Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 139
Offentligt
2841699_0001.png
Notat om tiltag målrettet forbrugersikkerhed og sikker implementering, som
skal understøtte omstillingen til eldrevne varmepumper
Center
Center for strategisk kommu-
nikation og ledelsesbetjening
Kontor
Kontor for tværgående politik
Dato
1. marts 2024
Med initiativet vedr.
”målrettet forbrugersikkerhed og sikker implementering, der skal
understøtte omstillingen fra olie- og gasfyr til eldrevne varmepumper”
blev det aftalt
at afsætte midler til en række tiltag på varmepumpeområdet. Disse understøttende
tiltag blev videre specificeret i
Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale om energi og indu-
stri mv.
af 30. oktober 2020 i form af fem konkrete tiltag på varmepumpeområdet.
Tidsplan
Der blev ikke aftalt nogen implementeringsfrist for tiltagene i hverken
Klimaaftale for
energi og industri mv. 2020
eller i den opfølgende aftale, men den samlede finansie-
ring går til og med 2030. Der er samlet set tale om fem tiltag, hvoraf tre tiltag udgøres
af analyser, ét tiltag vedrører information og rådgivning, og ét tiltag består i en konkret
ændring i serviceintervallet for varmepumper.
Ændringen af serviceintervallet for varmepumper skal implementeres i Arbejdstilsy-
nets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr og forventes at træde i
kraft den 1. juli 2024. Der er udmøntet en indsats vedrørende information og rådgiv-
ning i regi af SparEnergi. Der er ikke endeligt afrapporteret på analyser.
Siden vedtagelsen af initiativet i
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
er der
ligeledes blevet vedtaget en række nye EU-regler i regi af bl.a. Energieffektivitetsdi-
rektivet (EED) og Direktivet for Vedvarende Energi (VE III), på varmepumpeområdet,
som bl.a. vedrører forbrugersikkerhed og sikker implementering. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet er ved at afsøge, hvordan de nationale tiltag og de nye EU-
regler bedst kan koordineres og sammentænkes.
Udgiftsprofil
I forbindelse med vedtagelsen af
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
blev det
besluttet at afsætte midler til tiltagene målrettet forbrugersikkerhed og sikker imple-
mentering fra 2020 og frem til 2030. Den konkrete udmøntning af den økonomiske
ramme udgør 5 mio. kr. i 2020, 11 mio. kr. i 2021, 8 mio. kr. i 2022, 8 mio. kr. i 2023
og 7 mio. kr. fra 2024 og frem (2020-priser). Udgifterne følger det forudsatte.
Risici
Der forventes ikke at være nogle risici ift. det videre arbejde med implementeringen.
Samtænkning mellem nationale tiltag og nye EU-regler pågår.
Afvigelser og årsager i forhold til det forudsatte i aftalen
Der er ikke konstateret afvigelser ift. det forudsatte i aftalen.
J nr.
2024 - 1084
/ NAEGN
Side 1/1