Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 448
Offentligt
2848512_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 734
Offentligt
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - Bilag 172
Offentligt
[Skriv her]
RIGSPOLITIET
Dansk politis situation i
forhold til Europol
Rapport 2024
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0002.png
Indhold
1. Indledning
2. Dansk politis samarbejde med Europol
2.1 Europols bestyrelse
2.2 Forbindelsesofficerer
2.3 European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats
2.4 High Value Targets og Operational Task Forces
2.5 OTF EMMA og OTF LIMIT
3. Databaser og applikationer
3.1 SIENA
3.2 Europol Information System
3.3 Europol Analysis System og Analysis Projects
3.4 NCMEC
3.5 On-the-spot support
3.6 Querying Europol System
3.7 PERCI
2
3
3
3
4
7
7
9
9
10
11
13
14
15
16
Side 1
4. Ændring af Europol-forordningen
17
4.1 Behandling af personoplysninger til støtte for en strafferetlig
efterforskning
17
4.2 Adgang til data i Europols analysedatabaser
18
5. Økonomiske konsekvenser
6. Afslutning
19
20
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0003.png
1. Indledning
Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde – Europol – hjælper
nationale retshåndhævende myndigheder med at bekæmpe terrorisme og international
kriminalitet. Formålet er således at støtte og styrke medlemslandenes samarbejde om
forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemslande,
terrorisme samt kriminalitet, der berører fælles interesser, som er omfattet af EU-
samarbejdet.
Danmark var tidligere fuldgyldigt medlem af Europol, men ved Europol-forordningens
ikrafttrædelse den 1. maj 2017 blev retsgrundlaget for Europol ændret, og som følge af det
danske retsforbehold måtte Danmark derfor udtræde som medlemsland af Europol.
Den daværende regering indgik den 29. april 2017 en aftale med Europol om operativt og
strategisk samarbejde (Europol-aftalen). Europol-aftalen er udmøntet i en administrativ
samarbejdsaftale, der fastsætter de nærmere tekniske og praktiske rammer for
samarbejdet mellem Europol og dansk politi.
Derved betragtes Danmark nu som såkaldt tredjeland i forhold til samarbejdet med
Europol. En række andre lande uden for EU har også samarbejdsaftaler med Europol.
Danmark er det eneste EU-medlemsland, som samarbejder med Europol på baggrund af
en samarbejdsaftale.
Europol-aftalen svarer ikke til et medlemskab af Europol, men Rigspolitiet vurderede i
forbindelse med Europol-aftalens indgåelse, at aftalen på en række væsentlige punkter er
operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at aftalen på kort sigt sikrer dansk politi en
tilfredsstillende adgang til Europols databaser. Det gælder bl.a. Europol Information
System (EIS), hvor Europol skal stille ansatte til rådighed på 24/7-basis med henblik på at
håndtere anmodninger fra Danmark. Derudover sikrer aftalen navnlig, at Danmark har et
nationalt kontaktpunkt til Europol, ligesom Danmark har et forbindelsesofficerskontor i
Europols hovedkvarter i Haag i Nederlandene.
Denne rapport giver et overblik over de centrale elementer, som det europæiske
politisamarbejde i regi af Europol består af, med et særligt fokus på Danmarks situation i
forhold til mulighederne for at deltage i samarbejdet.
Side 2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0004.png
2. Dansk politis samarbejde med Europol
2.1 Europols bestyrelse
Europols bestyrelse (Management Board) har det overordnede styringsansvar for
agenturet og vedtager Europols arbejdsprogrammer og budgetter samt følger
implementeringen af agenturets opgaver. Bestyrelsen består af repræsentanter for hvert
Europol-medlemsland samt en repræsentant for Kommissionen.
Dansk politi deltager i medfør af Europol-aftalen som observatør ved møderne. Der kan
dog være særlige dagsordenspunkter, som er forbeholdt medlemmer af Europol. De øvrige
tredjelande, der har operationelle samarbejdsaftaler med Europol, deltager ikke i
bestyrelsesmøderne eller møder i undergrupper til bestyrelsen, medmindre de er særligt
inviteret.
Rigspolitiet deltager som udgangspunkt i samtlige møder i Europols bestyrelse, møder i
undergrupper til bestyrelsen samt møder for lederne af de nationale Europol-enheder, de
såkaldte Heads of Europol National Units (HENU).
Det er Rigspolitiets erfaring, at Danmark i praksis har begrænset indflydelse på de
beslutninger, der træffes i Europol, hvilket bl.a. kan skyldes Danmarks observatørstatus i
Europols bestyrelse. Danmarks deltagelse i bestyrelsesmøderne og møder i undergrupper
hertil giver dog Danmark indsigt i relevante forhold og drøftelser i regi af Europol, ligesom
Danmark har mulighed for at fremføre synspunkter og stille spørgsmål på visse møder.
2.2 Forbindelsesofficerer
Alle medlemslande og tredjelande, der har
indgået en operationel aftale med Europol,
kan udstationere forbindelsesofficerer til
Europols hovedsæde i Haag. Dansk politi
har bemandet et forbindelsesofficerkontor
i hovedkvarteret
1
. Kontoret ligger ”dør om
dør” med andre landes tilsvarende
kontorer, hvilket blandt andet muliggør
hurtig og smidig bilateral kontakt.
Forbindelsesofficererne er således fysisk
placeret i Europols hovedkvarter, men er
ikke en del af organisationen Europol og
er derfor undergivet national ret.
Side 3
Hvordan kan forbindelsesofficererne
hjælpe dansk politi?
I en efterforskning af en sag om personfarlig
kriminalitet var der kommet oplysninger om,
at et køretøj, der havde tilhørt en nu tiltalt
dansk mand, var solgt og registreret til en
borger i Slovakiet. På den baggrund
anmodede dansk politi om en hastende
beslaglæggelse af køretøjet i Slovakiet,
hvilket var muligt via bilateral kontakt
mellem de danske og slovakiske
forbindelsesofficerer i Europol. Inden for få
timer var køretøjet lokaliseret og beslaglagt
i Slovakiet. Køretøjet er efterfølgende
overført til Danmark til brug for
straffesagen.
De danske forbindelsesofficerers daglige
samarbejde med Europol og de øvrige
landes forbindelsesofficerer er godt og
konstruktivt, og Europol-samarbejdet har i
denne sammenhæng stor operationel betydning for Danmark.
1
Forbindelsesofficerkontoret i Europols hovedkvarter omtales som den nationale desk.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0005.png
Side 4
Det følger af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed fra december 2021,
at der skal opbygges et aktivt cyberforsvar, der bl.a. skal sætte myndighederne i stand til
at forstyrre, vildlede eller standse en modstanders cyberoperationer mod Danmark, og at
dette bl.a. indebærer, at der udsendes en forbindelsesofficer til Europols Joint Cyber Action
Task Force (J-CAT).
Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har
siden den 1. september 2022 udstationeret en forbindelsesofficer til den danske desk med
den primære opgave at indgå i samarbejdet i J-CAT under Europols Cyber Crime Centre
(EC3). EC3 leverer operationel, strategisk og analytisk støtte til medlemslandenes
efterforskninger og er bl.a. vært og facilitator for indsatsen i J-CAT vedrørende
bekæmpelsen af cyberkriminalitet.
J-CAT udgør et stående operationelt team af cyber-forbindelsesofficerer fra medlemslande
og en række lande uden for EU med understøttelse af EC3-ansatte.
Forbindelsesofficererne er alle placeret i Europols hovedkvarter. Når en sag om
cyberkriminalitet, herunder online seksuelt misbrug af børn, viser sig at være aktuel i flere
lande, kan J-CAT understøtte opstarten af en fælles europæisk efterforskning for dermed
at bidrage til en hurtigere og mere effektiv efterforskning og opklaring. Det er Rigspolitiets
vurdering, at den viden og læring, der opnås ved at være medlem af dette samarbejde,
også gavner udviklingen af nationale koncepter og indsatser.
I medfør af Europol-aftalen benytter Danmark sig desuden af muligheden for at sekundere
nationale eksperter (SNE’er) til Europol. Disse eksperter arbejder for Europol, men bistår
samtidig Danmark med blandt andet søgninger og opdateringer i Europol Information
Systemet (EIS), idet Danmark ikke længere har direkte adgang til EIS. Aktuelt har Danmark
sekunderet tre SNE’er til Europol, hvoraf to er placeret i Europols hovedkvarter, og en er
placeret i Politiområdet i Rigspolitiet.
2.3 European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats
European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats (EMPACT) er et EU-
instrument til struktureret, tværfagligt samarbejde om bekæmpelse af organiseret og grov
international kriminalitet. Det drives af EU-medlemslandene og støttes af EU's institutioner,
organer og agenturer i overensstemmelse med deres respektive mandater.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0006.png
Side 5
EMPACT-prioriteter 2022+
Kriminelle højrisikonetværk
Cyberangreb
Menneskehandel
Seksuel udnyttelse af børn
Smugling af migranter
Narkotikahandel
Svig, økonomisk og finansiel kriminalitet
Organiseret formuekriminalitet
Miljøkriminalitet
Ulovlig handel med skydevåben
EMPACT-prioriteterne fastlægges
hvert
fjerde
år
via
en
rådskonklusion. De nuværende
prioriteter beror på rådskonklusion
af 26. maj 2021 og dækker
perioden 2022-2025. Samarbejdet
om
EMPACT-prioriteterne
udmøntes via en eller flere
operationelle handlingsplaner, der
udarbejdes inden for hver prioritet.
I den nuværende periode sker
udmøntningen via 15 operationelle
handlingsplaner, der indeholder
forskellige aktiviteter.
Ofte iværksættes såkaldte aktionsdage, hvor landene, herunder Danmark, kan gå sammen
om koordinerede aktiviteter som f.eks. målrettede fysiske kontroller. Det kan også være
analyse- eller uddannelsesaktiviteter, som skal højne deltagernes vidensniveau og styrke
samarbejdet inden for den givne kriminalitetstype. Herudover kan der også være fokus på
fælles forebyggelsesaktiviteter. Det kan f.eks. omfatte oplysningsaktiviteter i forhold til
offentligheden eller polititilstedeværelse på eksempelvis sociale medier med henblik på at
forhindre kriminalitet.
Den danske deltagelse i EMPACT er overordnet forankret i Rigspolitiet, som inddrager de
politikredse, herunder NSK, samt andre myndigheder mv., herunder eksempelvis
Toldstyrelsen, som måtte være relevante i forhold til de aktiviteter, der er indarbejdet i de
operationelle handlingsplaner.
Dansk politi og øvrige myndigheder, herunder blandt andet Fødevarestyrelsen og
Toldstyrelsen, har i 2023 samlet set deltaget i aktiviteter inden for alle 15 operationelle
handlingsplaner. Det gælder for eksempel deltagelse i aktionsdage, hvor de enkelte
deltagere foretager bilateral udveksling af oplysninger om specifikke grupperinger eller i
målrettede fysiske kontroller. Resultaterne af de gennemførte aktiviteter indberettes til det
medlemsland, der leder aktiviteten, samt Europol med henblik på et samlet europæisk
overblik over indsatser og resultater.
Fra 2024 vil de operationelle handlingsplaner dække en 2-årig periode, dvs. til og med
2025. På nuværende tidspunkt er danske myndigheder tilmeldt aktiviteter i samtlige
operationelle handlingsplaner for den kommende periode.
Det er medlemslandene, der driver dette samarbejde, mens Europol understøtter
samarbejdet via EMPACT Support Team, herunder med analysekapacitet, ligesom den
primære finansiering af aktiviteter under EMPACT sker via Europols budget. Herudover
kan Europol og andre agenturer – eksempelvis Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogning (Frontex) – deltage i udmøntningen af de operationelle handlingsplaner
under EMPACT-prioriteterne.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0007.png
Som følge af Danmarks status som tredjeland i Europol kan Danmark ikke selvstændigt
ansøge om finansiering fra de midler, der er afsat i Europols budget til operationelle
aktiviteter under EMPACT. Danmark kan imidlertid – i de tilfælde hvor dansk politi eller
andre danske myndigheder deltager i operationelle aktiviteter under EMPACT – modtage
finansiering via ansøgning fra et andet medlemsland med henblik på dækning af udgifter,
som danske myndigheder måtte afholde i forbindelse hermed. Sådanne udgifter vil f.eks.
kunne omfatte udgifter til operationelt udstyr, oversættelse af dokumenter, deltagelse i
møder mv. Danmark har i 2023 i et begrænset omfang fået tilsagn om dækning af udgifter
via disse midler.
Rigspolitiet vurderer, at deltagelse i operationelle aktiviteter under EMPACT bidrager
positivt til både de nationale og internationale indsatser inden for de relevante
kriminalitetsområder,
ligesom
aktiviteterne
navnlig
styrker
netværket
og
informationsudvekslingen mellem de deltagende myndigheder.
Udvalgte EMPACT-aktionsdage
Syd- og Sønderjyllands Politi deltog i maj 2023 i EMPACT aktionsdage under navnet
”Trident” i regi af EMPACT-prioriteten ”Organiseret berigelseskriminalitet” (OPC).
Aktionsdagene havde fokus på omrejsende kriminelle grupperinger og bilateral
real-
time
udveksling af oplysninger vedrørende disse grupperinger. Som følge af
informationsudvekslingen kunne Syd- og Sønderjyllands Politi foretage anholdelse af
tre litauiske statsborgere, der kunne sættes i forbindelse med et indbrud i Norge, hvor
der var stjålet 277 mountainbikes fra en importør, ligesom Syd- og Sønderjyllands
Politi foretog målrettet kontrol og beslaglæggelse af de stjålne mountainbikes. De
anholdte er efterfølgende udleveret til strafforfølgning i Norge. De anholdte var en del
af et organiseret litauisk netværk, der er aktive inden for berigelseskriminalitet,
herunder primært tyveri af og fra lastbiler og sættevogne. De anholdte havde falske
fragtpapirer svarende til lasten, der endnu ikke var efterlyst i Norge. Det var således
alene på baggrund af det tætte samarbejde mellem dansk og norsk politi via Trident,
at tyveriet blev opklaret. I løbet af aktionsdagene var dansk politi involveret i en række
forespørgsler på personer og køretøjer, der har eller formodes at have relation til
omrejsende kriminelle grupperinger. Disse data kan understøtte danske og
udenlandske myndigheders fremadrettede arbejde med indsatsen mod omrejsende
kriminelle grupperinger.
I maj 2023 deltog en række danske politikredse i aktionsdage under EMPACT-
prioriteten ”menneskehandel”. Denne aktion – under navnet ”Global Chain” – havde
fokus på bekæmpelse af menneskehandel til seksuel udnyttelse og tvungen
kriminalitet, og den blev koordineret i et samarbejde mellem de deltagende
medlemslande, Europol, Interpol og Frontex. Der blev gennemført målrettede
kontroller på udvalgte lokaliteter i de deltagende medlemslande. Syd- og
Sønderjyllands Politi forestod koordineringen af den danske deltagelse, der omfattede
kontroller af blandt andet en række massageklinikker og byggepladser i ti politikredse.
Ud over politiet deltog Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og Center Mod
Menneskehandel i aktionen. I Danmark ledte aktionen ikke til straffesager, men på
tværs af Europa ledte den bl.a. til anholdelse af 212 mistænkte, identifikation af 1.426
potentielle ofre for forskellige former for udnyttelse og iværksættelse af adskillige nye
efterforskninger.
Side 6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0008.png
Side 7
2.4 High Value Targets og Operational Task Forces
I sommeren 2017 lancerede Europol et nyt koncept til måludpegning og bekæmpelse af
såkaldte High Value Targets (HVT).
Konceptet indebærer, at medlemslandene kan
fremsætte forslag til HVT
2
, som Europol herefter
understøtter udvælgelsen af på baggrund af
forskellige kriterier, der fremgår af en fastlagt
procedure. Eksempler på kriterier kan f.eks. være
evnen og viljen til at beskadige private eller
offentlige interesser, adgang til ekspertise, adgang
til økonomiske ressourcer samt evnen og viljen til
at bruge vold eller korruption.
Hvad er High Value Targets?
HVT er organiserede kriminelle
personer, der udgør en stor
kriminalitetstrussel for to eller
flere EU-medlemslande, og som
begår kriminalitet, der er
omfattet af Europols mandat
Når medlemslandene sammen med Europol har
udpeget personer som HVT, bliver
3
disse genstand for en såkaldt Operational Task Force
(OTF). Formålet med en OTF er at gennemføre målrettede efterretnings- og
efterforskningsaktiviteter mod den/de udvalgte HVT. De deltagende medlemslande samt
Europol allokerer hver især personale til en OTF. Enhver information, der behandles med
henblik på at understøtte en OTF, skal finde sted inden for et eksisterende analyseprojekt.
For en beskrivelse af Europols analyseprojekter henvises til afsnit 3.
Danmark kan – på lige fod med Europols medlemslande – deltage i processen vedrørende
udpegning af HVT og etablering af en OTF. Dansk politi kan sende personale til støtte for
efterforskningsaktiviteterne. Danmark kan dog ikke selvstændigt ansøge om finansiering
af udgifter, der er forbundet med dansk deltagelse i forbindelse med en OTF, men vil kunne
koble sig på en ansøgning, der er indgivet af et Europol-medlemsland
4
.
2.5 OTF EMMA og OTF LIMIT
Dansk politi har gennem længere tid deltaget i blandt andet de operationelle task forces
vedrørende nedtagning af krypterede netværk, som primært har været benyttet af
medlemmer af kriminelle organiserede netværk (OTF EMMA og OTF LIMIT).
For så vidt angår OTF EMMA har dansk politi ved sin deltagelse fået adgang til store
mængder data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform Encrochat. På samme
vis har Danmarks deltagelse i OTF LIMIT betydet, at dansk politi også her har fået adgang
til store mængder data – denne gang fra den krypterede kommunikationsplatform SKY
ECC, der ligesom Encrochat primært blev benyttet af organiserede kriminelle.
Dansk politis deltagelse i OTF EMMA og OTF LIMIT har medført, at materiale fra de
krypterede platforme indgår i en række afsluttede og verserende efterforskninger i
Rigspolitiet har tidligere i redegørelser om dansk politis situation i forhold til Europol til Folketinget gengivet
definitionen, således at HVT skal udgøre en stor kriminalitetstrussel for to eller flere
Europol-medlemslande.
Der
stilles rettelig krav om, at HVT skal udgøre en stor kriminalitetstrussel for to eller flere
EU-medlemslande.
3
Der har i tidligere redegørelser stået, at HVT ”kan blive” genstand for en OTF.
4
I tidligere redegørelser har det været oplyst, at Danmark alene kan deltage som observatør i forbindelse med
beslutning om udvælgelse af HVT samt etablering af en OTF. Det har ligeledes været oplyst, at Danmark ville
skulle inviteres til at deltage i en OTF efter forudgående godkendelse fra de involverede medlemslande.
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0009.png
Danmark vedrørende alvorlig kriminalitet. Der er ligeledes afsagt domme i flere store sager,
hvor Encrochat eller SKY ECC-data er indgået som bevis i sagen.
Side 8
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0010.png
3. Databaser og applikationer
3.1 SIENA
Secure Information Exchange Network Application (SIENA) er en krypteret
kommunikationsplatform, hvor medlemslande og tredjelande med en operationel aftale
med Europol kan kommunikere bilateralt og med Europol. SIENA kan også anvendes til at
sende bidrag til Europols databaser samt til anmodning om søgning i samme.
Danske myndigheders kommunikation i Europol-regi foregår således primært via SIENA.
SIENA bruges til at udveksle oplysninger af operationel karakter i sager, som bl.a.
omhandler efterretning og efterforskning inden for mandatområderne, og som foregår på
tværs af grænserne inden for EU og tredjelande med operationelle aftaler med Europol.
SIENA benyttes aktuelt af Rigspolitiet, NSK, herunder den danske desk i Europol, samt af
de enheder mv. i politiet, hvis opgavevaretagelse forudsætter adgang til at kommunikere
og udveksle oplysninger via en krypteret kommunikationskanal. Det drejer sig om
passagerlisteoplysningsenheden
(PNR-enheden)
i
Københavns
Politi,
udlændingekontrolafdelingerne i Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi i forbindelse med kredsenes deltagelse i
EMPACT-samarbejdet.
SIENA anvendes også af politiets udstationerede forbindelsesofficerer i Ankara, Bangkok
og Tirana. Desuden anvendes SIENA af Politiets Efterretningstjeneste (PET) til
kommunikation med andre ”counter-terrorism”-enheder. Endvidere stiller Europol SIENA-
netværket til rådighed for ATLAS-samarbejdet, som er et samarbejde mellem særlige
indsatsstyrker i krisesituationer.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 10. maj 2023 et direktiv om udveksling af
oplysninger
mellem
EU-medlemslandenes
5
retshåndhævende
myndigheder
6
. Direktivet har til formål at styrke informationsudveksling mellem
(datadelingsdirektivet)
medlemslandene via såkaldte ”Single Points of Contact” (SPOC’s), der er de nationale
politimyndigheders 24-7 kontaktpunkter for udveksling af kommunikation via Interpol og
Europol samt via SIRENE, der vedrører indberetninger til Schengeninformationssystemet
(SIS). Direktivet er omfattet af retsforbeholdet, men er en videreudvikling af
Schengensamarbejdet, hvorfor Danmark har mulighed for at tilslutte sig direktivet via den
såkaldte schengenteknikalitet. Danmark har den 9. november 2023 meddelt
Kommissionen og Rådet, at Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret, hvorefter
direktivet er bindende for og finder anvendelse i Danmark.
Implementeringen af direktivet om udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes
retshåndhævende myndigheder vil medføre, at SIENA med enkelte undtagelser fremover
skal benyttes ved kommunikation mellem de enkelte medlemslandes SPOC. Formålet er
5
6
Side 9
Samt de Schengen-associerede lande.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0011.png
at dæmme op for antallet af forskellige kommunikationskanaler, som anvendes af EU-
medlemslandene, for derigennem at sikre en mere effektiv udveksling af oplysninger.
Direktivet skal tillige sikre, at medlemslandenes kompetente retshåndhævende
myndigheder, der kan være involveret i udveksling af oplysninger i henhold til direktivet,
har adgang til og mulighed for at benytte SIENA.
Direktivet fastsætter også visse standarder for landenes sagsstyringssystem i de
respektive SPOC, herunder at modtagne SIENA meddelelser kan registreres direkte i
sagsstyringssystemet, ligesom udgående meddelelser skal kunne sendes fra
sagsstyringssystemet.
Det er Rigspolitiets vurdering, at gennemførelsen af direktivet gør det påkrævet at afklare
behovet for, at SIENA i videre omfang udrulles til de danske retshåndhævende
myndigheder.
Nedenstående figur viser antallet af meddelelser, som Danmark har udvekslet via SIENA i
perioden 2017 til 2023. Det er Rigspolitiets vurdering, at antallet af meddelelser vil blive
væsentligt højere, når datadelingsdirektivet er implementeret i Danmark.
Figur 1 Antal meddelelser som Danmark har udvekslet via SIENA i 2017-2023
Side 10
25.000
19.647
17.773
14.467
12.251
10.000
17.660
16.088
15.000
19.572
20.000
5.000
-
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Note: I statistikken indgår både sendte og modtagne meddelelser. Statistikkerne indeholder ikke de meddelelser,
der måtte være udvekslet i den del af SIENA, der angår terrorbekæmpelse.
3.2 Europol Information System
Europol Information System (EIS) er Europols centrale informations- og
efterretningsdatabase, som indeholder indberetninger om navnlig personer, kriminelle
organisationer, lovovertrædelser og visse objekter (f.eks. køretøjer). EIS adskiller sig fra
Europols øvrige databaser ved, at medlemslande selv opdaterer data og foretager søgning
i databasen. Tredjelande med operationelle samarbejdsaftaler, herunder Danmark, har
ikke direkte adgang til EIS. Søgninger samt opdateringer i Danmarks tilfælde foretages
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0012.png
derfor i første række af de dansktalende, sekunderede nationale eksperter (SNE’er), som
er ansat i Europol, og alternativt af andre ansatte i Europol.
I praksis er det i sagens natur mere tidskrævende for dansk politi at skulle anmode Europol
om at foretage sådanne opslag i EIS, som politiet indtil den 1. november 2017 selv havde
mulighed for at foretage.
Dansk politi kan således ikke med samme smidighed som politiet i de øvrige medlemslande
foretage opslag i EIS som led i det patruljerende politis opgavevaretagelse. Dette
indebærer bl.a., at den særlige ordning efter Europol-aftalen i forhold til dansk politis
adgang til søgning i EIS i visse tilfælde vil kunne forsinke og vanskeliggøre f.eks.
grænsekontrolarbejdet. Rigspolitiet er imidlertid ikke bekendt med, at en sådan forsinkelse
har haft betydning for udfaldet af konkrete sager eller efterforskninger. Det er Rigspolitiets
vurdering, at ordningen generelt er operativt tilfredsstillende, men at den ikke kan sidestilles
med egen national søgeadgang.
Antal søgninger i EIS foretaget på vegne af Danmark fra 2021 til 2023
2021
2022
2023
112.901
75.987
78.033
Som et eksempel på brugen af EIS-data kan nævnes dansk politis monitering af
omrejsende kriminelle, hvor Rigspolitiet løbende fremsender modtagne relevante EIS-hits
til Udlændinge Kontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den manglende direkte søgeadgang indebærer desuden begrænsninger i form af, at dansk
politi ikke får adgang til applikationen QUEST
7
, der er omtalt senere i rapporten, ligesom
dansk politis analyseplatform POL-INTEL, der understøtter sammenstillingen af data fra en
række af dansk politis kildesystemer, herunder internationale systemer såsom
Schengeninformationssystemet (SIS) – som en konsekvens af Danmarks status – ikke har
en integration til EIS.
Det var i forbindelse med implementeringen af POL-INTEL oprindeligt forudsat, at
analyseplatformen skulle have en direkte integration til EIS med henblik på at understøtte
politiets evne til at skabe et samlet efterretningsbillede til brug for navnlig bekæmpelsen af
grænseoverskridende kriminalitet.
3.3 Europol Analysis System og Analysis Projects
Europols Analysis System (EAS) er et andet af Europols centrale systemer. I det
væsentligste er EAS en platform, der indeholder Europols store databaser kaldet Serious
Organised Crime (SOC) og Counter Terrorism (CT). Disse to databaser indeholder
Europols analyseprojekter (AP).
Et analyseprojekt er en platform, hvor der kan udføres operationelle analyser til støtte for
efterforskninger eller efterretningsaktiviteter mod specifikke mål. Aktuelt er der 25
analyseprojekter i Europol målrettet blandt andet menneskesmugling, cyberkriminalitet,
organiserede kriminelle grupperinger og narkotikakriminalitet.
7
Side 11
Querying Europol System (QUEST) er en webbaseret applikation, der tillader medlemslandenes
politimyndigheder at foretage søgninger i EIS gennem egne nationale IT-systemer.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0013.png
Side 12
I medfør af Europol-aftalen bliver danske myndigheder via Rigspolitiet inviteret til at deltage
i analyseprojekter. Pr. 1. januar 2024 deltager danske myndigheder i samtlige 25
verserende analyseprojekter.
EAS indeholder alle de operationelle data samt analyseværktøjer, der gør Europols
analytikere og specialister i stand til at levere analytiske produkter til medlemslandene
inden for gældende rammer for fortrolighed og databeskyttelse.
Det primære formål med databaserne er at understøtte de analyseaktiviteter, der finder
sted i de respektive analyseprojekter i Europol med henblik på at bekæmpe organiseret
kriminalitet og andre former for alvorlig kriminalitet, samt at monitere den organiserede og
alvorlige kriminalitet i Europa på strategisk og operationelt niveau.
Medlemslandene og tredjelande med en operationel aftale bidrager til databaserne (SOC
og CT) gennem indberetninger til Europol via SIENA. Danske myndighederbidrager til
databaserne på lige fod med Europols medlemslande. På baggrund af indberetningerne
leverer Europol analyser til de involverede medlemslande samt tredjelande med en
operationel aftale. På baggrund af sådanne analyser kan der initieres operationelle møder
med henblik på at koordinere indsatser mod et fælles mål, ligesom analyserne kan
medvirke til, at medlemslandene deler viden om bestemte kriminelle personer eller
organisationer.
For så vidt angår Europols videregivelse af oplysninger fra SOC og CT til tredjelande,
herunder Danmark, kræver videregivelsen som det klare udgangspunkt samtykke fra det
medlemsland, der har indberettet oplysningerne til Europol. Foreligger der ikke et
samtykke, følger det af Danmarks samarbejdsaftale med Europol, at hvis det er absolut
nødvendigt for at afværge en overhængende livsfare, skal Europol videregive oplysninger
vedrørende Danmark til Danmark. I det tilfælde skal Europol samtidig orientere det
medlemsland, der har leveret oplysningerne til Europol, om videregivelsen og begrunde
sin analyse af situationen.
Et samtykke kan være generelt og givet på forhånd, men hvis det ikke er tilfældet, skal
Europol fra gang til gang kontakte det indberettende medlemsland med henblik på enten
at indhente medlemslandets samtykke til videregivelse af oplysningerne til tredjelandet
eller med opfordring om, at medlemslandet selv deler oplysningerne bilateralt. Europol
udleverer – af fortrolighedshensyn – ikke oplysninger om, hvilke medlemslande der har
meddelt et generelt samtykke, men det er Rigspolitiets opfattelse, at de fleste
medlemslande har givet et sådant samtykke til at videregive oplysninger til Danmark.
Hvis et medlemsland ikke har meddelt et generelt samtykke, kan der forekomme en øget
svartid for Danmark i forhold til svartiden for Europol-medlemslande. Hvis data fra Danmark
udløser et hit i forbindelse med koblingen til et medlemslands oplysninger i SOC og CT,
skal Europol således have det pågældende medlemslands konkrete tilladelse til at dele
oplysningerne med Danmark. Dette kan enten medføre forsinkelser eller i nogle tilfælde
manglende svar.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0014.png
Oplysninger, som Europol har modtaget fra Danmark, kan videregives af Europol til
Europol-medlemslandene. Europols videregivelse af oplysninger, der er modtaget fra
Danmark til øvrige tredjelande, kan kun ske efter forudgående, konkret tilladelse.
Det er alene Europols medarbejdere, der har direkte adgang til databaserne. Den
reviderede Europol-forordning, jf. afsnit 4, indfører imidlertid en ordning om, at Europol –
med henblik på fælles operationel analyse i konkrete efterforskninger – kan gøre visse data
direkte tilgængelig for udvalgte medlemslande.
Det bemærkes, at EAS fremadrettet vil skulle understøtte søgeadgange til oplysninger om
organiseret kriminalitet, der er indberettet til operationelle analyser som led i udrulningen
af QUEST+, der udgør en videreudvikling af applikationen QUEST, jf. nærmere nedenfor.
Under den nuværende ramme for analyseprojekter bliver alle Europols medlemslande
inviteret til at deltage i et analyseprojekt på det tidspunkt, hvor projektet etableres.
Herudover kan EU-agenturer, tredjelande og internationale organisationer inviteres til at
blive associeret til et analyseprojekt, hvis formålet med projektet er relevant for dem, eller
hvis data, der behandles i projektet, vedrører dem, og hvis de deltagende medlemslande
giver samtykke til deltagelse. Private aktører kan ikke deltage i et analyseprojekt.
Det har generelt både operativ og strategisk værdi for dansk politi at deltage i operative
analyseprojekter.
3.4 NCMEC
Europol er europæisk kontaktpunkt i forhold til amerikanske rapporter fra National Center
for Missing and Exploited Children (NCMEC), der videreformidles af Department of
Homeland Security på baggrund af indberetninger til NCMEC. Rapporterne, der bl.a. beror
på modtagne oplysninger fra udbydere af sociale medier og andre tjenester på internettet,
angår mistanke om seksuel udnyttelse af mindreårige og deling af seksuelt billedmateriale
af personer under 18 år. Det bemærkes, at NCMEC ikke forholder sig til, hvorvidt indholdet
i rapporterne er strafbart efter en given national lovgivning.
De modtagne rapporter indgår i Europols analysesystem EAS og videreformidles herfra til
de relevante medlemslande og tredjelande med henblik på undersøgelse af, om der er
grundlag for at iværksætte nationale efterforskninger vedrørende seksuelt misbrug af børn.
I flere tilfælde har NCMEC-rapporterne været nøglen til afdækning af forhold vedrørende
seksuelt misbrug af børn.
Nedenstående figur viser antal NCMEC-rapporter og sager, der er modtaget i NSK og
videreformidlet til politikredsene i perioden 2021 til 2023.
Side 13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0015.png
Figur 2 Antal NCMEC-rapporter og sager, der er modtaget i NSK og videreformidlet til politikredsene i
perioden 2021 til 2023.
Side 14
2023
2.674
10.287
2022
3.486
7.573
2021
1.706
4.591
-
2.000
4.000
6.000
8.000
Modtagne
10.000
12.000
Sendt til politikredse
Note: Data for 2021 er opdateret, idet NSK primo 2024 har oplyst, at der er en fejl i deres hidtidige opgørelse for
dette år. Antal modtagne rapporter fra NCMEC i 2021 er således rettet fra 4.640 til 4.591, mens antal sager, der
er sendt til politikredsene i 2021 er rettet fra 1.363 til 1.706.
3.5 On-the-spot support
En af Europols primære opgaver er at levere specialiseret operationel og teknisk støtte til
de kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemslandene. Dette kan bl.a.
faciliteres gennem udsendelse af Europols analytikere og specialister på stedet (såkaldt
”on-the- spot support”).
Gennem de seneste år har antallet og typerne af on-the-spot support udviklet sig markant.
En af de mest anvendte former for denne støtte er såkaldte mobile kontorer, hvor Europol-
ansatte opererer direkte fra lokationen i det medlemsland, hvor operationen finder sted.
Via internetopkobling eller mobilt bredbånd kan Europols ansatte – under den konkrete
operation – tilgå egne databaser og analyseredskaber samt kommunikationsplatformen
SIENA.
Gennem on-the-spot support kan Europol bl.a. bidrage til udarbejdelse af
efterforskningsoplæg med visuel analyse og sammenkædning af gerningsmandsprofiler,
køretøjer, rejseruter, medgerningsmænd og gerningsmønster mv. Europol kan desuden
bidrage med udtræk og undersøgelse af data fra mobile enheder, såsom smartphones,
tablets o.l., samt indhentning af data fra computere eller servere, billeddannelse fra
computere, telefonoplåsning mv. Danmark kan benytte sig af ”on the spot-support”.
Europol har senest i november 2023 bistået dansk politi med on-the-spot support i
forbindelse med en drabssag i København, hvor Europol udlånte en analytiker til støtte for
efterforskningen.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0016.png
3.6 Querying Europol System
Querying Europol System (QUEST) er en webbaseret applikation, der tillader
medlemslandenes politimyndigheder at foretage søgninger i EIS gennem egne nationale
IT-systemer.
QUEST giver en udvidet dataadgang for medlemslande, idet oplysninger fra EIS via
applikationen kan tilgås af det operative personale via nationale søgeplatforme. Denne
mulighed stilles ikke til rådighed for Danmark som følge af, at Danmark efter Europol-
aftalen ikke har direkte adgang til oplysninger i EIS. Det har den betydning, at dansk politi
i modsætning til medlemslande, der har implementeret QUEST, ikke i forbindelse med
f.eks. kontrol af et udenlandsk køretøj eller en udenlandsk person kan foretage direkte
opslag i EIS via QUEST for at fastslå, om køretøjet eller personen er registreret med en
relation til kriminalitet i andre lande.
Dette kan bl.a. have betydning for det patruljerende politis opgavevaretagelse i relation til
udlændinge- og kriminalitetskontrol, herunder i forbindelse med grænsekontrol og
indsatsen over for udenlandske personer med relation til bandemiljøet. I stedet vil politiet
skulle henvende sig til en SNE i Ejby eller – uden for normal arbejdstid – Rigspolitiet med
henblik på at få oplysninger om eventuel registrering i EIS.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at det er praktisk uhåndterbart for det patruljerende politi at
foretage systematiske opslag i EIS via Rigspolitiet i forbindelse med den daglige
opgavevaretagelse, og at anmodninger om opslag via Rigspolitiet derfor begrænses.
Rigspolitiet registrerer ikke, hvor lang tid behandlingen af konkrete henvendelser
vedrørende opslag og registrering af oplysninger i Europols databaser tager, ligesom
Rigspolitiet ikke registrerer, hvor stor en del af henvendelserne der falder uden for
almindelig arbejdstid. Der er dog tale om meget få anmodninger uden for almindelig
arbejdstid.
QUEST er pr. 1. januar 2024 implementeret i 13 medlemslandes nationale systemer.
Herudover arbejder enkelte medlemslande aktuelt på at blive tilkoblet, mens en række
lande har tilkendegivet interesse i at implementere QUEST i nationale systemer. Statistik
fra Europol viser, at 86 pct. af de opkoblede medlemslandes søgninger i EIS i 2022 er
foretaget via QUEST.
QUEST skal på sigt ligeledes søge i operationelle analysedata fra EAS på hit/no hit basis
(QUEST+). Søgninger i EAS via QUEST+ vil kunne give oplysninger dels om, hvorvidt der
findes data om den søgte person eller genstand i EAS, dels om metadata, der knytter sig
til dataene, der er indberettet. En søgning giver ikke adgang til selve indholdet af de
pågældende indberetninger i databasen. Yderligere oplysninger skal i givet fald rekvireres
efterfølgende, f.eks. gennem anmodning til det indberettende medlemsland via SIENA.
QUEST+-integrationsfasen blev indledt i andet kvartal af 2022 og involverer bl.a. de
deltagende medlemslandes tests af applikationen samt konsultation af Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS). EDPS har afsluttet sin konsultation med et
positivt resultat, og QUEST+ kan derfor gå i drift, når øvrige forudsætninger er på plads.
Side 15
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0017.png
Ligesom QUEST stilles QUEST+ ikke til rådighed for Danmark, som derfor ikke har
mulighed for at blive tildelt adgang til at foretage hit/no-hit søgninger i EAS. Det er
Rigspolitiets vurdering, at den kommende hit/no-hit adgang til data i EAS vil kunne have
operationel værdi for dansk politi som efterretningsværktøj, da QUEST+ søgninger vil
kunne afdække, hvorvidt Europol har tilgængelige oplysninger i EAS. Det er Rigspolitiets
vurdering, at manglende adgang vil stille Danmark ringere end Europols medlemslande
som led i bekæmpelsen af alvorlig organiseret kriminalitet.
3.7 PERCI
Europol understøtter medlemslandenes udmøntning af påbud i medfør af TCO-
forordningen
8
om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret online indhold.
Til brug herfor har Europol udviklet kommunikationsplatformen PERCI (Plateforme
Européenne de Retraits des Contenus illégaux sur Internet), der kan benyttes af
medlemslandene til fremsendelse af påbud til hostingtjenesteydere om nedtagelse eller
deaktivering af terrorrelateret online indhold i medfør af TCO-forordningen. PERCI kan
også benyttes til indberetninger om terrorrelateret online indhold med henblik på
hostingtjenesteydernes frivillige nedtagelse af indholdet.
Danmark har adgang til PERCI, og Rigspolitiet er nationalt kontaktpunkt for PERCI, der
blev sat i drift primo juli 2023.
Side 16
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold online.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0018.png
4. Ændring af Europol-forordningen
Den 28. juni 2022 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2022/991 af 8. juni
2022 om ændring af Europol-forordningen i kraft.
Forordningen har til formål at styrke Europols mandat til bedre at understøtte Europols
medlemslande i bekæmpelsen af alvorlig og organiseret kriminalitet og terrorisme og at
håndtere nye sikkerhedstrusler.
Forordningen indeholder bl.a. nedenstående ændringer, der påvirker dansk politis situation
i forhold til Europol.
Det bemærkes, at Kommissionen den 28. november 2023 har fremsat forslag til forordning
om styrkelse af politisamarbejdet om migrantsmugling og menneskehandel og om ændring
af Europol-forordningen. Forslaget behandles ikke nærmere i nærværende rapport, da det
endnu ikke er færdigbehandlet og vedtaget. Der henvises til Justitsministeriets grund- og
nærhedsnotat af 14. februar 2024 (bilag 140) for en nærmere gennemgang af forslaget.
Side 17
4.1 Behandling af personoplysninger til støtte for en strafferetlig efterforskning
Den ændrede forordning indfører en udvidelse i Europols adgang til at behandle
personoplysninger som led i Europols understøttelse af Europol-medlemslandenes
konkrete strafferetlige efterforskninger.
Hvis det er nødvendigt for at støtte en igangværende konkret strafferetlig efterforskning,
der er omfattet af Europols målsætninger, må Europol – i en række nærmere angivne
tilfælde – behandle oplysninger om enkeltpersoner, som ikke vedrører de kategorier af
registrerede personer, der er opført i forordningens bilag II (mistænkte, dømte, vidner, ofre
mv.). Der kan således være tale om enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis har forbindelse
til den igangværende konkrete strafferetlige efterforskning.
Dette vil navnlig være relevant, når Europol-medlemslandene – som led i en igangværende
konkret strafferetlig efterforskning – behandler store og komplekse datasæt, hvor
identifikation af de personer, der måtte falde ind under kategorierne i bilag II først kan
fastslås, når den relevante information er udtrukket og analyseret af Europol.
De nye regler finder anvendelse, hvis Europol vurderer, at det ikke er muligt at understøtte
den strafferetlige efterforskning uden at behandle sådanne personoplysninger.
Som tredjeland kan ovennævnte efterforskningsoplysninger fra Danmark alene behandles
af Europol, hvis det sker med henblik på en operationel analyse, der bidrager til den
konkrete strafferetlige efterforskning i et eller flere Europol-medlemslande, og som Europol
støtter. Europol kan således ikke behandle sådanne oplysninger efter anmodning fra
Danmark med henblik på at bidrage til en strafferetlig efterforskning i Danmark.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0019.png
Rigspolitiet vurderer, at det vil have operationel stor nytteværdi, hvis Europol som led i en
igangværende strafferetlig efterforskning i Danmark kunne understøtte dansk politi med at
behandle store og komplekse datasæt, der indeholder personoplysninger, som ikke er
kategoriserede. Det vil eksempelvis være relevant i sager vedrørende økonomisk
kriminalitet, hvor sagerne ofte er komplekse og involverer store datasæt, der kan omfatte
enkeltpersoner, som ikke nødvendigvis har en forbindelse til den konkrete strafferetlige
efterforskning.
Side 18
4.2 Adgang til data i Europols analysedatabaser
Som led i Europol-medlemslandenes samarbejde i efterforskninger inden for
grænseoverskridende kriminalitet stiller Europol værktøjer til rådighed til støtte for Europol-
medlemslandene, navnlig gennem udveksling af oplysninger. For at styrke dette
samarbejde i konkrete strafferetlige efterforskninger i forbindelse med fælles operationelle
analyser indfører forordningen en udvidelse i Europol-medlemslandenes adgang til
oplysninger under betegnelsen Joint Operational Analysis Case (JOAC). Det drejer sig om
oplysninger, som Europol opbevarer i EAS, der er beskrevet i afsnit 3.
Fremadrettet vil Europol-medlemslandene inden for rammerne af operationelle
analyseprojekter kunne beslutte, at Europol kan gøre visse oplysninger direkte tilgængelige
for andre udvalgte Europol-medlemslande med henblik på fælles operationel analyse, når
der er tale om konkrete efterforskninger. JOAC vil også give mulighed for, at deltagende
medlemslande direkte kan tilgå oplysninger, der indgår i en JOAC analyse.
Danmarks adgang til oplysninger i EAS ændres ikke med forordningen. Det vil sige, at
Danmark er afskåret fra en direkte adgang til oplysninger, som et Europol-medlemsland
har meddelt Europol med henblik på en fælles operationel analyse i konkrete
efterforskninger i regi af JOAC konceptet. Rigspolitiet følger udviklingen og
implementeringen af konceptet vedrørende JOAC, herunder via deltagelse i
underarbejdsgrupper til Europols bestyrelse.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0020.png
5. Økonomiske konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt ansat tre dansktalende sekunderede nationale eksperter til
håndteringen af anmodninger fra dansk politi og videregivelse af danske oplysninger til –
samt indhentning af oplysninger fra – Europols databaser.
I medfør af Europol-aftalen påhviler det som udgangspunkt Danmark at afholde alle
omkostninger forbundet med de nationale eksperters ansættelser. Omkostningerne
forbundet med ansættelse af de tre nationale eksperter udgjorde i 2023 knap 3,1 mio. kr.
Danmark bidrog forud for 1. maj 2017 til finansieringen af Europol via Danmarks bidrag til
EU-budgettet. Danmark er efter Europol-aftalens artikel 22 tilsvarende forpligtet til at
bidrage direkte til Europols budget med et årligt beløb, som svarer til Danmarks
procentandel af EU-medlemslandenes samlede bruttonationalindkomster (BNI). I 2023
udgjorde Danmarks bidrag til Europol 35,1 mio. kr.
Side 19
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0021.png
6. Afslutning
Det er Rigspolitiets vurdering, at samarbejdet med Europol har operationel stor værdi for
dansk politi, og at samarbejdet med Europol fungerer godt inden for den ramme, som
Europol-aftalen giver.
Det danske forbindelsesofficerkontor i Europol oplever et godt dagligt samarbejde med
såvel medlemslandes som andre tredjelandes forbindelsesofficerkontorer, ligesom
almindelig søgning i – og danske bidrag til – EIS går smidigt og uproblematisk via de
dansktalende SNE’er, om end søgeprocessen er mere tidskrævende som følge af den
manglende direkte adgang til EIS.
Ikke desto mindre er det Rigspolitiets vurdering, at Danmarks udtrædelse af Europol
generelt har operationelle konsekvenser for dansk politi, ligesom grundlaget for dansk
politis kriminalitetsbekæmpelse i tiltagende omfang bliver udfordret i takt med, at der sker
en øget EU-regulering på det retshåndhævende område, som Danmark står udenfor. Det
bidrager til at placere dansk politi i en mere sårbar position i det internationale
politisamarbejde.
Europol har gennem de seneste år bevæget sig fra at understøtte medlemslandene på et
strategisk plan til i højere grad at have fokus på operationel understøttelse af
medlemslandenes konkrete efterforskninger. Tempoet i udviklingen af den organiserede
kriminalitet, dens stigende kompleksitet og den øgede digitalisering indebærer, at Europol
kontinuerligt udvikler nye værktøjer og tiltag til bedst muligt at understøtte
medlemslandene, hvilket tydeliggøres ved ændringen af Europol-forordningen.
I takt hermed kan der også komme flere redskaber i værktøjskassen, som dansk politi ikke
får adgang til i samme omfang som Europol-medlemslandene. Dette gælder også andet
politisamarbejde end det, der er omfattet af Europol-forordningen. Som følge af
retsforbeholdet deltager Danmark bl.a. ikke i ECRIS-TCN, som er et samarbejde, hvor
medlemslandene kan udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der har fået en
straffedom i en medlemsstat. Derudover står Danmark – som følge af retsforbeholdet – til
at forlade Prüm-samarbejdet, der understøtter medlemsstaternes muligheder for at
foretage automatiske søgninger i bl.a. hinandens DNA- og fingeraftryksdatabaser, hvis det
ikke efter vedtagelsen af EU-Kommissions forslag om Prüm II lykkes at få en aftale om
fortsat dansk deltagelse. Derudover kan nævnes EU-Kommissionens forslag om forordning
om indsamling og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer (API) med henblik
på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet.
Hvis forslaget vedtages, vil Danmark ikke være en del af samarbejdet.
Parallelt hermed har EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD) afsagt domme, der – som følge af krænkelse af enten EU’s Charter om
grundlæggende rettigheder eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – i et vist
omfang indskrænker politiets brug af visse bevismidler. Det gælder eksempelvis teledata.
Denne løbende udvikling i retspraksis er med til at understrege vigtigheden af et stærkt
internationalt politisamarbejde, herunder i regi af Europol, hvor der kan findes fælles
Side 20
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet
2848512_0022.png
løsninger og tilgange til de problemstillinger, som politiet på europæisk plan løbende stilles
overfor.
Det er Rigspolitiets vurdering, at den ændrede Europol-forordning på enkelte punkter stiller
Danmark ringere rent operativt end Europols medlemslande. Det gør sig blandt andet
gældende i forhold til Danmarks manglende mulighed for at få understøttelse fra Europol
til at behandle visse store og komplekse datasæt som led i Europols understøttelse af
medlemslandenes konkrete strafferetlige efterforskninger.
Det er endvidere Rigspolitiets vurdering, at den manglende danske adgang til
søgeredskabet QUEST – og på sigt QUEST+ – indebærer en væsentlig begrænsning af
dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet
med politiet i Europol-medlemslandene, idet dansk politi ikke ved søgninger via egne
systemer vil kunne konstatere, hvorvidt Europol har tilgængelige oplysninger af interesse
for en efterforskning og/eller kontrol.
Det er i den sammenhæng også Rigspolitiets vurdering, at en integration af EIS-data i POL-
INTEL vil forøge den operative værdi af efterforskningsværktøjet, da sammenstillingen af
EIS-data med politiets data i de nationale kildesystemer ville kunne bidrage til opklaringen
af grænseoverskridende kriminalitet.
Endelig vurderer Rigspolitiet, at dansk politi med fordel kunne udnytte mulighederne for
finansiering af efterforskningsmæssige eller operationelle tiltag via det budget, der er
øremærket hertil under EMPACT, hvis Danmark var sidestillet med Europol-
medlemslandene på dette område.
Side 21