Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 423
Offentligt
2844137_0001.png
14. marts 2024
Dok.nr.: 745859
NOTAT OM AFGIVELSE AF INDLÆG I KLAGESAG NR. 46571/22
ABDULAAL NASER M.FL. MOD DANMARK VED DEN EUROPÆISKE
MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOL (GREEN DESERT-SAGEN)
Forsvarsministeriet blev ved Højesterets dom af 31. maj 2022 frifundet
i den såkaldte Green Desert-sag. Sagen var anlagt af 23 irakere med
påstand om, at Forsvarsministeriet var ansvarlige for, at irakerne var
blevet udsat for tortur eller inhuman behandling af irakiske myndig-
heder i forbindelse med en irakisk/dansk/britisk militæroperation
(”Operation Green Desert”) i Irak i 2004.
Ved brev af 22. september 2023 fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol (EMD) til Udenrigsministeriet har EMD oplyst, at de
pågældende irakere (Klagerne) har indbragt sagen for EMD, og EMD
har anmodet den danske regering om bemærkninger i sagen. Kla-
gerne har for EMD påstået krænkelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions (EMRK) artikel 3 (om tortur og anden inhuman
behandling), idet Danmark havde jurisdiktion efter EMRK artikel 1 (om
jurisdiktion) i forbindelse med Operation Green Desert. Klagerne har
desuden påstået krænkelse af EMRK artikel 6 (om retten til retfærdig
rettergang) og artikel 13 (om adgang til effektive retsmidler) i forbin-
delse med sagens behandling ved de danske domstole.
EMRK artikel 1 har følgende ordlyd:
”De
høje kontraherende parter skal sikre enhver person under
deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er nævnt i
denne konventions afsnit I.”
EMRK artikel 3 har følgende ordlyd:
”Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller
nedværdigende
behandling eller straf.”
EMRK artikel 6, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Enhver
har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden
en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er
oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en
strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller an-
gående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dom-
men skal afsiges i et offentligt møde, men pressen og offent-
ligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlin-
gerne af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden eller
Side 1 af 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 423: Notat om afgivelse af indlæg i klagesag nr. 46571/22 Abdulaal Naser m.fl. mod Danmark ved den europæiske menneskerettighedsdomstol
den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det
kræves af hensynet til mindreårige eller til beskyttelse af par-
ternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det ef-
ter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offent-
lighed ville skade retfærdighedens interesser.”
EMRK artikel 13 har følgende ordlyd:
”Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention
er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler
herimod for en national myndighed, uanset om krænkelsen
er begået af personer, der handler i embeds medfør.”
Ved brev af 9. oktober 2023 har EMD stillet følgende spørgsmål til par-
terne:
“1. Did the facts of which the applicants complain in the pre-
sent case fall within the jurisdiction of Denmark (see, for ex-
ample, Al-Skeini and Others v. the United Kingdom [GC], no.
55721/07, §§ 132-137, ECHR 2011; Belozorov v. Russia and
Ukraine, no. 43611/02, §§ 83 to 89, 15 October 2015)?
2. Have the applicants been subjected to treatment in breach
of Article 3 of the Convention and for which the Danish State
was responsible?
3. Did the applicants have a fair hearing in the determination
of their civil rights and obligations, in accordance with Article
6 § 1 of the Convention?
4. Was the length of the proceedings in the present case in
breach of the “reasonable time” requirement of Article 6 § 1
of the Convention?
5. Did the applicants have access to a court, under Article 6
of the Convention, and an effective domestic remedy at their
disposal for their complaint under Article 3, as required by
Article 13 of the Convention?”
Ved brev af 22. september 2023 gav EMD indledningsvist Danmark en
frist til 15. december 2023 til at afsøge muligheden for at indgå forlig.
Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet anså ikke
sagen for egnet til at blive løst ved forlig, hvilket blev meddelt EMD ved
brev af 15. december 2023 fra Udenrigsministeriet.
Sagsnr.: 2023/007672
Dok.nr.: 745859
Side 2 af 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 423: Notat om afgivelse af indlæg i klagesag nr. 46571/22 Abdulaal Naser m.fl. mod Danmark ved den europæiske menneskerettighedsdomstol
Ved brev af 4. januar 2024 anmodede EMD om regeringens skriftlige
bemærkninger i sagen senest den 3. april 2024.
Ved breve af 22. december 2023 og 29. januar 2024 har hhv. Frankrig
og Norge anmodet EMD om tilladelse til at intervenere i sagen. EMD
har ved breve af 18. januar 2024 og 2. februar 2024 imødekommet an-
modningerne, og Frankrig og Norge forventes derfor at afgive skriftlige
bemærkninger i sagen.
Baggrund om klagesagen
I 2011 anlagde 23 irakere i alt fem sager mod Forsvarsministeriet
vedrørende Operation Green Desert, der fandt sted i 2004. Sagerne
blev af Østre Landsret afvist i 2013, idet sagsøgernes advokat udeblev
fra et retsmøde, og Højesteret stadfæstede denne beslutning i 2014.
Sagerne blev anlagt på ny i 2014. Landsretten besluttede herefter at
udskille spørgsmål om forældelse til særskilt behandling, og landsretten
afsagde kendelse herom den 22. august 2016. Herefter behandlede
landsretten sagsøgernes krav om tortgodtgørelse, og under hovedfor-
handlingen, som strakte sig over 52 retsdage, afgav 76 personer for-
klaring.
Ved Østre Landsrets dom af 15. juni 2018 blev Forsvarsministeriet
fundet medansvarlig for irakiske myndigheders inhumane behandling
af 18 irakere, der var tilbageholdt af irakiske myndigheder i et irakisk
fængsel i Basra-provinsen i Irak i forbindelse med Operation Green
Desert.
Landsretten fandt, at Forsvarsministeriet eller de danske styr-
ker burde have vidst, at de tilbageholdte irakere var i reel risiko for
at blive udsat for inhuman behandling under den videre efterforskning
i irakiske styrkers varetægt. Landsretten begrundede særligt dette
med, at der i Basra-provinsen dengang var en
”generel risiko” for at
blive udsat for mishandling, hvis man befandt sig i irakiske styrkers
varetægt.
Forsvarsministeriet og de fem irakere, der ikke fik tilkendt tortgodt-
gørelse, ankede dommen til Højesteret. Ved dom af 31. maj 2022
frifandt Højesteret Forsvarsministeriet.
Højesteret fandt, at danske myndigheder ikke på noget tidspunkt
havde jurisdiktion over irakerne, og at danske myndigheder allerede
af den årsag ikke havde krænket EMRK artikel 3. Højesteret bemær-
kede i den forbindelse, at Operation Green Desert foregik efter, at
suveræniteten over Irak var overdraget til den midlertidige irakiske
Sagsnr.: 2023/007672
Dok.nr.: 745859
Side 3 af 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 423: Notat om afgivelse af indlæg i klagesag nr. 46571/22 Abdulaal Naser m.fl. mod Danmark ved den europæiske menneskerettighedsdomstol
regering. Højesteret fandt, at de danske styrker ikke havde kom-
mando over de irakiske militær- og politistyrker, samt at de danske
styrker ikke havde tilbageholdt irakerne, og således ikke overdrog
dem til irakiske styrker, ikke i øvrigt havde dem i deres varetægt, og
efter den opgave, de var tildelt i operationen, ikke havde operativ
kontrol over, hvem de irakiske styrker selv tilbageholdt. Højesteret
fandt herudover, at det måtte lægges til grund, at de irakiske styrker
havde den fulde kontrol med operationen.
Højesteret fandt hertil, at de påståede overgreb på irakerne havde
fundet sted på en irakisk politistation i britisk ansvarsområde, efter at
britiske styrker havde overgivet dem til irakiske myndigheder.
Højesteret fandt desuden, at der under disse omstændigheder ikke
var en pligt for de danske myndigheder til at iværksætte yderligere
initiativer end gjort. Højesteret fandt desuden, at der ved Forsvarets
Auditørkorps’ tre efterfølgende undersøgelser samt sagens behandling
i landsretten og i Højesteret var gennemført undersøgelser af sagen,
som levede op til kravene herom i EMRK artikel 3.
Regeringens besvarelse
I regeringens processkrift til EMD argumenteres der indledningsvist for,
at klagen for så vidt angår den påståede krænkelse af EMRK artikel 6,
stk. 1, om retten til en retfærdig rettergang inden en rimelig tid, bør
afvises efter EMRK’s
artikel 35, stk. 1, idet klager ikke har udtømt de
nationale retsmidler. Klagerne har ikke påberåbt sig retsplejelovens §
152 a under sagens behandling ved de danske domstole. Efter retsple-
jelovens § 152 a kan en part forlange, at retten fastsætter tidspunktet
for hovedforhandlingen, hvis det er nødvendigt på grund af kravet i
EMRK artikel 6 om behandling af sagen inden for en rimelig frist.
Regeringen gør i processkriftet herefter
og med henvisning til regerin-
gens øvrige argumenter i sagen
gældende, at klagen i sin helhed er
åbenbart ubegrundet, og at klagen af den grund skal afvises efter
EMRK’s
artikel 35, stk. 3, litra a.
Fsva. spørgsmålet om jurisdiktion efter EMRK artikel 1 gør regeringen
og med henvisning til bevisførelsen i sagen som beskrevet i Højesterets
begrundelse, herunder om de danske styrkers rolle i operationen, hvor
de alene dannede en ydre ring om operationen
gældende, at danske
myndigheder ikke på noget tidspunkt havde jurisdiktion over de på-
gældende irakere.
Sagsnr.: 2023/007672
Dok.nr.: 745859
Side 4 af 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 423: Notat om afgivelse af indlæg i klagesag nr. 46571/22 Abdulaal Naser m.fl. mod Danmark ved den europæiske menneskerettighedsdomstol
På den baggrund gøres det gældende, at der ikke er sket en krænkelse
af EMRK artikel 3, allerede fordi danske myndigheder ikke havde ju-
risdiktion.
Herefter gøres det i processkriftet gældende, at der under alle om-
stændigheder ikke er sket en krænkelse af artikel 3 for hvilken Dan-
mark er ansvarlig, idet danske styrker
som lagt til grund efter be-
visførelsen
ikke har udsat irakerne for tortur eller anden umenne-
skelig eller nedværdigende behandling. Det gøres desuden gældende,
at beslutningen om at deltage i operationen hvilede på sædvanligt efter-
retningsmæssigt grundlag og at de danske styrker ikke kendte til eller
burde have kendt til en reel risiko for at civile irakere ville blive udsat
for tortur og inhuman behandling, hvis de befandt sig i de irakiske politi-
og sikkerhedsstyrkers varetægt i november 2004 i Basra-provinsen.
Angående kravet efter EMRK artikel 3 om at undersøge påståede
krænkelser af EMRK artikel 3 gøres det gældende, at de påståede
krænkelser er blevet grundigt undersøgt ved tre undersøgelser fore-
taget af Forsvarets Auditørkorps samt ved de danske domstoles om-
fattende undersøgelser og grundige behandling af sagen.
For så vidt angår den påståede krænkelse af EMRK artikel 6 om retten
til retfærdig rettergang gør regeringen gældende, at der ved sagens
behandling ved de danske domstole ikke er sket en krænkelse. Det
fremhæves, at klagerne havde adgang til at anlægge sag og få deres
sag behandlet, at klagerne blev givet fri proces, samt at sagen blev
behandlet i overensstemmelse med retsplejelovens regler, herunder
om bevisførelse, afgivelse af forklaring for retten, berammelse af et
stort antal retsdage med mulighed for de civile irakere til at præsen-
tere deres sag, afbeskikkelse og beskikkelse af ny advokat for sagsø-
gerne mv.
Regeringen gør desuden gældende, at der ikke er sket en krænkelse
af EMRK artikel 6 om adgang til retfærdig rettergang indenfor en ri-
melig tid. Regeringen fremhæver hertil sagens juridiske, faktuelle og
processuelle kompleksitet samt klagernes procesførelse som begrun-
delse for sagsbehandlingens længde.
Endelig afviser regeringen i processkriftet, at der er sket en krænkelse
af EMRK artikel 13 om adgangen til effektive retsmidler. Regeringen
fremhæver, at klagerne havde adgang til at anlægge sag ved de dan-
ske domstole, at behandlingen ved de danske domstole er sket i over-
ensstemmelse med EMRK artikel 6, og at de påståede krænkelser i
øvrigt er blevet grundigt undersøgt.
Sagsnr.: 2023/007672
Dok.nr.: 745859
Side 5 af 5