydet, at de fleste uden
for FE kun ved meget lidt om, hvad FE egentlig er for
en arbejdsplads. Vil vil naturligvis stadig beskytte vores
hemmeligheder, men vi arbejder målrettet på at dele
så meget som muligt om, hvad FE egentlig er for en
størrelse. Som led i den indsats har FE forsøgt at skabe
opmærksomhed i de danske hackermiljøer ved at af-
holde en såkaldt Capture The Flag (CTF), der appellerer
direkte til en specifik målgruppe og gør opmærksom
på FE som en mulig arbejdsplads.
HVAD ER CTF?
CTF (Capture The Flag) er i hackersammen-
hæng en konkurrence om at løse opgaver
med komplekse problemstillinger. Det kan
være at bryde ind i systemer eller program-
mer, som er designet specifikt til konkur-
rencen, eller finde skjulte beskeder. Når en
opgave er løst, får spilleren et flag, som kan
omdannes til point. Spillerne kan sidde
fysisk sammen, når de spiller, eller hver for
sig. Varigheden af en CTF kan være forskellig,
men er typisk 48 timer.
I 2022 lancerede FE for første gang en CTF i skikkelse
af ”Cyberdemon – Danmarks ondeste CTF”, hvor ikke
færre end 810 hold deltog i den indledende kvalifikation.
Den følges i 2023 op med Danmarks sødeste CTF,
”Unipwnie”. CTF’erne er udviklet af medarbejdere i FE
og er på et højt niveau. De afspejler de opgaver og den
verden, potentielle nye medarbejdere møder i FE.
Deltagerne udfordres med opgaver og gåder inden
for en række forskellige emner, der i mere eller mindre
grad relaterer sig til hacker-discipliner. Det er bl.a. emner
som software-reversering, krypto, web-sikkerhed og
binary exploitation.
Indledningsvist afvikles en online kvalifikation, som
er åben for alle. Herfra kvalificerer de bedste hold
sig til et fysisk finaleevent, der i 2022 blev holdt på
Frederiksberg Slot.
FE AFHOLDER DANMARKS SØDESTE OG ONDESTE CTF
DEN 24. - 26. NOVEMBER 2023.
ONLINE KVALIFIKATION DEN 27. - 29. OKTOBER 2023
FE-CTF.DK
FE afholder
Danmarks ondeste CTF
på Frederiksberg Slot
25.-27. nov. 2022
Online kvalifikation
28.-30. okt. 2022
INDBLIK
60
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
FE-CTF.dk
VORES hEMMEligE hVERDag
61
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0032.png
Mød Claus, underviser i FE
”JEG SKABER
MENNESKELIG
FORANDRING”
Verden er i konstant forandring.
Mød Claus, der er med til at udvikle
efterretningstjenesten, så de
menneskelige kompetencer er med
til at ruste FE til at beskytte Danmark
i den virkelighed, vi står overfor.
Hvornår kan du mærke, at dit arbejde gør en forskel?
FE’s store styrke er de ansatte og deres viden. For at
udvikle en organisation som FE skal medarbejderne
også udvikles, og derfor er mit arbejde direkte med til
at gøre en forskel. Det kan for mange være en stor om-
væltning at begynde i en efterretningstjeneste, og det
er vigtigt for mig at være med til at give nye medarbej-
dere tryghed i det. Det er spændende at være en del
af, og jeg kan stadig blive overrasket over, hvor vigtig en
rolle jeg har.
Hvad er din baggrund?
Jeg er oprindeligt uddannet lærer og har altid arbejdet
med undervisning og udvikling af menneskers kompe-
tencer. FE var for mig en atypisk arbejdsplads inden for
mit fagområde, så jeg havde derfor slet ikke overvejet,
at det kunne være noget for mig. Men da jeg tilfældigvis
faldt over et stillingsopslag, der matchede min faglighed
samt mine ønsker for egen udvikling, blev jeg dybt moti-
veret til at søge stillingen. Nu har jeg været her i ni år.
Hvad gør FE til en spændende arbejdsplads?
Mine kollegaer og jeg kommer med mange forskellige
faglige kompetencer og uddannelsesbaggrunde, og
den diversitet gør, at vi komplementerer hinanden godt.
Som medarbejder i FE skal man ikke kun have lyst
til at bidrage med det, man ved, men også have lyst til
at udvikle sin faglighed og udvide sin opgaveportefølje
inden for sit område. Det er med til at gøre FE til en
spændende arbejdsplads.
Hvad består dit arbejde i?
Mine arbejdsopgaver er meget forskellige, men består
hovedsageligt i at undervise andre ansatte i FE. Mit
arbejde er meget udadvendt, og det kan jeg godt lide.
En af mine yndlingsopgaver er at tage imod nye med-
arbejdere og give dem en god start i FE. Det er en vigtig
opgave for både mig og FE.
Derudover udvikler FE sig på lige fod med andre store
organisationer, så jeg og mine kollegaer arbejder med
relevant kompetenceudvikling af medarbejdere inden
for en bred vifte af fagområder, bl.a. ledelse
Ved din familie og dine venner godt, hvor du
arbejder, og hvad du laver?
Der er ikke mange, der ved, hvor jeg arbejder, og jeg
kan naturligvis ikke fortælle, hvad jeg laver på mit ar-
bejde. Sådan er det at være en del af en efterretnings-
tjeneste, og det har jeg med tiden lært at navigere i.
Det vilkår er til gengæld med til at give et stærkt kolle-
gialt sammenhold.
For at beskytte vores medarbejderes identitet,
optræder de her under et alias
FE’s store styrke er de ansatte
og deres viden. For at udvikle
en organisation som FE, skal
medarbejderne også udvikles,
og derfor er mit arbejde direkte
med til at gøre en forskel.
62
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
VORES hEMMEligE hVERDag
63
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0033.png
ORGANISATION
FE er organiseret i seks sektorer – tre operative og tre tværgående.
ORGANISATIONSDIAGRAM
Chefen for FE
Direktionen
OPERATIVE SEKTORER
TVÆRGÅENDE SEKTORER
OPERATIVE SEKTORER
TVÆRGÅENDE SEKTORER
De tre operative sektorer beskæftiger sig direkte
med FE’s kerneopgaver: at forebygge og modvirke
trusler mod Danmark og danske interesser.
Efterretning
Sektoren for efterretning samler størstedelen af FE’s
efterretningsmæssige kompetencer og har tre hoved-
opgaver: vidensopbygning, varsling og modvirknings-
indsats. Sektoren indhenter med sine forskellige kapa-
citeter data og informationer, som bearbejdes og
omdannes til analyser og viden. Meget af denne viden
danner grundlag for de varslinger, som FE løbende
leverer til sine kunder.
De tværgående sektorer understøtter FE’s
operative sektorer i deres arbejde.
Efterretning
Center for
Cybersikkerhed
Strategi,
kommunikation
& ledelsessekretariat
Cyberoperationer
Støtte til
Forsvaret
Forsvarsstøtte
& iMinT
Jura &
Ledelsesstøtte
Direktionssekretariat
Kontraterror
Juridisk afdeling
Jura & Ledelsesstøtte
Jura & Ledelsesstøtte har ansvaret for de juridiske op-
gaver i FE, bistår direktionen, koordinerer betjeningen
af Forsvarsministeriet, håndterer presse og kommuni-
kation og varetager forbindelsen til FE’s udenlandske
samarbejdspartnere.
Kina
Militær sikkerhed
Juridisk compliance
Mellemøsten
Cybersituations-
center
Beredskab, tele
& standarder
Militære
cyberoperationer
hR
Rusland
Udvikling, Ressourcer og Intern Sikkerhed
Stabssektoren understøtter hele FE og samler en række
centrale stabsfunktioner. Sektoren har ansvaret for
HR, økonomi og FE’s udviklingsopgaver. Herudover har
stabssektoren ansvaret for FE’s interne sikkerhed.
OSinT
Rådgivning
Udvikling, Ressourcer
& Intern Sikkerhed
økonomi
Center for Cybersikkerhed
Center for Cybersikkerhed medvirker bl.a. til at styrke
cybersikkerheden i de samfundsvigtige sektorer. Det
sker for eksempel gennem rådgivning og monitorering
af myndigheder og virksomheders netværkskommuni-
kation for at imødegå de mest avancerede cyberangreb.
Centeret er desuden myndighed for informationssikker-
hed og beredskab på teleområdet.
Strategisk styring
& udvikling
SiginT
Cyberanalyse
intern sikkerhed
CnE/Cna
Forsvar
& akkreditering
Data & avanceret
analyse
infrastruktur
& it-support
Data, It & Avanceret
Teknologi
it-sikkerhed
Data, IT og Avanceret Teknologi
Sektoren for Data, IT og Avanceret Teknologi har an-
svaret for at udvikle og vedligeholde FE’s data- og
teknologinfrastruktur og for FE’s elektroniske indhent-
ningskapaciteter. Herudover står sektoren for drift
og udvikling af it-systemer og applikationer samt den
interne it-sikkerhed.
hUMinT/ROlinT
Støtte til Forsvaret
Sektoren har ansvaret for at støtte Forsvaret og NATO.
Det omfatter bl.a. ansvaret for den militære sikkerhed
inden for Forsvarsministeriets område, at yde efterret-
ningsmæssig støtte til militære operationer og at støtte
Forsvaret med både offensive og defensive cyberope-
rationer (Computer Network Operations, CNO) i forbin-
delse med militære operationer.
analyse & kvalitet
produkt
& applikation
64
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
INDBLIK
VORES hEMMEligE hVERDag
65
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0034.png
FE’S
ØKONOMISKE
RAMME
FE fik i 2023 en samlet bevilling på ca. 1.388 millioner
kroner, hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor
bevillingen var på 1.109 millioner kroner.
I juni 2023 blev der indgået et nyt tiårigt forsvarsforlig
(2024-2033), som betyder, at der skal investeres 143
mia. kroner i dansk forsvar og sikkerhed. Forliget er
et rammeforlig, som udmøntes løbende, og derfor er
FE’s økonomiske ramme i perioden endnu ikke fastlagt.
FE’s bevilling bliver overordnet brugt på FE’s kerneopgave
med at identificere og modvirke trusler mod Danmark
og danske interesser. Præcis hvordan pengene bruges,
kan vi ikke fortælle offentligt, da det kan afsløre FE’s
kapaciteter. Den teknologiske udvikling betyder dog, at
der løbende investeres i nye teknologier til brug for FE’s
indhentning.
INDBLIK
Forsvarets Efterretningstjenestes
beretning 2021-2022
Udgivelse
november 2023
Foto
Forside: Unsplash
Side 4, 9, 27, 33, 42: Trine Bukh
Side 7, 14, 20, 23, 36, 39, 48: Unsplash
Side 29: pexels
Side 16, 24, 30, 40, 46, 62: adobe Stock
Design og layout
e-Types
Tryk
graphicUnit apS
Papir
indhold: Scandia 2000 White 130 g
Omslag: Scandia 2000 White 300 g
66
FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren
2783833_0035.png
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet 30
2100 København Ø
Telefon: 3332 5566
fe-ddis.dk
cfcs.dk