Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 414
Offentligt
2842043_0001.png
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
center for militære studier
Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del - Bilag 414
Offentligt
Danmark i EU
Muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
Olivia Viktoria Jensen Levinsen & Clemens Binder
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0002.png
Dette baggrundspapir er en del af Center for Militære
Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjening for
Forsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforli-
get. Baggrundspapiret giver et indblik i EU’s sikkerheds- og
forsvarspolitik, de aktuelle debatter i Bruxelles blandt
medlemslandene, samt muligheder og udfordringer for
Danmark efter forsvarsforbeholdets afskaffelse.
Center for Militære Studier er et forskningscenter på
Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitik
samt militær strategi. Forskningen danner grund-
lag for forskningsbaseret myndighedsbetje-
ning for Forsvarsministeriet og de politiske
partier bag forsvarsforliget.
Dette baggrundspapir er resultatet af
et analysearbejde baseret på forsknings-
mæssig metode. Baggrundspapirets kon-
klusioner er ikke et udtryk for holdninger
hos den danske regering, det danske
forsvar eller andre myndigheder.
Læs mere om centret og dets aktiviteter på:
http://cms.polski.ku.dk
Forfattere:
Olivia Viktoria Jensen Levinsen & Clemens Binder
Grafisk design: Signs & Wonders
ISBN: 978-87-7393-986-4
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0003.png
Indhold
Indledning - EU’s forsvarssamarbejde
Strategier og visioner for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)
Hvem vedtager og udfører FUSP og FSFP?
Debatter vedrørende EU’s sikkerheds-, udenrigs-, og forsvarspolitik
FSFP’s globale dimension
FSFP’s forsvarsdimension: Strategisk autonomi og kapacitetsopbygning
EU og NATO - fælles forsvar?
Danmarks muligheder efter forsvarsforbeholdet
Fremtidsudsigter for dansk og europæisk forsvarspolitik
EU's bogstavssuppe
Noter
Billedkilder
5
6
8
10
12
16
18
22
25
28
29
31
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0004.png
4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
Indledning
- EU’s forsvarssamarbejde
Den 1. juni 2022 stemte danskerne for at afskaffe EU-for-
svarsforbeholdet, hvilket resulterede i en fuld dansk
tilslutning til EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)
fra juli 2022. Beslutningen kom i kølvandet på Ruslands
invasion af Ukraine i februar 2022 - en begivenhed, der
ændrede både EU's og Danmarks tilgang til sikkerheds- og
forsvarspolitik. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at Tyskland
efter optrapningen af krigen i Ukraine annoncerede det
såkaldte ’Zeitenwende’ og afsatte yderligere 750 mia. kr. til
forsvaret
1
, samt at Sverige og Finland søgte om NATO-med-
lemskab. I Frankrig gentog præsident Emmanuel Macron sit
ønske om ’Strategisk Autonomi’ og opfordrede til, at EU i
højere grad gjorde sig uafhængig af USA.
2
EU-Kommissio-
nens formand, Ursula von der Leyen, gentog opfordringen
til, at medlemslandene øgede deres forsvarsbudgetter.
3
I
Danmark meldte SVM-regeringen i december 2022 ud, at
det danske forsvarsbudget senest i 2030 skulle udgøre 2
pct. af BNP.
4
I det skærpede sikkerhedsmiljø skaber Danmarks afskaf-
felse af forsvarsforbeholdet nye muligheder, men også
udfordringer. Danmark kan nu deltage fuldt i EU-indsatser
som den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), Den Europæiske
Forsvarsfond (EDF) og Det Permanente Strukturerede Sam-
arbejde (PESCO) foruden de militære fora i EU. Derudover
kan Danmark bidrage til (og påvirke) fremtidens europæ-
iske sikkerheds- og forsvarspolitik i Ministerrådet. Dansk
deltagelse i FSFP er vigtig for dansk sikkerheds-, udenrigs-,
og forsvarspolitik, men også indenrigspolitisk kan forsvars-
samarbejdet have afsmittende virkninger på områder som
energi, industri og innovation. Men er det så ligetil?
Dette baggrundspapir giver et indblik i EU’s sikker-
heds- og forsvarspolitik, de aktuelle debatter i Bruxelles
blandt medlemslandene samt Danmarks rolle heri. Papiret
gennemgår det strategiske grundlag for EU’s sikkerheds- og
forsvarspolitik, beskriver de politiske beslutningsprocesser i
udformningen af politikken samt kortlægger finansierings-
instrumenter og agenturer i EU. Dette for at give et overblik
over de udfordringer og muligheder som Danmark og EU
står overfor på bagkant af den skærpede sikkerhedssitu-
ation i Europa samt fuld dansk deltagelse i FSFP. Papiret
afsluttes med et oprids af vigtige fokuspunkter i forbindelse
med dansk deltagelse i forsvars- og sikkerhedspolitik i EU
fremover.
5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0006.png
Strategier og visioner for EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitik
S t r at E g
(FSFP)
ISk
aUtono
FSFP er en betydelig del af EU’s bredere fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Aktuelt er
retningen for både FUSP og FSFP beskrevet i EU’s
Globale Strategi (EUGS) fra 2016 og Det Strategi-
ske Kompas fra 2022. Den tidligere højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikker-
hedspolitik (HRVP), Federica Mogherini, offentlig-
gjorde i 2016 Den Globale Strategi,
5
som skulle
udstikke retningen for FUSP’en mere generelt.
I 2022 offentliggjorde Mogherinis efterfølger,
Josep Borrell, Det Strategiske Kompas,
6
som
udstak en mere konkret handlingsplan for EU’s
sikkerheds- og forsvarsindsats og skulle supple-
re EUGS med fokus på FSFP.
7
Et centralt
begreb fo
r EU, som
menter, er
går igen i
strategisk
adskillige
autonomi.
doku-
som ”at s
Begrebet t
ætte EU i
olkes norm
stand til a
alt
rigs- og sik
t forfølge
kerhedspo
sine egne
litiske mål
uden-
af partnere
8
uden at væ
”. Strateg
re afhæng
isk autono
ig
samarbejd
mi skaber
e med par
mulighed
tnere, når
for at
selvstænd
det er rele
igt, når de
vant, og h
r er behov
andle
begreb i F
for det. D
SFP og FU
et er et ce
SP, men d
ntralt
der, herun
et dækker
der f.eks.
flere politik
miljø- og e
områ-
Med hens
nergi.
9
yn til FSFP
har strateg
dannet gr
isk autono
undlag fo
mi primæ
r militære
rt
ativer. I de
kapacitets
nne forbin
opbygning
delse kæd
siniti-
teknologis
es begreb
k suveræn
et samme
itet, som o
n med
at finansie
mhandler
re forsknin
EU’s indsa
g og udvik
ts for
områder, h
ling inden
vor f.eks.
for forske
energi, kli
llige
særlig rele
ma samt c
vant for fo
ivil sikkerh
rsvarspolit
ed er
ikken.
10
MI
1954
Den Vesteuropæiske Union (WEU): Seks
stiftende medlemmer etablerer et rådgivende
organ på forsvarsområdet
Vedtagelse af Petersberg-opgaverne om
anvendelsen af militære midler i EU, som
senere blev indarbejdet i Amsterdamtraktaten
Den europæiske
sikkerhedsstrategi (ESS):
Det første omfattende
strategiske perspektiv for FSFP
1992
1999
2003
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0007.png
Mens visionen i EUGS er, at EU skal være en global aktør, der
handler ved at ”fremme værdier i verden”, fokuserer Det
Strategiske Kompas på et EU, der er en regional snarere end
global magt.
11
Den Globale Strategi repræsenterer i høj grad
blød magt eksemplificeret ved fokus på elementer som di-
plomati, konfliktmægling og en stærk europæisk naboskabs-
politik (ENP). På den måde repræsenterer Den Globale Stra-
tegi en bredere vision og et bredere perspektiv på EU’s rolle
som global aktør. Det Strategiske Kompas fokuserer i højere
grad på konkrete politiske forslag om forsvarsinvesteringer,
kapacitetsopbygning og trusselsvurdering. For at gennemfø-
re disse forslag opfordrer Det Strategiske Kompas til at styrke
EU-missionerne, forbedre evnen til at opdage og modvirke
trusler, investere i militære kapaciteter, herunder nye tekno-
logier, og etablere nye industrielle partnerskaber. Kompasset
bygger dermed videre på de forslag, der indgik i EUGS, men
går skridtet videre med konkrete forslag til implementering.
I officielle dokumenter omtales Det Strategiske Kompas som
et vellykket tiltag, men der findes ikke et klart overblik over,
hvordan og hvorvidt disse forslag er blevet implementeret og
med hvilken effekt.
12
Der er betydelige forskelle mellem EUGS’ globale tilgang
og kompassets mere regionale, forsvarsorienterede tilgang,
men strategierne indeholder også ligheder. Elementer som
kapacitetsudvikling og strategisk autonomi var allerede vig-
tige mål i EUGS og blev senere fulgt op på i Det Strategiske
Kompas med mere konkrete politiske mål. Sammenfatten-
de kan det siges om dokumenterne, at de sætter rammen
og retningen for en styrket forsvarskapacitet i EU.
13
2009
LISSABONTRAKTATEN:
Gensidig bistand og en solidaritetsklausul,
oprettelse af EU’s Fælles Udenrigstjeneste
(FUT)
Den globale strategi (EUGS)
definerer EU som en global
aktør, også på forsvarsområdet
2022
2016
Det strategiske kompas bygger
videre på EUGS og beskriver
trusler og risici for EU samt
indsatsmulighederne
7
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0008.png
Mens sikkerheds- og forsvarspoli-
tik stadig er et overvejende mel-
lemstatsligt anliggende, er der efter
Lissabontraktaten (2007) opstået
en institutionel ramme for FUSP
og FSFP gennem oprettelsen af
HRVP’en og FUT’en. Institutionerne
er i høj grad fokuseret på den ud-
øvende side. På den lovgivende side
har institutioner som Europa-Par-
lamentet begrænset indflydelse i
politikudformningen og udfører i
højere grad tilsyn og kontrol.
14
Hvem vedtager og udfører
DEt EUroPæISkE ForSVarSagEntUr (EDa)
EDA blev oprettet i 2004 og er den primære EU-institution, der faciliterer
koordination på det regionale forsvarsområde af Det Strategiske Kompas.
De vigtigste opgaver omfatter støtte til Kommissionen og medlemslandene
i deres militære og industrielle kapacitetsopbygning og koordinering af be-
hov og udviklingsprogrammer. Desuden er EDA centrum for styrkelsen af
EU’s forsvarsindustrielle grundlag.
15
DEn HøjtStåEnDE rEPræSEntant For
UDEnrIgSanlIggEnDEr (HrVP)
Den højtstående repræsentant for udenrigsanlig-
gender (HRVP) har til formål at skabe sammenhæng
i FSFP samt FUSP. Dette gøres gennem flere roller,
herunder som formand for Udenrigsrådet, hvor
medlemslandenes udenrigs-, forsvars-, handels-, og
udviklingsministre mødes alt efter område. HRVP'en
leder også EDA og er en af næstformændene i
Europa-Kommissionen. Derudover fører HRVP'en
tilsyn med EU's militære og civile operationer og er
officielt EU's ansigt udadtil i eksterne relationer så-
som politiske dialoger og forhandlinger med andre
lande og organisationer (f.eks. NATO og FN).
8
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0009.png
FUSP og FSFP?
MEllEMStatSlIgE organEr
I MInIStErråDEt
Medlemslandenes udenrigs- og for-
svarsministre bidrager til at træffe
beslutninger om FUSP samt FSFP i
Udenrigsrådet koordineret med den
højtstående repræsentant (HRVP).
Ministrene støttes af flere forbere-
dende organer, særligt Den Uden-
rigs- og Sikkerhedspolitiske Komité
(PSC), hvor nationale ambassadører
mødes og vurderer den internatio-
nale situation. På det militære plan
rådgiver Den Europæiske Unions Mi-
litærkomité (EUMC) PSC om militæ-
re spørgsmål. EUMC består af med-
lemslandenes forsvarschefer.
EU’S FællES UDEnrIgStjEnEStE (FUt/EEaS)
EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT) blev oprettet i 2011 som EU’s primære
diplomatiske repræsentation. FUT’en ledes af HRVP og er ansvarlig for det
daglige arbejde med FUSP’en, som også omfatter FSFP. FUT’en planlægger
og fører tilsyn med missioner, gennemfører naboskabspolitikken og militære
instrumenter såsom Den Europæiske Unions Militærstab (EUMS). FUT’en er
det centrale redskab i udmøntningen af den globale dimension af FSFP.
UDEnrIgSråDEt
Udenrigsrådet har ansvaret for EU’s optræden udadtil og omfatter områ-
derne udenrigspolitik, forsvar, sikkerhed, handel, udviklingssamarbejde og
humanitær bistand. Udenrigsrådet består af EU-landenes udenrigsministre
men kan efter dagsorden også indbefatte forsvars-, udviklings-, og handels-
ministrene. Udenrigsrådets opgave er at fastlægge og gennemføre FUSP, og
rådet kan indlede civile og militære operationer og sanktioner.
9
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0010.png
Debatter vedrørende EU’s sikkerheds-,
udenrigs-, og forsvarspolitik
StrategiSk
autonomi
På trods af at strategisk autonomi er et centralt mål i Den
Globale Strategi og Det Strategiske Kompas, er spørgsmålet
mere omstridt blandt medlemslandene. Generelt værdsætter
medlemslandene EU's bestræbelser på at opnå autonomi, men
i forskelligt omfang. Mens lande som Tyskland og Frankrig
går ind for at styrke den europæiske strategiske autonomi,
fokuserer andre aktører, især Polen, på det transatlantiske
forhold med USA og NATO.
16
I 2023 udgav en alliance
bestående af Belgien, Finland, Holland, Portugal og
Slovakiet et dokument om at styrke den strate-
giske autonomi, hvilket også blev støttet
af det spanske formandskab i
Rådet.
17
europæiSk
naboSkabSpolitik
Den Europæiske Naboskabspolitik (ENP) er ikke kun et afgø-
rende instrument for EU's udenrigspolitik (FUSP) gennem missi-
oner, operationer og dedikerede sikkerhedsinitiativer. Den er også
relevant for FSFP. ENP dækker to hovedområder, især det sydlige og
østlige naboskab samt det vestlige Balkan. Mens ENP gennem krigen i
Ukraine har haft fokus mod øst, er der stadig brudlinjer mellem med-
lemslandene i forhold til prioriteter i ENP. Frankrig, Italien, Spanien og
Portugal søger sammen med Benelux-landene og Grækenland at
fokusere på det sydlige naboskab, mens Tyskland, Polen, Sverige
og Rumænien lobbyer for et stærkere fokus på det østlige
naboskab. Nogle mindre medlemmer, såsom Østrig, har
også sat fokus på Vestbalkan, hvilket gør ENP til
et meget fragmenteret politisk felt blandt
medlemslandene.
Strategisk autonomi må være Europas kamp.
Vi ønsker ikke at være afhængige af andre ...
Emmanuel Macron i Politico Europe, 9. april 2023
10
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0011.png
Mens Kommissionen har gjort en
stor indsats for i stigende grad at
flytte fastsættelsen af dagsorde-
nen og strategisk beslutningstag-
ning til et overstatsligt niveau, er
FUSP- og FSFP-politikken stadig
i høj grad et mellemstatsligt an-
liggende. Sikkerhed og forsvar er
vigtige emner for national suveræ-
nitet og indenrigspolitik, hvilket
gør dem til omstridte emner på
EU-niveau. Medlemslandene søger
dog også alliancer for at fremme
deres nationale interesser. Herun-
der præsenteres nogle af de store
debatter i EU omhandlende sikker-
heds- og forsvarspolitik.
kvalificeret
flertalSafStemning
I øjeblikket skal strategiske beslutninger i Det Europæiske
Råd og Udenrigsrådet træffes med enstemmighed. Det skaber
dog udfordringer, at alle stater skal være enige, og resulterer ofte i et
dødvande i FUSP- og FSFP-spørgsmål. For at løse dette problem ønsker et
stigende antal medlemslande, anført af Tyskland, en debat om kvalificeret
flertalsafstemning (QMV), hvilket betyder, at et flertal af lande med et flertal
af befolkningen bag sig kan træffe beslutninger på forsvars- og sikkerheds-
området. I maj 2023 lancerede en gruppe på ni lande (Belgien, Finland,
Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Holland, Slovenien og Spanien) en
'Gruppe af Venner' for at fremme debatten om QMV, mens andre med-
lemslande fortsat er stærkt imod eller skeptiske, såsom Polen, Estland
og Tjekkiet. Tilhængere af kvalificeret flertalsafstemning hævder,
at det vil gøre en ende på muligheden for strategiske vetoer,
der bremser processerne, og at det derfor vil styrke
FUSP og FSFP.
18
Vi har brug for et geopolitisk
EU, et udvidet og reformeret
EU og et EU, der er åbent
over for fremtiden.
Olaf Scholz i tale til Europa-
Parlamentet, 9. maj 2023
11
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0012.png
FSFP’s globale
dimension
Som en del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(FUSP) er den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)
ikke geografisk begrænset til EU, men består også af
omfattende aktiviteter andre steder i verden. Fredsopbyg-
ning, fremme af retsstatsprincipper og skabelse af social
stabilitet søges ved foranstaltninger som den nye Europæ-
iske Fredsfacilitet (EPF) eller civile og militære missioner.
Siden de første missioner i Bosnien og Nordmakedonien i
2003 har EU haft 37 missioner, hvoraf 21 stadig er aktive.
19
Missionerne iværksættes på anmodning fra den partner-
stat, hvor missionen finder sted og kan enten være civile
eller militære. De militære missioner støtter fredsopbygning
og stabilitet i konfliktzoner, som f.eks. i Mali eller Ukraine.
De civile missioner omhandler derimod retsstatsprincipper,
såsom EULEX-missionen i Kosovo, eller grænsekontrolmis-
sioner, f.eks. EUBAM i Libyen. Den Højtstående Repræ-
sentant (HRVP) og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Komité (PSC) fører tilsyn med disse missioner, mens den
strategiske planlægning foregår i forskellige udvalg under
FUT’en. Under forsvarsforbeholdet kunne Danmark ikke
deltage i de militære dele af EU-missionerne, men kun ob-
servere og bidrage til den civile del. Det er dog ikke altid, at
EU’s missioner opdeles rent militært og civilt, og Danmarks
bidrag til missionerne har derfor til tider krævet en stor del
juridisk og administrativt arbejde for at klarlægge, hvorvidt
og hvordan Danmark kunne bidrage. Med fuldt medlem-
skab af FSFP, kan Danmark nu bidrage til både militære og
civile missioner.
Tabel 1:
Tiltag finansieret af den europæiske fredsfacilitet
pr. september 2023
20
Modtager
Finansierings-
beløb
3600 mio. euro
89 mio. euro
87 mio. euro
62,75 mio. euro
25 mio. euro
24 mio. euro
20 mio. euro
12 mio. euro
10 mio. euro
7 mio. euro
6 mio. euro
6 mio. euro
Ukraines væbnede styrker
Mozambiques væbnede styrker/
EU’s uddannelsesmission i Mozambique
Moldovas væbnede styrker
Georgiens væbnede styrker
Nigerias væbnede styrker
Malis væbnede styrker/
EU’s uddannelsesmission i Mali
Rwandas forsvarsstyrke i Mozambique
Den Islamiske Republik Mauretaniens
væbnede styrker
Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker
Jordans væbnede styrker
Sanitetstaskforcen på Balkan
Libanons væbnede styrker
DEn EUroPæISkE FrEDSFacIlItEt (EPF)
En vigtig del af FSFP’s globale dimension er Den Europæiske
Fredsfacilitet (EPF), som blev oprettet i 2021. EPF støtter på
den ene side FSFP’s militære aktioner, men finansierer også
levering af våben og militære kapaciteter til EU’s partner-
lande. EPF er det primære instrument til finansiering af EU’s
militære støtte til Ukraine. Med henblik herpå øgede Det
Europæiske Råd i juni 2023 budgettet for 2021-2027 fra 8
mia. euro til næsten 12 mia. euro for at skrue op for EU’s
militære støtte til Ukraine.
12
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0013.png
13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0014.png
Ukraine
EUaM
(siden 2014)
EUMaM
(siden 2022)
Moldova & Ukraine
EUBaM
(siden 2005)
Bosnien-Hercegovina
EUFor altHEa
(siden 2004)
Kosovo
EUlEX
(siden 2008)
Middelhavet
EUnaVFor MED IrInI
(siden 2020)
Mauretanien
racc
(siden 2017)
Mali
EUtM
(siden 2013)
EUcaP SaHEl
(siden 2014)
Niger
EUcaP SaHEl
(siden 2012)
EUMPM
(siden 2023)
Den europæiske fredsfacilitet
Figur 1:
Oversigt over aktive
EU-missioner uden for EU.
Kilde: EU’s Fælles Udenrigstjeneste,
”EU Missions and Operations”,
Factsheet, EEAS, 2023.
Civile missioner
Militære missioner/operationer
Koordineret maritim tilstedeværelse
14
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0015.png
Figur 2:
Illustration af
EUNAVFOR-missionen.
Georgien
EUMM
(siden 2008)
Armenien
EUMa
(siden 2023)
Irak
EUaM
(siden 2017)
Palæstinensiske områder
EUBaM raFaH
(siden 2005)
EUPol coPPS
(siden 2006)
Libyen
EUBaM
(siden 2013)
EUnaVFor MED IrInI
Flådeoperationen Irini er en militær
operation i Middelhavet langs Libyens
kyst, som hovedsageligt kontrollerer EU’s
våbenembargo, men som også medvirker
til at forhindre menneskehandel. Irini an-
vender både hav- og rumbaseret teknologi
til overvågning af Middelhavet.
N
LIBYE
Operation Atalana v. Afrikas Horn
EU naVFor
(siden 2008)
Somalia
EUtM
(siden 2010)
EUcaP
(siden 2012)
Den Centralafrikanske Republik
EUtM rca
(siden 2016)
EUaM rca
(siden 2020)
Mozambique
EUtM
(siden 2021)
Skib mistænkt for
våbensmugling eller
menneskehandel.
M
ID
DE
lH
aV
Et
ROM
Rom fungerer som
base for missionen
15
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0016.png
FSFP’s forsvarsdimension:
Strategisk autonomi og kapacitetsopbygning
FSFP’s fokus på strategisk autonomi har betydet, at udvik-
lingen af militære kapaciteter står i centrum for forsvarsind-
satsen, især i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
21
Forsvarsudgifterne er øget i EU, og der er iværksat flere
programmer til fremme af militært samarbejde mellem
medlemslandene, finansiering af forskning samt udvikling
af forsvarsteknologier. De to største instrumenter i det-
te henseende er Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) og
Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO), som
finansierer udviklingen af kapaciteter og søger at forme
konsensus mellem medlemslandene. Finansieringsstruktu-
rerne er afstemt med kapacitetsudviklingsplanerne, hvori
medlemslandene beskriver deres kapacitetsbehov.
22
Kapacitetsopbygningen har en vigtig industriel dimension,
som kommer til udtryk i programmer til styrkelse af den
europæiske forsvarsteknologiske og forsvarsindustrielle
base (EDTIB). Her har EU-kommissionen (DG DEFIS – Ge-
neraldirektoratet for Forsvarsindustri og rum) iværksat
programmer for at skabe synergi mellem civile sikkerheds-
og forsvarsindustrier, især inden for forskning og udvikling,
og bygger på erfaringerne fra den civile sikkerhedssektor
(f.eks. grænsekontrol eller terrorbekæmpelse).
23
Det er
sandsynligt, at kapacitetsudviklingen gennem disse strate-
gier fremover i højere grad vil blive med
dual-use
til både
civile sikkerhedsformål og militære forsvarsformål.
Figur 3:
Udvikling i totale EU-forsvarsudgifter (medlemmer af Det Europæiske Forsvarsagentur)
Kilde: Det Europæiske Forsvarsagentur, "Defence Data 2020-2021 - key findings and analysis", EDA, 2022.
220
214
200
EU-forsvarsudgifter i mia. euro (i 2021-priser)
187
180
160
163
140
120
2005 2006 2007
2008
2009 2010 2011 2012 2013
2014
2015 2016 2017 2018 2019 2020
2021
100
16
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0017.png
Figur 4:
Skræddersyet støtte igennem hele cyklussen
for et forsknings- og udviklingsprojekt på
forsvarsområdet.
n
rsk
Fo
ing
udvikling
an
Sk
r
g
in
n
Sk
af
fe
l
Ev
n
e
Se
fo
EU-medfinansiering
med medlemsstater
5,3 mia.
EU-budget
2,7 mia.
Finansiel
værktøjskasse
medlemsstater
DEt PErManEntE StrUktUrErEDE SaMarBEjDE (PESco)
PESCO er en vigtig del af finansieringsstrukturerne for opbygningen af EU’s
medlemsstaters forsvarsevne. PESCO blev oprettet i 2017 og har til formål
at fremme samarbejdet mellem medlemslandene i forskellige projekter,
som skal styrke EU’s samlede militære kapacitet. Et eksempel på et sådant
projekt er ”Eurodrone”, som udvikler et ubemandet luftfartøj, der skal pro-
duceres i EU. PESCO administreres af et sekretariat, der består af medlem-
mer fra EDA, FUT’en og EUMC.
8
DEn EUroPæISkE
ForSVarSFonD (EDF)
EDF er det primære instrument
til finansiering af forsknings- og
udviklingsprocesser for forsvarstek-
nologier og -kapaciteter. EDF har et
samlet budget på 8 mia. euro for
2021-2027 og finansierer forsk-
nings- og innovationsprojekter, der
vurderes at være samarbejdspro-
jekter,
24
hvilket betyder, at mindst
tre forskellige medlemsstater er
involveret. Med EDF’s oprettelse i
2017 blev der også iværksat for-
svarsrelateret forskning og udvik-
ling, hvor den sikkerhedsorienterede
forskning finansieret af EU indtil da
omfattede civil sikkerhed i forsk-
ningsrammeprogrammer som f.eks.
Horizon-programmerne.
for 2021-2027
for
2021-2
Med
le
European
Defence
Fund
7
stater
ms
m
ia.
17
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0018.png
F
æ
or
sF
le
l
s
va
r
s
k
l
au
su
l
9
00
-2
EU og nato
- fælles forsvar?
NATO er den primære forsvarsalliance og sikkerhedsgaran-
ti i Europa. EU er dog blevet mere synlig i de seneste år,
blandt andet med kombinationen af civile og militære mis-
sioner, kapacitetsopbygning (EDF og PESCO) samt støttefor-
anstaltninger (EPF) - ikke mindst til Ukraine. Derudover har
EU en fordel på områder, der kræver samarbejde og tæt
integration på lovgivning og reguleringer, der normalt hører
ind under medlemslandene (fx militær mobilitet, bekæm-
pelse af desinformation og udviklinger på cyberområdet).
Formelt har EU og NATO samarbejdet siden 2002, men
samarbejdet har ikke været problemfrit. Både deres for-
skellige medlemskredse og flere landes specielle status på
forsvarsområdet har skabt politiske og praktiske udfordrin-
ger i en fælles udformning af forsvarspolitikken.
25
En tredje
udfordring for EU/NATO-samarbejdet har været at undgå
overlap, især i udviklingen af EU’s forsvarsdimension.
26
Udfordringen med forskellige medlemskredse er søgt
imødegået gennem programmer som Partnerskab for Fred
(PfP), der gør det muligt for NATO’s ikke-EU-medlemmer
at deltage i fælles møder mellem EU og NATO. Udfordrin-
gen med flere landes specielle status herunder Danmarks
tidligere forsvarsforbehold, Irlands neutralitetsklausul
og Østrigs neutralitetstradition har skabt usikkerhed om
medlemslandenes forpligtelse til EU’s fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik (FSFP). Dette blev blandt andet tydeligt efter
Frankrigs aktivering af Den Fælles Forsvarsklausul ovenpå
terrorangrebene i Paris i 2015, hvor landet blandt andet
De
Ifølge den fælles forsvarsklausul (artikel 42, stk. 7,
i Lissabontraktaten) skal alle EU-medlemsstater
yde en anden medlemsstat, som ”udsættes for et
væbnet angreb på sit område [...] al den hjælp og
bistand, der ligger inden for deres formåen”.
(ECFR/402)
18
n
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0019.png
Træningsøvelse mellem NATO-styrke (KFOR) og
EU-politienhed (EULEX) i Kosovo, maj 2021.
19
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0020.png
ønskede støtte til sine militære engagementer i Irak og Sy-
rien.
27
Den fælles forsvarsklausul er EU’s pendant til NATO’s
Artikel 5 (musketereden), men karakteren af klausulen gør,
at den kan fortolkes bredt. Det er op til hvert land at for-
tolke ”al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres
formåen”, og i Frankrigs tilfælde blev al støtte forhandlet
bilateralt. I udgangen af 2016 havde 14 EU-lande ydet
konkret støtte.
28
Der var dog stor forskel i støtten, og dette
bevirkede en tvivl om klausulens virkning og EU’s evne som
en samlet forsvarsunion.
nato’S StratEgISkE
koncEPt 2022
EU’S StratEgISkE koMPaS 2022
• Forøgelse af forsvarsudgifterne
• Hurtig EU-indsatsstyrke: 5.000 soldater
• Oprettelsen af en EU-værktøjskasse til
at modsvare hybride trusler
• Styrket cyber-forsvarspolitik
• Oprettelsen af EU’s rumstrategi for
sikkerhed og forsvar
• Investeringer i kapacitet og teknologisk
innovation på forsvarsområdet
• Henviser til den fælles forsvarsklausul
samt solidaritetsklausulen
• Forøgelse af forsvarsudgifterne
• Udvider styrkerne på højt beredskab
fra 40.000 til 300.000 soldater
• NATO vil investere i at forberede sig
på, afskrække og forsvare sig mod
hybride trusler.
• Understreger sikker og uhindret
adgang til rummet og cyberspace
• Udvikling af NATO’s teknologiske
innovationsfond
• Henviser til NATO’s Artikel 5
(musketereden)
Figur 5:
Udvalgte emner der overlapper mellem EU’s Strategiske Kompas og Nato’s Strategiske Koncept.
20
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0021.png
Mulighed
for, at EU kan
anvende NATO’s
planlægningskapacitet
til sine egne militær-
operationer.
2
00
2
l
æ
r
in
g
f
r
a
E
Erk
U
o
20
Mulighed
for, at EU kan
anvende nogle af
NATO’s kollektive aktiver.
Mulighed for, at NATO
kan støtte EU-ledede
operationer.
Figur 6:
Samarbejdet mellem EU og NATO siden 2002
30
Med hensyn til den tredje udfordring om overlap mellem
EU og NATO’s arbejde viser en sammenligning mellem de to
institutioners strategiske dokumenter synergier, men også
udfordringer. EU’s Strategiske Kompas fra 2022 fremhæver,
at et stærkt EU med hensyn til sikkerhed og forsvar vil sup-
plere NATO. Kompasset understreger dog også behovet for
strategisk autonomi, hvor EU tager et større ansvar for sin
egen sikkerhed. I NATO’s Strategiske Koncept fra samme år
anerkendes det, at et stærkere europæisk forsvar med mere
kapacitet kan supplere og er interoperabelt med NATO.
Herudover kan øgede forsvarsudgifter, ambitioner om
forøgede troppebidrag og størrelsen på beredskab nævnes
som punkter, EU og NATO begge fremhæver i deres strate-
giske dokumenter, men som også kan lede til udfordringer.
Med NATO’s ambitioner om at udvide sine styrker på højt
beredskab og EU’s mål om at etablere en indsatsstyrke,
risikerer medlemslandene at skulle bidrage med knappe
militære ressourcer til to forskellige militære strukturer. En
anden udfordring er organisationernes indstilling til Kina,
hvor NATO har en mere forsvarsorienteret tilgang, mens
EU skal balancere en forsvarsorienteret tilgang med en
økonomisk. En lighed er, at begge dokumenter fremhæver
et øget fokus på rummet og cybertrusler.
29
2023
F
æ
lle
se
03
Ber
lin
plus-aftal
er
Fokus på
hybride trusler,
operationelt samarbejde,
cybersikkerhed, forsvarska-
pacitet, forsvarsindustri og
forsvarsforskning, koordine-
rede øvelser og kapaci-
tetsopbygning.
De
De
n
n
rklæring
lles
e
fra
W
a
e
r
k
r
i
n
g
f
ra
B
f
Fokus på
militær mobilitet,
cybersikkerhed,
hybride trusler, terror-
bekæmpelse, kvinder
og sikkerhed.
les
æl
ru
xe
lles
rs
16
2018
r
kl
za
20
wa
g
TO
NA
om
FSFP
ne
Fokus på
den geostrategiske
konkurrence, modstands-
dygtighed og beskyttelse af kri-
tisk infrastruktur, nye og disrup-
tive teknologier, rum, sikkerhed,
klimaforandringer, udenlandsk
informationsmanipulation
og indblanding.
æ
rin
g
21
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0022.png
Danmarks muligheder efter afskaffelsen
Politiske fora
Det Europæiske
Forsvarsagentur (EDA)
Danske muligheder
Indgå i projekter om udviklingen af fælles militære kapaciteter herunder forskning og innovation,
harmonisering af krav til levering af operationelle kapaciteter samt træning og øvelser til støtte af
EU-operationer. Et vellykket projekt er EDA’s etablering af fællesindkøb af ammunition til Ukraine,
som 25 medlemslande har støttet.
31
Mulighed for at deltage i forskning og udvikling af forsvarsteknologi og -udstyr.
32
Mulighed for
støtte til små og mellemstore danske virksomheder (SVM) til projekter og innovative løsninger.
33
Deltagelse i 68 forskellige projekter (pr. august 2023), herunder militær mobilitet (flytte militært
personel og materiel internt i EU) og udsendelse af cybereksperter.
34
Mulighed for at yde bistand til partnerlande i fredsbevarende operationer udenfor EU-budgettet.
Fx fælles indkøb af ammunition i forbindelse med krigen i Ukraine. Mulighed for refusion af dona-
tioner af militært våben og materiel.
*EDF er forankret i EU-samarbejdet om industri, hvilket betyder, at Danmark kunne deltage begrænset
under forsvarsforbeholdet.
35
Den Europæiske
Forsvarsfond (EDF)*
Det Permanente Strukturerede
Samarbejde på Forsvarsområdet (PESCO)
Den Europæiske
Fredsfacilitet (EPF)
Militære fora
EU’s Militærkomité (EUMC)
Danske muligheder
Mulighed for at deltage aktivt i drøftelserne i EU’s militærkomité, der består af forsvarscheferne i
EU’s medlemslande. Danmark havde inden afskaffelsen af forsvarsforbeholdet en observatørrolle.
Mulighed for at bidrage til EUMS’ arbejde med at levere
early warnings
og situationsanalyser samt
bistå den militærstrategiske planlægning.
Mulighed for at bidrage til MPCC’s hovedkvartersbaserede kommando- og kontrolstruktur, der
støtter EU’s militære og civile missioner.
Mulighed for at bidrage til CPCC’s ansvar for EU’s træningsmissioner.
EU’s Militærstab (EUMS)
EU’s Militære Planlægnings-
og Gennemførselsenhed (MPCC)
EU’s Civile Gennemførelses-
og Planlægningskapacitet (CPCC)
EU’s satellitcentre*
Bidrage til at levere satellitbilleder, analyser af konkrete situationer og udviklinger til EU’s missioner
og operationer samt medlemslandene.
* Danmark har under forsvarsforbeholdet kunne bidrage til de civile aspekter af satellitcentrenes arbejde.
22
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0023.png
af forsvarsforbeholdet
Danmarks fulde medlemskab af forsvarssamarbejdet i EU
åbner nye veje for samarbejde og indflydelse på den euro-
pæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Tabellerne t.v. viser de
politiske og militære fora, som Danmark har mulighed for at
gøre sin indflydelse gældende i.
Danmark besluttede i marts 2023 at støtte militær
træning af 30.000 soldater til støtte for Ukraine (EUMAM
Ukraine) og har derudover udsendt en lægehelikopter til
Operation Althea i Bosnien-Hercegovina. Denne støtte til
militære missioner og operationer er kun mulig efter afskaf-
felsen af forsvarsforbeholdet.
37
Den fulde indtrædelse i forsvarssamarbejdet giver også
Danmark mulighed for at udvide sin forsvarskapacitet. De
sidste 30 års fald i forsvarsudgifter (se figur 7), stigende
omkostninger for militært materiel samt et dansk ønske om
at øge forsvarsudgifterne gør militært samarbejde vigtigt
for Danmark. Her tilbyder EU en ny ramme for indkøb og
2
1.8
1.6
1.4
1.2
1
0.8
0.6
0.4
0.2
0
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
udvikling af militære kapaciteter i samarbejde med andre
europæiske lande.
Konsekvenserne af det danske EU-forsvarsforbehold er
blevet større, efterhånden som forsvarssamarbejdet i EU
er intensiveret.
38
Afskaffelsen af forbeholdet giver derfor
Danmark flere muligheder, end det ville have gjort tidligere.
Dette skaber et vindue for Danmark for at engagere sig
institutionelt i forsvarssamarbejdet. Oveni dette overtager
Danmark i 2025 formandskabet for EU-Rådet, hvilket er
en oplagt lejlighed til at søge at påvirke den retning, det
europæiske forsvarssamarbejde skal tage i de kommende
år. 2025 vil sandsynligvis også være året, hvor EU’s Fælles
Udenrigstjeneste (FUT) vedtager sin nye forsvarsstrategi, af-
hængigt af bl.a. udviklingen af krigen i Ukraine og udfaldet
af præsidentvalget i USA.
39
Alt dette taler for, at Danmark
engagerer sig endnu mere i det europæiske forsvarssamar-
bejde netop nu.
Figur 7:
Danmarks forsvarsudgifter i procent af BNP, 1993-2022. Fremskrivning 2023-2030.
40
Kilde: SIPRI-data fra 1993-2022. Fremskrivning fra 2022-2030 ud fra SVM-regeringens mål om at øge forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP
senest i år 2030. Antagelse om samme proportionelle stigning per år.
23
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0024.png
1
2
3
4
5
6
Figur 8:
Medlemskabsstatus på skala fra 1-6 for europæiske lande mht. NATO, EU, EI2, FNC,
JEF og NORDEFCO. Ét skalapoint pr. medlemskab. Jo mørkere farve, jo flere medlemskaber.
24
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0025.png
Fremtidsudsigter
for dansk og
europæisk
forsvarspolitik
De kommende år bliver formative for EU’s forsvarspolitik.
Der er krig i Europa. EU står overfor store udfordringer med
Ruslands invasion af Ukraine. Mulighederne for en hastig
EU-udvidelsesproces med inklusion af Ukraine diskuteres.
USA og NATO spiller stadig en nøglerolle i forsvaret af
Europa, mens USA’s fremtidige engagementet i Europas
sikkerhed synes usikker. I lyset af disse udfordringer er det
et bredt ønske, at EU styrker sin forsvarsdimension, tydeligt
eksemplificeret ved Ursula Von der Leyens annoncering
ovenpå den russiske invasion:
Dette er et skelsættende øjeblik for
vores Union. Vi må ikke tage vores
sikkerhed og beskyttelsen af vores
befolkning for givet. Vi er nødt til
at forsvare den. Vi er nødt til at
investere i den. Vi er nødt til at
tage vores del af ansvaret.
Ursula von der Leyen i tale til
Europa-Parlamentet d. 1. marts 2022
25
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0026.png
EU er ved at ændre sin selvopfattelse fra en global til en
regional forsvarstilgang, forankret i Det Strategiske Kompas
fra 2022. FSFP har, hvad angår finansieringen af forsvarska-
pacitet, fået nyt vind i sejlene. Udviklingen af institutioner
og instrumenter er blevet fremskyndet, og både medlems-
landene og Kommissionen udviser politisk vilje til at integre-
re EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.
Men kan taler, fakta- og strategipapirer omsættes til
effektivt militær og politisk magt? EU’s rolle er udfordret af
nationale forskelle og paradigmeskift hos medlemslandene
såsom det tyske ’Zeitenwende’, diskussionen om kvalifice-
ret flertalsafstemning (QMV), det franske fokus på strate-
gisk autonomi og en EU-kritisk, NATO-orienteret røst hos
blandt andre Polen. EU står overfor flere udfordringer med
hensyn til at få etableret sig som en mere synlig sikkerheds-
og forsvarsaktør. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har
dog også skabt et vindue for dansk indflydelse. Det danske
rådsformandskab i 2025 vil være en oplagt mulighed for
at bidrage til at præge EU’s forsvarsdagsorden. Herunder
fremhæves nogle af de vigtigste fokuspunker for dansk
forsvarssamarbejde i EU:
• Danmark kan være med til at forme den forsvarsin-
dustrielle dimension, hvor der lige nu ikke er stor
koordination i EU. En udfordring herved er dog den
lange produktionstid i EU. Et udtryk lyder: ”EU kan
producere på et år, hvad Ukraine skal bruge om to
uger” – hvilket henviser til, at accelerationen af
EU’s militære kapacitetsopbygning går for lang-
somt i forhold til de reelle mål.
• Danmark kan bidrage til FSFP-missioner og
sikre, at disse missioner opnår bedre resultater.
Danmark kan drage fordel af disse missioner
med hensyn til at slå sine ressourcer sammen
med sine tætteste allieredes ressourcer. Der
vil dog skulle opbygges samarbejds- og til-
lidsrelationer mellem Danmark og de andre
medlemslande, efter Danmark har været
under et forsvarsforbehold i tredive år.
• Deltagelse i udvalgs- og rådsmøder
vedrørende forsvar og sikkerhed giver
Danmark mulighed for at øve poli-
tisk indflydelse på EU’s forsvars- og
sikkerhedspolitik. Rådsformandskabet
i 2025 bør være en chance for at
styrke Danmarks rolle i FSFP.
• Deltagelse i EDF- og PESCO-projekter betyder, at Dan-
mark kan bidrage til EU’s kapacitetsopbygning, hvilket
åbner muligheder for forsvarsindustrien. Danmark er
dog tyve år bagud på forsvarssamarbejdet og har ikke
lige så stor institutionel erfaring som nogle af de andre
EU-lande på forsvarsområdet.
41
Der er ikke en politisk
drejebog, hvilket betyder, at der sandsynligvis vil være en
indkøringstid for det bureaukratiske system. Derudover
er tiltagene nye for EU selv, og det vil i de kommende
år derfor være en udfordring at implementere tiltag og
koordinere på tværs af forsvarsinstitutionerne og med-
lemslandene. Dette betyder dog også, at Danmark kan
være med til at forme retningen for EU's forsvarspolitik.
26
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0027.png
27
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0028.png
EU’s bogstavssuppe
EDA
EDF
EDTIB
FUT/EEAS
EI2
ENP
EPF
ESS
EUGS
EUMS
FNC
FSFP/CSDP
FUSP/CFSP
HRVP
HEDI
JEF
NORDEFCO
PESCO
PfP
PSC
QMV
WEU
Det Europæiske Forsvarsagentur,
European Defence Agency
Den Europæiske Forsvarsfond,
European Defence Fund
Den Europæiske Forsvarsteknologiske og Forsvarsindustrielle Base,
EU’s Defence Technological and Industrial Base
EU’s Fælles Udenrigstjeneste,
European External Action Service
Europæisk Interventionsinitiativ,
European Intervention Initiative
Europæisk Naboskabspolitik,
European Neighbourhoo d Policy
Den Europæiske Fredsfacilitet,
European Peace Facility
Den Europæiske Sikkerhedsstrategi,
European Security Strategy
Den Globale Strategi,
European Union Global Strategy
Den Europæiske Unions Militærstab,
The European Union Military Staff
Framework Nation Concept
EU’s Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik,
Common Security and Defence Policy
EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik,
Common Foreign and Security Policy
Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik,
High Representative/Vice President
EU innovationsknudepunkt på forsvarsområdet,
Hub for EU Defence Innovation
Joint Expeditionary Force
Nordisk Forsvarssamarbejde, Nordic
Defense Cooperation
Det Permanente Strukturerede Samarbejde,
Permanent Structured Cooperation
Partnerskab for Fred,
Partnership for Peace
Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité,
The Political and Security Comittee
Kvalificeret flertalsafstemning,
Qualified Majority Voting
Den Vesteuropæiske Union,
Western European Union
28
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0029.png
noter
1
2
Forbundskansler Olaf Scholz, ”Reden zur Zeitenwende”, Forbundsregeringen, 2022,
https://www.bundesregierung.de/resource/blob/992814/2131062/78d39dda6647d7f835bbe76713d30c31/bunde-
skanzler-olaf-scholz-reden-zur-zeitenwende-download-bpa-data.pdf.
Sylvie Kaufmann, ”L’autonomie stratégique est à la fois l’ADN européen d’Emmanuel Macron et son cheval de bataille
le plus clivan”, Le Monde, 12. april, 2023, https://www.lemonde.fr/idees/article/2023/04/12/l-autonomie-strategique-
est-a-la-fois-l-adn-europeen-d-emmanuel-macron-et-son-cheval-de-bataille-le-plus-clivant_6169140_3232.html.
”Press statement by President von der Leyen on the Commission's proposals regarding REPowerEU, defence invest-
ment gaps and the relief and reconstruction of Ukraine”, Europa-Kommissionen, 18. maj 2022,
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/statement_22_3164.
Andreas Krog, ”Ny regering: Forsvarsbudget skal udgøre to procent af BNP i 2030”, Altinget, 14. december, 2022,
https://www.altinget.dk/artikel/ny-regering-forsvarsbudget-skal-udgoere-to-procent-af-bnp-i-2030
EU’s Udenrigstjeneste, ”Shared Vision, Common Action: A Stronger Europe. A Global Strategy for the European Uni-
on’s Foreign and Security Policy”, EEAS, 2016.
https://www.eeas.europa.eu/eeas/global-strategy-european-unions-foreign-and-security-policy_en.
EU’s Udenrigstjeneste, ”A Strategic Compass for Security and Defence”, EEAS, 2022,
https://www.eeas.europa.eu/eeas/strategic-compass-security-and-defence-0_en.
Markus Kaim og Ronja Kempin, ”Compass or Wind Chime? An Analysis of the Draft ’Strategic Compass’ of the EU”,
SWP Comment nr. 3, (januar 2022).
Barbara Lippert, Nicolai von Ondarza og Volker Perthes (red.), ”European Strategic Autonomy Actors, Issues, Conflicts
of Interests”, SWP Research Paper, (marts 2019).
C. Cagnin, S. Muench, F. Scapolo, E. Stoermer og L. Vesnic Alujevic, “Shaping and securing the EU’s Open Stra-
tegic Autonomy by 2040 and beyond”, Den Europæiske Unions Publikationskontor, (Luxembourg, 2021),
doi:10.2760/414963
Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, “Key Enabling Technologies for Europe’s Technological Sovereignty”, Panel
for the Future of Science and Technology, 2021,
https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2021/697184/EPRS_STU(2021)697184_EN.pdf.
Steven Blockmans, Dylan Macchiarini Crosson og Zachary Paikin, ”The EU’s Strategic Compass: A guide to reverse
strategic shrinkage?”, CEPS Policy Insights nr. 2022-14 (Centre for European Policy Studies, marts 2022),
https://www.ceps.eu/ceps-publications/the-eus-strategic-compass/
EU’s Udenrigstjeneste, ”Annual Progress Report on the Implementation of the Strategic Compass for Security and
Defence”, EEAS, 2023, https://www.eeas.europa.eu/eeas/2023-annual-progress-report-implementation-strategic-com-
pass-security-and-defence_en.
EU’s Udenrigstjeneste, “The shaping of a Common Security and Defence Policy”, EEAS, 10. august 2021,
https://www.eeas.europa.eu/eeas/shaping-common-security-and-defence-policy_en.
Carolyn Moser og Steven Blockmans, ”The extent of the European Parliament’s competence in Common Security and
Defence Policy. In-Depth Analysis requested by the SEDE sub-committee”, Europa-Parlamentet, 2022,
https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2022/702559/EXPO_IDA(2022)702559_EN.pdf
29
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0030.png
15 Det Europæiske Forsvarsagentur, ”EDA at a glance: Factsheet”, EDA, 4. februar, 2020,
https://eda.europa.eu/publications-and-data/factsheets/factsheet-eda-at-a-glance
16 Ulrike Franke and Tara Varma,“Independence play: Europe’s pursuit of strategic autonomy,” European Council on
Foreign relations, 18. juli, 2019, https://ecfr.eu/special/independence_play_europes_pursuit_of_strategic_autonomy/
17 “Joint non-paper on Open Strategic Autonomy of the EU”, underskrevet af Belgien, Finland, Portugal, Slovakiet og
Nederlandene, 19. juli 2023:
https://www.permanentrepresentations.nl/documents/publications/2023/07/20/joint-non-paper-on-osa
18 European Parliament Think Tank, “Qualified majority voting in common foreign and security policy - A cost of
non-Europe report,” Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, august 2023,
https://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document/EPRS_STU(2023)740243
19 EU’s Udenrigstjeneste, “Missions and Operations. Working for a stable world and a safer Europe”, EEAS, 23. januar,
2023, https://www.eeas.europa.eu/eeas/missions-and-operations_en
20 EU’s Udenrigstjeneste, ”The European Peace Facility: Factsheet”, EEAS, maj 2023,
https://www.eeas.europa.eu/sites/default/files/documents/2023/EU-peace-facility.pdf.
21 Det Europæiske Råd, ”Versailles Declaration”, uformelt møde mellem stats- og regeringslederne, 11. marts, 2022,
https://www.consilium.europa.eu/media/54773/20220311-versailles-declaration-en.pdf.
22 Det Europæiske Forsvarsagentur, ”Coordinated Annual Review on Defense Report”, EDA, november, 2022,
https://eda.europa.eu/docs/default-source/eda-publications/2022-card-report.pdf.
23 ”Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne”, Europa-Kommissionen, 22. februar, 2021,
https://commission.europa.eu/system/files/2021-03/action_plan_on_synergies_da.pdf.
24 Det Europæiske Forsvarsagentur, ”EDA Defence Data Portal”, EDA, tilgået 9. oktober 2023,
https://eda.europa.eu/publications-and-data/defence-data.
25 C. Nissen, C. F. S. Banke, J. L. Schmidt, M. R. Olesen, H. Mouritzen, J. Rahbek-Clemmensen, R. B. Pedersen, G. Butler
og L. R. Andersen , European defence cooperation and Denmark. The Danish opt-out on defence, (Dansk Institut for
Internationale Studier, april 2020),
https://www.diis.dk/en/research/european-defence-cooperation-and-denmark-the-danish-opt-out-on-defence
26 N. Van Willigen og J. A. Koops , ”The EU’s Relationship with NATO and OSCE”, i The SAGE Handbook of European
Foreign Policy, (red.) Knud Erik Jørgensen mfl. (SAGE Publications, marts 2015), 736-749
27 Jana Puglierin, “Aid and Assistance by All Means in their Power”, DGAPkompakt, nr. 22 (december, 2016),
https://dgap.org/system/files/article_pdfs/2016-22-dgapkompakt-puglierin.pdf
28 Belgien, Estland, Tyskland, Finland, Litauen, Letland, Luxemburg, Nederlandene, Polen, Rumænien, Slovakiet,
Slovenien, Sverige og Storbritannien
29 Rita Barbosa Lobo and Ricardo Borges de Castro, ”A Compass and a Concept: A Guide to the EU and NATO Strategic
Outlooks”, Transatlantic Policy Quarterly, 22. august, 2022,
http://transatlanticpolicy.com/article/1149/a-compass-and-a-concept-a-guide-to-the-eu-and-nato-strategic-outlooks
30 Det Europæiske Råd, ”Samarbejdet mellem EU og NATO”, tilgået 9. oktober 2023,
https://www.consilium.europa.eu/da/policies/defence-security/eu-nato-cooperation/.
30
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0031.png
31 Det Europæiske Forsvarsagentur, “EDA brings together 24 countries for Common Procurement of Ammunition,” EDA,
20. marts, 2023, https://eda.europa.eu/news-and-events/news/2023/03/20/eda-brings-together-18-countries-for-com-
mon-procurement-of-ammunition
32 Det Europæiske Forsvarsagentur, ”European Defence Fund (EDF)”, EDA, tilgået 9. oktober, 2023,
https://eda.europa.eu/what-we-do/EU-defence-initiatives/european-defence-fund-(edf)
33 Europa-Kommissionen, ”The European Defence Fund: Questions and Answers”, Memo, 7. juni, 2017,
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/MEMO_17_1476
34 EU-Oplysningen, ”Skal Danmark deltage i Det Europæiske Forsvarsagentur og EU’s permanent strukturerede sam-
arbejde på forsvarsområdet”, Folketinget, 15. marts 2023 https://www.eu.dk/aktuelt/nyheder/2023/marts/skal-dan-
mark-deltage-i-det-europaeiske-forsvarsagentur-og-pesco-samarbejdet
35 Forsvarsministeriet, ”Danmark og EU”, tilgået 9. oktober 2023,
https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/internationalt-samarbejde/eu/
36 Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, ”EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde.”
37 Forsvarsministeriet, ”Danmark træner ukrainske soldater som del af EU’s militære træningsmission,” 20. marts, 2023,
https://www.fmn.dk/da/nyheder/2023/danmark-traner-ukrainske-soldater-som-del-af-eus-militare-traningsmission/
38 C. Nissen, mfl., European defence cooperation and Denmark.
39 Baseret på synspunkter med beslutningstagere i Bruxelles
40 “SIPRI Military Expenditure Database,” SIPIRI, tilgået 9. oktober, 2023, https://milex.sipri.org/sipri.
41 Kasper Høeg-Jensen, ”Cover Story – Denmark Joins EDA,” European Defence Matters nr. 25 (2023),
https://eda.europa.eu/webzine/issue25/cover-story/denmark-joins-the-european-defence-agency
Billedkilder
EEAS, European External Action Service i Bruxelles, Belgien.
Foto: Andrea Sabbadini / Alamy
Soldat foran Europa-Parlamentet, 2017.
Foto: miron82 / Shutterstock
Mette Frederiksen mødes med Ursula von der Leyen.
Foto: Dati Bendo / European Union
Place du Luxembourg, i det Europæiske kvarter i Bruxelles.
Foto: Werner Lerooy / Alamy
Formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen og EU's udenrigschef Josep Borrell mødtes med den
ukrainske præsident Volodymyr Zelensky i Kiev, Ukraine, d. 8. april 2022.
Foto: American Photo Archive / Alamy
Side 19: Træningsøvelse mellem NATO-styrke (KFOR) og EU-politienhed (EULEX) i Kosovo, maj 2021.
Foto: EULEX
Side 25: Formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen i Kiev, Ukraine, d. 8. april 2022.
Foto: American Photo Archive / Alamy
Side 27: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og EU's udenrigschef Josep Borrell fejrer Danmarks indtræden i EU's
'Permanente Strukturerede Samarbejde' PESCO, den 23. maj, 2023.
Foto: Forsvarsministeriet
Forside:
Side 2:
Side 4:
Side 8:
Side 13:
31
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet
2842043_0032.png