Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del Bilag 139
Offentligt
2841693_0001.png
Notat om ændring af Energinets kompensationsforpligtelse
Center
Center for strategisk kommu-
nikation og ledelsesbetjening
Kontor
Kontor for tværgående politik
Dato
19. marts 2024
Med
Klimaaftale for energi og industri mv.
af 22. juni 2020 blev det besluttet at æn-
dre Energinets kompensationsforpligtelse. Kompensationsforpligtelsen er en ret el-
producenter har, hvorefter systemoperatøren er forpligtet til at kompensere elpro-
ducenter, når de begrænses i at kunne afsætte deres strøm. Energinet har påpe-
get, at der fremadrettet kan komme markant stigende omkostninger til betaling for
nedregulering af elproduktion som følge af VE-udbygningen på land. En ændring vil
forventeligt indebære, at en større del af omkostningerne til udbygningen af elnettet
afholdes af producenterne.
Tidsplan
Der blev ikke aftalt nogen implementeringsfrist for tiltaget i
Klimaaftale for energi og
industri mv. 2020.
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
af 25. juni 2022
er der igangsat analyser om fleksible nettilslutningsvilkår og netprodukter. Analy-
serne ventes at foreligge i 2024. Det forventes at aftalekredsen kan præsenteres
for opfølgning på Energinets kompensationsforpligtelse sammen med analyserne
om fleksible nettilslutningsvilkår og netprodukter.
J nr.
2024 - 1084
/ PEJEN
Udgiftsprofil
I forbindelse med vedtagelsen af
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
blev der
ikke afsat midler til tiltaget.
Risici
Der forventes ikke at være nogle risici ift. det videre arbejde med implementeringen.
Afvigelser og årsager i forhold til det forudsatte i aftalen
Der er ikke konstateret afvigelser ift. det forudsatte i aftalen.
Side 1/1