Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 58
Offentligt
2765320_0001.png
Europaudvalget
Referat af 32. europaudvalgsmøde
Mødedato:
fredag den 15. september 2023
Tidspunkt:
kl. 8.30
Sted:
vær. 2-133
Dagsorden
1. Modtagelse af deputationer fra:
a) Exodraft vedr. forslaget til luftkvalitetsdirektiv
KOM (2022) 0542
Den 14. september 2023
b) Rådet for Grøn omstilling vedr. forslaget til CO2emmissioner for nye, tunge køretøjer
KOM (2023) 0088
2. Rådsmøde nr. 3969 (almindelige anliggender) den 19. september 2023
Forelæggelse ved udenrigsministeren
EUU alm. del (20222)
Bilag 727 (kommenteret dagsorden)
FO
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitets- og sikkerhedsstandarder
for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse i mennesker og om
ophævelse af direktiv 2002/98/EF og 2004/23/EF
Forelæggelse ved indenrigs- og sundhedsministeren
Tidlig forelæggelse
KOM (2022) 0338
KOM (2022) 0338
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 727 (kommenteret dagsorden)
KOM (2022) 0338
Bilag 3 (henv. af 12/9-23 fra brancheforeningen for æg- og
sæddonation)
Side 1156
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
FO
4. Forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn
(CSA-forslaget)
Forelæggelse ved justitsministeren
Tidlig forelæggelse/generel indstilling
KOM (2022) 0209
KOM (2022) 0209
Bilag 5 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 727 (kommenteret dagsorden)
KOM (2022) 0209
Bilag 6 (fortrolig udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste)
KOM (2022) 0209
Bilag 4 (henvendelse af 5/9-23 fra IT-Politisk Forening)
EU-note (20211)
E 42 (EU-note af 22/9-22)
5. Siden sidst:
a) Tidlig orientering om Kommissionens forslag til forordning om en platform for
strategiske teknologier i Europa
Orientering ved erhvervsministeren
KOM (2023) 0335
6. Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023
Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug of fiskeri
EUU alm. del (20222)
Bilag 727 (kommenteret dagsorden)
L
7. Drøftelse af procedureberetning vedr. prioritering af EU-sager og tidlig inddragelse af
fagudvalg og Europaudvalget
EUU alm. del (20222)
Bilag 724 (udkast til beretning)
EUU alm. del (20222)
Bilag 723 (notat om status for arbejdet med ny
procedureberetning)
8. Henvisning af prioriterede forslag til relevante fagudvalg:
a) Forslag til forordning om planter frembragt ved nye genomteknikker
EU-note (20222)
E 32 (EU-note af 22/8-23)
KOM (2023) 0411
b) Forslag til direktiv om jordbundsovervågning
KOM (2023) 0416
c) Forslag til forordning om en ramme for åben finans
KOM (2023) 0360
L
Side 1157
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
d) Forslag til forordning om betalingstjenester
KOM (2023) 0367
e) Forslag til direktiv om betalingstjenester
KOM (2023) 0366
f) Forslag til direktiv om en EU-kodeks for humanmedicinske lægemidler
KOM (2023) 0192
g) Forslag til forordning om EU-procedurer for godkendelse og overvågning af
humanmedicinske lægemidler
KOM (2023) 0193
L
L
9. Evaluering af høring om emballageforordningen afholdt 14. september 2023
10. Eventuelt
Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 2 og 6 nævnte møder.
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet
ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FF =Forventet forhandlingsoplæg
FO =Forhandlingsoplæg
FL =Forventet lukket behandling
L
=Lukket behandling
Side 1158
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Rådsmøde nr. 3969 (almindelige anliggender) den 19. september 2023
1. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3969
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 26-27/10-23
Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden til
DER-mødet 26-27/10-23)
2. Lovgivningsmæssig programmering
Præsentation/ Politisk drøftelse
Rådsmøde nr. 3969
Bilag 1 (samlenotat side 4)
3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet
Politisk drøftelse
KOM (2023) 0800
Rådsmøde 3969
Bilag 1 (samlenotat side 6)
4. Evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3969
Bilag 1 (samlenotat side 8)
Rådsmøde 3963
Bilag 2 (skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde almindelige anl.
10/7-23)
5. Spansk anmodning om at ændre Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime
Præsentation/Politisk drøftelse/Vedtagelse
Rådsmøde 3969
Bilag 2 (supplerende samlenotat)
6. Eventuelt
7. Siden sidst
a) Fordeling af sæder i Europa-Parlamentet 2024-2029
INL (2021) 2229
b) Mekanismen for samarbejde og kontrol med Bulgarien og Rumænien (CVM)
c) Militær bistandsfond for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet
Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort
Side 1159
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023
1. Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mellem kyststater om
fiskerimuligheder for 2024
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3968
Bilag 1 (samlenotat 2)
EUU alm. del (20222)
Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 244 FO,
forhandlingsoplæg vedr. kvoter for 2023 forelagt 9/12-22)
2. Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2024
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3968
Bilag 1 (samlenotat side 7)
3. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3968
Bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (20222)
Bilag 676 (udvalgsmødereferat side 1114, senest
behandlet i EUU 23/6-23)
4.
En langsigtet vision for EU’s landdistrikter med fokus
på udformning af fremtidens
landdistrikter i EU
Præsentation fra formandskabet og udveksling af synspunkter
KOM (2021) 0345
Rådsmøde 3968
Bilag 1 (samlenotat side 17)
5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets
direktiv 2001/110/EF om honning, 2001/112/EF om frugtsaft og visse lignende produkter
bestemt til konsum, 2001/113/EF om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt
til konsum og 2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet
mælk bestemt til konsum
Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september
2023, men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde
KOM (2023) 0201
Rådsmøde 3968
Bilag 1 (samlenotat side 20)
6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om jordmonitorering og
resiliens
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2023) 0416
Rådsmøde 3968
Bilag 2 (samlenotat)
7. Eventuelt
Side 1160
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
8. Siden sidst
Dagsordenspunkterne 1-5 hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort,
hvoraf dagsordenspunkt 4 er delt ressort med Kirkeministeriet. Dagsordenspunkt 6 hører un-
der Miljøministeriets ressort.
Side 1161
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
2765320_0007.png
Europaudvalget
Fortroligt referat af 32
.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 15. september 2023
kl. 8.30
vær. 2-133
Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Kim Valen-
tin (V), Jan E. Jørgensen (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen
Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bi-
gum (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Søren Søndergaard (EL) og
Christian Friis Bach (RV).
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, indenrigs- og sundhedsmi-
nister Sophie Løhde, justitsminister Peter Hummelgaard, erhvervsmi-
nister Morten Bødskov, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Ja-
cob Jensen, deputation fra Exodraft repræsenteret ved direktør An-
ders Haugaard og deputation fra Rådet for Grøn Omstilling repræ-
senteret ved seniorrådgiver Jeppe Juul og rådgiver Daria Rivin.
Desuden deltog:
Punkt 1. Modtagelse af deputationer fra:
a) Exodraft vedr. forslaget til luftkvalitetsdirektiv
KOM (2022) 0542
Exodraft
Direktør Anders Haugaard
Formanden:
Velkommen til deputationen fra Exodraft, der vil give deres syn på forslaget om revi-
sion af luftkvalitetsdirektivet. Deputationen består af direktør Anders Hougaard.
Anders Haugaard:
Jeg er far til to piger på 3 og 13, og det er mest af alt for deres skyld, det glæ-
der mig at kunne være her i dag, for luftkvalitetsdirektivet handler mest om deres fremtid.
I Exodraft Group ønsker vi at være markedets mest effektive og troværdige optimeringspartner,
som bygger broen til en CO
2
-neutral fremtid med grønnere energi for alle. Vi producerer i Lange-
skov på Fyn
udvalget er velkomment til at kigge forbi
og vi leverer globalt. Vi er 160 ansatte,
som siden 1957 har arbejdet med luftteknologi. Kai Hermansen udviklede den første røgsuger i
1957, og siden da har vi produceret ca. 600.000 af dem for at optimere forbrændingen i brænd-
kamre på kedler og brændeovne. Minimering af skorstensbrande var en af de store ting, vi satsede
på dengang. Arbejdet med røggasser har derfor altid været fundamentet i vores forretning. Des-
værre er vi også en del af en industri, som påvirker luftkvaliteten, og luftkvalitet er en enorm synder
Side 1162
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
hvad angår miljø og folkesundhed. 10 pct. af alle kræfttilfælde i Europa skyldes luftforurening. 42
pct. af den partikelforurening skyldes ifølge Rådet for Grøn Omstilling partikeludledning fra brænde-
ovne, og på europæisk plan dør over 300.000 mennesker for tidligt hvert eneste år på grund af par-
tikelforurening.
Udfordringen er, at vi lige nu står midt i en europæisk energikrise og en krise med Ukraine og Rus-
land. Det gør det enormt svært for os at frasige os brændefyring som varmekilde. Der findes 117
millioner brændeovne uden for EU. Cirka to tredjedele af dem findes i Østeuropa, og ifølge en rap-
port fra Rambøll opvarmes en tredjedel af private boliger i Østeuropa med brændeovne eller mas-
seovne. Uanset hvor gerne vi vil, kan vi ikke begrænse den partikelforurening, som rejser hen over
grænserne. Vi kan ikke bygge en høj nok mur til at stoppe det fra at komme herop, og i Danmark er
75 pct. af partikelforureningen noget, der blæser ind over grænserne. Så vi kan godt lave national
lovgivning, men hvis ikke vi forholder os til det på europæisk plan, får vi ikke løst partikelforure-
ningsudfordringen i Danmark, og derfor er det så vigtigt, hvordan vi håndterer luftkvalitetsdirektivet.
Heldigvis findes der en teknologisk løsning. Vi har brugt 15 år på at forske i, hvordan partikler ud-
vikler sig inde i en brændeovn og op igennem en skorsten, hvordan de fortættes, og hvor meget
der kommer ud af det. Vi har afsøgt alle mulige teknologiske spor for at finde den rigtige løsning, og
de seneste 3 år har vi produceret og leveret et partikelfilter til montering på en skorsten, der fjerner
95 pct. af antallet af partikler og 70 pct. af den samlede partikelmasse, når vi fortætter massen.
Filteret har en ladning på 30.000 volt, og når partiklerne kommer op igennem skorstenen, bliver de
ladet og skubber sig ud og sætter sig på nettet ude i siden. Når ilt og temperatur er rigtig, brænder
partiklerne af og bliver så små og fine, at de helt opløses. Ellers ryster vi gitteret, så de falder ned i
brændkammeret igen, og så kører cyklussen igen, indtil vi har renset. Filteret giver os en mulighed
for med udvalgets opbakning at arbejde med energi- og forsyningssikkerhed, uden at vi behøver at
forbyde brændefyring. Det giver os mulighed for at forbedre folkesundheden, sikre bæredygtighed,
skabe danske arbejdspladser og skabe dansk eksport.
Vores løsningsforslag er, at vi bruger eksisterende teknologiske løsninger, øger finansieringen til
den grønne omstilling og hæver standarderne for luftkvaliteten. Vi behøver ikke at skifte brænde-
ovne ud
der er allerede brugt CO
2
på at tilvejebringe dem
vi kan sætte et filter på i stedet for.
Det er en langt bedre løsning for miljø, klima og sundhed, og det fjerner langt flere partikler end at
skifte til en ny brændeovn. Men det kræver, at vi strammer reglerne, eller at vi øger finansieringen
til det, præcis som vi har gjort med f.eks. biler, skibe, kraftværker og fly. Aalborg har f.eks. indført,
at man ikke kan køre i en gammel dieselbil inde i Aalborg fra 1. oktober, hvis ikke den har partikel-
filter på. Lad os bruge miljøzonereguleringen til at gøre noget tilsvarende. Det er dog ikke temaet i
dag
det er luftkvalitetsdirektivet.
Jeg har over det sidste år været i dialog med en række af de danske mep’er. Europa-Parlamentet
vedtog den 13. september 2023 deres position med hensyn til luftkvalitetsdirektivet. Det er et ambi-
tiøst oplæg, som sigter imod en alignment med WHO’s
retningslinjer. På baggrund af nogle af
mep’ernes input har det også inkluderet den bedste tilgængelige teknologi, og jeg synes, at det er
enormt vigtigt, at vi fra dansk side arbejder for, at der ikke sker en udvanding af den retning, det har
nu. Jeg er bl.a. bekymret for, at man i Europa-Parlamentet er endt med at lægge op til, at align-
mentdatoen rykkes fra 2030 til 2035, og hvad det gør det ved implementeringshastigheden. Det
Side 1163
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
synes jeg også, at man fra dansk side bør kigge på. Det kan godt være, at man ikke skal lægge op
til fuld alignment i 2030, men man skal så i hvert fald sætte grænselinjer tidligere, så vi sikrer, at ud-
viklingen kommer i gang.
Processen kører lige nu. Europa-Parlamentet har vedtaget deres position, og på et tidspunkt skal
udvalget give ministeren mandat. Derefter skal Rådet have deres position klar i løbet af efteråret,
og så er der forventeligt trilogforhandlinger i starten af 2024.
Kim Valentin:
Jeg har brændeovn i mit sommerhus, og hver gang jeg lægger træ ind i den, får jeg
dårlig samvittighed, fordi det sviner. Der må være en bedre måde for fremtiden. Det er der nok
også rigtig mange i Østeuropa, som tænker, og derfor planlægger vi at hjælpe dem ekstra meget
med at gå over til andre varme- og energikilder. Der er afsat penge til at hjælpe dem med det i hø-
jere grad end andre. Det positive i det er, at man kan komme relativt langt med relativt få investe-
ringer, hvis man går fra en brændeovn og over til en meget bedre varmekilde. Der er trods alt en
hel del lavthængende frugter, som vi kan tage i brug for at nå vores klimamål. Er det rigtigt forstået,
at vi går langsommere hen imod et mere klimarigtigt regime hvis 2030 ændres til 2035?
Karin Liltorp:
Tak for at gøre os opmærksom på, at man faktisk kan gøre en masse ved luftforure-
ningsproblemet. Jeg forestiller mig, at Exodrafts tanke er, at alle brændeovnsproducenter får et
krav om, at der skal være partikelfilter på brændeovne, før man får lov at tage dem i brug. Jeg har
også brændeovn i mit sommerhus, og vi får ikke udfaset 117 millioner brændeovne lige med det
samme. Den hygge, man får ved brændeovnen, er jo helt fantastisk, og hvis man kun bruger af-
faldstræ, er det forhåbentlig ikke lige så slemt. Jeg går ikke ud fra, at Exodraft kan levere 117 millio-
ner partikelrensere inden for kort tid. Hvad er egentlig overhovedet realistisk? Er der mange kon-
kurrenter? Hvad vil det betyde for hele markedet? Kan det lade sig gøre?
Alex Ahrendtsen:
Det er forbilledligt arbejde, I har leveret. Det er længe siden, jeg har set noget
så konstruktivt med forståelse for den politiske proces både i Europa og i Danmark. Hvad koster
partikelrenseren og hvad med vedligeholdelse og udskiftning af filter? Det spiller vel også en rolle,
hvis man skal udbrede det til Østeuropa, hvor midlerne måske ikke er så store som i Danmark.
Christian Friis Bach:
Hvad er det samlede energitab
hvor meget strøm bruger filteret? Mister
man en stor del af den energi, man kommer ind i form af brænde? Er der eksisterende brænde-
ovne, som den er monteret i på forhånd? Desuden vil jeg gerne opfordre jer til at præsentere det
for de mange tekniske grupper, der arbejder under konventionen for langtransporteret grænseover-
skridende luftforurening (LRTAP-konventionen)
jeg kan sagtens formidle kontakten.
Søren Søndergaard:
Har I været i kontakt med ministeriet, og hvad er deres reaktion på jeres for-
slag?
Anders Haugaard:
Til Kim Valentin: Europa-Parlamentets position er i det endelig udkast blevet til
2035, og jeg synes, at vi fra dansk side skal støtte Kommissionens udkast, som var 2030.
Til Karin Liltorp: Det kræver bestemt en enorm opskalering af kapacitet, hvis vi skal kunne produ-
cere så mange. Vi er fem producenter på europæisk plan, som producerer elektrostatfiltre, men i
forskellige afskygninger, så vi er ikke alene om det. I Tyskland er der indtil nu cirka 30.000 filtre til
pillekedler, så der er man ret langt med at komme med krav om elektrostatfiltre på kedelmarkedet.
Side 1164
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
2765320_0010.png
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Flere spørger til prisen, og den er lige nu 14.000 kr.
det modsvarer nogenlunde installation af par-
tikelfilter på en bil. Vi har et mål om at få det ned på 7.500 kr., og det kræver helt klart volumen især
for elektronikdelen at bringe prisen derned, men vi mener bestemt, at det er realistisk. Vi arbejder
sammen med en del skorstensproducenter om at gøre dem til partnere på udformning, for de er
gode til at producere rør på skorstene, og så kan vi stå for teknologien indeni, så vi kan bringe pri-
sen ned.
Til Alex Ahrendtsen: Filteret er selvrensende, men det skal serviceres en gang om året. Vi er i dia-
log med skorstensforeningen om, hvorvidt det kan blive en del af deres årlige eftersyn, og ellers fin-
der vi en anden løsning på det de steder, hvor de ikke kan komme på taget. Vi arbejder også med
en udgave, som kan sænkes ned i en skorsten, og vi arbejder med en, som kan bygges ind i skor-
stenen og dermed kan sættes længere nede, så det er lettere at komme til at servicere den.
Til Christian Friis Bach: Den svenske brændeovnsproducent Contura har netop lanceret en ovn
med et indbygget partikelfilter, og vi har rakt ud til en række andre brændeovnsproducenter for at
undersøge muligheden for at indgå et samarbejde. Dermed kan vi kombinere vores teknologi med
deres, så vi får det bedste ud af de nye rentbrændende ovne med automatisk luftstyring og optime-
rede brændkamre
nogle af dem med katalysator. Når det bliver sammenbygget med en filtertek-
nologi, får vi optimal rensning ud af det.
Vi har deltaget i Kommissionens cleantechgruppe, men ikke noget under FN. Vi vil meget gerne
have formidlet kontakt til de foreslåede grupper.
Til Søren Søndergaard: Vi har både haft grupper fra ministeriet og styrelsen på besøg i Langeskov,
og i forrige uge var jeg til en fagworkshop om mulige tiltag for at implementere lovgivning om parti-
keludledning. Det var foranlediget af Miljøstyrelsen og med deltagelse af brændeovnsproducenter,
miljøorganisationer og kommuner. Arbejdet pågår de næste 2 måneder, og så mødes vi til endnu
en fagworkshop. Derefter afrapporterer den, der er blevet opdragsgiver, med en analyse af det i
slutningen af året.
b) Rådet for Grøn omstilling vedr. forslaget til CO2emmissioner for nye, tunge
køretøjer
KOM (2023) 0088
Rådet for Grøn Omstilling
Seniorrådgiver Jeppe Juul
Rådgiver Daria Rivin
Formanden:
Velkommen til Rådet for Grøn Omstilling, der vil give deres syn på forslaget om CO
2
-
emissioner for nye og tunge køretøjer. Deputationen består af seniorrådgiver Jeppe Juul og rådgi-
ver Daria Rivin.
Jeppe Juul:
Vi nærmer os det tidspunkt, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsoplæg i Euro-
paudvalget. Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder med grøn
Side 1165
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
omstilling af transporten i samarbejde med vores europæiske organisation Transport & Environ-
ment. Derfor kan vi arbejde ret kvalificeret med reguleringerne både på nationalt og på EU-niveau.
Et af de sidste store klimainitiativer i denne valgperiode er forslaget til CO
2
-emissioner for nye,
tunge køretøjer. Det lyder frygteligt kedeligt, men det handler om regulering af 6 pct. af EU’s CO
2
-
udslip. Hvert 16. ton CO
2
kommer fra det område, der reguleres her, og man kan slukke for det
med denne regulering. Derudover er det vigtigt, fordi lastbiler og busser står for 27 pct. af vejtrans-
portens CO
2
-udledninger, selv om de kun står for 2 pct. af de køretøjer, vi faktisk ser på vejene.
Samtidig er det en sektor, som forventes at stige
busserne med 10 pct. og lastbilerne med 40 pct.
frem mod 2050. Derfor er der virkelig brug for en fælles europæisk regulering på området, så ud-
ledningerne kan nedbringes.
Transportsektoren er også et af de områder, vi har sværest ved at omstille i det hele taget, og i
mange år har de fleste af os nok troet, at vi aldrig ville komme i gang med lastbilerne, men vi er for
alvor i gang med denne revision af CO
2
-kravene. Formår vi at gøre det ambitiøst, går det godt, for-
mår vi
ikke at gøre det ambitiøst, risikerer vi at få nogle seriøse problemer med både EU’s og Dan-
marks klimamål, fordi køretøjerne kører så længe på vejene, at de kan blive en møllesten om hal-
sen på den grønne omstilling sammen med personbilerne.
Med den eksisterende regulering vil CO
2
-emissionen stige med 18 pct., når man sammenligner
1990 med 2050. Med Kommissionens forslag kommer vi ikke ned omkring 0 inden 2050, og derfor
lægger vi i vores forslag ekstra ambitioner ind, som får os ned omkring 0 i 2050.
Vi har også brug for CO
2
-krav, fordi det europæiske lederskab inden for grøn industripolitik også
sættes på spil med reguleringen. Derfor har Danmark sammen med en lang række andre lande
skrevet under på et Memorandum of Understanding i FN-regi sammen med bl.a. USA om, at vi i
2040 kun skal have nulemissionslastbiler. Desværre lever Kommissionens forslag ikke op til det. Til
gengæld har USA indført IRA (The U.S. Inflation Reduction Act), som giver 1 mia. dollar til ellastbi-
ler, og det betyder desværre, at store dele af forsyningskæden og projekter overvejer at flytte til
USA i stedet for Europa, fordi der simpelt hen bare sker mere der, og det er mere økonomisk at-
traktivt. Igen modsat Kommissionen foreslår Californien også et fuldstændigt nulemissionsmål i
2040, og det har stor betydning for mange andre stater i USA. Derfor mindsker vi investeringer og
mister innovation i Europa til skade for Europas konkurrenceevne, hvis ikke vi strammer kravene
yderligere end det, Kommissionen har foreslået.
I Europa har 1,3 pct. af nysalget været elektriske lastbiler i første halvår. I Danmark har det de før-
ste 8 måneder været over 6 pct., så det er betydelig bedre. Lastbilproducenternes forventer, at de
kommer til at sælge 10-15 pct. om halvandet års tid i 2025 i Danmark. På den måde ser det rimelig
fornuftigt ud.
50 pct. af al kørsel kan omstilles til el i dag ud fra den rækkevidde, som eksisterende ellastbiler har.
Forventningerne til udviklingen for ellastbiler er ifølge regeringens klimafremskrivning ikke super
høje. Man forventer først, at det begynder at starte lige så stille i 2028, men salgstallene fra i år vi-
ser, at vi allerede er 5-6 år forud for udviklingen, som den forventes i klimafremskrivningen.
De økonomiske analyser, vi har fået udarbejdet af uafhængige konsulentfirmaer, viser, at langt de
fleste lastbiler vil kunne omstilles og samlet set være billigere end diesellastbiler til almindelig kørsel
Side 1166
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
efter 2030. Men der er altid nogle specialkøretøjer, som gør tingene lidt mere komplicerede. Nu
kommer det til at lyde, som om omstillingen til ellastbiler kommer til at ske helt af sig selv, og f.eks.
kunne nogen i Finansministeriet måske godt komme med den pointe, men sandheden er, at det
her er det tekniske teoretiske potentiale. Lastbilproducenterne har nogle gange andre interesser
end bare at sælge det, vi andre har lyst til, fordi deres business case er bygget op omkring en
avancestruktur, hvor de tjener de fleste af deres penge på eftermarked. Det er ikke naturligt for
dem, at de kommer til at tjene lige så mange penge på en ellastbil. Derfor er det helt afgørende, at
vi får en regulering, som sikrer, at producenterne udvikler lastbiler, sælger dem og får dem billig-
gjort, så vi kan nå vores klimamål.
Daria Rivin:
Kommissionen foreslår at hæve 2030-målet fra 30 pct. til 45 pct. samt et yderligere
mål i 2035 og 2040 på henholdsvis 65 og 90 pct. CO
2
-kravene er det vigtigste element i regulerin-
gen, for de bestemmer hastigheden for omstillingen, og det er også det, der gør, at lastbilproducen-
terne faktisk producerer og udvikler nulemissionskøretøjer. Derfor er det virkelig vigtigt, hvor høje
målsætningerne er i reguleringen.
Tunge lastbiler er allerede omfattet af reguleringen, men Kommissionen foreslår, at også de mindre
lastbiler samt busser bliver omfattet. Der bliver ikke talt så meget om bl.a. skraldebiler og små last-
biler, hvoraf rigtig mange faktisk kører elektrisk i dag. Vi anbefaler, at alle kategorier skal tælles
med. Kravene vil også betyde, at køretøjerne bliver produceret og udviklet. Der er især et problem
med de små lastbiler, fordi de falder mellem to kategorier, idet der også er CO
2
-krav til lette køretø-
jer, men der tæller de heller ikke med.
I den virkelige verden defineres et nulemissionskøretøj som et køretøj uden udstødningsrør eller
nogen form for udledning. Men der er også en teknisk definition i reguleringen, og her foreslår
Kommissionen at forhøje den nuværende definition med en faktor 100. Det vil betyde, at man vil
kunne bruge bl.a. diesel og brint i en forbrændingsmotor, og derfor vil udledningerne være markant
højere og på ingen måde nulemission. Vi foreslår derfor, at Danmark arbejder for at bibeholde en
definition så tæt på den nuværende som muligt, så det ikke inkluderer køretøjer, der har høj af-
brænding af fossile brændstoffer.
Det er meget vigtigt, at man ikke tæller brændstofkreditering med, hvilket Kommissionen også har
anbefalet. Det vil gøre det omkring 50 pct. dyrere for vognmænd og betyde tre gange højere klima-
belastning. Det er fuldstændig meningsløst at tælle det med for de tunge køretøjer, ligesom det
også var det for lette køretøjer.
Vi er sammen med nogle af de største danske og globale virksomheder kommet med nogle anbe-
falinger om et 65-procentsreduktionsmål i 2030 og et 100-procentsreduktionsmål i 2035. Det er et
ønske om og et behov for en fælles ambitiøs europæisk regulering, fordi det er med til at sætte ha-
stigheden for, hvad producenterne kan tilbyde deres kunder af grønne alternativer, og det vil også
hurtigere gøre det billigere for dem. Kommissionens forslag er 30 pct. lavere, end hvad lastbilpro-
ducenterne selv har af forventninger til, hvad de kommer til at sælge af nulemissionsløsninger i
2030.
Overordnet er vores anbefalinger:
Et 100-procentsreduktionsmål i 2035
eller i hvert fald så tæt på 2035 som muligt.
Side 1167
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
At målet for 2030 skærpes fra 45 til 65 pct.
At alle kategorier af køretøjer omfattes.
Vi anbefaler på det kraftigste, at brændstofkreditering holdes uden for reguleringen.
Jeppe Juul:
Der er rigtig meget på spil. Danmark har indtil videre spillet en meget væsentlig rolle i
arbejdet i Rådet og har ledet den gruppe af lande, som vil gøre det meget progressivt. Vi håber
meget, at forhandlingsoplægget vil understøtte, at Danmark fortsat kan spille en meget aktiv rolle i
Rådet og sørge for, at det bliver så ambitiøst som muligt, så vi kan nå vores klimamål og gøre det
nemmere for vognmændene at omstille.
Formanden:
Tak for det. Vi har desværre ikke tid til spørgsmål i dag. Jeg har tre spørgere på li-
sten, som vi opsummerer under »Eventuelt« og sender over til ministeren.
Side 1168
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3969 (almindelige anliggender) den 19. september 2023
EUU alm. del (20222)
Bilag 727 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Jeg forelægger alle punkter til orientering.
1. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3969
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 26-27/10-23
Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden til
DER-mødet 26-27/10-23)
Udenrigsministeren:
Da der stadig er et stykke tid til topmødet, forventer jeg, at flere af sagerne
vil udvikle sig. Der forventes først og fremmest endnu en drøftelse af Ruslands krig i Ukraine. Jeg
forventer, at der vil være fokus på
EU’s arbejde med at sikre fortsat militær, humanitær og finansiel
støtte til Ukraine samt vores indsats for at sikre bredere global opbakning til den ukrainske fredsfor-
mel.
Herudover forventes en drøftelse af Kommissionens forslag til en revision af EU’s
flerårige finan-
sielle ramme, som lægger op til 100 mia. euro i nye midler, herunder en Ukrainefacilitet på 50 mia.
euro.
Dertil forventes en drøftelse af EU’s konkurrenceevne. Fokus vil være på industripolitik og energi.
Der forventes også en strategisk
drøftelse af den eksterne dimension af EU’s migrationspolitik med
særligt fokus på samarbejde med tredjelande.
Desuden vil stats- og regeringscheferne gøre status over forberedelserne til COP28-klimakonfe-
rencen i Dubai. Det er forventningen, at Rådet vil tage den kommenterede dagsorden til efterret-
ning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for mødet i Det Euro-
pæiske Råd vil først finde sted på rådsmødet den 24. oktober.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1169
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
2. Lovgivningsmæssig programmering
Præsentation/ Politisk drøftelse
Rådsmøde nr. 3969
Bilag 1 (samlenotat side 4)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Christian Friis Bach:
Jeg kan læse, at regeringen vil tage stilling til de lovforslag, der kommer. Har
regeringen ikke selv nogen bud? Man kunne f.eks. godt være ambitiøs på klimaområdet og for-
søge at få noget ind i det lovmæssige program fra EU.
Udenrigsministeren:
Der er primært tale om en kalenderøvelse, hvor de forskellige EU-institutio-
ner i fællesskab lægger planer for lovgivningsarbejdet og forsøger at skabe en struktur omkring
det. Vi har selvfølgelig klare prioriteter for, hvor EU skal hen, og det næste tidspunkt, der er mulig-
hed for at trykke på, er, når en ny Kommission tiltræder, og det er der ikke så længe til. Det tager vi
i øvrigt implicit hul på allerede i eftermiddag, når vi har sættemøde om en ny europapolitisk aftale.
Det er bl.a. der, vi i fællesskab har mulighed for at definere, hvad de danske forventninger er til Eu-
ropa de kommende år. Det bliver en meget stor diskussion at tage op her.
Side 1170
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet
Politisk drøftelse
KOM (2023) 0800
Rådsmøde 3969
Bilag 1 (samlenotat side 6)
Udenrigsministeren:
Jeg forventer, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere sin fjerde år-
lige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2023. Rapporten kortlægger retsstatsudviklingen i
medlemslandene og på tværs af EU på fire områder: retssystemet, antikorruption, mediepluralisme
og andre institutionelle spørgsmål.
Igen i år kommer Kommissionen med konkrete, landespecifikke anbefalinger til de enkelte med-
lemslande. Som noget nyt indeholder rapporten i år også Kommissionens vurdering af, om med-
lemslandene har gjort fremskridt på sidste års anbefalinger.
Efter Kommissionens præsentation er der lagt op til en horisontal drøftelse af retsstatssituationen
på tværs af EU. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i rapportens kapitel om den generelle udvikling i
EU.
Den horisontale drøftelse bliver ligesom tidligere år fulgt op af landespecifikke drøftelser på det næ-
ste rådsmøde i oktober. Her vil Danmark sammen med Tyskland, Estland, Irland og Grækenland
være genstand for drøftelserne.
Den årlige retsstatsdialog er en sag, som regeringen lægger stor vægt på. Det er afgørende, at alle
medlemslande lever op til de fælles værdier. Ikke mindst retsstatsprincippet. Regeringen bakker
derfor varmt op om Kommissionens monitorering af retsstatsprincippet gennem de årlige retsstats-
rapporter.
Jeg forventer, at vi på rådsmødet får en konstruktiv drøftelse, og fra regeringens side vil vi enga-
gere os aktivt og støtte op om formatet, for det er vigtigt, at det bliver videreført under fremtidige for-
mandskaber.
Søren Søndergaard:
Jeg er utroligt glad for, at både regeringen og Europaudvalget er så positiv
over for mekanismen og så aktiv i den. Derudover synes jeg også, det er så vigtigt, at vi virkelig gør
alt, hvad vi kan for at leve op til dem, når vi får henstillinger. Hvad vil udenrigsministeren sige til kol-
legaerne i EU, når de spørger om åbenhed omkring partistøtte og regler for svingdørsproblematik-
ken for ministre? Der er kommet to henstillinger fra Kommissionen, og jeg tror, at det vil gøre godt
for mødet, hvis den danske regering kan komme med konkrete initiativer for at leve op til henstillin-
gerne på de to områder.
Kim Valentin:
Vi skal huske på, at Danmark får en meget positiv vurdering. Det irriterer mig i virke-
ligheden en lille smule, at man skal rapportere på hvert enkelt land, og så skal der jo være nogle
punkter for det enkelte land, men vi ved godt, hvad elefanten i rummet er. Vi vil gerne have ændret
på Polen og Ungarn, og derfor er man nødt til at vurdere alle andre også. Der er selvfølgelig nogle
punkter på Danmark, og jeg vil ikke minimere problemstillingen i den sammenhæng, men hvis vi
måler i forhold til, hvad der sker andre steder i Europa, må man trods alt sige, at det er relativt små
problemer. Det kan løses over en lang periode og haster ikke nødvendigvis. Er ministeren enig
med mig i det?
Side 1171
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Udenrigsministeren:
Jeg er hundrede procent enig med Kim Valentin. Derfor vil jeg også svare
lidt polemisk på Søren Søndergaards spørgsmål: Det kommer de ikke til at spørge om. Det gør de
ikke, fordi det er, som Kim Valentin siger. Men i øvrigt er der er ikke nogen substantielle drøftelser
om Danmark
det er først på det næste møde, så jeg har mulighed for at filosofere nærmere over,
hvordan jeg vil håndtere den betydelige udfordring, det vil være at stå på mål for evalueringsrap-
porten. Det håber jeg kommer rigtigt ud, når den bliver oversendt på skrift, for der er sådan set en
meget positiv vurdering af Danmark.
Christian Friis Bach:
Uagtet ministerens svar vil jeg erklære mig hundrede procent enig med Sø-
ren Søndergaard. Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi tager anbefalingerne positivt ind og der-
med siger til Europa, at vi tager mekanismen alvorligt, og at vi vil styrke den. Ud over svingdøre og
donationer står der også noget om offentlighedsloven, og den kunne man godt tage positivt ind, og
regeringen kunne snart fremlægge et initiativ. Der er også andre spørgsmål, bl.a. det juridiske.
4. Evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3969
Bilag 1 (samlenotat side 8)
Rådsmøde 3963
Bilag 2 (skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde almindelige anl.
10/7-23)
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1172
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
5. Spansk anmodning om at ændre Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime
Præsentation/Politisk drøftelse/Vedtagelse
Rådsmøde 3969
Bilag 2 (supplerende samlenotat)
Udenrigsministeren:
Spanien har anmodet om at optage catalansk, baskisk og galicisk som offici-
elle EU-sprog.
Spanierne cirkulerede et tekstforslag til ændring af den forordning, der bestemmer EU’s sprog i be-
gyndelsen af september 2023, men de har endnu ikke fremlagt en nærmere begrundelse for forsla-
get. Der er i det hele taget tale om en lidt atypisk proces, hvor forslaget er sat på dagsordenen
uden forudgående drøftelse i Rådets forberedende organer.
Vi er ved at se nærmere på det spanske forslag. Fra dansk side har vi praksis for at støtte med-
lemslandes ønsker om optagelse af nationale sprog som officielle sprog i EU, såfremt de pågæl-
dende sprog reelt er repræsentative for en betydelig del af befolkningen og reelt anvendes i natio-
nal sammenhæng. Det gjorde vi med det irske sprog i 2007, som er et nationalt sprog.
Optagelse af nye sprog er et følsomt emne. Ikke mindst fordi det kan føre til ønsker fra en række
andre medlemslande om at få optaget flere nationale sprog eller minoritetssprog som officielle EU-
sprog, og det vil være vanskeligt at afgøre, hvilke sprog der bør opnå officiel status.
Der er på nuværende tidspunkt ikke andre regionale sprog, der har status som officielle EU-sprog,
så der vil være tale om et nybrud i EU’s sprogregime, hvis
catalansk, baskisk og galicisk bliver op-
taget som officielle EU-sprog.
Alt dette kalder på tid til at analysere og drøfte spaniernes forslag på et oplyst grundlag. For at
kunne tage stilling til forslaget finder regeringen derfor, at der er behov for, at Spanien uddyber
baggrunden for forslaget og fremlægger en nærmere redegørelse og begrundelse, som Rådets
drøftelser kan tage udgangspunkt i. Derudover arbejder regeringen for, at formandskabet afsætter
tilstrækkelig tid til at drøfte sagen i Rådets forberedende organer. Desuden finder vi det vigtigt, at
Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen vurderer forslagets konsekvenser og betydningen for
EU-budgettet, før vi kan tage endelig stilling.
Søren Søndergaard:
Jeg synes, at det er helt i orden, at man vil tænke over det spanske forslag,
men udgangspunktet er, at man skal være positiv. Det er helt afgørende, at det er Spanien, der fo-
reslår det, for så handler det om, at et land vil gøre noget for sine nationale mindretal og vil forsøge
at overkomme spændinger. Det bør ikke mindst et land som Danmark stille sig meget positiv over
for. Hvis et andet land foreslog det, kunne jeg godt se Pandoras æske åbne sig. Men jeg synes
kun, at det kan anerkendes, at et lands lovformeligt valgte regering vil gøre noget for deres mindre-
tal. Jeg foreslår, at man udtrykker sig positivt, samtidig med at man beder om de yderligere oplys-
ninger.
Kim Valentin:
Jeg er ikke helt enig i, at man skal være positiv over for alt, hvad der kommer af for-
slag, for jeg synes, at det er svært nok i EU i forvejen. Det skal vi være hundrede procent ærlige
om, og derfor nytter det ikke noget, at vi altid bare tager imod alle forslag, som om det er det mest
positive i verden. Jeg synes, at lige præcis sprogdelen er vanskelig at håndtere, når vi er så mange
Side 1173
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
lande. Derfor kan det hurtigt blive meget mere besværligt. Men det er bare min egen personlige
holdning.
Udenrigsministeren:
Vi vil vælge den spørgende tilgang, da forslaget er kommet ret hurtigt og
uden nogen forudgående proces. Der er simpelt hen brug for at få noget mere viden om bevæg-
grunde, og det kommer med en budgetmæssig implikation. Nu kan jeg forstå, at der også signale-
res en spansk parathed til selv at betale for det. Så kan man filosofere over, hvorfor forslaget kom-
mer lige nu, og hvor er det henne, når det er blevet uddybet, og regeringsforhandlingerne i Spanien
er afsluttede. Jeg tror, at jeg venter med at kaste meget energi ind i sagen, til diskussionerne kan
foregå på et mere oplyst og afklaret grundlag.
Alex Ahrendtsen:
Ministeren må gerne forklare sin munterhed vedrørende det sproglige spørgs-
mål i Spanien
jeg forstod det ganske enkelt ikke. Jeg synes egentlig, regeringen burde tage det
lidt mere alvorligt af den årsag, at galicisk, baskisk og catalansk er autoktone sprog
de er ikke mi-
noritetssprog. F.eks. tales catalansk ikke bare i Catalonien, men også i Valenciaregionen, på De
Baleariske Øer og sågar på Sardinien, så det er et vigtigt spørgsmål for de mennesker. Baskisk er
det eneste ikkeindoeuropæiske sprog
vi ved ikke engang, hvor det stammer fra. Ja, det er be-
sværligt med mange sprog i Europa, men hvis vi skulle følge den logik, burde dansk heller ikke
være en del af de officielle sprog i Europa. Det ville være lettere, hvis vi alle sammen talte latin, en-
gelsk eller fransk, men nu har vi denne sproglige mangfoldighed i Europa, og det er en styrke. Der-
for vil jeg opfordre regeringen til at tage det alvorligt, når den spanske regering nu endelig er be-
gyndt at række ud til de regionale nationaliteter i Spanien.
Christian Friis Bach:
Måske kan ChatGPT eller noget lignende løse problemet og bidrage til, at
alle sprog kan få lige status.
Marianne Bigum:
Socialistisk Folkeparti mener, at det er vigtigt, at vi ikke blokerer for det, når Spa-
nien forsøger at løse et indenrigspolitisk problem, som har stået på i flere år. Så vi synes, at det er
mere end okay, at man tager fat på det og forsøger at løse det.
Udenrigsministeren:
Jeg beklager over for Alex Ahrendtsen, hvis jeg fremstår munter. Det bag-
vedliggende emne er alvorligt nok, og hvis jeg havde antydningen af et smil, så var det nok mere
omkring det processuelle, altså at forslaget uden nogen form for forberedelse eller tilløb pludselig
falder ned fra himlen på et tidspunkt, hvor den politiske situation i Spanien er uafklaret. Der er en
socialistisk statsminister, som kæmper for at komme i mål, og man kan selvfølgelig godt mene, at
vi skal kaste os ind i eller være hjælpsomme omkring det. Emnet er substantielt og vigtigt nok, og
derfor er der brug for, at man bruger lidt kræfter på at finde ud af, f.eks. hvordan det er forankret,
hvad bevæggrunden og implikationen er, og hvad det koster EU-borgerne, hvis man tager det
skridt, inden man bare lige knipser med fingrene. Følger der andre logiske skridt bagefter? Så det
er ikke, fordi jeg ikke anerkender det substantielle bagved
det var mere et politiker til politiker-smil
over, at det nogle gange er sjovt, hvordan ting tegnes. Men vi vender tilbage til forslaget.
Til Marianne Bigum: Jeg noterer synspunktet og kan også have sympati for det, men jeg tror, at jeg
har redegjort for regeringens tilgang til spørgsmålet. Vi tror, at det er klogt at få det spanske ønske
afklaret og foldet ud.
Side 1174
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
6. Eventuelt
Dansk statsborger fængslet i Bahrain
Søren Søndergaard:
Påtænker ministeren at tage spørgsmålet om den danske statsborger, der
sidder fængslet i Bahrain, op i udkanten af mødet? Eventuelt som et forslag til noget, man forholder
sig til, når Det Europæiske Råd mødes og skal diskutere eksterne relationer. Der har man altid så-
dan et punkt. Eller påtænker man at gøre andet for, at sagen bliver bakket op så massivt som over-
hovedet muligt?
Udenrigsministeren:
Det er svært for mig at gå ind i den sag i dette åbne fora, da det er en bor-
gersag. Jeg gav Det Udenrigspolitiske Nævn en ret indgående status for få dage siden. Vi forsøger
at arbejde med sagen alle steder, hvor det er relevant.
Internationale handelsaftaler
Christian Friis Bach:
Vi har fået en orientering om de internationale handelsaftaler, EU arbejder
på. Jeg håber, at Danmark arbejder for, at den progressive linje på miljø og bæredygtighed, der
blev lagt med handelsaftalen med New Zealand, bliver implementeret i de øvrige aftaler.
Jeg havde også et spørgsmål om, hvordan tvistbilæggelsessystemet i WTO fungerer og den regio-
nalisme, der ligger, men det vil jeg ikke stille, hvis ikke udenrigsministeren har forberedt sig på det.
Men det er slående, at Afrika er fraværende på listen over de handelsaftaler, man har arbejdet på.
Det er på trods af, at Kommissionen for 2 år siden fremlagde et ambitiøst bud på, at der skulle ind-
gås stærkere handelsaftaler med Afrika, ikke mindst Nordafrika. Jeg synes godt, at regeringen
kunne efterlyse det og virkelig skubbe på for, at der sker noget der, også i lyset af regeringens am-
bitiøse Afrikapolitik.
Udenrigsministeren:
Det er mange gode betragtninger
også nogle, der rækker langt ud over det
rådsmøde, jeg er her for at forelægge. Jeg noterer, at jeg grundlæggende deler synspunkterne om
handelsaftaler og vigtigheden af på alle måder at have en progressiv tilgang til det. Det handler om
at få dem forhandlet og ikke mindst implementeret, og at de f.eks. er holistiske, brede og med rele-
vante beskyttelseshensyn.
Side 1175
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
7. Siden sidst
a) Fordeling af sæder i Europa-Parlamentet 2024-2029
INL (2021) 2229
Udenrigsministeren:
Sagen blev forelagt Europaudvalget i maj 2023 til forhandlingsoplæg, og jeg
orienterede sidst udvalget om sagen den 23. juni. Siden da er Det Europæiske Råd den 4. august
nået til enighed om et kompromis. Alle referencer til transnationale lister er slettet, hvilket vi fra
dansk side har lagt afgørende vægt på i forhandlingerne.
Kompromisset betyder også, at der tilføjes 4 yderligere sæder i tillæg til de 11 nye sæder, der var
lagt op til i Europa-Parlamentets oprindelige forslag. Danmark står fortsat til at få 1 ekstra sæde.
Europa-Parlamentet godkendte forslaget i onsdags. Nu udestår kun Det Europæiske Råds formelle
vedtagelse af aftalen. Derefter vil den have virkning til valget til juni næste år, hvor danskerne i givet
fald vil skulle vælge 15 medlemmer af Europa-Parlamentet for perioden 2024-29.
Christian Friis Bach:
Radikale Venstre ønskede en mere progressiv linje i det europæiske fælles-
skab, men vi tager til efterretning, at det er sådan og ser positivt på den måde, det nu er endt på.
Side 1176
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
b) Mekanismen for samarbejde og kontrol med Bulgarien og Rumænien (CVM)
Udenrigsministeren:
Kommissionen meddelte den 5. juli 2023, at man vil lukke mekanismen for
begge lande i løbet af september. Proceduren er, at Kommissionen skal høre Rådet inden beslut-
ningen, og Rådet har så mulighed for at give sin holdning til kende. Rådet har taget Kommissio-
nens beslutning til efterretning, da det alene er Kommissionen, der beslutter, om mekanismen skal
ophæves.
Allerede i 2019 meddelte Kommissionen, at man ville stoppe med at rapportere om Bulgarien, og
sidste år meddelte Kommissionen, at man også ville stoppe med at rapportere om Rumænien.
Fremover vil eventuelle udeståender skulle håndteres i den årlige retsstatsdialog ligesom for alle
andre medlemslande.
Det er positivt, at Kommissionen nu vurderer, at både Rumænien og Bulgarien har gjort så store
fremskridt, at CVM kan ophæves. Den vurdering må Rådet læne sig op ad. Men jeg noterer mig
også, at Kommissionen vurderer, at der fortsat er udeståender i både Rumænien og Bulgarien på
retsstatsområdet, der skal følges op på. Jeg noterer mig også, at Kommissionen vurderer, at de
kan håndteres inden for EU’s værktøjskasse på retsstatsområdet, som er blevet udviklet hen over
årene.
Derfor er det også vigtigt for regeringen at fastholde, at selv om CVM nu ophører, er der behov for
at sikre en fortsat god udvikling i Bulgarien og Rumænien. Derfor er det også regeringens holdning,
at det er vigtigt at gøre brug af instrumenterne i Kommissionens værktøjskasse. Det gælder både
den årlige retsstatsrapport, men også genopretningsplanerne og de tilhørende reformkrav.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
c) Militær bistandsfond for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet
Udenrigsministeren:
Den Fælles Udenrigstjeneste (EEAS) har fremsat et forslag om at etablere
en militær bistandsfond for Ukraine under den europæiske fredsfacilitet (EPF). Forslaget hænger
sammen med EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine og går ud på at øremærke 20 mia. euro til militær
støtte til Ukraine i perioden fra 2024 til 2027. Jeg vil vende tilbage til udvalget i næste uge og fore-
lægge sagen til forhandlingsoplæg.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1177
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
FO
Punkt 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitets- og
sikkerhedsstandarder for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse
i mennesker og om ophævelse af direktiv 2002/98/EF og 2004/23/EF
Tidlig forelæggelse
KOM (2022) 0338
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 727 (kommenteret dagsorden)
KOM (2022) 0338
Bilag 3 (henv. af 12/9-23 fra brancheforeningen for æg- og
sæddonation)
Indenrigs- og sundhedsministeren:
Substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anven-
delse i mennesker kaldes også SoHO (Substances of Human Origin).
Forhandlingerne gik i gang i 2022, og formandskabet sigter efter, at der kan vedtages generel ind-
stilling i Rådet nu i efteråret, måske allerede til oktober. Jeg forelægger derfor sagen til forhand-
lingsoplæg.
Jeg orienterede den 9. juni 2023 udvalget om, at anvendelsen af menneskelige substanser som
blod, væv og celler i dag reguleres af to EU-direktiver. Kommissionen har i 2019 foretaget en eva-
luering af de to direktiver med det formål at se, om lovgivningen lever op til sit oprindelige formål og
er tidssvarende.
Evalueringen slår fast, at der, siden de to direktiver blev vedtaget, ikke er sket større sekundær
spredning af sygdomme ved eksempelvis blodtransfusioner. Alvorlige bivirkninger ligger også på et
lavt niveau
det på trods af, at der har været en periode med en række nye smitsomme syg-
domme.
Evalueringen peger imidlertid også på, at den nuværende lovgivning ikke i tilstrækkelig grad be-
skytter patienterne, altså både donorer, modtagere og eksempelvis børn, som er undfanget ved
hjælp af en donor. Dertil kommer, at medlemsstaterne har forskellige tilgange til tilsynet med områ-
det, hvilket gør grænseoverskridende udveksling af blod, væv og celler sværere.
Evalueringen viser yderligere, at det store potentiale i blod, væv og celler, der forarbejdes til medi-
cinsk behandling, ikke udnyttes fuldt ud, og ligeledes at patienterne er sårbare over for afbrydelser
af forsyningen af blod, væv og celler på tværs af EU.
Der er især tre formål med tilpasningen af lovgivningen:
At sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder for
substanser af menneskelig oprindelse, altså SoHO’er.
Lovgivningen skal fremtidssikres, så den er modstandsdygtig over for kommende kriser og
forsyningsknaphed og samtidig tilstrækkelig smidig til at imødegå risici som følge af nye
teknologier.
Forordningen skal fremme udviklingen af sikre og innovative behandlinger med SoHO’er.
Regeringen er overordnet enig i forslagets formål, som især er at sikre et højt beskyttelsesniveau
for anvendelse af SoHO’er.
Side 1178
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
2765320_0024.png
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Det er positivt, at forslaget fokuserer på bedre muligheder for at imødegå smitterisici og udvikling af
nye teknologier, og at det samtidig understøtter udviklingen af sikre og effektive SoHO-behandlin-
ger. Men det er også vigtigt, at den sundhedsfaglige merværdi står mål med de økonomiske kon-
sekvenser ved forslaget. Krav til inspektioner, godkendelser og registreringer skal ikke være større
end nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden.
Derfor arbejder regeringen fortsat for, at der opnås balance mellem patientsikkerheden på den ene
side og de økonomiske konsekvenser på den anden side. Bl.a. har regeringen arbejdet for, at den
oprensningsmetode, der kaldes patogenreduktion, bliver valgfri for landene. Det er vores vurdering,
at metodens omkostninger langt overstiger den sundhedsfaglige merværdi. Det danske synspunkt
har støtte blandt medlemslandene, og regeringen vil fortsat arbejde for, at metoden bliver valgfri.
Det er også vigtigt, at vi undgår, at blodsektoren bliver kommercialiseret, både af hensyn til patient-
sikkerheden og af hensyn til at sikre forsyningssikkerheden på de offentlige hospitaler. Derfor ar-
bejder regeringen for, at det bliver overladt til det enkelte land at beslutte, om man vil give bloddo-
norer et vederlag, eller om det skal være vederlagsfrit.
Endelig er det vigtigt for regeringen, at forslaget ikke lægger unødige hindringer i vejen for alterna-
tive familiedannelser i privat regi. Det er endnu for tidligt at sige, præcis hvor forslaget lander i den
henseende, men regeringen arbejder fortsat for at sikre mulighederne for alternativ familiedan-
nelse.
Samlet set er det regeringens vurdering, at Danmark bør tilslutte sig forordningsforslaget i lyset af
de forventede positive effekter på sundhedsbeskyttelsesniveauet i EU.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg:
Regeringen lægger stor vægt på, at de offentlige merudgifter nedbringes, herunder ved at
arbejde for, at kravene til inspektioner, registreringer og godkendelser ikke bliver større,
end hvad der vurderes nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden.
Regeringen lægger vægt på at undgå kommercialisering af bloddonation.
Regeringen lægger vægt på, at forslaget ikke medfører unødvendige hindringer for mulig-
hederne for alternativ familiedannelse i privat regi.
Generelt har der under forhandlingerne været bred opbakning til intentionerne i Kommissionens
forslag, og det er min forventning, at der snart skal gives mandat i Coreper til at indlede drøftelser
med Europa-Parlamentet. Her vil ambitionen være, at der kan indgås en endelig aftale om forsla-
get inden det forestående valg til Europa-Parlamentet til foråret.
Kim Valentin:
Venstre støtter selvfølgelig forhandlingsoplægget. Kender vi nogenlunde størrelses-
ordenen på DUT-kravet (Det Udvidede Totalbalanceprincip)?
Karin Liltorp:
Her til morgen var der en ophidset diskussion på Radio4 om, at forslaget skulle
umuliggøre, at man modtager penge for at give sæd. Kan ministeren bekræfte, om det er rigtigt,
eller om det er falske rygter? Jeg synes, at det ville være en uheldig bivirkning af forslaget, at man
ikke længere har lov til at modtage et vederlag for det, ligesom ministeren nævnte, at man arbejder
for at muliggøre vederlag for at afgive blod.
Side 1179
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Christian Friis Bach:
Der kan være økonomiske konsekvenser af forslaget især på det immunolo-
giske område, som vel vil påhvile regionerne. Vil regeringen kompensere regionerne for den mer-
udgift?
I høringssvarene er der en række bekymringer hos interesseorganisationerne hvad angår hindrin-
ger for alternativ familiedannelse. Nationale regler i nogle lande vil modvirke, at alle patienter reelt
har adgang til sikker behandling med kønsceller. Støtter regeringen derfor, at man skal gøre op
med medlemsstaternes mulighed for at vedtage strengere foranstaltninger?
Der er lidt uklarhed om, hvilke oplysninger platformen skal indeholde, herunder om det bliver per-
sonoplysninger. Kan ministeren kommentere på det? Bakker regeringen op om et fælles sæd- og
ægdonorregister for at øge datasikkerheden?
Indenrigs- og sundhedsministeren:
Til Christian Friis Bach og Kim Valentin: Økonomien bekym-
rer også os, og vi vil arbejde for at få udgifterne nedbragt i de videre forhandlinger, så de står mål
med gevinsterne for patientsikkerheden. For der er ikke nogen tvivl om, at forslaget forventes at
medføre udgifter, ikke mindst for de kompetente myndigheder, som f.eks. Styrelsen for Patientsik-
kerhed og Lægemiddelstyrelsen. For Styrelsen for Patientsikkerhed vil det bl.a. medføre skærpede
krav til godkendelse og registrering af SoHO-enheder og til inspektioner af SoHO-centre og enhe-
der, og Lægemiddelstyrelsen vil bl.a. skulle bidrage til klassificering af SoHO-produkter, der ligger
tæt op ad lægemidler.
Det forventes desuden, at forslaget vil kunne medføre økonomiske omkostninger for regio-
nerne, fordi landets regioner administrerer blodbankerne, hvor der bl.a. vil være øgede krav til rap-
portering. Vi kender ikke på nuværende tidspunkt størrelsesordenen af et eventuelt DUT-krav. Det
gør regionerne heller ikke på nuværende tidspunkt, fordi vi mangler et samlet overblik over de øko-
nomiske konsekvenser, men vi vil arbejde på at få dem nedbragt. Styrelsen for Patientsikkerhed
vurderer, at merudgiften for dem vil blive op imod 30 mio. kr., men det skal kvalificeres yderligere.
NOT
Hvad angår registreringen af personoplysninger, som Christian Friis Bach er inde på, vender jeg
tilbage med et skriftligt svar. Det er klart, at vi er ekstremt opmærksomme på beskyttelse af person-
oplysninger.
Karin Liltorp spørger til mediehistorien om vederlag for at give sæd. Jeg har ikke selv haft lejlighed
til at høre det, men ministeriet er bekendt med branchens bekymring og vil være opmærksom på
den i det videre arbejde med forslaget. Ministeriet har et møde med brancheforeningen i næste
uge, hvor vi også skal tale nærmere om branchens synspunkter.
Til gengæld skal vi være opmærksomme på, at Danmark netop arbejder for, at vi ikke bliver på-
lagt, at man skal modtage penge for at donere blod. Det gør vi ud fra et patientsikkerhedsmæssigt
synspunkt, fordi vi har set meget alvorlige konsekvenser i en række andre lande, hvis man åbner
op for det. Vi er bekymrede for, at tapning af blod på offentlige sygehuse vil falde, hvis private aktø-
rer kan tappe blod i Danmark. Det vil kunne bringe forsyningssikkerheden i fare, og vi vurderer
også, at offentlige sygehuse ikke vil kunne forsyne lægemiddelindustrien med plasma som råpro-
dukt, hvis tapning af blod også varetages af private udbydere. Det vil kunne påvirke prisen på læ-
gemidler. Endelig vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at kompensation for bloddonation kan
være til skade for patientsikkerheden, fordi det kan medføre, at bloddonorer skjuler sygdomme for
at kunne tjene penge på bloddonation. Der er også en risiko for, at personer, som ikke har godt af
Side 1180
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
at donere blod, vil gøre det alligevel for at tjene penge. Derfor lægger Danmark vægt på frivillighe-
den.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten ser utroligt positivt på forslaget om at ville sikre kvaliteten, sik-
kerheden og sundhedsbeskyttelsen. Vi har også selvfølgelig noteret os, at det har hjemmel i para-
graf 168, hvilket betyder, at det er minimumsstandarder. Dermed kan man vedtage højere standar-
der i de enkelte lande, og vi kan godt lide, at man har mulighed for at gøre tingene bedre, samtidig
med at der er en fælles grobund.
Men vi har også nogle betænkeligheder ved forslaget. Lægemidler er jo varer i EU, idet de er om-
fattet af det indre markeds princip om varernes frie bevægelighed, hvilket EU-Domstolen har slået
fast flere gange. Vil den delegerede retsakt, der henvises til, kunne medføre, at Kommissionen vil
kunne kvalificere f.eks. blod og sæd som lægemidler, og at de dermed kan være omfattet af kravet
om varernes frie bevægelighed? Det er helt afgørende at få afklaret, og jeg håber ikke, at det er til-
fældet.
I Danmark har vi allerede oplevet rigtig dårlige eksempler på, hvad det betyder, at lægemidler er
underlagt varernes frie bevægelighed. Blodplasma var tidligere et gratis produkt, som Statens Se-
rum Institut brugte til medicin, hvilket befolkningen i Danmark kunne få glæde af. Det blev stoppet
af EU, og nu skal der tjenes penge på det. Danmark har også tabt en sag om, hvorvidt man kan
bruge det til danske statsborgere osv., og derfor er det vigtigt for mig, at regeringen lægger afgø-
rende vægt på, at området ikke kommercialiseres. Jeg er helt enig i regeringens argumenter, men
det går meget videre end det. Det handler også om, at vi ikke kommer i en situation, hvor blod ge-
nerelt bliver behandlet under varernes frie bevægelighed.
Alex Ahrendtsen:
Søren Søndergaard udlægger problemerne i dette forslag meget præcist. I
Dansk Folkeparti er vi store tilhængere af det indre marked, og det er godt for dansk erhvervsliv,
men der er altid de delegerede retsakter. Med hensyn til bloddelen er vi ligesom Enhedslisten dybt
bekymrede. Jeg afventer selvfølgelig ministerens svar, men sådan som sagerne ligger nu, kommer
Dansk Folkeparti ikke til at støtte forhandlingsoplægget, fordi vi ligesom Enhedslisten gerne vil
have afgørende vægt i stedet for stor vægt.
Karin Liltorp:
Jeg synes, at ministerens holdning til, at man selvfølgelig ikke skal tjene penge på
blod, er super fornuftig. Jeg lagde op til, at det kunne komme ind under den nationale selvbestem-
melse, så de enkelte lande afgør, hvorvidt man skal kunne give vederlag eller ej.
Indenrigs- og sundhedsministeren:
Dermed er vi fuldstændig enige med Karin Liltorp, så vi også
fortsat kan have muligheden for selv at beslutte det i Danmark.
Søren Søndergaard og Alex Ahrendtsen stiller en række af de samme spørgsmål. Vi er ligesom jer
bekymrede for, at forslaget kan øge risikoen for kommercialisering af blodsektoren med negative
konsekvenser for patientsikkerheden, ligesom det også vil kunne påvirke forsyningssikkerheden for
de offentlige hospitaler. Derfor arbejder vi for, at bloddonation fortsat skal være vederlagsfri, og at
Danmark selv skal kunne beslutte det.
Forslaget indeholder bl.a. en delegationsbeføjelse til Kommissionen, hvor der ved behov kan indfø-
res yderligere krav om standarder for at sikre beskyttelsen af donorer af SoHO’er. Kommissionen
Side 1181
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
får ligeledes beføjelse til at kunne vedtage delegerede retsakter vedrørende insemination eller kun-
stig befrugtning med henblik på at beskytte modtagere af eventuelle børn som følge af graviditet.
Selv om Kommissionen får beføjelser til at tilpasse reglerne, er den stadig forpligtet til at konsultere
medlemsstaterne, og Rådet har mulighed for at gøre indsigelse mod de delegerede retsakter. Så-
fremt Kommissionen lægger op til at anvende sin delegationsbeføjelse, vil vi selvfølgelig også ori-
entere udvalget herom.
Søren Søndergaard:
Jeg synes desværre ikke, at svaret er krystalklart. Det må da være muligt at
sige meget klart, at den delegerede retsakt under ingen omstændigheder kommer til at indebære,
at Kommissionen kan klassificere blod, sæd osv. som lægemidler, hvorved de kommer ind under
varernes frie bevægelighed.
Jeg forstår ikke, at man kun vil arbejde for, at området ikke kommercialiseres, og at man ikke vil
lægge stor vægt eller afgørende vægt på det. Er ministeren ikke enig i, at Danmark har meget ne-
gative erfaringer med blodplasma? Noget, der før var en samfundsgavnlig ting, hvor folk gav deres
blod, og overskuddet gik til det fælles bedste ved at blive brugt til at udvikle medicin til folk, det er
nu blevet en vare. Hvad er ministerens holdning til det? For det siger lidt om, hvor hårdt ministeren
vil lægge sig i selen for at undgå, at det samme sker på dette område.
NOT
Indenrigs- og sundhedsministeren:
Vi vil gerne vende tilbage om grænsedragningen mellem
henholdsvis SoHO og lægemidler via et skriftligt svar for at gøre det så præcist som muligt. Jeg
kan ikke svare Søren Søndergaard, at den delegerede retsakt under ingen omstændigheder kom-
mer til at indebære, at Kommissionen kan klassificere blod, sæd osv. som lægemidler, i en situa-
tion hvor vi fortsat er i gang med forhandlingerne. Jeg har redegjort for, hvad regeringen vil arbejde
for i de videre forhandlinger, og det en prioritet for os at undgå kommercialisering af blodsektoren.
Dermed vil den klart bedste model være, at Danmark fortsat kan videreføre den nuværende model
både af hensyn til patientsikkerheden, men også af hensyn til forsyningssikkerheden.
Søren Søndergaard:
Kombinationen af, at der ikke kan svares på det helt afgørende spørgsmål
om, hvad der ligger i den delegerede retsakt, som jo ikke er til forhandling, og at man bare vil ar-
bejde for, at området ikke kommercialiseres, gør, at Enhedslisten desværre ikke kan støtte forsla-
get, selv om vi hundrede procent støtter formålet. Det er interessant med alle de partier, som støt-
ter forhandlingsoplægget uden rigtig at vide, hvad de siger ja til.
Formanden:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.
Side 1182
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
FO
Punkt 4. Forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn (CSA-forslaget)
Tidlig forelæggelse/generel indstilling
KOM (2022) 0209
Bilag 5 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 727 (kommenteret dagsorden)
KOM (2022) 0209
Bilag 6 (fortrolig udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste)
KOM (2022) 0209
Bilag 4 (henvendelse af 5/9-23 fra IT-Politisk Forening)
EU-note (20211)
E 42 (EU-note af 22/9-22)
Justitsministeren:
Forslaget er på dagsordenen for det ekstraordinære rådsmøde for retlige og
indre anliggender den 28. september 2023.
Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg, idet sagen er sat på dagsordenen til delvis generel
indstilling. Den delvise generelle indstilling omfatter forordningen i sin helhed, undtagen forslagets
bestemmelse om placeringen af det foreslåede EU-center.
Forordningsforslaget
Forslaget blev fremsat den 11. maj 2022 og er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formålet med for-
slaget er at etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af sek-
suelt misbrug af børn online i EU. Det skal ske ved at pålægge udbydere af diverse onlinetjenester
f.eks. sociale medier som Facebook og YouTube samt cloudtjenester som Dropbox og chatappli-
kationer som Messenger
at vurdere og afbøde de risici, der er forbundet med, at deres tjenester
udnyttes eller anvendes til seksuelt misbrug af børn. Derudover vil udbydere
om nødvendigt
kunne påbydes at opspore, indberette, fjerne, spærre for og såkaldt deliste materiale, der viser sek-
suelt misbrug af børn på deres tjenester.
Der er altså tale om et forordningsforslag, som overordnet har til formål at ensrette reglerne for ud-
bydere på området og dermed sikre en bedre og mere effektiv opsporing af lovovertrædelser ved-
rørende seksuelt misbrug af børn. Endvidere lægges der op til at oprette et europæisk center til fo-
rebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Centeret skal støtte og lette gennemførel-
sen af forordningen. Centeret skal desuden bistå med viden og lette samarbejdet mellem myndig-
heder og udbyderne.
Forhandlingerne
Forhandlingerne af forslaget blev påbegyndt i juni 2022, og senest har det spanske formandskab
fremlagt kompromisforslaget.
Forslaget til forordningen indeholder i sig selv en væsentlig ændring i tilgangen til forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Nogle udbydere bruger allerede på frivillig basis
teknologier til at opspore, indberette og fjerne materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, på de-
res tjenester. Der er dog stor forskel på, hvilken indsats de respektive udbydere yder for at undgå,
at der forekommer materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn på deres platforme. Kommissio-
nen har i det oprindelige forslag bl.a. peget på, at langt de fleste indberetninger om seksuelt mis-
brug af børn online kommer fra en håndfuld udbydere, og at et betydeligt antal udbydere ikke fore-
tager sig noget. Der findes på nuværende tidspunkt heller ikke dansk lovgivning, der forpligter ud-
Side 1183
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
bydere af tjenesteydelser til at iværksætte tiltag, i anledning af at der på deres tjenester findes ma-
teriale, der viser seksuelt misbrug af børn, eller at deres tjenester anvendes til såkaldt grooming af
børn.
Forenklet sagt indebærer forslaget, at tilgangen til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-
brug af børn online overgår fra en frivillig til en obligatorisk ordning med fælles regler og garantier.
Regeringens holdning
Bekæmpelsen af misbrug af børn og unge er en mærkesag for regeringen, og regeringen har et
stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkelser og overgreb til livs.
I takt med at danskernes liv i stigende grad er rykket over på digitale platforme, er det i stadig hø-
jere grad online, at børn og unge risikerer at blive udsat for seksuelle overgreb, herunder grooming.
Det er også online, at seksuelt materiale af børn kan sprede sig stadig mere hastigt. Det har et ibo-
ende grænseoverskridende element, og det er efter regeringens opfattelse afgørende med en fæl-
les europæisk indsats på området.
Regeringen er derfor enig i, at udbyderne skal tage et større ansvar for udbredelsen af materiale
vedrørende seksuelt misbrug af børn på deres tjenester samt yde en mere aktiv indsats for at
mindske risikoen for, at deres tjenester udnyttes til grooming af børn. Regeringen støtter desuden
etableringen af et europæisk center, der kan koordinere, bistå og understøtte aktiviteterne på tværs
af medlemsstater og udbydere. Et sådant center kan desuden fremme udveksling af viden og ek-
spertise på området.
På en række punkter imødekommer formandskabets seneste kompromisforslag flere danske prio-
riteter. Det har især været væsentligt for regeringen at sikre forslagets forenelighed med grundlo-
ven. Danske myndigheder anses ifølge det såkaldte uskrevne grundlovsforbud som udgangspunkt
for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske territorium. Den
seneste kompromistekst fra formandskabet tager netop højde for dette, idet der lægges op til en
ordning, hvor kun danske myndigheder kan udstede et påbud til en tjenesteudbyder, der er etable-
ret i Danmark.
Under forhandlingerne har regeringen desuden især været optaget af at sikre en afbalanceret til-
gang mellem respekten for borgernes grundlæggende rettigheder, hensynet til privatlivets fred og
kommunikationshemmeligheden på den ene side og på den anden side at forfølge det legitime for-
mål at forebygge og bekæmpe online seksuelt misbrug af børn. Det er regeringens opfattelse, at
man i det seneste kompromisforslag har fundet en fornuftig balance mellem disse hensyn.
Forordningsforslaget udgør i sin helhed efter regeringens opfattelse et effektivt redskab i kampen
mod seksuelt misbrug af børn online, og det skal naturligvis sikres, at forordningen samtidig inde-
holder de nødvendige retsgarantier. Vi havde dog på visse punkter gerne set et forslag, der inde-
bar nogle lidt smidigere processer. Dette gør sig især gældende for så vidt angår påbud om fjer-
nelse og spærring, hvor arbejdsgangene i forordningen kan opfattes som værende unødigt byrde-
fulde og formalistiske. Efter regeringens opfattelse er det afgørende, at arbejdsgangene bliver så
smidige som muligt og med mindst mulige administrative byrder, da tidsaspektet er afgørende i sa-
ger, der angår spredning af krænkende materiale på internettet.
Side 1184
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
2765320_0030.png
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Regeringen vil derfor arbejde for, at der med forordningsforslaget undgås en retstilstand, hvor de
kompetente myndigheder er afskåret fra også at kunne anmode udbydere om frivilligt og af egen
drift at fjerne eller spærre adgangen til materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn. I modsat
fald kan der være en bekymring for, at udbyderne vil afstå fra dette uden et forudgående påbud.
Sammenfatningsvis er det regeringens opfattelse, at man med forordningsforslaget lægger op til en
ordning, der understøtter en effektiv indsats mod seksuelt misbrug af børn online.
FO
Forhandlingsoplæg
Derfor indstiller regeringen, at man fra dansk side
støtter formandskabets kompromisforslag.
Det indstilles endvidere, at man fra dansk side
lægger afgørende vægt på forslagets forenelighed med grundloven, herunder det
uskrevne grundlovsforbud.
støtter, at der sikres et teknologineutralt regelsæt, og at end-to-end-kryptering ikke udeluk-
kes fra forordningens anvendelsesområde.
arbejder for, at der opnås en fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv forebyggelse
og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og muligheden for, at borgerne
kan udøve deres grundlæggende rettigheder på den anden side.
arbejder for, at eksisterende ordninger, hvor nationale myndigheder kan anmode udbydere
om frivilligt og af egen drift at spærre adgangen til eller fjerne materiale, der viser seksuelt
misbrug af børn online, kan bibeholdes efter forordningens ikrafttrædelse.
arbejder for, at arbejdsgangene for den koordinerende og de kompetente myndigheder i
forhold til meddelelse af påbud om fjernelse og spærring, hvor skadevirkningen er stor, og
tidsaspektet er afgørende, bliver så smidige som muligt og med mindst mulige administra-
tive byrder.
Niels Flemming Hansen:
Der er ingen tvivl om, at der også er mange kritiske røster. Der er jo ikke
nogen her, som her er modstandere af tiltag, der bekæmper hverken grooming eller seksuelt mis-
brug af børn på nogen måde. Men Rådets Juridiske Tjeneste er meget kritisk over for forslaget, li-
gesom Parliament Impact Assessment og European Data Protection Board er det. Ville den gene-
relle overvågning af al telekommunikation, herunder f.eks.
telefonsamtaler og sms’er mellem almin-
delige mennesker uden konkret mistanke, ikke være i strid med Charteret om grundlæggende ret-
tigheder?
Lisbeth Bech-Nielsen:
Jeg kunne næsten ikke have sagt det bedre end Niels Flemming Hansen.
Forslaget er fuldstændig drakonisk. Rækkevidden af det, som ministeren beder os om at sige ja til,
er fuldstændig vanvittig, og det kommer på ingen måde til at være lovmedholdeligt på sigt. Hvis et
flertal i dag siger ja til det, kommer man midlertidigt til at gå ned ad en vej, hvor vi fuldstændig de-
monterer grundlæggende rettigheder i strid med Charteret om grundlæggende rettigheder, anbefa-
lingerne fra alle de organisationer, som Niels Flemming Hansen nævnte, og samtlige eksperter i
europæiske borgeres rettigheder.
Side 1185
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Jeg forstår simpelt hen ikke det forhandlingsoplæg, som ministeren beder os om at sige ja til. Hvad
betyder »en fornuftig balance«? Det, som vi er blevet bedt om at tage stilling til i dag, siger i sidste
ende, at man skal have lov til at kigge på enhver form for kommunikation mellem lovlydige, uskyl-
dige EU-borgere uden en berettiget mistanke eller dommerkendelse. Jeg kan slet ikke se, at det
overhovedet skulle være muligt i forhold til grundloven for slet ikke at sige Charteret om grundlæg-
gende rettigheder. Kan ministeren i det mindste se, at der i forhandlingsoplægget må tilføjes, at
man lægger afgørende vægt på, at det ikke må være i strid med Charteret om grundlæggende ret-
tigheder? Hvis vi ikke kan få skrevet det ind i forhandlingsoplægget, ved jeg simpelt hen ikke, hvor
vi er henne som Folketing og regering.
Alexander Ryle:
Liberal Alliance finder forslaget meget problematisk. Det vil indebære en syste-
matisk og generel overvågning af indholdet af kommunikationen mellem helt almindelige menne-
sker uden krav om forudgående individuel mistanke. Det vil dermed være i strid med Charteret om
grundlæggende rettigheder. EU-Domstolen har tidligere meget klart konkluderet, at den generelle
og udifferentierede logning af metadata på teleområdet er i strid med charteret. Og hvis det er i
strid med charteret, har jeg vanskeligt ved at se, hvordan overvågning af samtaler og indholdet af
alle brugeres private kommunikation ikke også er i strid med charteret, eftersom det er langt mere
indgribende.
Alle juridiske vurderinger af forslaget herunder European Data Protection Supervisor, European
Data Protection Board, Europa-Parlamentets Forskningstjeneste og Rådets Juridiske Tjeneste si-
ger, at denne masseovervågning af privat kommunikation vil stride imod Charteret om grundlæg-
gende rettigheder. Det er kun Kommissionens egen vurdering, som kommer til et andet resultat.
Rådets Juridiske Tjeneste påpeger, at opsporingspåbuddet for at respektere charteret bør begræn-
ses til personer, hvor der er rimelig grund til at antage, at de er involveret i seksuelt misbrug af
børn, det vil sige målrettet overvågning i stedet for Kommissionens forslag om generel overvågning
af alle brugere af kommunikationstjenester.
Derudover ser vi det som et voldsomt indgreb i meddelelseshemmeligheden, der ellers normalt
både er beskyttet af grundloven, straffeloven, e-privacy-direktivet og charteret. I praksis vil sådan et
opsporingspåbud kun kunne implementeres ved, at man indfører bagdøre, altså spyware, på com-
putere og telefoner, hvilket vil undergrave sikkerheden ved kryptering og kan misbruges af fjendt-
lige aktører, f.eks. kriminelle hackere, der kan begå identitetstyveri. Flere hundrede eksperter i
kryptering har protesteret mod forslaget, bl.a. på grund af konsekvenserne for cybersikkerhed og
privatliv.
Det er ikke vores opfattelse, at Kommissionens forslag reelt styrker indsatsen mod seksuelt mis-
brug af børn, som jo ellers er et vigtigt formål. Det skyldes bl.a., at opsporingen af misbrugsmateri-
ale først sker, efter at det seksuelle misbrug har fundet sted og derfor ikke kan siges at forebygge
seksuelt misbrug. Vi ved også, at de teknologier, som kan tages i anvendelse for at opspore mis-
brug af børn, er meget upræcise. Derfor risikerer vi, at det vil medføre et stort antal falsk positive
opsporinger, som ud over at være belastende for de personer, der bliver uretmæssigt beskyldt for
seksuelt misbrug af børn, også vil komme til at forstyrre og forsinke politiets arbejde med de virke-
lige sager med seksuelt misbrug af børn.
Side 1186
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Hvis man tager udgangspunkt i det værktøj, som nævnes i Europa-Parlamentets konsekvensana-
lyse, nemlig Microsofts Project Artemis, vurderer Microsoft selv, at det har en præcision på 88 pct.,
og det er nok lidt højt sat. Men selv hvis det er rigtigt, vil det betyde millioner af falsk positive indbe-
retninger hver eneste dag.
Så har jeg ikke engang nævnt alle de udfordringer, der kan være forbundet med at verificere alder
og håndtere forskellige seksuelle lavaldre på tværs af EU-landene, der varierer mellem 14 og 17
år, og det faktum, at Kommissionen egentlig vil undlade at kriminalisere udveksling af seksuelt ma-
teriale mellem børn over den seksuelle lavalder. Det gælder f.eks., hvis man sender chatbeskeder
mellem en 16-årig og en 17-årig
det, man normalt ville kalde sexting. Derfor vil jeg bare sige held
og lykke med at få systemet både udviklet og implementeret. Det kan komme til at få ejendoms-
skattevurderingssystemet til at se helt let ud. Jeg tror nærmere, at det vil få den konsekvens, at tje-
nesteudbyderne kommer til at begrænse børn i at bruge deres tjenester, fordi forordningens krite-
rier for risikovurdering fører til en konklusion om, at risikoen ved at udbyde tjenester til personer un-
der 18 år er for stor. På den måde risikerer det at skade børns rettigheder og digitale udfoldelses-
muligheder, fordi de udelukkes fra en række tjenester. Af den grund kan Liberal Alliance ikke støtte
forhandlingsoplægget.
Christian Friis Bach:
Jeg kan tilslutte mig de to foregående indlæg fra Alexander Ryle og Lisbeth
Bech-Nielsen. Vi anerkender fuldt formålet
vi ønsker en stærkere indsats over for seksuelt mis-
brug af børn, men vi mener, at dette forslag går for vidt. Rådets Juridiske Tjeneste og mange andre
røster har sagt, at forslaget bryder med grundlæggende traktatfæstede rettigheder. Der er klare ud-
fordringer, når det gælder privatlivets fred, falske positive, overblokering og væsentlige administra-
tive byrder. Det hele har nået et niveau, hvor vi også har svært ved at støtte forhandlingsoplægget.
Hvordan forholder ministeren sig til den kritik, som Rådets Juridiske Tjeneste rejser, og mener
man, at det spanske kompromisforslag til fulde imødegår den kritik? Ønsker man nu at målrette
lovgivningen til anvendelsesområdet mere præcist inden for interpersonel kommunikation? Hvad
med det uforholdsmæssige indgreb i kommunikationsfriheden, proportionalitet og retssikkerhed,
som en række organisationer også har rejst kritik af? Også at end-to-end-kryptering skal være und-
taget. Kan ministeren komme det nærmere?
Ligesom Socialistisk Folkeparti er vi også klar til at støtte forhandlingsoplægget, hvis man lægger
afgørende vægt på, at borgerne får sikret deres grundlæggende og traktatfæstede rettigheder.
Men jeg hørte kun ministeren sige, at man ville arbejde for det, og med den formulering kan vi hel-
ler ikke tilslutte os forhandlingsoplægget.
Justitsministeren:
Jeg har fuldstændig respekt for, at vi ser forskelligt på nogle af spørgsmålene.
Men lad mig starte med at tage spændingen ud af lokalet, for regeringen har ingen problemer med
at tilføje i forhandlingsoplægget, at der bliver lagt afgørende vægt på, at forordningen er i overens-
stemmelse med Charteret om grundlæggende rettigheder. Det synspunkt deler vi. Så kan vi godt
derfra have forskellige synspunkter jævnfør bl.a. Alexander Ryles indlæg om, hvor langt man skal
gå for at regulere tjenesterne for at sikre, at der ikke bliver delt børneporno via f.eks. chatfunktioner.
Jeg har nok selv det grundlæggende synspunkt, at i en verden, hvor mere og mere kriminalitet flyt-
ter sig over på mange af techgiganternes forskellige typer af digitale platforme, så har vi selvfølge-
lig også et kæmpe behov for at regulere det. Vi kan så se forskelligt på afvejningen mellem på den
Side 1187
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
ene side respekten for individets ret til i meget udstrakt grad at gøre, hvad man vil, over for på den
anden side myndighedernes og staternes kollektivets krav om, at der er begrænsninger af, hvad
man gør. Meget af det, man gør, kan udsætte andre for fare, og det gælder i særdeleshed hvad
angår f.eks. børneporno og grooming. Jeg tror, at det er den grundlæggende politiske uenighed
bag nogle af indlæggene.
Det er korrekt, at Rådets Juridiske Tjeneste har rejst en række spørgsmål vedrørende forslagets
forhold til Charteret om grundlæggende rettigheder, herunder opsporingspåbuddets forenelighed
med charteret. Regeringen tager det meget alvorligt, når der bliver rejst bekymringer om forslagets
konsekvenser for beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger. Det gælder selvfølgelig
ikke mindst, når det kommer fra Rådets Juridiske Tjeneste. Det har også været et centralt tema un-
der forhandlingerne, at forslaget skal ramme en fornuftig balance mellem respekten for borgernes
grundlæggende rettigheder og hensynet til privatlivets fred og kommunikationshemmeligheden på
den ene side og på den anden side at forfølge det legitime formål at forebygge og bekæmpe online
seksuelt misbrug af børn. Både Rådets og Kommissionens juridiske tjenester har leveret vigtige
bidrag til de drøftelser, og fra dansk side mener vi sammen med en række medlemslande, at for-
mandskabet med den foreliggende kompromistekst har fundet et fornuftigt og afbalanceret kompro-
mis, som er et godt grundlag for at indlede trilogforhandlingerne. Desuden supplerer vi forhand-
lingsoplægget med at lægge afgørende vægt på, at forordningen er i overensstemmelse med
Charteret om grundlæggende rettigheder.
Karin Liltorp:
Moderaterne bakker naturligvis op om forhandlingsoplægget, men der har også in-
ternt været rejst bekymring om den enkeltes retssikkerhed. Jeg synes dog allerede, at ministeren
har aflivet noget af den frygt, der kunne være forbundet med det.
Søren Søndergaard:
Jeg synes ikke overraskende, at det ikke løser problemet
det udskyder det
kun, indtil det øjeblik Domstolen siger, at det kan ikke lade sig gøre. Men indtil da vil regeringen ar-
bejde for, at det skal kunne lade sig gøre. Jeg synes, at regeringen burde arbejde for det konkrete
forslag, som Rådets Juridiske Tjeneste foreslår. Nu er der formentlig et flertal i udvalget, der bakker
op, og så kan regeringen få lov til at arbejde videre for den hårde linje. Så kan vi satse på, at det
bliver underkendt af EU-Domstolen
det er en omvej.
Jeg kan ikke købe ministerens argumentation om, at der er sket en kæmpestor ændring. Det er rig-
tigt, at der er sket en ændring i, hvilket fremførelsesmiddel folk, der formidler børneporno, bruger. I
gamle dage brugte de brevet eller telefonen, men jeg husker ikke, at man dengang foreslog, at vi
skulle have ansat folk på postkontoret til at åbne samtlige breve, eller at vi skulle have folk til at lytte
til samtlige samtaler af hensyn til at få afsløret børneporno eller grooming. Nu er vi gået væk fra
brevet og telefonen, og vi er gået over til internettet, og lige pludselig skal der laves en bagdør, så
vi kan kontrollere det hele. Jeg kan ikke forstå det. Man kan så sige, at når det handler om børne-
porno, så skal alle stå ret, for selvfølgelig skal børneporno bekæmpes.
Jeg bliver også nødt til at spørge om hjemmelsgrundlaget. Hvorfor bruger man ikke den paragraf i
EU-lovgivningen, som handler om bekæmpelse af alvorlig kriminalitet, når det handler om så alvor-
lig kriminalitet, som børneporno er? Ville det ikke være logisk, at man bekæmper alvorlig kriminali-
tet ved at bruge paragraffen om bekæmpelse af alvorlig kriminalitet? Det gør man ikke. Man bruger
Side 1188
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
artikel 114, og det er indre markedslovgivning. Udgangspunktet for den er ikke bekæmpelse af bør-
neporno, men at gøre det lettere for virksomhederne. Er det i virkeligheden der, hunden ligger be-
gravet? Betyder det, at man bruger artikel 114, at der er tale om totalharmonisering, eller kan vi
stadig indføre skærpet lovgivning på området? Hvis der er tale om totalharmonisering, skal alle her
bare være klar over, hvad det indebærer. Så kan Danmark ikke indføre det, hvis der kommer et
bedre og mere effektivt forslag til, hvordan man kan bekæmpe børneporno. Er det at bekæmpe
børneporno? I min verden er det det stik modsatte. Det er eftergivenhed over for børneporno.
Formanden:
Jeg skal gøre opmærksom på, at udtalelser fra Rådets Juridiske Tjeneste naturligvis
er fortrolige. Dog ligger denne udtalelse offentligt tilgængelig på bl.a. medierne State Watch og
Agence Europe og i høringssvarene, så derfor tillader vi det, men under normale omstændigheder
ville vi ikke gøre det.
Alex Ahrendtsen:
Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter, og der er virkelig
mange gode hensigter i denne forordning. Dansk Folkeparti støtter alle de gode hensigter, så vi
kan få bugt med så mange sodomitter, vi overhovedet kan opsnuse, og dermed beskytte vores
børn.
Jeg må indrømme, at jeg deler Socialistisk Folkepartis harme
jeg synes, at den er fuldstændig
berettiget. Men jeg har også været meget i tvivl, og efter gennemlæsningen af forordningen og hø-
ringssvarene står man tilbage med det dilemma, at man på den ene side har alle disse gode hen-
sigter og forslag til om redskaber, der skal bekæmpe børneporno, og på den anden side har man
hensynet til borgernes retssikkerhed. Yderligere er der det dilemma, at man enten kan sige ja eller
nej til regeringens forhandlingsoplæg. Siger man ja, kan man også komme til at sige ja til at bryde
retssikkerheden for borgerne, og hvis man på den anden side siger nej, kan det fremstå, som om
man ikke vil støtte de redskaber til bekæmpelse af børneporno. Jeg synes, den er svær. Og det
gør det ikke nemmere, at regeringens forhandlingsoplæg er uskarpt.
Jeg er glad for, at regeringen har imødekommet Socialistisk Folkepartis forslag om Charteret om
de grundlæggende rettigheder
det giver god mening. Men den ladeport af muligheder, man åb-
ner i forbindelse med forordningen, er dybt bekymrende, for hvad bliver så det næste
har man så
skabt præcedens for andre redskaber til at bryde borgernes retssikkerhed? Søren Søndergaard
tegnede det meget malerisk. Det er fuldstændig rigtigt med telefonen og brevet i sin tid, men nu er
den teknologiske udvikling bare en helt anden. Så hvad gør vi?
Der er noget, jeg ikke forstår i regeringens oplæg og for så vidt heller ikke i forordningen. Regerin-
gen lægger op til at beskytte end-to-end-kryptering. Men hvis man vil beskytte det, modvirker man
forordningen, som jo vil have bagdøre. Det er paradokset. Hvordan vil regeringen få de to ting til at
gå op? Jeg kan ikke se nogen vej.
Efter denne lidt lange og besværlige tankerække er Dansk Folkeparti nødsaget til ikke at støtte re-
geringens forhandlingsoplæg, selv om vi støtter kampen mod børneporno. Vi er ikke sikre på, at
det er den rigtige vej, netop fordi det kan risikere at åbne op for en ladeport af indgreb over for bor-
gerne uden den retssikkerhed, som vi alle kan forvente i en retsstat og i et demokrati.
Side 1189
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Justitsministeren:
Til Søren Søndergaard: Hjemlen er i artikel 114, fordi der er tale om en regule-
ring af virksomheder inden for det indre marked. Man pålægger udbyderne at tage ansvar for, hvad
der deles på forskellige former for platforme.
Jeg håber ikke, at jeg chokerer nogen, når jeg siger, at de selv samme udbydere igennem alle mu-
lige algoritmer allerede følger fuldstændig med i, hvad der bliver skrevet, når Søren Søndergaard
sender en besked via Messenger. Hvis man skriver, at man godt kan lide pasta bolognese, går der
ikke særlig lang tid, før der ligger en reklame for den nærmeste italienske restaurant eller en god
pastasovs i supermarkedet, næste gang man åbner f.eks. internettet eller en side på Facebook.
Hvis man skriver, at man godt kunne tænke sig at komme til Milano, går der ikke særlig lang tid, før
der kommer en reklame for et flyselskab, der reklamerer for billige flybilletter til Milano.
En række ordførere er meget fortørnede over, at man følger med, og mener, at det f.eks. er et
indgreb i meddelelseshemmeligheden. Men udbyderne følger allerede med i alt, hvad der bliver
skrevet og ikke mindst sagt, når platformene er åbne på devices. Det håber jeg virkelig ikke er no-
get chok for nogen, for det er sådan, de tjener deres penge. Med forslaget vil man så samtidig på-
lægge dem at tage ansvar for, hvad der bliver delt. Når det er sagt, har jeg fuldstændig forståelse
og respekt for de helt afgørende balancer, der selvfølgelig skal være. Derfor vil vi supplere forhand-
lingsoplægget med, at vi lægger afgørende vægt på, at forordningen er i overensstemmelse med
Charteret om grundlæggende rettigheder.
Søren Søndergaard spørger også, om det i virkeligheden ikke bare et udtryk for, at der er tale om
totalharmonisering. Var der tale om totalharmonisering, ville det efter vores bedste overbevisning
være i strid med retsforbeholdet, og vi har vurderet, at forslaget ikke er i strid med retsforbeholdet.
Jeg har til fulde forståelse for de afvejninger, som Alex Ahrendtsen giver udtryk for. Jeg indrømmer
også gerne, at det i sagens natur er et svært forslag og en svær balance. Regeringen har nok også
gjort op med sig selv, hvilket beskyttelseshensyn der er, og i øvrigt også, at vi ser et generelt behov
for på en række områder at regulere udbydere til at tage ansvar for, hvad der sker på de platforme.
Rigtig meget kommunikation foregår der nu til dags, og der er derved også rigtig mange mulighe-
der for kriminalitet. I dette tilfælde deling af børneporno og grooming.
Kim Valentin:
Jeg har altid lidt svært ved at forholde mig til noget, der bliver læst op, når jeg ikke
har set det på skrift eller hørt det før. Det er bedst, når kompliceret stof ses på skrift, og man kan nå
at kapere det. Det er første gang, jeg hører om det, så forhandlingsoplægget skal selvfølgelig
bundfælde sig, og derfor tog jeg først ordet til sidst. Jeg vil selvfølgelig ikke modsætte mig Sociali-
stisk Folkepartis forslag, som jeg synes skulle have stået i forhandlingsoplægget fra starten. Jeg
synes, at det er en rigtig god idé, at ministeren imødekom det.
Det spanske forslag er sminke på et ringe forslag, men jeg kan godt se problemet. Det er et ærbart
formål, og vi skal gøre alt i verden for at komme børneporno til livs, men det må ikke gå ud over de
grundlæggende rettigheder.
Der er nogle problemer i selve argumentationen. Jeg synes ikke, at vi løser det ved at sige, at det
ikke er noget problem, at udbyderne kigger efter andre ting, fordi de allerede i dag kigger ned i det,
vi skriver. For det er et problem, at de kigger ned i det i dag, og det er i virkeligheden mere det, vi
skulle løse.
Side 1190
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Hvis en dansk myndighed modtager et påbud fra en ungarsk myndighed, som jo har nogle helt an-
dre standarder og værdier end os, kan den danske myndighed så sige nej til at udstede det på-
bud? Hvilken slags administration og myndighedsbehandling planlægger vi?
Der mangler et svar på det, som IT-Politisk Forening har spurgt om med bagdøre og spyware, som
Liberal Alliance spurgte til. Er det en reel trussel?
Christian Friis Bach:
Jeg er langt hen ad vejen enig med nogle af Søren Søndergaards kommen-
tarer.
Vi er glade for ministerens imødekommenhed. Kunne man skrive det lidt mere eksplicit? Vi er me-
get imod procesrisiko, og som Søren Søndergaard fint beskriver det, løber man her en procesrisiko
ved at indføre en forordning, der måske er i strid med klare anbefalinger fra Rådets Juridiske Tje-
neste. Den vil alt andet lige give meget stærke argumenter i en efterfølgende retssag ved EU-
Domstolen. Derfor kunne man skrive, at man lægger afgørende vægt på de grundlæggende ret-
tigheder, og at forslaget dermed bringes i overensstemmelse med kritikken fra Rådets Juridiske
Tjeneste.
Alexander Ryle:
Ministeren vil lægge afgørende vægt på, at forordningen overholder Charteret om
grundlæggende rettigheder. Kan det forstås på den måde, at regeringen vil lægge afgørende vægt
på, at ordningen for opsporingspåbud målrettes på en sådan måde, at den finder anvendelse på
personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de på en eller anden måde er involveret i,
begår eller har begået en lovovertrædelse i form af seksuelt misbrug af børn eller har forbindelse til
overtrædelser i form af seksuelt misbrug?
Justitsministeren:
Til Kim Valentin: Hovedpointen med tjenesterne er jo, at de gerne må kigge
med. Det skriver man under på, når man tilmelder sig som bruger af f.eks. Facebook, Messenger
eller Snapchat. Det er en del af deres forretningsmodel, og det er den måde, de tjener penge på.
De rettigheder har vi derfor fraskrevet os, fra det tidspunkt vi opretter en profil på tjenesten. Det er i
hvert fald efter min bedste overbevisning sådan, det fungerer.
Så spørger Kim Valentin derudover til grundlovsforbuddet og et muligt påbud fra Ungarn. Undtagel-
sen indebærer, at Danmark for så vidt angår tjenesteudbydere etableret her i landet kan be-
stemme, at grænseoverskridende påbud skal sendes til den koordinerende myndighed i Danmark.
Den koordinerende myndighed vil herefter skulle videresende påbuddet til udbyder, medmindre
myndigheden vurderer, at påbuddet alvorligt eller grundlæggende strider mod forordningen eller de
fundamentale rettigheder garanteret i Charteret om grundlæggende rettigheder. Påbuddet får først
bindende virkning, når den koordinerende myndighed videresender påbuddet til udbyderen.
Det korte svar på Alexander Ryles spørgsmål er, at det eksplicit fremgår af forordningsteksten, at
de anvendte teknologier udelukkende må anvendes med det formål at efterkomme opsporingspå-
buddet.
Henrik Møller:
Socialdemokratiet bakker op om forhandlingsoplægget. Søren Søndergaard var
inde på, at man ikke åbnede breve i gamle dage. Men man kunne følge med i samtaler på telefon-
centralen. Verden har udviklet sig og ændret sig og informationsmængden og -omfanget er af eks-
treme dimensioner i forhold til den gamle brevveksling mellem mennesker. Jeg synes ikke, den
Side 1191
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
sammenligning holder nogen steder. Desuden er det ikke er et nationalt anliggende eller et natio-
nalt problem
det er jo i den grad grænseoverskridende. Derfor synes jeg, at det er rigtigt, at EU
prøver at forholde sig til det, bl.a. hvad angår udbyderne, hvor vi har lagt en stor del af vores sjæl i
forvejen. Jeg er med på de problemstillinger, som bliver beskrevet, men jeg synes, at ministeren
meget fint både har svaret på en del af tingene, men i og for sig også med den seneste formulering
har prøvet at tage hånd om de bekymringer, der kan være.
Søren Søndergaard:
Det er klart, at der er en stor diskussion om privatlivets fred, og der er nogle
grænser, der skrider. Men jeg kan bare konstatere, at nogle gør indsigelser mod f.eks. det eksem-
pel, ministeren nævnte, om at vi i forvejen bliver overvåget. Det norske datatilsyn har forbudt ad-
færdsbaseret annoncering, og kræfter i EU arbejder også for det. Der foregår en kamp mellem, om
man synes, at der bare skal gives los for overvågning, eller om man synes, der skal ske begræns-
ninger.
Ministeren svarede ikke på det spørgsmål, som jeg synes er ret centralt, nemlig om brugen af arti-
kel 114 betyder totalharmonisering. Det vil sige, at Danmark eller andre lande ikke kan vedtage
skrappere regler, hvis man finder noget, der kan bekæmpe børneporno bedre. Dermed kan det i
virkeligheden blive en begrænsning for kampen mod børneporno, for så skal man først vente, til
hele EU-systemet har vedtaget en ny lovgivning.
Enhedslisten ønsker, at børneporno skal bekæmpes inden for retssikkerhedens rammer, og vi sy-
nes, at Rådets Juridiske Tjeneste har givet et udmærket forslag til det. Derfor håber jeg, at regerin-
gen vil lytte til Rådets Juridiske Tjeneste, og hvis regeringen gør det, kan vi også støtte forhand-
lingsoplægget. Hvis ikke, kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.
Alex Ahrendtsen:
Der er leveret mange stærke taler i dag, og jeg synes også, at ministeren leve-
rede et stærkt svar bl.a. til mig, hvilket selvfølgelig gør det lettere at stå fast på, at man ikke kan
støtte forhandlingsoplægget. Der er mange gode argumenter. Ministeren har stadig ikke svaret på,
hvordan man på den ene side vil beskytte end-to-en-kryptering og samtidig vil sikre bagdøre, der
ophæver den kryptering.
Jeg har ikke været på sociale netværk bortset fra LinkedIn siden 2011, så jeg har spurgt, om det
virkelig er rigtigt, at tjenesterne stadig læser med. Jeg fik det svar, at det for så vidt er rigtigt, men at
man som bruger kan sige nej til, at de kan gøre det. Det er en vigtig præcisering, som jeg synes, at
ministeren går lidt let hen over. Forordningen siger så, at i nogle særlige tilfælde må tjenesterne
godt læse med, og så sikrer vi ikke en-to-end-kryptering.
På mange måder er jeg enig i, at det skal løses på EU-niveau. Men med den lovgivning, vi har i
Danmark, kan vi vel fortsat håndtere det, uden at vi skal sætte grundlæggende rettigheder på spil?
Jeg overvejer stadig, om Dansk Folkeparti skal stå fast på vores nej til forhandlingsoplægget. Det
afhænger af ministeren. Hvis ministeren leverer et endnu stærkere svar, kan det være, at jeg kan
blive overbevist.
Alexander Ryle:
Jeg synes ikke, at ministerens svar til mig var særlig klart. Jeg kunne godt tænke
mig, at ministeren siger lidt tydeligere, om det nye forhandlingsoplæg betyder, at regeringen vil
lægge afgørende vægt på, at opsporingspåbuddet begrænses til personer, hvor der er rimelig
Side 1192
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
grund til at antage, at de er involveret i seksuelt misbrug af børn? Jeg synes ikke, at det er klart på
nuværende tidspunkt, hvad det fornyede forhandlingsoplæg præcis betyder.
Jan E. Jørgensen:
Venstres folketingsgruppe har ikke haft lejlighed til at forholde sig til forhand-
lingsoplægget, fordi vi ikke har fået det præsenteret. Det er utilfredsstillende, og det er regeringen
simpelt hen nødt til at tage alvorligt. Det er især vigtigt, at folketingsgrupperne kan, om man så må
sige, kontrollere regeringen, når vi har en flertalsregering. Derfor tror jeg, at Kim Valentin og jeg er
nødt til at drøfte, hvordan vi forholder os til forhandlingsoplægget, fordi vi ikke har haft mulighed for
at drøfte det i gruppen, og så kan vi i sagens natur heller ikke forholde os til det. Det bedes ministe-
ren tage alvorligt og sørge for, at der fremover kommer andre procedurer. Flere har peget på
og
vel at mærke ikke bare en fantast med sølvpapirshat, men mennesker, vi normalt tager alvorligt og
lytter til
at vi er nødt til at have en grundlæggende drøftelse af spørgsmålet, når vi sidder med no-
get så væsentligt som dette forslag, et potentielt indgreb i grundlæggende menneskerettigheder.
Justitsministeren:
Til Jan E. Jørgensen: Det har været min opfattelse, at der har været dialog,
men den har tilsyneladende ikke været god nok. Det skal vi selvfølgelig nok følge op på. Det er et
internt regeringsanliggende, og det må vi vende efterfølgende.
Til Søren Søndergaard: Jeg tror, at vi ser det fra forskellige vinkler. Jeg er jeg enig med Kim Valen-
tin i, at der også er et behov for at regulere, hvilke krav vi stiller til udbydere af digitale platforme.
Min grundlæggende indgangsvinkel er, at jeg gerne vil regulere deres adfærd i bredeste forstand.
Jeg betragter forslaget som en regulering af deres adfærd, fordi man påbyder dem at følge med og
begrænse deling af f.eks. børneporno. Det er ikke i uoverensstemmelse med, at jeg også ønsker,
at man skal regulere, i hvilken udstrækning de i øvrigt følger med i, hvad man skriver og taler om,
så det kan bruges i et kommercielt formål, eller for den sags skyld i hvilken udstrækning man ud-
breder f.eks. racistiske budskaber. For mig at se handler det grundlæggende om at regulere nogle
efterhånden meget store virksomheder, der er meget dygtige til at finde på algoritmer, så vi både
bliver dybt afhængige af at benytte os af deres tjenester, og de på den anden side er gode til at
tjene penge.
Hvad angår det konkrete spørgsmål om 114 for så vidt angår de lande, tror jeg, at jeg efter rådfø-
ring vil sige ja, det vil i givet fald være totalharmonisering.
Til Alex Ahrendtsen: Først og fremmest tror jeg stadig væk, at der er en stor diskussion om, i hvil-
ken udstrækning de stadig følger med, selv om man kan slå det fra på nogle tjenester. Det er en
diskussion i sig selv.
Regeringen er fuldt ud bevidst om den væsentlige sikkerhedsforanstaltning, som bl.a. end-to-end-
kryptering udgør for at beskytte privat kommunikation og personoplysninger mod uautoriseret ad-
gang og misbrug. Vi anerkender også, at muligheden for at benytte sig af end-to-end-kryptering
ikke må svækkes. For at understrege vigtigheden af den teknologi har Danmark sammen med en
række andre medlemsstater arbejdet for, at det tydeligt fremgår, at intet i forordningen kan fortolkes
sådan, at forordningen forbyder, kræver deaktivering af eller umuliggør end-to-end-kryptering. Det
fremgår nu både af kompromistekstens præambelbetragtninger og af den dispositive tekst. Der-
Side 1193
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
med overlades det til den enkelte udbyder at vælge de teknologier, der skal anvendes for at efter-
komme opsporingspåbud effektivt, og det bør ikke forstås som et incitament til eller en hindring for
at bruge bestemte teknologier.
Til Alexander Ryle: Jeg kan ikke svare bekræftende på, at det udvidede forhandlingsoplæg vil be-
tyde, at man siger nej til et opsporingspåbud.
Helt grundlæggende handler det for regeringen om, at vi har stort fokus på at komme digitale kræn-
kelser til livs, ikke mindst når det handler om seksuelt misbrug af børn. Den teknologiske udvikling
betyder for mig at se bare, at seksuelle overgreb på børn og unge i stigende grad sker på nettet.
Organisationer som National Center for Missing & Exploited Children modtog i 2020 over en million
indberetninger
om seksuelt misbrug af børn på nettet i EU’s medlemsstater. Det understreger også
behovet for regulering på et fælles europæisk plan. Herhjemme kan vi bl.a. se, at antallet af regi-
strerede anmeldelser af digitale sekskrænkelser, grooming og sextortion er steget væsentligt fra
2018 til 2021. Derfor mener jeg, at der er god grund til at sætte alle kræfter ind på området
også
på EU-niveau
hvis vi skal komme de afkroge af internettet til livs.
Alex Ahrendtsen:
Jeg synes stadig ikke, at jeg har fået svar på, hvordan man på den ene side
kan sikre end-to-end-kryptering og samtidig give muligheder for bagdøre. Hvordan vil man hånd-
tere det? Det virker, som om man vil ride på to heste, der løber i hver sin retning. Vil ministeren for-
klare mig, hvordan man kan skræve over de to skrænter? Jeg forstår det simpelt hen ikke.
Jeg fik heller ikke svar på, hvorfor det nødvendigvis skal løses på EU-niveau. Hvorfor kan vi ikke
sørge for at komme krænkelse og udnyttelse af børn og misbrug af børn på nettet til livs med de
redskaber, vi i dag har på dansk grund? Jeg forstår det simpelt hen ikke.
NOT
Justitsministeren:
Jeg tror ikke, at jeg er i stand til teknisk at svare mere konkret på end-to-end-
kryptering end det svar, jeg gav lige før. Derfor vil jeg meget gerne forsøge at uddybe på skrift.
Der er flere grunde til, at man ikke bare kan ordne det med en ren dansk regulering. For det første
er det et grænseoverskridende problem. For det andet har en lang række udbydere hjemsted i an-
dre EU-lande, hvis de overhovedet har hjemsted i EU, men det er der efterhånden en hel del af
dem, der har. Det nødvendiggør også fælles regulering. For det tredje bliver det ofte udvekslet på
tværs af EU-lande.
Alexander Ryle:
Rådets Juridiske Tjeneste påpeger, at opsporingspåbuddet for at respektere
charteret bør begrænses til personer, hvor der er rimelig grund til at antage, at de er involveret i
seksuelt misbrug af børn. Det vil sige målrettet overvågning i stedet for Kommissionens forslag om
generel overvågning af alle brugere af kommunikationstjenesten. Betyder regeringens udvidede
forhandlingsoplæg, at man vil lægge afgørende vægt på, at opsporingspåbuddet begrænses til
personer, hvor der er rimelig grund til at antage, at de er involveret i seksuelt misbrug af børn?
Altså at man laver målrettet overvågning i stedet for generel overvågning.
Justitsministeren:
Det korte svar er nej. Det skyldes, at der er mange, der deler børnepornografi-
ske billeder, som ikke nødvendigvis selv har taget billedet, men det er stadig væk en kriminel hand-
ling at dele det.
Side 1194
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Søren Søndergaard:
Brugen af artikel 114 og den fortolkning af 114 betyder, at der er tale om to-
talharmonisering. Det betyder, at selv store lande som Danmark, Frankrig og Tyskland ikke kan gå
videre, hvis vi finder effektive instrumenter til at gøre kampen mod børneporno bedre, indtil man i
EU eventuelt tager en ny beslutning, og det er jo en relativt omstændelig proces. Jeg synes bare,
at det er ærgerligt, for det er det, der er det vigtigste.
Jeg er enig i Alexander Ryles forslag. Ministeren sagde nej, men hvis ministeren vil overveje det,
kan Enhedslisten godt være med. Ellers kan vi ikke være med.
Ministeren siger, at udbyderne læser med. Men er idéen i end-to-end-kryptering ikke lige præcis, at
man ikke kan læse med? Så det er vel ikke helt rigtigt, hvad ministeren siger.
Christian Friis Bach:
Jeg fik heller ikke helt præcist svar på mit ene spørgsmål. Jeg er jo ikke ju-
rist, så jeg ved ikke, om den formulering, ministeren læste op med at lægge afgørende vægt på
Charteret om grundlæggende rettigheder, til fulde vil imødekomme kritikken fra Rådets Juridiske
Tjeneste. Hvis ikke det er tilfældet, vil jeg gerne have tilføjet til forhandlingsoplægget, at man læg-
ger afgørende vægt på, at man både overholder Charteret om grundlæggende rettigheder og imø-
dekommer kritikken fra Rådets Juridiske Tjeneste.
Justitsministeren:
Til Christian Friis Bach: Der har været forskellige vurderinger, og Kommissio-
nens juridiske tjeneste ser jo anderledes på det, som det også har været fremme i debatten. Vores
vurdering er, at afgørende vægt på, at Charteret om grundlæggende rettigheder skal overholdes, i
meget vidt omfang vil imødekomme Rådets Juridiske Tjenestes væsentligste kritik. Jeg vil være
stærkt skeptisk over for at udvide den sætning med, at det også til fulde skal imødekomme alt,
hvad Rådets Juridiske Tjeneste i øvrigt måtte have af bemærkninger. Jeg tror ikke umiddelbart, at
vi synes, at det er en god idé.
Til Søren Søndergaard: Regeringen er ikke imod at skærpe kampen mod børneporno på alle mu-
lige andre måder. Denne forordning handler udelukkende om at stille krav til udbyderne. Men hvis
jeg også må tillade mig at skubbe lidt tilbage til Søren Søndergaard, som er skeptisk over for at
stille den type af krav til udbyderne, som stilles med forordningsforslaget. Jeg ved derfor ikke, hvor-
dan Søren Søndergaard i en ren national dansk kontekst ville kunne stille skrappere krav til udby-
derne, end hvad der er lagt op til med forordningen, som han i forvejen er skeptisk over for.
Vi synes egentlig, at forslaget grundlæggende
hvis det klart og entydigt lever op til de ting, vi læg-
ger vægt på og lægger afgørende vægt på i mandatet
er et vigtigt redskab. Men det kommer ikke
i øvrigt til at bremse vores kreativitet eller vores syn på at udvikle flere værktøjer til at kunne bremse
spredning af børneporno, efterforske spredning af børneporno og retsforfølge spredning af børne-
porno.
Kim Valentin:
Jeg vil ikke modsætte mig, hvis ministeren synes, at Christian Friis Bachs forslag
kan indgå i mandatet.
Justitsministeren:
Vi vil stadig være af den opfattelse, at vi ikke kan binde hele forhandlingsop-
lægget op på, at vi skal efterleve alle de kritikpunkter, som Rådets Juridiske Tjeneste måtte have,
når Kommissionens juridiske tjeneste har andre synspunkter. Der skal findes et kompromis, og jeg
synes, at det væsentligste i kritikken fra Rådets Juridiske Tjeneste er bekymringen om, hvorvidt det
lever op til Charteret om grundlæggende rettigheder. Derfor tilføjes det til mandatet, at man fra
Side 1195
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
2765320_0041.png
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
dansk side lægger afgørende vægt på, at forslaget lever op til Charteret om grundlæggende ret-
tigheder, efter et i øvrigt godt forslag fra flere af udvalgets medlemmer.
Forhandlingsoplægget lyder herefter, at man fra dansk side
lægger afgørende vægt på, at forslaget lever op til Charteret om grundlæggende rettighe-
der.
lægger afgørende vægt på forslagets forenelighed med grundloven, herunder det
uskrevne grundlovsforbud.
støtter, at der sikres et teknologineutralt regelsæt, og at end-to-end-kryptering ikke udeluk-
kes fra forordningens anvendelsesområde.
arbejder for, at der opnås en fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv forebyggelse
og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og muligheden for, at borgerne
kan udøve deres grundlæggende rettigheder på den anden side.
arbejder for, at eksisterende ordninger, hvor nationale myndigheder kan anmode udbydere
om frivilligt og af egen drift at spærre adgangen til eller fjerne materiale, der viser seksuelt
misbrug af børn online, kan bibeholdes efter forordningens ikrafttrædelse.
arbejder for, at arbejdsgangene for den koordinerende og de kompetente myndigheder i
forhold til meddelelse af påbud om fjernelse og spærring, hvor skadevirkningen er stor, og
tidsaspektet er afgørende, bliver så smidige som muligt og med mindst mulige administra-
tive byrder.
Kim Valentin:
Det er altid godt at høre det anden gang, og med den præcisering kan Venstre
støtte mandatet.
Christian Friis Bach:
Jeg prøver lige en sidste gang. Kunne man blot lægge vægt på at imøde-
komme anbefalingerne fra Rådets Juridiske Tjeneste uden at lægge afgørende vægt på det?
Justitsministeren:
Forhandlingsoplægget, jeg lige har læst op, er det, jeg beder om mandat til.
Marianne Bigum:
Vi foreslog selv, at der skulle lægges afgørende vægt på, at forslaget lever op til
Charteret om grundlæggende rettigheder, men vi synes faktisk også, at der skal lægges vægt på,
at Rådets jurister imødekommes. Socialistisk Folkeparti kan derfor umiddelbart ikke støtte forhand-
lingsoplægget, sådan som ministeren har læst det op.
Jens Henrik Thulesen Dahl:
Det er et ganske interessant valg. Det illustrerer dilemmaet i, at vi
ikke får forhandlingsoplæg på forhånd og kan drøfte dem i grupperne, så vi reelt kan forholde os til
det og få svar. Det er rart, at ministeren dog tager noget ind, men jeg synes godt, at man kunne
tage den formulering, som Alexander Ryle foreslog, og som er en del af det, Rådets Juridiske Tje-
neste anbefaler. Der, hvor vi står nu, kan Danmarksdemokraterne ikke bakke op om forhandlings-
oplægget.
Henrik Møller:
Jeg har selvfølgelig ikke ændret min stilling, og folk må gøre, hvad de vil. Jeg synes
bare, at jeg hørte, at hvis den formulering kom med, var man klar til at støtte forhandlingsoplægget.
Side 1196
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Nu har man fået det med, men man vil have lidt mere, og så vil man alligevel ikke være med. Det
må man selv ligge og slås med.
Alexander Ryle:
Liberal Alliance kan stadig ikke bakke op om forhandlingsoplægget. Det skyldes,
at regeringen med det udvidede forhandlingsoplæg ikke vil begrænse overvågningen til personer,
hvor der er rimelig grund til at antage, at de er involveret i seksuelt misbrug af børn, men at man
modsat vil have generel overvågning.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten kan desværre ikke bakke op om forhandlingsoplægget.
Formanden:
Dansk Folkeparti afventer et skriftligt svar, så hvis ikke Dansk Folkeparti er klar til at
svare, må vi udsætte processen.
Alex Ahrendtsen:
Det er måske også at trække den lidt
det vil jeg ikke have på mine skuldre.
Uanset at ministeren har leveret stærke og gode svar, udestår der stadig nogle ting, som Dansk
Folkeparti ikke synes, at vi har fået tilstrækkeligt svar på. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke bakke
op om forhandlingsoplægget
desværre.
Christian Friis Bach:
Henrik Møller kommenterede på, at jeg sagde, at vi lagde afgørende vægt
på de grundlæggende rettigheder, og så spurgte jeg meget nøje ind til, om man ville følge anbefa-
lingerne fra Rådets Juridiske Tjeneste. Det har vi ikke fået et entydigt svar på. Jeg kunne leve med
den formulering, Alexander Ryle har fremført. Jeg kunne leve med en formulering om, at man ville
lægge vægt på, at man fulgte anbefalingerne fra Rådets Juridiske Tjeneste. Det ønsker regeringen
ikke, og derfor kan Radikale Venstre ikke bakke op om forhandlingsoplægget
desværre.
Formanden:
Jeg kan hermed konkludere, at der ikke er et flertal imod regeringens forhandlingsop-
læg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har ytret sig imod.
Justitsministeren:
Tak for en god og saglig debat. Det er altid velgørende. Nu kigger vi på det i
ministeriet, for jeg kan høre af debatten, at udvalget ønsker, at forhandlingsoplægget står på for-
hånd i det skriftlige materiale. Det er ikke altid muligt at overholde fristerne for udsendelse af det
skriftlige materiale på grund af f.eks. forhandlingernes fremskredenhed, men så må vi finde en mo-
del for det. Som forhenværende meget aktivt medlem af Europaudvalget forstår jeg frustrationen,
og vi vil i hvert fald for Justitsministeriets vedkommende evaluere, om vi kan gøre det både bedre
og anderledes i fremtidige procedurer for forhandlingsoplæg.
Formanden:
Det ligger også i den procedureberetning, vi er i gang med i øjeblikket.
Side 1197
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Punkt 5. Siden sidst:
a) Tidlig orientering om Kommissionens forslag til forordning om en platform for
strategiske teknologier i Europa
KOM (2023) 0335
Erhvervsministeren:
STEP-forslaget blev præsenteret den 20. juni 2023 og er en del af Kommis-
sionens pakke om midtvejsevalueringen
af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Formålet med
forslaget er at danne en ramme for investeringer i innovation og produktion af strategiske, digitale,
grønne teknologier samt bioteknologier via EU’s budget. Med forslaget lægges der op til at skabe
incitamenter til at målrette midler fra en række eksisterende fonde mod innovation og produktion af
strategiske teknologier. Forslaget lægger også op til ny finansiering på 10 mia. euro, som fordeles i
eksisterende programmer.
Jeg vender tilbage til udvalget snarest.
Kim Valentin:
Jeg tillader mig at stille et spørgsmål, der måske befinder sig i randen af emnet. Jeg
har haft fornøjelsen af at besøge Det Danske Stålvalseværk i Frederikshavn. Her bruger de ikke ny
teknologi. Værket er heller ikke særlig grønt eller digitalt, som vi ellers gerne vil have, men vi har
brug for det, for ellers skal vi købe stål i Kina, Rusland eller andre steder. Strategiske teknologier
kan dermed have et andet sigte. På stålvalseværket er de indstillet på at gøre sig så grønne som
muligt, men det er selvsagt svært for en virksomhed, der bruger 50 mio. m
3
gas om året. Hvad er
ministerens tilgang til den problemstilling, og hvor hører Danmark hjemme i det?
Christian Friis Bach:
Vil ministeren i forhandlingerne understrege, at det hele selvfølgelig skal fo-
regå i overensstemmelse med de multilaterale handelssamarbejder, herunder TRIPS?
Erhvervsministeren:
Da jeg var i Europaudvalget, lagde vi meget vægt på, at ministeren oriente-
rer om et forslag, inden man forelægger forhandlingsoplæg om det. Det er det, jeg gør i dag. Jeg
kommer tilbage med forslaget på et senere tidspunkt.
Jeg kan berolige Christian Friis Bach med, at det hele gerne skulle være i vinkel hvad angår over-
ensstemmelse med multilaterale handelssamarbejder.
Stålvalseværket har ofte været genstand for diskussioner. Jeg vil foreslå Kim Valentin at stille et
skriftligt spørgsmål, som jeg kan besvare ved næste forelæggelse.
Side 1198
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023
EUU alm. del (20222)
Bilag 727 (kommenteret dagsorden)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Alle punkter forelægges til orientering. Punkt 6 om
jordovervågning forelægger jeg på vegne af miljøministeren.
1. Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mellem
kyststater om fiskerimuligheder for 2024
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3968
Bilag 1 (samlenotat 2)
EUU alm. del (20222)
Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 244 FO,
forhandlingsoplæg vedr. kvoter for 2023 forelagt 9/12-22)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Det er meget vigtigt, at forhandlingerne afsluttes,
så kvoterne er på plads inden årsskiftet, og fiskeriet i norsk farvand kan starte fra nytår. Vi skal
undgå den situation, som vi har oplevet i år, hvor der først blev adgang til norsk farvand i marts.
Men forhandlingsklimaet med Norge er udfordret.
I de trilaterale forhandlinger forventes torsk og sild at blive svære punkter. Det er samtidig vigtigt, at
kvoten for kuller hæves, så den afspejler forholdene bedre. I øjeblikket er kvoten meget lav i forhold
til rådgivningen. Jeg vil arbejde for, at vi allerede i indeværende år får en forhøjelse af kvoten. Men
det kan kun ske efter aftale mellem EU, UK og Norge.
Kyststatsforhandlinger bør også afsluttes i 2023 for så vidt angår fastsættelse af fiskerimuligheder.
Den største udfordring er stadig fordelingen af kvoterne. Men det kan desværre fortsat trække ud.
Christian Friis Bach:
Det er med fiskeriforhandlinger som med poker: Nogle gange har man bare
for få kort på hånden til, at man virkelig kan komme igennem. Dansk Fiskeriforening anfører, at der
skal flere elementer ind i forhandlingerne. Kunne man få andre handelsmæssige aspekter ind for at
finde en løsning? Det har stået på i al for lang tid, og vi finder ikke en tilfredsstillende løsning i no-
gen af aftalerne.
Er det at beskytte fælles havområder mod bom-, bund- og andre former for trawl et led i disse for-
handlinger?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Man kunne godt ønske sig flere kort på hånden
eller flere jetoner eller måske flere fisk. Der er forskellige elementer i forhandlingerne, og det var
noget, vi argumenterede for tidligere. Nordmændene har f.eks. glæde af handelsadgangen til det
indre marked. Elementer skal kunne stå mål med hinanden, før der kan landes en aftale. Ikke
mindst dansk fiskeri har en kæmpe interesse i vide, hvilke rammer de arbejder inden for. Regerin-
gen arbejder på at finde en aftale med nordmændene om adgang til og fiskerimuligheder i Skager-
rak og Nordsøen inden årsskiftet. Det bliver ikke nemt, men vi gør, hvad vi kan.
Fælles beskyttelse af havområder er ikke direkte del af forhandlingerne, men alligevel en smule.
Det skaber udfordringer, at UK er i gang med potentielle lukninger af dele af deres farvand. Her
Side 1199
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
skal vi holde dem oppe på fiskeriaftalen i forbindelse med brexit. Det kan man ikke bare begynde at
lave om på nu.
2. Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2024
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3968
Bilag 1 (samlenotat side 7)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Det er vigtigt, at forhandlingerne afsluttes, så der
er klarhed om kvoterne fra årsskiftet.
Vi vil lægge vægt på, at aftalen understøtter den fulde adgang til fiskeri i britiske farvande, som er
blevet fastlagt i brexitaftalen. Også her er vi meget udfordrede. UK har gennemført en høring om
lukning for alt tobisfiskeri i engelsk farvand, og Skotland gennemfører i øjeblikket en lignende hø-
ring for skotsk farvand. Så det kan også give udfordringer.
Se eventuelt debatten under punkt 1.
Side 1200
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
3. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3968
Bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (20222)
Bilag 676 (udvalgsmødereferat side 1114, senest
behandlet i EUU 23/6-23)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
I juli trådte Rusland ud af Sortehavsaftalerne.
Rusland har siden bombet ukrainske havne og kornlagre. Derfor er det ikke længere muligt for
Ukraine at eksportere korn via Sortehavet.
På trods af et fortsat internationalt pres er Rusland stadig ikke gået med til at genoptage aftalen.
Derfor er de alternative fragtruter gennem EU blevet endnu vigtigere end tidligere. Danmark støtter
op om en udvidelse af kapaciteten i de alternative fragtruter. I EU bør vi gøre, hvad vi kan for, at
Ukraine kan eksportere sine landbrugsvarer. Både for Ukraines økonomi og af hensyn til de lande i
særligt Nordafrika og Mellemøsten, som er afhængige af ukrainsk korn.
Alexander Ryle:
Polen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn har alle indgået midlertidigt importforbud
mod korn fra Ukraine. Dette med henvisning til en negativ påvirkning af deres egne landbrugspro-
dukter. De vil falde i pris, og det vil få økonomiske konsekvenser for deres egen landbrugssektor.
Hvad er regeringens holdning til, at disse lande indfører protektionistiske tiltag og begrænser hand-
len med Ukraine?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Da kornet ikke kan eksporteres via Sortehavet,
har nabolandene en udfordring med, at det skal fragtes via alternative ruter, f.eks. gennem Polen.
Her lander det så på de lokale markeder, og det presser priserne. Det er en reel problemstilling,
men det har været og er fortsat vores position, at vi især i en svær situation skal beskytte princip-
perne for det indre marked. Vi skal stå fast på princippet om varernes fri bevægelighed og ikke ind-
føre importrestriktioner. Man har ad flere omgange iværksat forskellige kompensationspakker, som
Kommissionen har adresseret, og som vi fra dansk side har støttet, men hele tiden tilføjet, at prin-
cipperne for det indre marked bliver holdt i hævd. Der er hele tiden særlige situationer for forskel-
lige parter, og der kan ske et skred, hvis man ikke gør det.
Christian Friis Bach:
Jeg deler frustrationen over importrestriktionerne og håber, at Danmark vil
være en vedholdende og stærk stemme imod dem og for at få fuld og uhindret adgang for ukrain-
ske landbrugsprodukter til EU i denne tid. Jeg ved godt, det er svært for nogle landmænd at hånd-
tere, men jeg mener, det er et signal, vi skal sende.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Jeg er helt enig. Det er vigtigt for Danmark og for
den danske regering, at vi fastholder den åbne markedsadgang. Vi skal ikke begynde at indføre
importrestriktioner. Selv ikke i en situation, hvor det er vanskeligt, hvilket vi anerkender, at det er for
nabolandene. Men vi må finde andre løsninger på det.
Marianne Bigum:
Dyrenes Beskyttelse har i deres høringssvar opfordret til, at man i disse aftaler
indtænker, at import og eksport af dyr og deraf følgende transport af levende dyr i videst muligt om-
fang erstattes af handel med og transport af slagtede dyr og forarbejdede animalske produkter. På
den måde får vi mindsket dyrenes lidelser over lange transporter. Hvad tænker ministeren om det?
Side 1201
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Danmark er en del af Vughtlandene, som er lige-
sindede på dette område. Positionspapiret blev udarbejdet, før jeg blev minister for fødevarer, land-
brug og fiskeri, men vi fastholder det på dyrevelfærdsområdet. For nylig har der være snak om, at
Kommissionen ikke kommer med det udspil, som man havde forventet. Her har vi peget på, at vi
synes, de skal arbejde videre med det, og det gælder også transport af dyr i al almindeligheden.
Det skal være en del af den samlede dyrevelfærdstilgang.
4.
En langsigtet vision for EU’s landdistrikter med fokus på udformning af fremtidens
landdistrikter i EU
Præsentation fra formandskabet og udveksling af synspunkter
KOM (2021) 0345
Rådsmøde 3968
Bilag 1 (samlenotat side 17)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Det spanske formandskab har taget initiativ til
drøftelsen, som skal føde ind i rådskonklusioner senere på året.
Christian Friis Bach:
Vi bakker op om det. Vi skal lægge vægten på bæredygtig vækst og udvik-
ling og så på at mindske de administrative byrder. Det kan være nogle bøvlede ordninger, der kom-
mer ud af dette.
Marianne Bigum:
Vil man bruge anledningen til at drøfte et mere grønt landbrug og mindskning af
den animalske produktion til fordel for en øgning af den vegetabilske?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Det kan sagtens være. Fra dansk side vil vi lægge
vægt på mulighederne for at bruge landdistriktsmidler på at udvikle landbrug og fødevarer i al al-
mindelighed i en mere grøn retning. Det har vi jo erfaringer med i Danmark, og det skal vi arbejde
videre med i EU såvel som i Danmark. Man kunne også arbejde for unge landmænds muligheder
for at komme ind på markedet eller at skabe jobs i al almindelighed.
Vi har ikke nogen holdning til, at der skal være mindre animalsk produktion og mere vegeta-
bilsk. Det er et markedsdrevet spørgsmål, men incitamenterne til omstillingen kan jo gives igennem
de rammer, vi sætter op, og de tiltag, vi understøtter, såsom f.eks. bioordninger. Den omstilling
som dansk og europæisk skal foretage i de kommende år.
Side 1202
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Rådets direktiv 2001/110/EF om honning, 2001/112/EF om frugtsaft og visse lignende
produkter bestemt til konsum, 2001/113/EF om marmelade og frugtgelé samt
kastanjecreme bestemt til konsum og 2001/114/EF om visse former for konserveret
helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum
Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september
2023, men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde
KOM (2023) 0201
Rådsmøde 3968
Bilag 1 (samlenotat side 20)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Forslaget om revision af de såkaldte morgen-
madsdirektiver forelægges til orientering nu, da forslaget forventes vedtaget på et kommende råds-
møde.
Med forslaget indføres der bl.a. krav om øget oprindelsesmærkning af honningblandinger og om
højere indhold af frugt i marmelade.
Regeringen kan støtte revisionen af morgenmadsdirektiverne. Vi arbejder samtidig for, at reglerne
skal være enkle at administrere.
Alexander Ryle:
Det nævnes i forslaget, at man vil foretage en generel forhøjelse af minimumsind-
holdet af frugt i marmelade. Vil det få en konsekvens for, om produkter med mindre indhold af frugt
vil kunne være på markedet, eller vil de måske skulle være på markedet under et andet navn?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Kommissionen foreslår, at man øger minimums-
indholdet af frugt for at fremme sundere produkter, uden at det påvirker holdbarheden. Størstede-
len af medlemslandene er enige i at øge minimumsindholdet af frugt. Danmark støtter desuden et
lavere sukkerindhold i marmelade, men arbejder samtidig for, at det sker ved at sænke grænsen
for sukkerindholdet i marmeladen frem for at hæve mindstekravet af frugtindholdet.
Christian Friis Bach:
Her er der tale om noget, der er borgernært
at man kan se frem til at finde
mere end ét jordbær i sin jordbærmarmelade. Det er virkelig noget, man kan forstå. At EU tager fat
på at skulle have lidt mindre sukker i marmeladen er bare glædeligt og positivt.
Alexander Ryle:
Vil produkter, som ikke har et minimumsindhold af frugt svarende til 450 g ud af
1.000 g, stadig kunne være på markedet, eventuelt under et andet navn, eller betyder det, at man
ikke vil kunne sælge marmelade med lavt frugtindhold, efter dette bliver indført?
NOT
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Jeg må vende tilbage med et skriftligt svar.
Side 1203
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om
jordmonitorering og resiliens
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2023) 0416
Rådsmøde 3968
Bilag 2 (samlenotat)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Forslaget hører under miljøministeren. Med forsla-
get lægges der op til, at alle jorde i EU skal være i sund tilstand i 2050. Men der sættes ikke bin-
dende delmål eller krav om genoprettelse.
Forslaget forpligter bl.a. medlemslandene til at monitere jordbundens tilstand og melde status ind til
Kommissionen efter 5 år. Efter 6 år skal direktivet evalueres for at se på opfyldelse af dets mål og
behovet for at indføre mere specifikke krav til at sikre genopretning af jordsundheden og opnåelse
af 2050-målet.
Regeringen hilser forslaget velkommen og støtter overordnet målsætningen om at styrke jordbun-
dens sundhedstilstand i EU. Regeringen vil dog tage nærmere stilling til de forskellige elementer,
når der er lavet en analyse af forslagets indhold og konsekvenser.
Karin Liltorp:
Alle ønsker sunde jordbunde. Er der med overvågningen en risiko for at pålægge
landmænd store byrder med at foretage analyser af jorden? Er der mulighed for at tage nye tekno-
logier i brug for at gøre det mere simpelt?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Jeg vil henvise til miljøministeren for svar på
spørgsmålet.
Christian Friis Bach:
Det er et afgørende forslag. Direktivet har ingen konkrete forpligtelser, og jeg
forstår, at regeringen vil arbejde for mere konkrete tiltag, også i evalueringsfasen.
I hvor høj grad kommer grundvandsbeskyttelse til at spille en rolle for udvidelse af principperne for
jordforvaltning, der specifikt er rettet mod vandressourcer? Hvornår regner regeringen med at
komme med en konsekvensanalyse?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Jeg bliver nok nødt til at henvise til miljøministeren
igen.
Marianne Bigum:
Socialistisk Folkeparti opfordrer regeringen til at stemme nej til en forlængelse af
brugen af glyfosat. Hvis det ikke kan opnås, bør man arbejde for en forlængelse på højst 3 år, og at
der i den periode ikke gives tilladelse til blandinger, der er kræftfremkaldende eller hormonforstyr-
rende, samt at der ikke gives tilladelse til anvendelser, der kan føre til, at kemikalier i glyfosatblan-
dinger eller deres nedbrydningsprodukter ender i grundvand eller overfladevand og påvirker biodi-
versiteten.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Jeg må henvise til miljøministeren for svar på
spørgsmålet.
Side 1204
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
7. Eventuelt
Regelforenkling og bedre regulering
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
På rådsmødet vil jeg rejse dette punkt, og det har
opbakning fra et stort antal medlemslande. Som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri har jeg
et stort fokus på at gøre det lettere at være landmand, fisker eller fødevarevirksomhed. Vores reg-
ler skal være til at forstå og efterleve, så man kan leve op til de politiske mål, vi sætter os for. Men
mange af vores regler herhjemme har ophæng i EU-lovgivning. Derfor giver det god mening at
rejse denne dagsorden i Bruxelles. Der er brug for mere fleksibilitet i den måde, vi indretter vores
regelsæt på i EU. Sådan får vi nemmere ved at håndtere de store udfordringer i forhold til f.eks.
klima og miljø. Derfor bør forenkling være i centrum for fremtidige lovforslag fra Kommissionen.
Karin Liltorp:
Det er smukt og ærværdigt. Det håber jeg, at vi alle sammen arbejder for.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Ud over at sætte det i system og kigge vores reg-
ler igennem, skal vi se på, hvordan vi implementerer EU-reglerne. Jeg har bedt om indspark fra er-
hverv, grønne organisationer og andre, der arbejder med dette, så vi får systematik i den danske
lovgivning, og at der også kommer et dansk aftryk i reglerne fra EU. 10-11 lande har som udgangs-
punkt givet udtryk for deres støtte, og flere vil sikkert støtte det mundtligt under fremlæggelsen. Det
er supervigtigt, at lovgivningen bliver udarbejdet på en måde, så de politiske mål
f.eks. på klima-,
miljø- eller dyrevelfærdsområdet
lettest muligt kan leveres inden for de gældende regler i Dan-
mark såvel som i EU.
Bomtrawl i dansk farvand
Alex Ahrendtsen:
Vil ministeren tage forslaget om forbuddet mod bomtrawl i dansk farvand op?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Bomtrawl er også et emne, der interesserer mig
en hel del. Det er EU-reguleret, og hvis nu f.eks. en hollandsk fisker skal have forbud mod at fiske
med bomtrawl, skal der være en faglig begrundelse for det. Det er vi i gang med at finde ud af. Pro-
jektet er ved at blive afsluttet, og derfor har vi snart et fagligt grundlag at gå til Kommissionen med,
hvilket jeg agter at gøre, hvis begrundelsen er tilstrækkelig stærk.
Side 1205
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23
32. europaudvalgsmøde 15/9 2023
8. Siden sidst
Forslag om fiskerimuligheder i Østersøen for 2024
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Kommissionen fremlagde forslaget i slutningen af
august. Der bliver snarest oversendt et grundnotat om forslaget. Jeg vil forelægge forhandlingsop-
læg i Europaudvalget forud for rådsmødet i oktober, hvor forslaget forventes at skulle vedtages.
Der er ingen tvivl om, at situationen i Østersøen fortsat er meget alvorlig. Kommissionens forslag
indeholder meget få konkrete tal for kvoteforslag. Kommissionen venter på supplerende informa-
tion fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om omfanget af bifangster af torsk og sild i
andre fiskerier.
Der lægges op til, at der for torsk i både den østlige og den vestlige Østersø, sild i den vestlige
Østersø og laks fortsat alene fastsættes bifangstkvoter i 2024. Kommissionens mener desuden, at
centralsild som noget nyt også alene bør være en bifangstkvote. Dertil kommer videreførelse af
lukkeperioder. For torsk foreslås en fuldstændig lukning af det rekreative fiskeri i 2024, mens de
nuværende restriktioner for laks foreslås videreført. Især rødspætte har det dog fortsat godt.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 12.06.
Side 1206