Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 71
Offentligt
2767540_0001.png
Europaudvalget
Referat af 34. europaudvalgsmøde
Mødedato:
fredag den 29. september 2023
Tidspunkt:
Kl. 08.45
Sted:
vær. 2-133
Dagsorden
L
Den 28. september 2023
1. Vedtagelse af procedureberetning vedr. prioritering af EU-sager og tidlig inddragelse af
fagudvalg og Europaudvalget
EUU alm. del (20222)
Bilag 763 (udkast til beretning)
2. Meddelelser fra formanden
3. Forslag om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
Forelæggelse ved økonomiministeren
Tidlig forelæggelse
KOM (2023) 0338
KOM (2023) 0338
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 761 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 110 (fortroligt udvalgsmødereferat side 135,
makrofinansiel assistance til Ukraine forelagt EUU 2/12-22)
4. Siden sidst:
Forelæggelse ved økonomiministeren
a) Italiens reviderede genopretningsplan
KOM (2023) 0477
L
FO
Side 1263
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
FO
5. Kommissionens forslag til revision af EU's flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027
Forelæggelse ved finansministeren
Tidlig forelæggelse
KOM (2023) 0337
KOM (2023) 0337
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 761 (kommenteret dagsorden)
EU-note (20222)
E 29 (EU-Nyt om revision af EU's flerårige budgetramme for
2021-2027)
EUU alm. del (20222)
Bilag 678 (udvalgsmødereferat side 1137, EU's budget
for 2024 forelagt EUU 27/6-23)
6.
Kommissionens forslag til nye indtægtskilder til EU’s budget
Forelæggelse ved finansministeren
Tidlig forelæggelse
KOM (2023) 0331
KOM (2021) 0570
Bilag 4 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 761 (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 14/7-23
Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 14/7-23)
7. Rådsmøde nr. 3972 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse
beskæftigelses- og socialdelen) den 9. oktober 2023
Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren
EUU alm. del (20222)
Bilag 761 (kommenteret dagsorden)
FO
L
8. Eventuelt
Der vedlægges foreløbig oversigt over det under punkt 7 nævnte møde.
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet
ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FF =Forventet forhandlingsoplæg
FO =Forhandlingsoplæg
FL =Forventet lukket behandling
L
=Lukket behandling
Side 1264
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Rådsmøde nr. 3972 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse
beskæftigelses- og socialdelen) den 9. oktober 2023
1. Det Europæiske Semester 2023
Politisk drøftelse og vedtagelse
KOM (2023) 0600, KOM (2023) 0599
Rådsmøde 3972
Bilag 1 (samlenotat side 2)
2. Rådskonklusioner om mental sundhed og prekære arbejdsformer
Vedtagelse
KOM (2023) 0298
Rådsmøde 3972
Bilag 1 (samlenotat side 7)
3. Rådskonklusioner om social beskyttelse for selvstændige
Vedtagelse
KOM (2023) 0043
Rådsmøde 3972
Bilag 1 (samlenotat side 12)
4. Politisk drøftelse om konsolidering og styrkelse af europæiske sociale
beskyttelsessystemer
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3972
Bilag 1 (samlenotat side 15)
5. Kommissionens forslag til Rådets henstilling om udvikling af rammebetingelserne for
socialøkonomien
Politisk enighed
KOM (2023) 0316
Rådsmøde 3972
Bilag 1 (samlenotat side 17)
6. Eventuelt
7. Siden sidst:
a) Annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet
C (2023) 0019
b) Rådsafgørelse om ILO-konvention nr. 190 om afskaffelse af vold og chikane på
arbejdspladsen
KOM (2020) 0024
Side 1265
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Dagsordenspunkterne 1 er delt ressort mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Ældre-
ministeriet og punkt 5 hører under Erhvervsministeriets ressort. De øvrige punkter hører under
Beskæftigelsesministeries ressort.
Side 1266
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
2767540_0005.png
Europaudvalget
Referat af 34
.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 29. september 2023
Kl. 08.45
vær. 2-133
Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Jens Hen-
rik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF),
Søren Søndergaard (EL), Christian Friis Bach (RV) og Theresa Sca-
venius (UFG).
Økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen, finansminister Nicolai
Wammen og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Desuden deltog:
Alex Ahrendtsen fungerede som formand under hele mødet.
L
Punkt 1. Vedtagelse af procedureberetning vedr. prioritering af EU-sager og tidlig
inddragelse af fagudvalg og Europaudvalget
EUU alm. del (20222)
Bilag 763 (udkast til beretning)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 1267
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
L
Punkt 2. Meddelelser fra formanden
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 1269
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
FO
Punkt 3. Forslag om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
Tidlig forelæggelse
KOM (2023) 0338
KOM (2023) 0338
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 761 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 110 (fortroligt udvalgsmødereferat side 135,
makrofinansiel assistance til Ukraine forelagt EUU 2/12-22)
Økonomiministeren:
Jeg vil forelægge forslaget til forhandlingsoplæg, og jeg henviser generelt til
samlenotatet.
Ruslands krig i Ukraine har haft ødelæggende konsekvenser for landet og dets folk og økonomi.
Der er et stort behov for, at vi i EU fortsætter vores fulde støtte til Ukraine. Det gælder finansielt, hu-
manitært og militært.
Kommissionen fremsatte derfor i juni 2023 et forslag om en Ukrainefacilitet. Faciliteten skal yde fi-
nansiel assistance til Ukraine i perioden 2024-2027 samt understøtte reformer, modernisering af
Ukraine og et fremtidigt ukrainsk EU-medlemskab. Forslaget er en del af midtvejsevalueringen af
EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF), som finansministeren vil forelægge for udvalget. Ud over
støtte til Ukraine indebærer forslaget til MFF-revision bl.a. forhøjede udgifter til migration, styrket
europæisk konkurrenceevne, renteudgifter til EU’s genopretningslån og administration.
Formandskabet sigter mod enighed om Ukrainefaciliteten som led i MFF-revisionen i Det Europæi-
ske Råd i efteråret og en aftale med Europa-Parlamentet i foråret 2024. Formandskabet har frem-
lagt et udkast til en MFF-forhandlingsboks, hvor Ukrainefaciliteten også indgår. En aftale om Ukrai-
nefaciliteten i Det Europæiske Råd vil skulle udmøntes i konkrete ændringer af forordningen om
Ukrainefaciliteten.
Alle EU-lande har tilkendegivet opbakning til at finde en løsning på at fortsætte støtten til Ukraine.
Der ventes derfor blandt EU-landene bred opbakning til en Ukrainefacilitet og til en langsigtet øko-
nomiske støtte.
Faciliteten skal bidrage til at dække Ukraines finansieringsbehov og sikre holdbare offentlige finan-
ser og betalingsbalance.
Forslaget lægger op til en facilitet på 50 mia. euro. Det vil betyde, at faciliteten tilvejebringer hoved-
parten af det skønnede finansieringsbehov i de kommende år. Den finansielle assistance kan ydes
som en kombination af lån og anden finansiel støtte, f.eks. tilskud. Lån og tilskud skal ifølge forsla-
get fastlægges af Rådet og Europa-Parlamentet i den årlige EU-budgetprocedure. Kommissionen
angiver en indikativ fordeling på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud.
Med henblik på at øge forudsigeligheden af EU-landenes bidrag til finansiering af faciliteten vil der
ifølge udkastet til forhandlingsboks blive fastsat lofter for, hvor meget af støtten der kan udgøres af
henholdsvis lån og tilskud.
Lån og tilskud vil blive tildelt under tre overordnede formål, såkaldte søjler:
Side 1270
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Under søjle I ydes finansiel assistance for at understøtte Ukraines offentlige finanser og
økonomi betinget af krav i en reform- og investeringsplan. Denne Ukraineplan udarbejdes
af de ukrainske myndigheder med assistance fra Kommissionen. Planen skal godkendes
af Rådet efter indstilling fra Kommissionen.
Under søjle II etableres en investeringsramme, som skal skabe private og offentlige inve-
steringer i Ukraine, bl.a. via en ny garantikapacitet, Ukrainegarantien, på ca. 8,9 mia. euro.
Under søjle III ydes teknisk bistand og andre støttetiltag, som skal bidrage til Ukraines
gradvise tilpasning til EU-regler og -standarder.
Kommissionen godkender de løbende udbetalinger af den finansielle assistance med inddragelse
af EU-landene.
Det er en betingelse for støtten, at Ukraine respekterer grundlæggende rettigheder, herunder et
parlamentarisk flerpartisystem, og retsstatsprincippet. Samtidig skal Ukraine garantere respekt for
menneskerettigheder, herunder minoriteters rettigheder.
Kommissionen vil løbende overvåge implementeringen og gennemførelsen af facilitetens aktivite-
ter. Ukraine skal årligt rapportere til Kommissionen om gennemførelse af Ukraineplanen. Og man
skal to gange årligt offentliggøre data om personer og enheder, der modtager finansiering over en
vis grænse. Forhandlingerne peger i retning af en grænse på 100.000 euro i stedet for 500.000
euro som foreslået af Kommissionen.
Derudover skal Kommissionen fremlægge en årlig vurdering af faciliteten for Europa-Parlamentet,
Rådet og et kontroludvalg, som skal udpeges af Kommissionen og bestå af uafhængige medlem-
mer.
Kommissionen og Ukraines regering skal udarbejde en rammeaftale for implementeringen af Ukra-
inefaciliteten, som fastlægger bestemmelser vedrørende styring, kontrol, overvågning, evaluering
og rapportering under faciliteten. Aftalen skal også indeholde bestemmelser til at imødegå uregel-
mæssigheder, svindel, korruption og interessekonflikter.
Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet der lægges op til, at
forslaget finansieres
via EU’s budget uden for udgiftslofterne. Danmark finansierer ca. 2 pct. af
EU’s budget.
Ruslands invasion af Ukraine medfører betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger.
Regeringen bakker fuldt op om at sikre den nødvendige støtte til Ukraine. EU og EU-landene har
allerede ydet betydelig økonomisk og militær assistance til Ukraine, siden krigen startede. Den
støtte skal fortsætte over de kommende år.
Regeringen støtter derfor forslaget om en Ukrainefacilitet på 50 mia. euro. Regeringen finder, at en
Ukrainefacilitet generelt er en helhedsorienteret løsning, som adresserer Ukraines økonomiske be-
hov de kommende år og knyttes til reformer, der understøtter Ukraines genopbygning, modernise-
ring og et fremtidigt medlemskab af EU.
Regeringen er åben for, at støtten kan udgøres af både lån og tilskud. Regeringen støtter især lån
på meget favorable betingelser, da lån kan ydes uden at genåbne MFF-aftalen.
Side 1271
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
2767540_0009.png
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Situationen i Ukraine er ekstraordinær. Derfor giver det også god mening, at der her er behov for
ny finansiering.
Regeringen finder det derimod vigtigt, at øvrige nye udgifter, som der lægges op til i forslaget til
MFF-revision, finansieres via omprioriteringer. Finansministeren vil forelægge sagen og regerin-
gens holdning om lidt, men jeg vil gerne nævne det for en god ordens skyld. Det er en uskik.
FO
Jeg beder udvalget om et mandat på Ukrainefaciliteten, hvor vi fra dansk side:
lægger stor vægt på, at der sikres støtte til Ukraine via etableringen af et støtteinstrument
på 50 mia. euro i perioden 2024-2027 med henblik på fortsat stabil, forudsigelig og holdbar
finansiel støtte.
lægger stor vægt på tæt koordination med den ukrainske regering og internationale part-
nere.
lægger stor vægt på, at Ukrainefaciliteten understøtter reformer og opnår en tilnærmelse
af Ukraine til EU.
lægger stor vægt på, at støtte primært er lånebaseret.
lægger stor vægt på, at forudsigeligheden i EU-landenes bidrag til faciliteten øges.
lægger stor vægt på, at efterlevelse af grundlæggende rettigheder, et flerpartidemokrati og
retsstatsprincippet indgår som betingelse for den finansielle assistance.
lægger vægt på, at Ukrainefaciliteten bidrager til mobilisering af private investeringer.
lægger vægt på en effektiv kontrolindsats med henblik på at mindske risikoen for svindel
og korruption med midler.
lægger vægt på en effektiv beslutningsprocedure for udmøntning af faciliteten, hvor der er
en klar ansvarsfordeling mellem EU-institutionerne og løbende rapportering fra Kommissi-
onen til Rådet og Europa-Parlamentet.
lægger vægt på, at forslaget
i det omfang det kræver en revision af MFF-aftalen fra 2020
aftales som led i samlede forhandlinger i Det Europæiske Råd.
Christian Friis Bach:
Der er fuld opbakning fra Radikale Venstre til at etablere Ukrainefaciliteten.
Europa-Parlamentet
og vel også Ukraine selv
anser dette beløb for at være utilstrækkeligt i for-
hold til behovet. Deler regeringen den analyse, at dette er den første bevilling, og at der vil være
brug for mere?
Det er en kombination af lån og tilskud, og det er lidt uigennemskueligt. Det kan gøre det svært at
kortlægge de finansielle konsekvenser for Danmark. Jeg regner med, at en del af dette vil blive ta-
get fra udviklingsrammen, hvilket vil gøre det meget vanskeligt at planlægge udviklingsrammen.
Hvad nu hvis lånet ikke bliver tilbagebetalt? Det kan give en masse uforudsigelighed i vores udvik-
lingssamarbejde. Deler regeringen den analyse?
I lyset af at Ukraines behov for økonomisk støtte er større, og at det vil give stor usikkerhed for vo-
res udviklingssamarbejder, vil regeringen så overveje at øge udviklingsbistanden for at sikre, at vi
Side 1272
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
kan bidrage aktivt til finansieringen, og at det ikke går ud over vores udviklingssamarbejde med an-
dre regioner, hvor der jo også er hårdt brug for disse penge?
Økonomiministeren:
Du har ret i, at 50 mia. euro nok ikke er tilstrækkeligt. IMF (Den Internatio-
nale Valutafond) vurderer, at behovet frem mod 2027 er 75 mia. euro. Det er væsentligt at holde
sig for øje, hvad pengene skal bruges til. Det handler om at holde skibet sejlende. Vi er slet ikke
ude i genopbygning eller reetablering af infrastruktur osv. endnu
det kommer senere, og det bli-
ver dyrt. 50 mia. euro er et ganske stort støttebeløb, men vi kommer til at vende tilbage til det, også
fra EU’s side.
Hvis IMF’s vurdering er, at der er behov for 75 mia. euro, og man fra EU’s side bidrager med 2/3,
hvem forestiller man sig så kommer og bidrager med resten? Den diskussion kommer vi til at tage
nogle gange. Selvfølgelig er der andre donorer, og derfor er det vigtigt for regeringen, at faciliteten
understøttes af andre internationale samarbejdspartnere.
Vi mener, at det godt kan være en blanding af lån og tilskud. Fordelen ved lån er, at der ikke er be-
hov for at åbne MFF’en. Situationen i Ukraine er så grufuld, at det
er lidt uartigt, at nogle lande ud-
nytter muligheden til at genåbne MFF’en og bringe andre elementer ind i forhandlingerne også.
Udfordringen bliver selvfølgelig, at det bliver vanskeligere at planlægge udviklingsbistanden,
men vi har også brug for en forudsigelighed for Ukraine, så de ved, hvad de årlige lofter for tilskud
og lån er. Jeg deler bekymringen om, at det gør det vanskeligt at planlægge den resterende del af
udviklingsbistanden, men regeringen har ikke umiddelbart planer om at løfte rammen. Vi er et af
desværre kun en håndfuld lande i verden, som løfter det ansvar, som verden ellers har forpligtet
sig til, nemlig at bidrage med 0,7 pct. af vores bni. Det skal vi være stolte af, og det skal vi også
gøre, men vi har aktuelt ikke planer om at udvide udviklingsbistanden.
Theresa Scavenius:
Det er godt, at efterlevelse af grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet
og flerpartidemokrati er en betingelse for den finansielle assistance, men hvordan håndhæver vi
det i praksis? Og skulle man overveje også at gøre antikorruption til en betingelse? Jeg frygter, at
vi putter en masse penge ned i nogle huller, og de så forsvinder.
Hvad betyder faciliteten for andre lande, som er i lignende situationer, som f.eks. Georgien og Mol-
dova? I Georgien er de meget utilfredse med, at EU forfordeler Ukraine. De mener, at de står i en
parallel situation med et pres fra Rusland, og de ønsker at komme tættere på EU, men de har ikke
mulighederne. Det er selvfølgelig fint at give en pose penge til nogle, men hvad har det af geopoliti-
ske konsekvenser for andre lande, som føler sig uretfærdigt behandlet? Skubber det dem væk fra
os eller tættere på os? Vi skal begynde at hjælpe de lande til at blive mere klar til EU, og hvis vi
hjælper Ukraine, burde vi faktisk også hjælpe Georgien og Moldova. Hvad er ministerens holdning
til det brede geopolitiske perspektiv?
Hvilke virksomheder skal tjene penge på det her? Flere gange bliver danske virksomheder nævnt,
men vi har tidligere set i f.eks. Østtyskland, at alle de lokale virksomheder blev udkonkurreret af
Vesttyske virksomheder. Hvis vi reelt gerne vil understøtte den ukrainske økonomi og deres mulig-
heder for at skabe et bæredygtigt samfund, der kan indtræde i EU senere, hvordan sørger vi så for,
at ukrainske virksomheder ikke bliver udkonkurreret af f.eks. tyske og amerikanske virksomheder?
For det er typisk det, der er sket igennem historien.
Side 1273
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Økonomiministeren:
Det ærlige svar er, at vi ikke kan være hundrede procent sikre på, at pen-
gene havner de rette steder. Korruptionsindekset viser, at Ukraine ikke ligger et super flatterende
sted. Det er selvfølgelig nemt for os at sige i verdens mindst korrupte land, og derfor anskuer vi tin-
gene med andre briller
og det er de rette briller, tag endelig ikke fejl. Der er brug for, at vi går ind i
det med åbne øjne, for vi risikerer jo at stå i en situation om forhåbentlig ikke alt for mange år, hvor
krigen er slut, og hvor vi kigger på, hvor den økonomiske støtte er havnet henne. Til den tid er jeg
ikke i tvivl om, at der vil være nogle, der løfter øjenbrynene, fordi noget er havnet de forkerte ste-
der. Det er fortvivlende, men hvad er alternativet? Er alternativet, at vi ikke vil hjælpe? Det er ikke
det, du siger, det ved jeg godt. Vi er nødt til at gøre det med den bekymring og ekstremt store op-
mærksomhed på, at man traditionelt ser anderledes på korruption i Ukraine. Det betyder ikke, at vi
bare skal finde os i, at gode danske skattekroner ryger ned i et korruptionshul. Det betyder bare, at
vi skal være enormt opmærksomme på at følge vores penge, og vi skal stille betingelser om rets-
statsprincipper, og hvis de ikke bliver efterlevet, skal udbetalingerne stoppe. Jeg siger det meget
åbent, at der vil være penge, som ikke bliver brugt lige så effektivt som i den danske forvaltning.
Hvad så med de andre lande som Georgien og Moldova? Jeg tror ikke, at der er en overhæn-
gende risiko for, at de kaster sig i armene på Rusland, som har brugt vold imod dem. Men selvføl-
gelig skal vi også have et perspektiv på de lande. Det er bare ikke den diskussion, vi har i dag.
Hvilke virksomheder skal tjene penge på det her? Jeg synes jo, at det at tjene penge er meget po-
sitivt, for det betyder, at der er vækst. Men det skal jo ikke være på bekostning af ukrainske virk-
somheder. Jeg håber på, at danske og andre europæiske virksomheder kan udvikle et samarbejde
med ukrainske virksomheder
ikke på bekostning af dem, men til fælles gavn og glæde, for det er
jo sådan, kapitalisme fungerer. Det er til gavn og glæde og fælles velstand og opbygning af retssta-
ter
det er derfor, vi elsker kapitalismen.
Søren Søndergaard:
Jeg kan høre, at ministeren er i form her til morgen.
Enhedslisten støtter selvfølgelig faciliteten, men vi forstod ikke først, at det skal være lån. Allerede
før den russiske invasion var Ukraine dybt forgældet, fordi forskellige oligarker havde haft lejlighed
til at have snablen direkte ned i statskassen. Og nu vil vi pålægge dem mere gæld. Hvorfor er det
ikke bare bidrag? Ministeren nævner, at så skal man ikke genåbne MFF’en, og det er et godt argu-
ment. Et andet godt argument
som hænger sammen med det, Theresa Scavenius var inde på
er spørgsmålet om tilbagebetalingen. Vi kan have en meget mere fleksibel holdning til spørgsmålet
om tilbagebetalingen
både hvad angår vilkår, tidsrammen, og om lånet eventuelt på et tidspunkt
helt skal slettes
hvis man lever op til betingelserne om retsstatsprincipper, korruption og menne-
skerettigheder. Derfor er det måske meget godt, at man laver den kobling, at det er lån, og der stil-
les nogle krav i forbindelse med lånet, og så kan vi på et senere tidspunkt komme tilbage til det
ministeren skal i hvert fald vide, at vi er villige til at tage spørgsmålet op igen, hvis der sker frem-
skridt på de områder.
Ministeren var inde på offentliggørelse af data om personer, der modtager finansiering på over
500.000 euro, hvor ministeren nævnte, at kompromiset er 100.000 euro. Jeg går ud fra, at Dan-
mark støtter kompromiset. Men vil Danmark ikke arbejde for, at det bliver endnu lavere? 100.000
euro er trods alt en relativt stor sum penge.
Side 1274
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Mit andet spørgsmål ligger i forlængelse af Christian Friis Bachs spørgsmål om udviklingsbistan-
den. Har regeringen besluttet, at det danske bidrag skal tages fra den danske udviklingsbistand?
Det ville jeg være meget ked af. Vi vil ikke gå imod det, for vi mener, at det er vigtigt med hjælp til
Ukraine, men vi ville synes, det var rigtig dårligt.
Man plejer at skrive krav om effektivisering i den offentlige sektor ind i disse programmer, og jeg
håber, at man har lært af Grækenland. Jeg håber ikke, at vi ender med, at Odessa havn er solgt til
kineserne, sådan som Piræus havn blev solgt til kineserne, fordi EU stillede effektiviseringskrav til
Grækenland. Jeg håber, man finder en måde, hvor det ikke bare handler om privatisering for en-
hver pris, men at det handler om effektivisering
statslig virksomhed kan sådan set også være re-
lativt effektivt.
Økonomiministeren:
Jeg kan godt forstå, at det er meningsløst at låne penge ud til nogle, hvor
man ikke forventer, at de vil være i stand til at betale dem tilbage. Det er ikke sagt som en anklage
mod Ukraine, men som en anerkendelse af den situation, vi står i. Lån har den pædagogiske virk-
ning, at der følger en større ansvarlighed med, hvilket også er et element i det her. Og rent praktisk
kan vi hurtigere
kan stille midler til rådighed ved ikke at skulle genåbne MFF’en, hvilket jeg synes er
vigtigt. Men det er ret risikovillige lån, og det er lån på favorable vilkår. Men der er nødt til at være
en balance mellem lån og tilskud, så det ikke bare er rene almisser, men også lån ud fra en for-
ventning om, at Ukraine vil blive i stand til at betale tilbage på et tidspunkt. Der er også et element
af opgivelse i at sige, at vi ikke tror, at Ukraine bliver i stand til at betale tilbage. Det håber vi jo på,
at de bliver på et tidspunkt.
Det er godt, at grænsen på de 500.000 euro er kommet længere ned. Det kunne måske også være
godt, at den kom endnu længere ned. Det handler om at finde en balance, for det lægger jo nogle
administrative byrder på myndighederne i Ukraine. Jeg ville være dybt bekymret, hvis grænsen lå
på 500.000 euro, og jeg synes måske også, at 100.000 er vel højt. Men jeg vil gerne have, at der
er en form for rimelighed i det. Selvfølgelig skal vi holde øje med pengene, og vi støtter grænsen
på de 100.000 euro.
Udgangspunktet er, at bidraget tages fra udviklingsbistanden, men vi har ikke lagt os fuldstændig
fast på det. Det er det, vi hidtil har anvendt, også når det kommer til en stor del af støtten til Ukra-
ine.
Jeg deler Søren Søndergaards bekymringer omkring infrastruktur, som vi har set solgt rundt om-
kring i verden og ikke kun i Grækenland, hvor man måske nok lige skulle have trukket vejret inden.
Det håber jeg, at man har lært noget af på en relativt hård måde.
Niels Flemming Hansen:
Det Konservative Folkeparti bakker op om forslaget. Vi skal jo gøre det,
vi kan, for at hjælpe i Ukraine.
Jeg kan forstå, at ca. 33 af de 50 mia. euro skal anses som værende lån og har en tilbagebeta-
lingstid over 35 år. 33.000 mio. euro er jo dæleme mange penge. I forhold til de fremskrivninger,
der normalvis er, når man tager nye lande ind i EU, er det så realistisk at nå at tilbagebetale det?
Eller skal man overveje en længere periode?
Jeg kan se, at pengene er sat af lineært fra 2024-2027. Er der mulighed for at skubbe beløbene
frem og tilbage efter behov?
Side 1275
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Økonomiministeren:
Man har ikke låst sig fuldstændig fast på fordelingen mellem lån og tilskud.
Dette er det udgangspunkt, vi forventer, og så må vi se, hvor det havner henne.
Jeg håber da, at det er realistisk at betale tilbage. Hvis jeg kigger ca. 35 år tilbage, er der trods alt
sket lidt i verden siden da, også med lande, som vi troede ikke ville være i stand til økonomisk at
tage vare på særlig mange ting, men som er i en økonomisk helt anden situation. Anden verdens-
krig sluttede i 1945, og 35 år senere var 1980. Der så det da relativt fornuftigt ud. Jeg vil selvfølge-
lig advare imod at tro, at der var federe i 80’erne –
musikken og landsholdet var bedre, men det var
også det eneste. Resten var noget hø, men dog voldsomt meget bedre end i 1945. Jeg skal nødig
spå om, hvordan verden ser ud om 35 år, men tilliden til, at økonomien vil være et sted, hvor man
faktisk er i stand til at betale noget tilbage, har en psykologisk effekt. Hvis man siger, at Ukraine
stadig vil være på albuerne om 35 år, så tror jeg, optimismen bliver svær at få øje på. Så jo, jeg
mener, det er realistisk. Men det er lån på favorable vilkår, og det er lån, som vil have en risikopro-
fil, som vi måske ikke almindeligvis ville tillade pengeinstitutter herhjemme at rende rundt med.
Alexander Ryle:
Liberal Alliance støtter forslaget. Vi synes, det er vigtigt, at Danmark og EU fort-
sætter med at tage et stort ansvar for genopretning, genopbygning og modernisering af Ukraine.
Hvorfor kan man ikke finansiere de 17 mia. euro inden for det eksisterende EU-budget, f.eks. gen-
nem anvendelse af uallokerede midler, omprioriteringer og underforbrug på andre områder? Jeg
forventer, at finansministeren senere i dag vil sige, at det kan man godt, når det kommer til admini-
stration og en række andre områder. Hvorfor kan vi ikke gøre det med Ukraine? Det er vores ene-
ste bekymring. Vi støtter selvfølgelig stadig forslaget, men jeg synes, det er et problem, at det kræ-
ver flere penge fra medlemslandene, hver gang der skal sættes penge af til nogen inden for EU, i
stedet for at man kigger på, hvad vi bruger penge på i forvejen, som jo i høj grad er mindre vigtigt
i min optik
end at støtte Ukraine.
Økonomiministeren:
Det sidste, Alexander Ryle siger, er jeg helt fundamentalt enig i. Det er en
afsindig vigtig opgave, som skal prioriteres. Det kan vi også høre på tilkendegivelserne her i udval-
get i dag. Mit indtryk er, at der ikke er vilje til at skære her og der for at kunne støtte Ukraine. Jeg
synes ikke, at MFF’en bør genåbnes, for hvis man har vedtaget et budget, så må man jo holde sig
inden for det. Sådan gør vi også derhjemme i vores privatøkonomier. Der er de indtægter, der er,
og dem må man bruge fornuftigt. Vi siger så, at det her er en så voldsom og ekstrem situation
et
europæisk land er blevet invaderet
og derfor skal det ikke gøres til genstand for politisk fnidder
om, hvor vi skal finde midlerne henne. Men grundlæggende er jeg enig i din tilgang om, at støtten
til Ukraine er vigtigere end alt andet, så det bør være muligt at finde.
Theresa Scavenius:
Jeg er meget tilfreds med opmærksomheden og ærligheden omkring udfor-
dringerne ved at give en masse poser penge. Vi kan hurtigt lade, som om vi gør det, fordi vi er
gode, men i virkeligheden kan det skabe en masse problemer, og dem skal man være meget op-
mærksom på at undgå.
Vi ved, hvordan man bekæmper korruption. F.eks. har Georgien kraftigt reduceret korruption over
de sidste 20 år. Man kunne jo tale for at kigge på, hvad de har gjort i Georgien og få skrevet nogle
af de mekanismer, som vi ved virker, ind i betingelserne, så vi undgår at forstærke udfordringerne
og måske endda mindske dem.
Side 1276
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Det samme gælder lokale og statslige virksomheder. Hvis vi bare håber, så sker det samme, som
er sket historisk mange gange, nemlig at den lokale økonomi ikke kommer til at køre godt, fordi vi
kommer til at fremme vores egne økonomier. Historisk erfaring viser, at man bliver nødt til at be-
skytte økonomier i udvikling, og hvis det er vores mål, skal det skrives ind et eller andet sted, at lo-
kale og statsejede virksomheder ikke kan blive udkonkurreret af europæiske virksomheder, ellers
ved vi, at det kommer til at have den modsatte effekt.
Økonomiministeren:
Det er enormt relevant at se på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. For
mig er skrækeksemplet på gangsterkapitalisme jo det, man så i Rusland, da de kollapsede og oli-
garker for ind og overtog en masse virksomheder. Har man erfaringer fra Georgien eller andre ste-
der, hvor man har gjort noget effektivt for at begrænse korruption, så er det noget af det, jeg forven-
ter bliver nogle af betingelserne for antikorruption. Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, men vi
skal også lade være med at stikke hinanden blår i øjnene og tro, at det er Sverige eller Finland, vi
har med at gøre på korruptionsbarometeret.
Christian Friis Bach:
Radikale Venstre ser det nok lidt anderledes, fordi når verdensudfordringer
hober sig op
og det gør de, når det gælder krig, konflikt og klimaudfordringer
så er der brug for
flere penge.
Kan vi få et skriftligt svar på, i hvilket omfang regeringen påtænker at finansiere støtten til Ukraine
via udviklingsbistanden?
NOT
Økonomiministeren:
Udgangspunktet er udviklingsbistandsrammen, men jeg skal nok sende et
skriftligt svar på det.
Alex Ahrendtsen:
I den internationale presse diskuterer man i denne tid, om Ukraine skal gen-
nemføre valg. Det er jo på grund af krigen blevet suspenderet. Kommer det på bordet i forbindelse
med forhandlingerne om støtten, og hvad vil regeringens holdning være, hvis nogle lande ser det
som en forudsætning for at modtage disse 50 mia. euro i støtte, at der bliver gennemført valg i
Ukraine?
NOT
Økonomiministeren:
Det er et vældig godt spørgsmål, for nogle af betingelserne handler jo netop
om respekt for demokratiet, retsstaten, flerpartisystemer osv. Jeg vil svare skriftligt på det. På den
ene side vil vi opretholde de demokratiske principper, for det er jo noget af det, der bliver kæmpet
for. Det er det, som russerne ønsker at bekæmpe, og det er det, vi skal stå vagt om. På den anden
side har vi også en forståelse for, at det ikke er supernemt for et land i krig at stable et valg på be-
nene.
Den fungerende formand:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.
Side 1277
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Punkt 4. Siden sidst:
a) Italiens reviderede genopretningsplan
KOM (2023) 0477
Økonomiministeren:
Jeg vil orientere udvalget om, at en mindre revision af Italiens genopret-
ningsplan uden drøftelse er blevet godkendt i Rådet for almindelige anliggender den 15. september
2023. En større revision af Italiens genopretningsplan inklusive et REPowerEU-kapitel ventes på et
senere tidspunkt.
b) Sager på det finansielle område
Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.
Økonomiministeren:
Første sag er et forslag på området for bæredygtig finansiering. Forslaget
skal sikre gennemsigtighed i udarbejdelse af ESG-vurderinger, dvs. vurderinger af miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige forhold.
Anden sag er et forslag til en ramme for såkaldt åben finans, som skal styrke forbrugerbeskyttelse
og konkurrence inden for elektroniske betalinger og gøre det lettere for forbrugere at dele deres fi-
nansielle data på en sikker måde og derved at opnå adgang til flere og bedre finansielle produkter
og services.
Sagerne vil blive forelagt for udvalget med henblik på forhandlingsoplæg forud for et kommende
rådsmøde.
c) Sager på skatteområdet
Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.
Økonomiministeren:
Det drejer sig om et forslag om forebyggelse af misbrug af postkasseselska-
ber til skatteformål. Der foreslås en række rapporteringskrav for selskaber m.v. med henblik på at
finde ud af, om selskaberne primært har et skatteformål og ikke økonomisk eller forretningsmæssig
substans.
Sagen vil blive forelagt for udvalget med henblik på forhandlingsoplæg forud for et kommende
rådsmøde.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1278
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
FO
Punkt 5. Kommissionens forslag til revision af EU's flerårige finansielle ramme for årene
2021-2027
Tidlig forelæggelse
KOM (2023) 0337
KOM (2023) 0337
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 761 (kommenteret dagsorden)
EU-note (20222)
E 29 (EU-Nyt om revision af EU's flerårige budgetramme for
2021-2027)
EUU alm. del (20222)
Bilag 678 (udvalgsmødereferat side 1137, EU's budget
for 2024 forelagt EUU 27/6-23)
Finansministeren:
Jeg har netop orienteret Finansudvalget (FIU) om forslaget, fordi det potentielt
har betydelige statsfinansielle konsekvenser.
Den nuværende MFF-aftale (den flerårige finansielle ramme) blev efter 2 års forhandlinger indgået
ved enstemmighed mellem EU’s stats-
og regeringschefer i sommeren 2020. Aftalen kom i stand i
lyset af covid-19-pandemien
et omfattende økonomisk tilbageslag for hele Europa på et tids-
punkt, hvor der i forvejen var store udfordringer med at håndtere klima- og migrationsudfordrin-
gerne. Overordnet blev vi enige om et historisk budget.
Sammen med EU’s genopretningslån på i
alt mere end 2.000 mia. euro for perioden 2021 til 2027.
Bl.a. på grund af de vanskelige forhandlinger blev man enige om, at der ikke skulle være en midt-
vejsrevision af MFF-aftalen. Alligevel er Kommissionen den 20. juni 2023 kommet med et forslag til
en revision af MFF-aftalen.
Det bliver begrundet med, at EU’s budget ikke længere har tilstrække-
ligt med ressourcer og fleksibilitet til at adressere fælles udfordringer.
Jeg vil generelt henvise til det oversendte samlenotat for en uddybende beskrivelse af forslaget. I
overskriftsform vedrører Kommissionens forslag seks områder:
1. En Ukrainefacilitet med en blanding af lån og tilskud for i alt 50 mia. euro til finansiel støtte
af Ukraine. Jeg vil generelt henvise til økonomiministerens forelæggelse under punkt 3 på
dagsordenen.
2. En forhøjelse af udgifterne til migration og eksterne anliggender på i alt 15 mia. euro.
3. En ny platform kaldet STEP, der skal styrke europæisk konkurrenceevne for i alt 10 mia.
euro. Her vil jeg gerne henvise til erhvervsministerens forelæggelse d. 22. september.
4.
Finansiering af de stigende renteomkostninger til EU’s genopretningslån via et nyt instru-
ment uden for loft og uden en øvre grænse. Kommissionen skønner, at renteudgifterne er
ca. 19 mia. euro dyrere end ventet.
5.
En stigning i midlerne til EU’s administration for i alt 2 mia. euro.
6.
En forhøjelse af EU’s fleksibilitetsinstrument på i alt 3 mia. euro, der kan bruges til at finan-
siere uforudsete merudgifter.
Samlet er der tale om et omfattende forslag for op imod ca. 100 mia. euro i perioden 2024-2027.
Side 1279
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
2767540_0017.png
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Der udestår stadig tekniske afklaringer med Kommissionen om de statsfinansielle konsekvenser.
På nuværende tidspunkt skønnes forslaget isoleret set
og med betydelig usikkerhed
at med-
føre øgede udgifter via EU-bidraget for i alt ca. 11 mia. kr. i perioden 2024 til 2027.
Ved siden af forslaget til en revision af MFF’en har EU’s Fælles Udenrigstjeneste foreslået en for-
øgelse af den såkaldte europæiske fredsfacilitet på op til 21 mia. euro, der øremærkes til militær
støtte til Ukraine. Her vil jeg gerne henvise til justitsministerens forelæggelse på vegne af udenrigs-
ministeren d. 22. september 2023. Det forslag skønnes at medføre udgifter for ca. 3,4 mia. kr. i pe-
rioden 2024 til 2027.
Forhandlingssituationen
En revision af MFF-aftalen
kræver enstemmighed blandt EU’s stats-
og regeringschefer og skal ef-
terfølgende godkendes i Europa-Parlamentet. Det spanske formandskab og Kommissionen har
lagt op til en meget hurtig behandling af forslaget. De ønsker, at vi bliver enige i Det Europæiske
Råd i oktober eller på et ekstraordinært møde i november 2023. Det skal bl.a. ses i lyset af behovet
for at fortsætte den finansielle støtte til Ukraine.
Lige nu er det vanskeligt at sige, hvad forhandlingerne vil ende med. Alle lande har tilkendegivet
opbakning til at finde en løsning på at fortsætte støtten til Ukraine. Men derfra er billedet mere bro-
get. På den ene side har de nord- og vesteuropæiske lande argumenteret for, at prioriteter ud over
Ukraine som udgangspunkt bør finansieres inden for MFF-aftalens udgiftslofter. På den anden side
har især de øst- og sydeuropæiske lande støttet øgede udgifter til eksterne formål, sikkerhed og
forsvar.
Samlet er det vanskeligt at sige, hvad der kan opnås enighed om. Men det er vigtigt for mig at un-
derstrege, at Danmark går konstruktivt til værks for at finde ordentlige og gode løsninger på fælles-
europæiske problemer.
Regeringens holdning til revision af MFF’en
Regeringen ønsker at give sin fulde støtte til Ukraine. Det er centralt at sikre, at Ukraine får den for-
nødne finansielle assistance og ressourcer til at genopbygge landet. EU skal i samarbejde med re-
levante aktører sikre, at støtten er forudsigelig og stabil, støtten skal knyttes til reformer i Ukraine,
og EU skal sikre en fortsættelse af den militære støtte til Ukraine.
Fælleseuropæiske udfordringer kræver fælleseuropæiske svar. Der gælder både migrationsindsat-
sen samt europæisk konkurrenceevne
herunder den grønne omstilling. Disse områder er også
centrale, men ikke alle gode formål kræver nødvendigvis nye penge.
Regeringen er meget skeptisk hvad angår en justering af MFF-aftalens udgiftslofter. Vi mener, at
en styrkelse bør finansieres inden for den eksisterende aftales udgiftslofter. Både på grund af de
umiddelbare afledte statsfinansielle konsekvenser, men også på grund af fremtidige MFF-aftalers
troværdighed. Det skal være muligt at omprioritere inden for eksisterende rammer.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg
Regeringen lægger stor vægt på at
der sikres støtte til Ukraine via etableringen af et støtteinstrument på 50 mia. euro i perio-
den 2024 til 2027 med henblik på fortsat stabil, forudsigelig og holdbar finansiel støtte, der
Side 1280
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
koordineres tæt med den ukrainske regering og internationale partnere, er baseret på re-
formkrav og en tilnærmelse til EU, og primært er lånebaseret.
udgiftslofterne i MFF-aftalen overholdes, og at øvrige nye udgifter finansieres via ompriori-
teringer samt følger sunde budgetprincipper.
der prioriteres substantielle midler til migrationsindsatsen.
europæisk konkurrenceevne styrkes via mobilisering af private investeringer, forbedrede
rammevilkår og mere effektiv anvendelse af EU-midler.
ændringer til EU-budgettets indtægtsside ikke har negative statsfinansielle konsekvenser
for Danmark.
at der sikres fortsat forudsigelig militær støtte øremærket til Ukraine via en forhøjelse af
den europæiske fredsfacilitet på 21 mia. euro med henblik på at bidrage til EU’s sikker-
hedstilsagn til Ukraine, og at forhøjelsen i videst muligt omfang baseres på en grundig be-
hovs- og effektanalyse.
Christian Friis Bach:
Radikale Venstre bakker fuldt op om Ukrainefinansieringen, som vi også har
meddelt økonomiministeren. Vi bakker fuldt op om Ukrainefinansieringen, men har ytret os skeptisk
om den måde, det er skruet sammen på. Samtidig har vi bedt regeringen redegøre for, i hvor høj
grad Danmarks bidrag hertil vil blive finansieret over udviklingsbistanden. Det kan give meget stor
usikkerhed for udviklingsbistanden i de kommende år, og derudover vil pengene gå fra meget vig-
tige prioriteter rundt omkring i verden.
Generelt omkring budgettet synes vi, at regeringen bør anerkende et behov for at øge den sam-
lede EU-finansiering
og måske endda gøre det hurtigere, end den planlagte revision af MFF’en ville
tilsige. Det mener vi i lyset af de store udfordringer medkrigen i Ukraine og på klimaområdet som
en anden afgørende prioritet. Derfor opfordrer vi regeringen til at gå positivt ind i den overvejelse.
Vi har et Europa, der er ekstremt skrøbeligt, vi har en udvidelsesdagsorden, og vi har en mang-
lende sammenhængskraft i Europa. Derfor synes vi, at regeringen skulle gå mere offensivt til
spørgsmålet om finansiering. Med det sagt bakker vi op om regeringens forhandlingsoplæg, men vi
så gerne, at man anerkendte, at vi har brug for et øget
bidrag til EU’s budget også i de kommende
år, i lyset af den kritiske situation Europa står i.
NOT
Finansministeren:
Med hensyn til spørgsmålet om udviklingsbistand foreslår jeg, at vi sender et
skriftligt notat, der redegør for implikationerne af det med den tilføjelse, at vi ikke for nuværende
ved, hvordan det endeligt kommer til at se ud. Men vi kan godt give yderligere indsigt i, hvad vi for
nuværende måtte vide.
Jeg forstår det sådan, at Christian Friis Bach ønsker, at Danmark skal bidrage mere til
EU’s bud-
get, end tilfældet er i dag, og det synspunkt er Radikale Venstre i sin gode ret til at have. Jeg sy-
nes, at Danmark bidrager meget ansvarligt og med store beløb til EU. Mit hovedbudskab i dag er,
at der er hundrede og ti procent opbakning til Ukraineindsatsen, både når det gælder det civile og
det militære spor. Der er vi også parate til at bidrage med mere. For så vidt angår andre også vig-
tige områder mener vi, at man skal undersøge, om der er afsatte midler, der ikke er brugt i EU’s
budget, så man bruger de penge, der i forvejen er afsat, før man beder om nye. Derudover kan
Side 1281
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
man se på, om man kan omprioritere midler, så man kan bruge dem målrettet på det, man synes
er allervigtigst.
Theresa Scavenius:
Det handler sjældent bare om at skrive en check. Vi er mange, der mener, at
der er vigtige ting, der skal bruges penge på. Christian Friis Bach formulerede det perfekt: Vi bør
fra dansk side erkende, at der er brug for flere midler, også i EU-systemet.
Hvad betyder det med migrationsområdet i praksis? Det kan betyde alt fra Frontex til humanitær
bistand. Hvad menes der med, at den grønne omstilling og konkurrenceevne er noget af det, der
kan prioriteres? Pointen er, vi skal tage pengene fra noget andet, hvis vi ikke vil have nye penge.
Det virker, som om ministeren synes, at alting er godt, og vi skal have det hele, men der er færre
penge at gøre godt med, hvis vi skal bruge pengene på bl.a. Ukraine. Hvor skal pengene komme
fra?
Finansministeren:
Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv. I denne sammenhæng og i den virke-
lighed, vi befinder os i, er den danske regering hundrede og ti procent engagerede i at støtte op om
Ukraines kamp, ligesom vi har gjort det med en række nationale tiltag. Det gør vi både militært og
finansielt, og vi støtter også, at EU gør det. Den del er der ingen diskussion om.
Der er også andre vigtige områder. Theresa Scavenius fremstiller det næsten, som om der ikke al-
lerede er afsat meget betydelige midler til indsatser også for klima og migration. Det er vigtigt og
godt, for det er ekstremt store og vigtige opgaver. Regeringen ser en stor EU-merværdi i, at vi sam-
arbejder på migrationsområdet, fordi det er en fælles europæisk udfordring. Derfor vil vi arbejde for,
at EU’s migrationsindsats får prioriteret tilstrækkelige midler, men at
det sker inden for den gæl-
dende ramme af MFF-aftalen. Det er måske i den forbindelse meget sigende, at der eksempelvis
stadig er 1,9 mia. euro i uallokerede midler på EU’s budget til den indsats –
altså næsten det
samme beløb, man gerne vil have i nye penge fra medlemslandene. Derfor siger vi, at man måske
kunne starte med at bruge de penge, man har fået, før man beder om nye.
Derudover ser regeringen gerne, at man eksempelvis tillader mere fleksibilitet i understøttelsen
af migrationsindsatsen. F.eks. giver
EU’s strukturfonde mulighed for at overføre op til 5 pct. af de
landeallokerede midler til en række indsatser, og man kunne overveje at øge muligheden for over-
førsler, så flere midler kunne gå hertil. Man kunne også undersøge, om man kunne omprioritere
andre steder.
NOT
Hvad angår de præcise ønsker for anvendelse af midlerne foreslår jeg, at vi sender et skriftligt svar,
som kan redegøre for det, med den tilføjelse, at det er i proces. Kommissionen er kommet med et
forslag, og nu pågår der forhandlinger med landene. Derfor er det et øjebliksbillede, som kan æn-
dre karakter undervejs.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten har tydeligvis et andet forhold til økonomisk ansvarlighed end
Radikale Venstre og Theresa Scavenius. Vi nødt til at se på, hvor der kan spares på det nuvæ-
rende budget, netop fordi der bliver behov for så store midler til den grønne omstilling og til at æn-
dre uligheden i Europa og integrere lande uden for EU. Idéen om, at vi kan løse alt ved at proppe
flere penge ind, er absurd
når vi ovenikøbet får de revisionspåtegninger, vi får.
Side 1282
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Vi noterer os, at der skal bruges 14 mia. kr. mere på administration i EU. Der står i samlenotatet, at
der skal ansættes 885 nye medarbejdere. Jeg ved godt, at lønniveauet i EU er højt, og der skal kø-
bes kontorudstyr osv., men det er næsten 16 mio. kr. pr. ansat. Kan ministeren redegøre lidt nær-
mere for, hvad det beløb skal bruges til? Det er et kæmpe beløb i forhold til de allerede meget store
beløb. Medmindre der kan komme en klokkeklar begrundelse for, hvordan det giver en tillagt mer-
værdi i bekæmpelse af klimaforandringerne, eller støtte til Ukraine eller til at udrydde uligheden i
Europa, så er det for os nødvendigt at sige, at vi mener, at der skal lægges afgørende vægt på, at
merudgifterne til administration findes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Vi kan ikke
bare poste flere penge ind i administration i EU.
Jeg synes egentlig godt, at ministeren kan lægge afgørende vægt på, at vi får Ukrainefaciliteten
igennem. Det er vel helt afgørende også for regeringen, at vi får sikret de 50 mia. euro til Ukraine.
Det er vel de facto en afgørende vægt, man lægger der.
Finansministeren:
Søren Søndergaards tale var et af de stærkeste og bedste indlæg, jeg har hørt
meget længe. En forsvarstale for økonomisk ansvarlighed, som varmer mit hjerte. Men der var
også betragtninger om EU og flere ansatte. Kommissionen foreslår at forøge udgifterne til admini-
stration med 1,9 mia. euro, og her ligger en tilførsel af 885 nye ansatte. Kommissionen begrunder
det med et særligt pres på udgiftsområdet som følge af flere opgaver, stigende energipriser og høj
inflation. Regeringen ønsker ikke at tilføre flere midler til administrationsområdet, heller ikke til flere
ansatte. Det må være Kommissionens og andre EU-institutioners opgave at overholde de fastsatte
rammer, og institutionerne må respektere Det Europæiske Råds konklusioner og MFF-aftalen om,
at der skal være et stabilt niveau af ansatte. Det kan f.eks. ske ved mere effektive sagsgange og
øget digitalisering.
I de drøftelser, jeg har med kolleger, opfatter jeg ikke Ukrainedelen som kontroversiel, og det er det
heller ikke fra dansk side. Jeg kan selvfølgelig få andre oplysninger undervejs. Det kontroversielle
er, at man benytter lejligheden til at ville have penge til alt muligt andet, samtidig med at man gør et
tiltag, der er dybt fornuftigt i relation til situationen i Ukraine. Dét er konflikten, og det er det, vi kom-
mer til at skulle have en robust samtale om, når EU’s finansministre mødes omkring denne sag.
Alexander Ryle:
Jeg mener modsat Christian Friis Bach og Theresa Scavenius, at EU’s budget er
rigelig stort. Vi støtter selvfølgelig, at der afsættes penge til Ukrainefaciliteten, men jeg er meget
enig med regeringen i, at der er behov for, at der på de øvrige områder forekommer omprioritering,
i stedet for at der blot tilføres flere penge. Jeg vil gerne anerkende regeringen for at have skrevet
det i forhandlingsoplægget.
Hvilke omprioriteringer foreslår regeringen i EU-budgettet? Jeg tænker ikke på de uallokerede mid-
ler, for det giver sig selv.
Finansministeren:
I første omgang bør der fokuseres på at anvende midler, som er afsat, men
ikke er brugt. Der er f.eks. afsat 1,9 mia. euro til migrationsindsatsen, som ikke er sat i spil endnu.
Vi synes, at det er ret fornuftigt at bruge dem, inden man beder om 2 mia. euro mere.
Kommissionen viser selv i forslaget, at der er mere end 18 mia. euro tilgængelige på budgettet,
som kan anvendes, før der er behov for at tilføre nye midler. MFF-aftalen tillader desuden at ompri-
Side 1283
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
oritere op til 15 pct. mellem EU-programmer. Det betyder, at man har mulighed for at flytte betyde-
lige midler derhen, hvor man mener, at der er størst behov for det. Danmark opfordrede også Kom-
missionen til at komme med forslag til, hvordan man kan gøre det, og vi mener, at det er Kommissi-
onens ansvar at pege på omprioriteringsmuligheder. Kommissionen har f.eks. alle informationer
om udnyttelsesgraden af forskellige programmer, og derfor vil de kunne se, hvor der er uforbrugte
midler, eller hvor det vil give mere mening at anvende dem på andre indsatser.
Jens Henrik Thulesen Dahl:
Danmarksdemokraternes bakker hundrede og ti procent op om ind-
satsen og hjælpen til Ukraine. Desuden vil jeg gerne give min opbakning til, at finansministeren hol-
der fast i regeringens indstilling om, at der ikke skal flere penge til EU. Man kunne godt gå et skridt
videre og bruge de samme krav, som man bruger over for regioner og kommuner og sige, at der
godt kunne skæres i administrationen. Det burde der være plads til. I andre sammenhænge kritise-
rer jeg finansministeren for at være lidt for stram over for kommuner og regioner, for der er nogle
udfordringer der, men i denne sammenhæng synes jeg, at det er rigtig godt.
Finansministeren:
Jeg tror bestemt, at man i EU’s administration kunne lade sig inspirere af, hvor-
dan vi i Danmark kan nedbringe de udgifter, vi har til administration.
Niels Flemming Hansen:
Det Konservative Folkeparti mener, at regeringens vægtninger ligger
rigtigt, og vi bakker fuldt op om forhandlingsoplægget, fordi det er fornuftigt ikke at bede om flere
penge før dem, man har, er brugt.
Søren Søndergaard:
Jeg er utrolig glad for, at ministeren også i denne sammenhæng mener, at
Enhedslisten har sagt noget godt, for vi har sagt igen og igen, at der ikke skal flere penge til EU, før
man skærer ned på alle de dumme ting, man giver penge til i EU. Det er vi glade for, at ministeren
er enig i, men problemet er ligesom i så mange andre sammenhænge, at ministeren ikke helt lader
handling følge ord, fordi der ikke lægges afgørende vægt på, at det skal holdes inden for budgettet.
Ikke engang når der er tale om 14 mia. kr. til administration. Forskellen er, at vi netop tager klima-
forandringerne, uligheden og behovet for penge til Ukraine og de andre lande i EU’s omegn alvor-
ligt. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke bare fortsætter med at bruge penge, som vi har gjort hidtil,
men at vi målretter dem præcist. For os er det afgørende, at man lader handling følge ord, og at
der i hvert fald lægges afgørende vægt på, at de 14 mia. kr. mere til administration tages inden for
budgettet.
Finansministeren:
Danmark er meget klar i mælet, når det gælder øgede administrationsudgifter i
EU. Vi er lodret imod, og vores udgangspunkt er, at man overholder den aftale, der blev indgået
mellem stats- og regeringscheferne, hvor formålet netop også var, at der ikke skulle ske en meget
stor stigning i antallet af EU-ansatte. Det er samtidig vigtigt at sige, at det er et samlet forhandlings-
kompleks, og det betyder, at det kan stå i vejen for andre beslutninger, herunder hvad angår Ukra-
ine, hvis man lægger afgørende vægt på, at der ikke må være flere ansatte. Det vil være meget
uheldigt. Vi vil meget gerne sende flere penge til Ukraine og støtte op om deres militære og civile
indsats. Vi vil til gengæld meget nødig skrue op for flere ansatte i EU. Vi mener ikke, at der er be-
hov for det, og derfor arbejder Danmark for det modsatte.
Theresa Scavenius:
Der breder sig en stemning af, at man taler EU ned og mistænkeliggør, hvor-
dan EU bruger pengene, og jeg synes ikke, at det er helt fair. Det er helt fair, at man er uenig i, at
Side 1284
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
der skal gives flere penge til EU. Men man taler som om 8-900 medarbejdere er ekstremt mange
penge og mange medarbejdere, og det svarer bare til, hvad der er i Energistyrelsen. Jeg kunne
godt tænke mig, at vi talte om EU som en værdig politisk institution i stedet for at mistænkeliggøre
det. Det har vi virkelig ikke brug for.
Hvad angår regioner og kommuner ved vi, at nedskæringer og de såkaldte omprioriteringer netop
fører til, at man skærer ind til benet i vores velfærdssamfund. Det har store konsekvenser at ompri-
oritere, for man kan ikke få det hele flere gange. Måske skal der bare være politisk ærlighed om-
kring, at så er der noget, der ikke bliver givet så mange penge til.
Finansministeren:
Jeg kan forstå, at Theresa Scavenius synes, at det er en god idé, at der kom-
mer 885 flere embedsmænd i EU. Det er ikke et synspunkt, jeg deler. Der er i forvejen rigtig mange
embedsmænd i EU, og der bliver i EU udført et godt stykke arbejde. Men EU’s institutioner skal li-
gesom alle andre se på, hvordan man bruger pengene bedst. I stedet for bare at bede om flere
penge, skal man være klar til at prioritere de penge, man har fået, og man kunne starte med at
bruge de penge, der var afsat til formålet, før man beder om yderligere fra landene.
I Danmark prøver vi at holde de administrative udgifter på både statsligt, regionalt og kommu-
nalt niveau nede for at kunne bruge pengene på noget, der er vigtigere, f.eks. velfærd og klima.
Det bør man også gøre i EU, hvor man f.eks. kunne bruge pengene på migrationsområdet. Det er
ikke et spørgsmål om at tale dårligt om EU. Det er faktisk også en tillidserklæring til EU, at vi me-
ner, at man inden for de rammer, man har, og med de dygtige medarbejdere, man har til rådighed,
kan løse rigtig mange opgaver på en god måde uden at skulle ansætte 885 flere medarbejdere.
Christian Friis Bach:
Jeg deltager gerne i en konkurrence om offentlig budgetdisciplin med En-
hedslisten, og jeg kan se, at det for Enhedslisten gælder en institution, man måske er knap så stor
tilhænger af, som Radikale Venstre er.
Uge efter uge sidder vi og lægger nye opgaver til EU. Strategiske opgaver, industrier, investeringer,
sundhedsområdet, det militære samarbejde, Ukraineindsatsen, den ekstremt skrøbelige situation
nu i Kaukasus og på Balkan, hvor vi kan forudsige stigende spændinger og måske endda konflikter
inden for meget kort tid. Hver gang hører jeg regeringens ordførere sige, at vi har brug for, at EU
gør mere, vi har brug for, at EU engagerer sig, og vi har brug for, at EU er der. Men det kræver et
større engagement, og det kræver at vi øger EU’s budget. Vi ser det selvfølgelig på klimaområdet,
hvor der er markant stigende forventninger til EU-indsatsen, og på migrationsområdet hvor jeg ad-
skillige gange har noteret regeringens meget store ambitioner for EU-samarbejdet.
Jeg anerkender, at der ligger uforbrugte midler, men vil jeg bede finansministeren redegøre for den
samlede finansiering på migrationsområdet i denne budgetperiode. Jeg har en forventning om, at
EU beder om flere penge, fordi man forventer at få afløb for de penge, og ikke fordi man har glemt
dem, man allerede har. Der ligger en plan og et markant stigende engagement på migrationsområ-
det, og regeringens ministre ligger forrest med ønskerne til EU der. Regeringen må udarbejde et
notat om, hvor pengene skal komme fra, så EU-budgettet kan hænge sammen. Radikale Venstre
går ind for en stærk offentlig budgetdisciplin, men lige præcis i denne tid er vi optagede af at styrke
det europæiske samarbejde. Vi støtter den stærke budgetdisciplin, og vi støtter regeringens for-
handlingsoplæg.
Side 1285
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Finansministeren:
Der er en række uforbrugte midler i EU allerede i dag. Vi synes at man skal
bruge dem mere målrettet og klogere, inden man beder om flere penge. Der er også mulighed for
at omprioritere med den nuværende MFF-aftale. Jeg tror også, at Christian Friis Bach vil medgive,
at der er mulighed for at prioritere skarpere inden for det nuværende EU-budget, end tilfældet er
nu, og det opfordrer vi til.
Jeg deler opfattelsen af, at EU har mange vigtige opgaver, der skal løses, men man kan næsten få
det indtryk i debatten, at EU ikke i forvejen har
et meget stort budget, man skal forholde sig til. EU’s
budget er på 8.000 mia. kr. Det er ganske mange penge for de fleste, både først og sidst på måne-
den, og det er et udtryk for, at der er meget store opgaver, der skal løses. Det gælder f.eks. klima,
migration og konkurrencedygtighed.
Alexander Ryle:
Kigger regeringen måske i retning af landbrugsstøtten og strukturfondene, som
de senere år har stået for omkring to tredjedele af EU’s samlede budget? Man kan finansiere rigtig
mange EU-opgaver, hvis man gør noget ved det. Der skal nok alligevel kigges på det på et tids-
punkt, hvis vi forestiller os, at vi skal optage nye lande i EU, f.eks. Ukraine. Så er det nogle helt an-
dre beløb, der skal distribueres.
Finansministeren:
Udgangspunktet er, at vi forhandler aftaler om EU’s budget hvert 7. år. For-
handlingerne er præget af meget kontante armlægninger landene imellem, med hensyn til hvilke
prioriteter der skal have forrang. Da vi forhandlede budget sidst, var Danmark meget optagede af
klima, migration, innovation, investeringer i fremtidens arbejdspladser og viden, fordi det er noget af
det, som skal bære EU fremad. Vi ønskede, at der skulle lægges mere vægt på det end andre
lande, hvor landbrug og strukturfonde for nogles vedkommende var det bærende. Vi er altid åbne
for at se på, om man kan gøre noget ved landbrug og strukturfonde, men udgangspunktet må
være det nuværende budget, som er resultatet af et kompromis mellem landenes stats- og rege-
ringschefer. Det lå i øvrigt som en del af den aftale, at det ikke skulle revideres undervejs. Nu har
Kommissionen så sendt det nye forslag, og det gør selvfølgelig, at man kan diskutere det hele.
Alex Ahrendtsen:
Dansk Folkeparti er en stærk tilhænger af hjælpen til Ukraine, og derfor støttede
vi også økonomiministerens forhandlingsoplæg om Ukrainefaciliteten. Men dette forhandlingsop-
læg handler ikke kun om Ukraine, det handler om MFF’en, og det lægger op til, at budgettet stiger.
Der kommer flere papirnussere, og vi har brug for et mindre budget i EU og færre papirnussere.
Selv om indholdet af forhandlingsoplægget er godt, kunne man godt have lagt afgørende vægt på
en række områder. Derfor kommer Dansk Folkeparti ikke til at støtte forhandlingsoplægget.
Den fungerende formand:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.
Side 1286
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
FO
Punkt 6.
Kommissionens forslag til nye indtægtskilder til EU’s budget
Tidlig forelæggelse
KOM (2023) 0331
KOM (2021) 0570
Bilag 4 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 761 (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 14/7-23
økofin
Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin
14/7-23)
Finansministeren:
Jeg har netop orienteret Finansudvalget (FIU) om forslaget, fordi det potentielt
har betydelige statsfinansielle konsekvenser. Jeg vil henvise til det oversendte samlenotat for en
uddybende beskrivelse af forslagspakken.
Kommission fremsatte i juni 2023 et ændret forslag til deres forslag fra december 2021. I det nye
forslag indgår i alt fire nye indtægtskilder:
En indtægtskilde baseret på EU’s kvotehandelssystem.
En indtægtskilde baseret på en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme.
En indtægtskilde baseret på spor 1 i OECD’s aftale om international selskabsbeskatning.
En indtægtskilde baseret på statistikdata om selskabers overskud i EU-landene.
Kommissionen anslår, at forslagspakken kan indebære indtægter til finansiering af EU-budgettet
for 36 mia. euro årligt fra 2028, når den er fuldt indfaset. Skønnene er behæftet med betydelig usik-
kerhed, fordi de bl.a. afhænger af prisen på CO
2
-kvoter.
Det er værd at minde om, at indtægtskilderne ikke i sig selv giver mulighed for at afholde flere ud-
gifter. Nye indtægtskilder ændrer grundlæggende alene i balancen i finansieringsbyrden mellem
landene. Det skyldes, at EU’s budget i dag finansieres af bidrag fra EU-landene
baseret på lande-
nes toldindtægter, landenes momsgrundlag og omfanget af ikkegenanvendt plastic i landene. Når
de bidrag er opgjort, beregnes et bidrag baseret på landenes
andel af EU’s bni, som sikrer balance
mellem indtægter og udgifter i EU’s budget. Nye indtægtskilder reducerer derfor blot den del af bi-
draget, der finansieres efter bni-andelen. Dermed er det kun balancen i finansieringsbyrden mellem
landene, der ændres.
Jeg vil ikke i min indledning her gå i nærmere detaljer med, hvordan hvert af de fire forslag er ind-
rettet. Men udvalget er naturligvis meget velkomne til at stille spørgsmål.
De skønnede statsfinansielle konsekvenser for Danmark for de enkelte indtægtsforslag dækker
over store spænd. Vi ved derfor ikke endnu om forslagene vil øge eller sænke det danske bidrag.
Vi skønner foreløbigt og med betydelig usikkerhed, at forslagene samlet kan reducere det årlige
danske EU-bidrag med et på gennemsnit 100 mio. kr. eller øge det med 200 mio. kr. fra 2024, eller
et sted derimellem.
Når vores skøn spænder fra enten en positiv eller negativ virkning på det danske EU-bidrag, vidner
det om, at der stadig udestår substantielle tekniske afklaringer. En række lande har derfor udtrykt
Side 1287
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
2767540_0025.png
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
behov for yderligere tekniske afklaringer om forslagets konsekvenser inden egentlige substansdrøf-
telser af forslaget. Det spanske formandskab har dog ikke villet afvise forsøg på en hurtig behand-
ling eller kobling til forhandlingerne om MFF-revision.
Når jeg alligevel forelægger udvalget sagen
på trods af betydelig usikkerhed om forslagets kon-
sekvenser
er det for at sikre rettidig involvering, fordi vi ikke ved, hvor hurtigt det kommer til at gå,
uagtet at de beskrevne udfordringer.
Regeringen finder det centralt, at den indgåede aftale om MFF for 2021 til 2027 overholdes. Rege-
ringen forholder sig derfor konstruktivt til forslag om nye indtægtskilder, hvis de er en statsfinansiel
fordel for Danmark. Derfor er det også centralt for regeringen at kende de fulde konsekvenser af
forslagene.
Regeringen finder det desuden centralt, at forhandlingerne om nye indtægtskilder ikke foregriber
andre forhandlinger. Det gælder især forhandlinger om MFF-revisionen, men også forhandlinger af
underliggende substansforslag.
FO
Regeringens
lægger stor vægt på, at ændringer til EU-budgettets indtægtsside ikke har negative statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark.
lægger vægt på, at tilstrækkelig teknisk afklaring tilvejebringes om forslagets statsfinan-
sielle konsekvenser inden eventuel vedtagelse.
lægger stor vægt på, at forhandlingerne om nye EU-indtægtskilder ikke foregriber forhand-
lingerne om Kommissionens forslag til MFF-revision.
lægger regeringen vægt på, at forhandlinger om nye indtægtskilder fastholdes separat fra
forhandlinger af underliggende substansforslag, som evt. indtægtskilder baseres på.
Christian Friis Bach:
Radikale Venstre bakker op om forhandlingsoplægget. Hvornår forventer
man at få større klarhed omkring regeringens holdning til forslagene, og hvordan tidslinjen er? Det
kan også være, at vi skal tage en særskilt debat om det senere. Jeg synes, at der er gode perspek-
tiver i forslagene, og vi ser netop gerne, at man netop kæder det sammen med MFF’en. Hvis man
ser det helt adskilt, tror jeg, at det vil være sværere at nå til enighed.
Desuden vil gerne spørge helt specifikt til transaktionsskatten eller det, der i gamle dage hed to-
binskatten. Jeg har engang skrevet en videnskabelig udredning sammen med overvismand Torben
M. Andersen til Europa-Parlamentet, hvor vi konkluderede, at det sagtens kunne lade sig gøre, at
det ville være en relativt god idé, og at man også kunne gøre det alene i Europa. Har regeringen en
holdning til det forslag, som franskmændene har presset på for?
Finansministeren:
Jeg ville ønske, at jeg havde et klart svar om tidslinjen. Det spanske formand-
skab vil meget gerne have en hurtig afklaring. Udfordringen er, at der udestår en række tekniske
afklaringer, og både Danmark og en række andre lande vil gerne vide, hvad man tager stilling til.
Jeg synes ikke, det er et urimeligt ønske. Derfor er det svært at vide, hvornår den tekniske afklaring
har fundet sted. Man skal desuden huske, at der er tale om et nulsumsspil
nogle lande får en ge-
vinst ud af det, og nogle lande skal betale mere. Det er ikke sikkert, at der er en sammenhæng
Side 1288
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
mellem, om et land skal betale mere eller mindre, og landets position, men jeg kan forestille mig, at
der vil være en proces, hvor landene hver især forsøger at stille sig bedst muligt, efter man har den
tekniske afklaring. Det er vanskeligt at sige, hvor lang tid den proces kommer til at tage.
Når det gælder sammenkoblingen til MFF’en, er vores udgangspunkt, at der er indgået en MFF-
aftale, hvor der ikke er lagt en midtvejsrevision ind i. Det var faktisk et selvstændigt beslutnings-
punkt blandt stats- og regeringscheferne. Nu har Kommissionen fremlagt et forslag alligevel, hvor
der for så vidt angår Ukraine ikke er nogen diskussion
fuldstændig opbakning. Men så er der alle
de andre punkter, og man kan ikke træffe beslutninger i det ene spor, som har betydning for det
andet spor. Det må ikke forhale den anden proces, sådan at en diskussion om afklaring af MFF’en
pludselig betyder, at beslutningen om Ukraine ville trække længere ud, end den ellers ville.
Med hensyn til de konkrete forslag har vi en konstruktiv tilgang fra dansk side, men med den tilfø-
jelse, at det er vigtigt for os, om det ender med, at Danmark skal betale mere eller mindre. Det vil vi
gerne vide, før vi tager stilling til de enkelte forslag, og det synes jeg også er meget rimeligt.
NOT
Det gode ved en tidlig forelæggelse er tidlig inddragelse, men udfordringen er, at der er meget, vi
ikke ved for nuværende. Vi kan måske senere sende en skriftlig orientering til Europaudvalget om,
hvordan sagen udvikler sig. Bliver der behov for mere end det, kan vi gøre det i fællesskab.
Den fungerende formand:
Det lyder som en god idé.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten er ikke så meget for egne indtægter til EU, vi støtter, at de bli-
ver bevilget af landene. Hvilke indtægter er der er tale om, når det på side 5 i samlenotatet beskri-
ves: »at der etableres en ny indtægtskilde til EU’s budget baseret på 0,5 pct. af nationalregnskabs-
data for bruttooverskud fra finansielle og ikke-finansielle selskaber i EU-lande«? Sælges der noget
og til hvem? Er det i den forbindelse korrekt forstået, at Kommissionen beder om en indtægtsbevil-
ling baseret på nationalregnskabsdata, der er knyttet til forslaget om såkaldt harmonisering af sel-
skabsskattebasen, som endnu ikke er vedtaget i Rådet? Burde det ikke være lige omvendt? Jeg
synes, at det er meget svært at bakke op om det.
Finansministeren:
Det er vigtigt at slå fast, at det fortsat er EU-landene, der både skal opkræve
alle skatter og betale gennem vores EU-bidrag,
selv om det kaldes nye egne indtægter til EU’s
budget. Der er alene tale om nye måder at beregne bidragene fra landenes statskasser på. Helt
grundlæggende svarer en ændring af indtægtssiden af EU’s budget
til en ændring af det kommu-
nale udligningssystem. Så der er tale om et nulsumsspil.
NOT
Som for bidrag, der er baseret på bni i EU, er indtægtskildeforslaget på selskabsoverskud baseret
på statistisk data, så lande, der ifølge statistikken har relativt højere overskud, skal betale mere end
lande, der ifølge statistikken har relativt lavere selskabsoverskud. Det vil sige en statistisk forde-
lingsnøgle. I regeringens forhandlingsoplæg er statsfinansielle konsekvenser derfor også et bæ-
rende argument for den danske tilgang, og vi er i gang med at en teknisk afklaring af, hvad de en-
kelte forslag vil betyde i en dansk sammenhæng. Vi følger det tæt, og når vi kommer nærmere, fo-
reslår jeg, at vi sender noget over til Europaudvalget.
Theresa Scavenius:
Spørgsmålet er grundlæggende, hvordan man betragter EU-politik. Om man
ser det fra et nationalt perspektiv og ser det som en udgift, eller om man kigger på, hvad det egent-
lig er, der sker. Kvotehandel og CO
2
-grænsetilpasningsmekanismen handler om klimapolitik. Det vil
Side 1289
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
sige, at man mener, at der mangler noget korrekt regulering globalt set, på europæisk plan og på
nationalt plan. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om, hvor mange penge man skal give nationalt,
men også et spørgsmål om, hvilket klimapolitisk regnskab vi taler ind i. Der er en grundlæggende
politisk uenighed om, hvorvidt man som finansministeren taler ud fra et nationalt økonomisk regn-
skab versus det regnskab, som handler om, hvordan vi skal føre klimapolitik. Jeg vil derfor opfordre
ministeren til også at tænke i det andet perspektiv, så det ikke kun handler om kroner og ører for
det sorte danske nationalbudget, men også om, hvilken klimapolitik vi ønsker at føre, og her er EU
et rigtig godt sted at føre effektiv politik og regulering.
Lige præcis denne klimapolitik handler om at rette op på konkurrenceforvridningen ved manglende
lovgivning. Det er ikke engang rigtig ny, effektiv klimapolitik. Vi korrigerer egentlig bare noget, som i
forvejen burde anses for at være problematisk ud fra alle økonomiske betragtninger, fordi det er
gratis at forurene.
Finansministeren:
Jeg vil gerne rette den misforståelse, at jeg alene skulle være optaget af kroner
og ører i det danske nationalregnskab. Det er jeg også optaget af
det er en af de opgaver, der
følger med at være finansminister. Men jeg er i lighed med Theresa Scavenius dybt optaget af, at
EU er en drivende kraft i den grønne omstilling, og at vi passer bedst muligt på vores klima. Jeg ser
ikke nogen modsætning mellem, at man har en massiv indsats for det, og at vi også ser på de kon-
krete forslag, og at der er en fair fordeling mellem landene for, hvordan man betaler den regning.
Jeg synes, at det hænger meget godt sammen.
Alex Ahrendtsen:
Hvis jeg ser det fra Kommissionens synspunkt, kan jeg egentlig godt forstå, at
man vil have egne indtægter, for det øger uafhængigheden af nationalstaterne, og dermed baner
man også vejen for en føderal union. Det er ikke en vej, som Dansk Folkeparti vil være med til. Vi
tror på fædrelandenes Europa, og jo mere EU-systemet er afhængig af nationerne, jo bedre er det.
Derfor kommer vi ikke til at støtte forhandlingsoplægget.
Niels Flemming Hansen:
Det Konservative Folkeparti ser heller ikke, at vi skal øge magten i Bru-
xelles, og vi bryder os generelt ikke om EU-skatter. Derfor kan vi heller ikke støtte forhandlingsop-
lægget.
Forsvarsministeren:
Det er vigtigt at slå fast, at EU ikke kan opkræve skatter direkte ved borgerne
og virksomhederne. Det ændrer indtægtskildeforslagene ikke på. Men jeg tager ad notam, at der
kan være forskellige tilgange til egne indtægter i øvrigt, og det ændrer ikke på, at regeringen synes,
at dette forhandlingsoplæg er det rigtige for Danmark.
Den fungerende formand:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Dansk
Folkeparti har ytret sig imod det.
Side 1290
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3972 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse
beskæftigelses- og socialdelen) den 9. oktober 2023
EUU alm. del (20222)
Bilag 761 (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren:
Alle sager forelægges i dag til orientering.
1. Det Europæiske Semester 2023
Politisk drøftelse og vedtagelse
KOM (2023) 0600, KOM (2023) 0599
Rådsmøde 3972
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Beskæftigelsesministeren:
Vi skal bl.a. have en drøftelse om nye teknologiers betydning for vo-
res arbejdsmarked. Det er et emne, der også optager regeringen, og som også indgår i forhandlin-
gerne om direktivet om platformsarbejde.
Kunstig intelligens kan udvikle sig til et vigtigt værktøj og konkurrenceparameter for mange arbejds-
pladser fremover. Vi har en opgave med at sikre, at ny teknologi anvendes på en forsvarlig og ba-
lanceret måde.
Derudover skal vi under dette punkt vedtage hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen og Ko-
mitéen for Social Beskyttelse.
Beskæftigelseskomitéen fremhæver med henvisning til den årlige beskæftigelsesrapport bl.a., at
medlemsstaternes økonomier
trods krig i Ukraine, energikrise og høj inflation
har klaret sig godt
i 2022, at beskæftigelsesfrekvensen har været robust, og at der fortsat er stor mangel på kvalifice-
ret arbejdskraft i EU. Det gælder især inden for service- og sundhedssektoren.
Komitéen for Social Beskyttelse fremhæver i deres årsrapport, at der har været stabilitet i forhold til
målet om at reducere antallet af personer i risiko for fattigdom og social eksklusion. Den bemærker
dog også, at der er sket en stigning i antallet af personer, der oplever materielle afsavn.
Regeringen kan støtte vedtagelsen af hovedbudskaberne fra begge komitéer.
Videreførelse af beskæftigelsesretningslinjer
Derudover skal vi godkende, at EU’s beskæftigelsesretningslinjer videreføres fra sidste år. Det er
alene rapportens indledende betragtninger, der opdateres med styrket fokus på
den grønne og digitale omstilling.
opkvalificering af arbejdskraft.
involvering af arbejdsmarkedets parter.
Retningslinjerne er et input til fastlæggelsen af beskæftigelsespolitikken i de enkelte medlems-
lande. Men ligesom det gælder for det europæiske semester i øvrigt, så medfører retningslinjerne
ikke nogen form for bindende standarder, forpligtigelser eller lignede for medlemslandene.
Regeringen støtter videreførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne.
Side 1291
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Christian Friis Bach:
Nye teknologiers påvirkning på arbejdsmarkedet kunne vi jo bruge dage på.
Har ministeren yderligere kommentarer til det? Det er jo en vigtig og spændende debat, da det kan
komme til at skabe store forandringer.
Theresa Scavenius:
Der var en høring om teknologi i det amerikanske senat, hvor en gruppe for-
skere gennemgik fordele, ulemper, potentialer og risici forbundet med teknologier på forskellige
områder på baggrund af en artikel publiceret i Nature. Danske forskere har også bidraget. Hvis mi-
nisteren ønsker det, kan jeg sende artiklen. Vi står over for en kæmpe omvæltning, og vi skal
kende risiciene
ellers kan vi risikere at ende et sted, hvor vi ikke kan gå tilbage igen.
Beskæftigelsesministeren:
Send meget gerne artiklen, det er en meget spændende diskussion,
som vi rigtig nok kunne bruge et 2-dages seminar på her i udvalget, hvis vi havde tid. Det er nok
ikke i dag.
Alexander Ryle:
Jeg synes, at Christian Friis Bachs spørgsmål var godt. Kan ministeren sige no-
get, der varer en anelse kortere end 2 dage om, hvad ministeren ønsker at bidrage med til drøftel-
serne?
Beskæftigelsesministeren:
Noget af det, jeg bl.a. også nævner i min indledning, er hele plat-
formsarbejdet, som jo netop handler om, at der er nogle nye ansættelsesformer, som er bundet op
på ny teknologi, og hvor vi diskuterer, om folk er arbejdstagere eller soloselvstændige. Der er alle
mulige problematikker forbundet med det, og det fylder meget i EU-diskussionen lige nu, og rege-
ringen har også meget fokus på det. Men jeg er med på, at diskussionen er meget større end som
så.
Side 1292
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
2. Rådskonklusioner om mental sundhed og prekære arbejdsformer
Vedtagelse
KOM (2023) 0298
Rådsmøde 3972
Bilag 1 (samlenotat side 7)
Beskæftigelsesministeren:
Det spanske formandskab har ønsket rådskonklusioner, som sætter
særligt fokus på, hvordan nye arbejdsformer som platformsarbejde og fjernarbejde påvirker vores
psykiske arbejdsmiljø, og hvad vi kan gøre ved det.
Rådskonklusionerne opfordrer bl.a. til en styrket tilgang til mental sundhed, hvor især medlemslan-
dene, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst arbejdsgiverne har en rolle. Kommissionen opfor-
dres til at tilvejebringe viden og understøtte koordination og erfaringsudveksling mellem medlems-
landene.
Blandt værktøjerne fremhæver konklusionerne mere forskning, uddannelse og forebyggelse. Der
opfordres til øget fokus på særligt udsatte grupper såsom platformsarbejdere, og at den eksiste-
rende EU-lovgivning såsom rammedirektivet om arbejdsmiljø anvendes og håndhæves bedre i
medlemslandene.
Regeringen støtter rådskonklusionerne. I Danmark har vi selv stor opmærksomhed på psykisk ar-
bejdsmiljø. I 2020 fik vi en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, og i arbejdsmiljøaftalen for
2023-2026 styrkede vi indsatsen mod arbejdsrelateret stress. Vi fornemmer interesse fra Kommis-
sionen og andre lande for vores erfaringer. Dem ser jeg frem til at dele med mine kollegaer på mø-
det.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1293
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
3. Rådskonklusioner om social beskyttelse for selvstændige
Vedtagelse
KOM (2023) 0043
Rådsmøde 3972
Bilag 1 (samlenotat side 12)
Beskæftigelsesministeren:
Rådskonklusionerne følger op på en tidligere rådshenstilling fra 2019.
Flere medlemslande lever ifølge Kommissionens evaluering ikke op til rådshenstillingen og deres
egne nationale implementeringsplaner. Danmark klarer sig godt og har et godt udgangspunkt for
social beskyttelse
generelt og for selvstændige. Desuden har selvstændige længe haft adgang til
arbejdsløshedsdagpenge, og dagpengereglerne for selvstændige ligner nu i høj grad reglerne for
lønmodtagere.
Formandskabet ønsker med rådskonklusionerne at fastholde og øge medlemslandenes fokus på
at sikre selvstændige tilstrækkelig adgang til social beskyttelse.
Regeringen støtter konklusionerne. Vi har samtidig gjort klart, at vi ikke ønsker nye forpligtelser i
tillæg til henstillingen, hvilket der har været opbakning til fra kollegaerne i Rådet.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
4. Politisk drøftelse om konsolidering og styrkelse af europæiske sociale
beskyttelsessystemer
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3972
Bilag 1 (samlenotat side 15)
Beskæftigelsesministeren:
Jeg forventer, at drøftelsen vil være en erfaringsudveksling om, hvad
covid-19, inflation og den grønne og digitale omstilling har betydet for vores socialsikringssystemer,
og hvordan vi nationalt har arbejdet for at sikre social beskyttelse for særlig de mest sårbare grup-
per.
Jeg vil på rådsmødet især fremhæve vores gode erfaringer med flexicurity, hvor vi
med udgangs-
punkt i et fleksibelt arbejdsmarked med adgang til social sikring
sikrer incitamenter til at arbejde
og giver muligheder for opkvalificering. Det er et godt fundament
også i forhold til de seneste års
udfordrende tider.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1294
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
5. Kommissionens forslag til Rådets henstilling om udvikling af rammebetingelserne
for socialøkonomien
Politisk enighed
KOM (2023) 0316
Rådsmøde 3972
Bilag 1 (samlenotat side 17)
Beskæftigelsesministeren:
Hovedformålet med forslaget er dels at fremme adgangen til arbejds-
markedet, bl.a. gennem social inklusion, dels at vejlede medlemslandene i at fremme nationale po-
litiske og lovgivningsmæssige rammer for udvikling af socialøkonomien.
Definitionen af socialøkonomi kan variere mellem landene, men med den forståelse, der er i forsla-
get, spænder socialøkonomien bredt og kan omfatte f.eks. foreninger med frivilligt, ulønnet arbejde
eller store kooperative virksomheder med demokratiske styreformer, som f.eks. Coop og Arla.
Henstillingen understøtter på mange måder det, vi i forvejen gør i Danmark. Henstillingens mange
forslag rummer ikke ny lovgivning, men skal ifølge Kommissionen opfattes som en menu af best
practice, der kan tilpasses behovet og prioriteringerne i de enkelte medlemslande.
Regeringen støtter henstillingens formål om at fremme rammebetingelserne for socialøkonomien.
Der ventes bred opbakning blandt de andre medlemsstater.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1295
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
7. Siden sidst:
a) Annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet
C (2023) 0019
Beskæftigelsesministeren:
Annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet er en sag, vi i rege-
ringen prioriterer højt.
Jeg har for nylig
den 15. september 2023
svaret på udvalgets spørgsmål nr. 142 om netop sta-
tus for annullationssøgsmålet. Der er ikke sket noget nyt siden da, men jeg vil alligevel gerne be-
nytte lejligheden til at give jer en mundtlig status.
Vi er i gang med den skriftlige behandling af sagen ved EU-Domstolen. Senest har regeringen den
29. juni modtaget en såkaldt duplik fra Rådet og Europa-Parlamentet. Det er et svar på regeringens
replik, som jeg tidligere har orienteret udvalget om.
Næste skridt er, at regeringen i løbet af efteråret vil modtage interventionsindlæg. Kommissionen
og otte medlemslande intervenerer i sagen. Når vi modtager indlæggene, vil regeringen få mulig-
hed for at give bemærkninger til dem. Det vil jeg naturligvis også orientere udvalget om.
Når EU-Domstolen har set på sagen, skal der tages stilling til afholdelse af et retsmøde med
mundtlige forhandlinger. Det ventes i givet fald at blive i første halvår af 2024. Vi forventer, at der
tidligst afsiges dom ultimo 2024
måske først primo 2025.
Som jeg tidligere har orienteret om, har regeringen konsulteret Europa-Parlamentet og Rådet om
muligheden for at oversende deres svarskrifter til udvalget i fortrolighed. Det har Europa-Parlamen-
tet afvist. Vi afventer fortsat svar fra Rådet. Jeg vender naturligvis tilbage, når der er svar.
På samme måde vil vi også spørge de otte medlemslande og Kommissionen, om regeringen må
sende deres indlæg fortroligt til Folketinget.
Jeg vil fortsat sørge for at holde jer bedst muligt orienteret inden for rammerne af de regler om for-
trolighed, der gælder i sådanne sager.
Theresa Scavenius:
Jeg er meget imod, at vi stadig fokuserer på det danske forhold. Jeg betrag-
ter EU-politikken i Danmark som meget umoden, fordi vi ikke kigger på indholdet, men hvor det
skal besluttes henne. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi ikke fokuserer mere på, hvordan vi kan
løfte det samlede EU, frem for kun at fokusere på, hvordan vi kan beskytte nogle rettigheder i Dan-
mark.
Hvilke otte lande har interveneret i sagen, og hvad er deres position? Har det gjort indtryk på rege-
ringen, hvordan de otte lande har reageret på søgsmålet?
Beskæftigelsesministeren:
Jeg har ikke tilladelse til at oplyse den fulde liste, kun de lande, der
har givet lov til det. Belgien og Luxembourg har interveneret imod, altså på Kommissionens side.
Sverige har interveneret på Danmarks side. Vi udfordrer hele tiden fortrolighedsbegrænsninger i
sagen og beder om lov, så vi kan dele mere viden med Folketinget, og så snart, der er åbninger,
får I viden.
Side 1296
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
Vi ser grundlæggende forskelligt på værdien af den danske model. Det har været et meget klart
parameter for Danmark hele vejen igennem det europæiske samarbejde, at vores arbejdsmarked
er organiseret på den måde. Det har meget store konsekvenser for vores samfundsmodel, hvis vi
ikke kan have lov at have den. Derfor bliver det også meget principielt.
Theresa Scavenius:
Det handler jo ikke om at udfordre den danske model, det er det modsatte.
Det handler om at understøtte minimumslønninger og om at støtte den model i andre lande.
Beskæftigelsesministeren:
Vi bliver nok aldrig helt enige i den sag. Den danske model handler jo
også om, hvor beslutningerne træffes, og hvilke aktører der gør det. Der ser vi en udfordring med
et mindstelønsdirektiv, og derfor har vi anlagt annullationssøgsmålet.
b) Rådsafgørelse om ILO-konvention nr. 190 om afskaffelse af vold og chikane på
arbejdspladsen
KOM (2020) 0024
Beskæftigelsesministeren:
Jeg har på europaudvalgsmøderne den 3. marts og 9. juni 2023 givet
status for rådsafgørelsen om ILO-konvention nr. 190 om afskaffelse af vold og chikane i arbejdsli-
vet.
Rådsafgørelsen blev stemt ned i Coreper den 19. april, fordi den vurderedes at forpligte medlems-
landene til at ratificere ILO-konventionen.
Det spanske formandskab har siden ændret i en enkelt ordlyd i rådsafgørelsen, så det i stedet
fremgår, at medlemslandene »inviteres« til at ratificere konventionen. Der er fortsat usikkerhed om
den mulige juridiske forpligtelse, som EU dermed eventuelt pålægger landene, men ændringen
medførte, at enkelte lande ændrede deres indstilling til teksten. Derfor kunne der opnås flertal i Co-
reper for den nye tekst i juli 2023. Rådet kunne på den baggrund vedtage rådsafgørelsen den 18.
september.
Da der fortsat er juridisk usikkerhed om den mulige forpligtelse, stemte Danmark imod. Det følger
af det mandat, som udvalget gav i marts. Flere andre, inklusive Sverige, stemte også nej. Danmark
stemte ikke nej, fordi vi er uenige i indholdet af konventionen. Vi stemte nej, fordi vi med udvalgets
mandat i ryggen har lagt afgørende vægt på en løsning, hvor det bliver
muligt
for EU’s medlems-
lande at ratificere ILO konvention 190, men at selve beslutningen om ratifikationen overlades helt til
EU’s medlemslande. Vi er ikke blevet tilstrækkeligt forsikret om, at det er tilfældet med den her
rådsafgørelse.
Derudover er det for Danmark en principiel sag. En ratifikationsforpligtelse fra EU strider mod tre-
partssamarbejdet i ILO og vores nationale forpligtelse om trepartssamarbejde i ILO-konvention
144. Vi ønsker fra dansk side, at der er rum til, at arbejdsmarkedets parter kan indstille til regerin-
gen, hvorvidt der skal ske ratifikation eller ej. Det giver rådsafgørelsen efter vores mening ikke
plads til.
Indstilling fra parterne om dansk ratifikation
Vi er som nævnt ikke imod konventionens indhold. Jeg har understreget både her i udvalget og i
EU, at Danmarks ILO-arbejde
herunder beslutninger om ratifikation af konventioner
foregår i
Side 1297
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-23
34. europaudvalgsmøde 29/9 2023
tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Derfor er jeg meget glad for at kunne orientere ud-
valget om, at et enigt ILO-udvalg beståede af arbejdsmarkedets parter har indstillet, at Danmark
ratificerer ILO-konvention nr. 190.
Det er en rigtig god nyhed for Danmark og et godt signal til andre lande i verden. Konventionen er
den første internationale globale konvention, der beskæftiger sig med vold og chikane i arbejdsli-
vet. Fokus er på medlemslandenes ansvar for at fremme et sikkert arbejdsmiljø med nultolerance
over for vold og chikane.
Vi skal nu i gang med den videre proces, hvor vi bl.a. skal høre, om Grønland og Færøerne vil om-
fattes af ratifikationen.
Christian Friis Bach:
Tillykke med beslutningen om at ratificere konventionen. Det er Radikale
Venstre rigtig glad for. Den principielle debat peger i begge retninger. Ønsker vi at lægge pres på
nogle af de lande i EU, som ikke ønsker at ratificere? Kunne man forestille sig, at konventionens
indhold vil blive indarbejdet i en EU-forordning på et tidspunkt, så man faktisk sikrer, at det kommer
til at gælde for alle lande i EU? Eller hvad kan man ellers gøre for at sikre, at konventionen bliver
bredt ratificeret i EU?
Beskæftigelsesministeren:
Det er principielt, i forhold til hvor beslutningen ligger, og derfor har vi
været frem og tilbage i forhold til den juridiske afgørelse i EU. Vi har jo et ILO-system, hvor parterne
og landene sidder sammen. Det har været principielt, at vi arbejder stenhårdt i ILO for at lægge de
rigtige rammer, og at vi så også bestræber os på at ratificere i tæt samarbejde med arbejdsmarke-
dets parter. Jeg mener, at det, at vi gør det, er med til at sende et signal om, at andre lande bør
gøre det samme, og det er med til at give os et fundament at stå på i forhold til at lægge det pres.
Men der er forskel på de to spor, og derfor har vi stemt, som vi har gjort.
Der er ikke umiddelbart optræk til, at konventionens indhold indarbejdes i en EU-forordning.
Mødet sluttede kl. 11.07.
Side 1298