EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 411: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-22

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 411
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

36.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 24. maj 2022

kl. 13.45

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Rasmus Nordqvist

(SF), Anne Sophie Callesen (RV), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V)

og Katarina Ammitzbøll (KF).

Statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heu-

nicke.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 30.-31. maj

2022

Krigen i Ukraine

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Endnu et EU-topmøde vil være præget af krigen i Ukraine

og Ruslands invasion. Jeg forventer først og fremmest en generel drøftelse af situationen og den

seneste udvikling, samt hvordan vi fra EU's side kan fortsætte med at hjælpe Ukraine, både hver

for sig og i fællesskab, ikke mindst når det kommer til sanktioner.

Vores sammenhold hvad angår sanktioner har været et af vores stærkeste kort, og vi skal blive ved

med at presse Rusland yderligere. Danmarks tilgang har været klar fra starten: Vi støtter de hår-

dest mulige sanktioner, vi kan opnå enighed om. Der pågår stadig væk svære drøftelser omkring

sjette sanktionspakke, og jeg håber, at der snart er enighed om at skærpe sanktionerne yderligere.

Meldingen fra Danmark er også tydelig: Vi vil fortsat støtte Ukraine både humanitært, finansielt,

militært og politisk, både her og nu og på lang sigt. Nu begynder vi i højere grad at fokusere på

genopbygningen af landet. Det er vigtigt, at genopbygningen af Ukraine sker på en demokratisk

måde, der også styrker landet institutionelt og gennemfører nødvendige reformer.

Kim Valentin (V):

Hvad sker der egentlig i sanktionsforhandlingerne? Jeg har hørt, at Ungarn ikke

ønsker, at deres energiforsyning fra Rusland bliver påvirket. Er der andre udfordringer? Er der an-

dre lande, der støtter Ungarn, og skrider forhandlingerne frem, eller er de gået i stå?

Katarina Ammitzbøll (KF):

Det er vigtigt at handle både nu og på længere sigt. Vi må sikre, at der

skabes boliger til dem, der er hjemløse, samt dem, der ønsker at bosætte sig i den vestlige del af

landet. Desuden er det vigtigt at inddrage dokumentation af krigsforbrydelser i genopbygningspro-

cessen. Da Rusland invaderede Krim i 2014, herskede et had mod Vladimir Putin. Nu hersker der

et had mod russerne. Det er vigtigt, at man får sat en dialog- og forsoningsproces i gang, der ikke

bygger på nationalisme, men fremmer demokrati og gennemsigtighed. Jeg er bekymret for, at

Side 1165

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 411: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-22

36. europaudvalgsmøde 24/5 2022

genopbygningen kan blive præget af nationalisme, hvilket vil underminere demokratiet. Vi må sikre

et solidt fundament for en ny stat.

Ulla Tørnæs (V):

Tak for, at den danske regering går forrest for at støtte internationale organisati-

oner, som indhenter beviser, så krigsforbrydere kan blive stillet for retten. Jeg er især optaget af

krigsforbrydelserne mod kvinder. Voldtægt bliver brugt som våben i krigen. For nylig fortalte mini-

steren for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen, at statsministeren er blevet medlem

af en arbejdsgruppe omkring FN’s generalsekretær, António Guterres. Jeg vil opfordre statsmini-

steren til at benytte den position til at slå et slag for at sikre, at krigsforbrydelserne mod kvinder i

krigen i Ukraine kommer øverst op på den politiske dagsorden, gerne i FN-sporet.

Der står i konklusionerne, at man skal drøfte overvejelserne om at benytte indefrosne russiske mid-

ler til genopbygning af Ukraine. Vil statsministeren uddybe det? Hvad er realismen i det? Det er

interessant, hvis det kunne lade sig gøre.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Til Kim Valentin: Jeg vil nødig udpege enkelte lande, men

tre-fire EU-lande er enten hundrede procent eller meget tæt på afhængige af fossile russiske

brændstoffer. De lande kan ikke bare lige omstille sig, fordi de f.eks. ikke har adgang til havet og

derfor ikke har adgang til flydende gas. Man kan godt have en holdning til, at de lande for længst

burde have gjort sig fri af den russiske gas, men nu er vi i den situation, vi er. Min tilgang er, at vi

skal indføre de hårdest mulige sanktioner, vi kan blive enige om. De lande, der måtte være særligt

udfordrede, må vi andre finde en løsning for, så de kan gå med i sanktionerne. Der forhandles om,

hvorvidt der skal indføres overgangsordninger eller støtteforanstaltninger, og der er ikke en afkla-

ring endnu.

Jeg

hører, at Katarina Ammitzbøll bakker op om ICC’s (Den Internationale Straffedomstol) arbejde

med krigsforbrydelser. Og det er helt korrekt, at mange aspekter skal tænkes ind i genopbygningen

af Ukraine, hvis vi vil sikre et demokratisk sigte. Det skal være en reformorienteret genopbygnings-

strategi, som EU hjælper med.

Jeg kan godt lide tanken om at anvende russiske midler til at rette op på de skader, de har forvoldt

Ukraine. EU er i gang med at afdække, om det kan lade sig gøre. Vi støtter det fra dansk side.

Til Ulla Tørnæs: Det er entydigt rigtigt, at de største ofre i krigen er kvinder. Det har altid været så-

dan, at kvindekroppen bliver et våben, og det bruges også i Ukraine. Derfor er der fokus på køns-

perspektivet i vores arbejde med krigsforbrydelser, og jeg vil tage opfordringen om at fokusere på

det med til FN's arbejdsgruppe.

EU’s samarbejde på forsvarsområdet

Statsministeren (Mette Frederiksen):

På mødet i Versailles blev vi enige om, at Kommissionen

skal afdække, hvilke investeringer og kapaciteter vi har behov for i Europa. EU indkøber ikke på

forsvarsområdet, men jeg mener, det giver mening at koordinere mere, ligesom vi koordinerer i

NATO. Danmark har besluttet at styrke vores forsvarsbudget betydeligt på grund af den aktuelle

situation, og det er vigtigt at overveje at koordinere indkøb af forsvarsudstyr på tværs af europæi-

ske lande for at undgå unødig konkurrence.

Side 1166

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 411: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-22

36. europaudvalgsmøde 24/5 2022

I sidste uge mødtes jeg med NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, som også understrege-

de, at en stærkere europæisk forsvarsindustri og et tættere samarbejde på dette område vil styrke

både det transatlantiske bånd og dermed også NATO.

Vi har behov for at studere initiativerne fra Kommissionen for at vurdere, hvor Danmark vil være

forhindret i at deltage, hvis forsvarsforbeholdet fastholdes af danskerne i næste uge. Jeg anbefaler,

at vi afskaffer forsvarsforbeholdet, så vi kan samarbejde tættere med vores allierede.

Energi

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Kommissionen præsenterede i sidste uge en plan for,

hvordan vi i EU kan udfase russisk gas hurtigst muligt, det såkaldte REPowerEU-udspil. Det hand-

ler om at fremme udrulningen af vedvarende energi og energieffektivitet ved at reducere de lange

godkendelsesprocedurer. Det er klogt og helt på linje med de danske prioriteter. Der er behov for at

arbejde tættere sammen i EU og landene imellem. Derfor er jeg glad for den aftale, vi kunne lave i

sidste uge i Esbjerg om en stor satsning på havvind. Det er nødvendigt med regionale samarbej-

der, hvor vi får skabt store resultater.

Katarina Ammitzbøll (KF):

I øjeblikket forhandles EU's Fit for 55-initiativ. Energieffektivisering er

afgørende, og vi må fastsætte bindende mål for at øge energieffektiviteten. Vi skal også handle

nationalt og sikre, at offentlige bygninger opfylder energieffektivitetskravene.

Jeg vil gerne have uddybet det, statsministeren sagde om langsommelige godkendelsesprocesser.

Det er jo ikke, fordi vi er så hurtige til de processer herhjemme endnu. Jeg håber, at man ser det

som et fælles ansvar

–

det er ikke kun EU, der skal løfte, men også medlemslandene.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg er enig i, at vi har meget langsommelige procedurer

herhjemme. Vi har foreslået at tage et opgør med det. Det er ikke kun den politiske proces, men

også godkendelsesprocedurerne efterfølgende, som vi bliver nødt til at ændre.

Fødevarekrisen

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Fødevarekrisen vokser for hver dag, der går. Vi ser poten-

tielt hungersnød i Afrika, da hveden sidder fast i Ukraine. EU har påtaget sig opgaven med at finde

en løsning på blokaden i Sortehavet, så vi kan få hveden ud af Ukraine.

Det er en kompleks situation, og det er ikke tilfældigt, at fødevarerne primært transporteres via ha-

vet i dag. Jeg havde et møde med den egyptiske udenrigsminister, Sameh Shoukry, forrige uge for

at drøfte dette. Der er flere nordafrikanske og mellemøstlige lande, hvis basismad er afhængig af

hveden fra Ukraine. Vi står potentielt over for den perfekte storm af krig, hungersnød, fødevarekrise

og klimakrise.

Det er godt, at det bliver prioriteret højt på den europæiske dagsorden. I første omgang skal hve-

den ud af Ukraine, og derefter skal vi fordele fødevarerne, så afrikanske børn ikke dør af sult.

Side 1167

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 411: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-22

36. europaudvalgsmøde 24/5 2022

Kim Valentin (V):

Vi drøftede de særlige regler for Ukraine og Moldova for nylig. Er de blevet god-

kendt? Der er bekymringer omkring transport af fødevarer, da vejtransportkapaciteten er begræn-

set sammenlignet med søtransport. Kan vi komme et spadestik dybere? Jeg er nysgerrig, og jeg

tror, det er vigtigt for udvalget at forstå, hvad der er sket med det mandat, vi gav.

Rasmus Nordqvist (SF):

Fødevarekrisen er potentielt katastrofal. Der er både udfordringer med

produktionen og fordelingen af fødevarer. På verdensplan falder produktionen, men priserne stiger

dramatisk, hvilket skaber bekymring. Det skal EU håndtere. Både kommissæren for klimaindsats,

Frans Timmermann, og den danske fødevareminister, Rasmus Prehn, har udtalt, at det er vigtigt at

fastholde de grønne ambitioner, selv om vi står over for udfordringer med fødevareproduktionen.

Rådet har foreslået løsninger, der ikke nødvendigvis øger fødevareproduktionen, såsom at pløje

op i brakarealer, der ikke egner sig til landbrug. Samtidig indførte man en ordning, hvor man kunne

få tilskud til at lagre svinekød i stedet for at sælge det, fordi priserne var for lave. Jeg opfordrer til at

fortsætte den grønne omstilling, da det er afgørende for fremtidens fødevareproduktion. Jeg er be-

kymret for, at nogle lande forsøger at udnytte krisen til at svække de fremskridt, der er blevet gjort

med den nye fælles landbrugspolitik. Vi må ikke gå på kompromis med vores grønne omstilling, da

miljø- og klimakrisen stadig er lige så alvorlig som før.

Ulla Tørnæs (V):

Jeg er enig i, at vi risikerer at stå over for en perfekt storm.

Hvor ender det russiskproducerede korn? Det er vel stadig på verdensmarkedet? Rusland har tra-

ditionelt været leverandør til bl.a. Afrika og dele af Asien. Kommer vi gennem vores kernebidrag til

FN’s Verdensfødevareprogram

(WFP) til at supportere købet af russiskproduceret korn, på trods af

at vi har sanktioner?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Til Kim Valentin: Jeg kan ikke svare på det specifikke man-

dat. Det er der sikkert en ressortminister, der kan. Vi diskuterer ikke emnet meget konkret, men vi

har erkendt, at det er af afgørende betydning, og at EU skal spille en central rolle.

Til Rasmus Nordqvist: Det er korrekt, at vi ikke skal gå på kompromis med vores grønne omstil-

lingsmål. I Danmark fastholder vi vores 2050-mål om at stoppe egen olie- og gasproduktion og ser

mod en mere bæredygtig energifremtid, selv om vi kan blive nødt til at forholde os pragmatisk til

gasproduktionen i de kommende år. Det er alt andet lige bedre at bruge dansk eller norsk gas end

russisk gas. Der er dilemmaer forbundet med det.

Når det kommer til fødevareproduktion, er det afgørende at handle hurtigt, især i tilfælde af hun-

gersnød, samtidig med at vi tager hensyn til miljøet og biodiversiteten.

Til Ulla Tørnæs: Jeg ved ikke, om vi indirekte via FN understøtter udbredelsen af russiske korn.

Rusland er ikke taget ud af verdensmarkedet. I runde tal står Ukraine for 20 pct. af den globale

hvedeproduktion. Det er en væsentlig del, men Rusland har også en stor eksport.

Side 1168

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 411: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-22

36. europaudvalgsmøde 24/5 2022

Punkt 2. Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022

Sundhedsministeren:

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg.

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions

Narkotikaagentur

–

Generel indstilling

KOM (2022) 0018

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 524 (kommenteret dagsorden side 117)

Sundhedsministeren (Magnus Heunicke):

Narkotikaproblemer er komplekse og påvirker millio-

ner af mennesker verden over. Det er på det lokale plan, hvor mennesker har deres dagligdag, at

man oplever de sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer, som narkotika medfører.

Problemerne kan være forskellige fra sted til sted. Det ene sted kan det være unges brug af fest-

stoffer, der fylder. Det andet sted kan det være overdosisdødsfald blandt udsatte. Og det tredje

sted kan det være kriminelles kamp om narkotikamarkedet.

Trods forskellighederne har narkotikaproblemerne det til fælles, at de hænger sammen, og at de er

grænseoverskridende. De er ikke kun grænseoverskridende i den forstand, at stoffer ofte produce-

res i ét land, er i transit gennem et andet og indtages i et tredje land. Der er også grænseoverskri-

dende tendenser, f.eks. hvilke stoffer der indtages og hvordan. Der er med andre ord tale om et

internationalt problem, som bedst tackles i fællesskab.

Det er baggrunden for det udstrakte internationale narkotikasamarbejde, som Danmark deltager

aktivt i. Siden sin oprettelse for næsten 30 år siden har Det Europæiske Overvågningscenter for

Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA)

været et centralt element i EU’s narkotikasamarbejde.

Agenturet indsamler i dag objektive og sammenlignelige oplysninger om narkotika og narkotika-

misbrug via nationale kontaktpunkter. Oplysningerne indsamles for at kunne give medlemsstaterne

et bedre grundlag for deres udformning af politik og initiativer. F.eks. formidler agenturet best prac-

tice om forebyggelse, behandling og skadesreduktion. Agenturet foretager også risikovurderinger

af nye stoffer og beskriver, hvordan narkotikasituationen udvikler sig.

En ekstern evaluering fra 2018 slog fast, at agenturet både i og uden for Europa er anerkendt som

et såkaldt center of excellence, når det handler om indsamling og formidling af oplysninger på nar-

kotikaområdet. Den eksterne evaluering fra 2018 viste i det hele taget, at agenturet er velfungeren-

de.

Med det nye forslag er der lagt op til at give agenturet et styrket mandat, så agenturet kan spille en

større rolle i håndteringen af nuværende og fremtidige udfordringer. Når Kommissionen har frem-

lagt sit forslag til forordning, skyldes det derfor ikke, at der er problemer i eller med det eksisterende

agentur. Men udfordringerne har ændret sig væsentligt siden agenturets oprettelse i 1993, og siden

mandatet efter EU-udvidelsen blev revideret i 2006. Det kalder på et styrket mandat for at sikre, at

Side 1169

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 411: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-22

36. europaudvalgsmøde 24/5 2022

agenturet kan reagere effektivt på nye udfordringer, yde bedre støtte til medlemsstaterne og bidra-

ge til udviklingen af indsatsen på internationalt plan. Det er jeg og regeringen enige i

–

vi skal sørge

for, at vi hele tiden er bedst muligt rustede til at gøre en indsats mod de konsekvenser, narkotika

har for samfundet og i særdeleshed de enkelte misbrugere.

Med forslaget til en ny forordning foreslås en navneændring, så agenturet får det lidt mere mund-

rette navn Den Europæiske Unions Narkotikaagentur. Det vigtige er dog ikke navneændringen,

men forslagets indhold. Med forslaget vil der nemlig ske en række målrettede ændringer for at styr-

ke agenturets værdi i samarbejdet:

•

For det første vil såkaldt blandingsbrug blive et fokuspunkt, som agenturet skal behandle

under det nye mandat. Blandingsbrug omhandler brugen af narkotika sammen med f.eks.

alkohol, hvilket der har været en stigende tendens til de seneste år.

Forslaget vil også styrke agenturets kapacitet til at vurdere trusler, og agenturet vil kunne

udsende advarsler om trusler og advarsler, hvis der findes særlig farlige stoffer på marke-

det.

Med forslaget vil de nationale kontaktpunkters position desuden blive styrket. Det skal sik-

re, at de kan levere relevante data. Data, som vi i medlemslandene kan bruge til at styrke

vores nationale indsatser.

Endelig har Kommissionen også foreslået at give agenturet beføjelse til at udarbejde fore-

byggelses- og oplysningskampagner på EU-plan. Det har Danmark dog været skeptisk

over for. Det vender jeg tilbage til om lidt.

•

Med forslaget er der lagt op til, at EU’s bidrag til agenturet skal forhøjes med i alt 63 millioner euro

til agenturets styrkede mandat inden for EU’s flerårige budget for 2021-2027.

Der er lagt op til, at

de nationale kontaktpunkter skal styrkes, og at de kan modtage medfinansiering af deres kerne-

omkostninger gennem et tilskud fra agenturet.

Regeringen støtter, at agenturet med forslaget kan spille en større rolle i håndteringen af nuværen-

de og fremtidige udfordringer med narkotika. Jeg mener, at vi skal sikre, at vi har de bedst mulige

redskaber til rådighed, når det kommer til håndteringen af udfordringerne. Agenturet vil med det

styrkede mandat kunne bidrage med redskaber, så vi bedre kan tackle de forskellige narkotikapro-

blemer, som vi jo desværre også har i Danmark. F.eks. vil agenturet blive endnu bedre i stand til at

bidrage med redskaber til forebyggelse af unges brug af feststoffer og overdosisdødsfald blandt

udsatte og til forståelse af dynamikkerne på narkotikamarkedet. Det er noget af det, jeg synes er

særlig vigtigt i forslaget set i et dansk perspektiv på grund af de udfordringer, vi har herhjemme.

Når det er sagt, har det under forhandlingerne været vigtigt for Danmark, at medlemsstaterne har

tilstrækkelig indflydelse på agenturets aktiviteter, eksempelvis gennem medlemsstaternes repræ-

sentation i agenturets bestyrelse og agenturets netværk af nationale kontaktpunkter.

Det har samtidig været vigtigt for Danmark, at agenturet ikke skal have beføjelse til at udarbejde

forebyggelses- og oplysningskampagner på EU-plan, som Kommissionen indledningsvis havde

foreslået. Vores skepsis skyldes, at brede kampagner ikke længere anvendes i Danmark, fordi

kampagnerne blandt de unge kan skabe såkaldte flertalsmisforståelser, som er misforståelser om,

Side 1170

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 411: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-22

36. europaudvalgsmøde 24/5 2022

at de fleste bruger stoffer. Der er en bekymring for, at brede kampagner kan skabe interesse og

nysgerrighed, og at kampagnerne derfor kan have den modsatte effekt af den ønskede. I stedet

anvendes mere målrettede forebyggelsesindsatser. Danmark har ikke stået alene med disse be-

kymringer, og regeringens vurdering er, at forslaget med den seneste kompromistekst er blevet

forbedret væsentligt på den front.

Regeringens forhandlingsoplæg

Regeringens forhandlingsoplæg er derfor, at Danmark tilslutter sig forordningsforslaget

om EU’s

narkotikaagentur, og at Danmark generelt støtter en styrkelse af agenturets mandat for at sikre, at

agenturet kan reagere effektivt på nye udfordringer, yde bedre støtte til medlemsstaterne og bidra-

ge til udviklingen på internationalt plan.

Regeringen

•

lægger vægt på, at medlemsstaterne gennem deres repræsentation i henholdsvis agentu-

rets bestyrelse og agenturets netværk af nationale kontaktpunkter har tilstrækkelig indfly-

delse på agenturets aktiviteter.

lægger vægt på, at agenturet ikke skal have beføjelse til at udarbejde forebyggelses- og

oplysningskampagner på EU-plan.

•

Kim Valentin (V):

Jeg forstår godt den skeptiske holdning til brede kampagner, som ministeren har

berørt. Jeg forstår ikke, hvorfor forebyggelses- og oplysningskampagner på EU-plan ikke lægges

ud til de enkelte medlemslande. Der er stor forskel på, hvordan en dansk ung reagerer, og hvordan

en ung fra et andet land reagerer. Det må der være plads til at tage højde for. Desuden kunne det

også falde ind under nærhedsprincippet. Medmindre ministeren fortæller mig, at der er en bred

forståelse for det, burde man lægge stor vægt på det.

Venstre støtter forhandlingsoplægget, fordi der er en generel forståelse for, hvad vi synes er vigtigt

i denne sammenhæng.

Er Sundhedsstyrelsen i stand til at håndtere de ekstra opgaver lokalt, eller er der behov for yderli-

gere ressourcer i Sundhedsstyrelsen? Jeg forstår det således, at flere opgaver skal løses lokalt,

men jeg er åben for at blive rettet, hvis der er en anden forståelse af det.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Det Konservative Folkeparti støtter forhandlingsoplægget.

Hvad er koblingen til det juridiske og sikkerhedsmæssige i handel og distribution, også uden for

Europas grænser, så vi kan mindske mængden og få stoppet illegale handel?

Anne Sophie Callesen (RV):

Jeg synes generelt, at det lyder fornuftigt med disse justeringer, og vi

kan også støtte forhandlingsoplægget.

Hvad angår debatten om kampagner bliver jeg lidt usikker på, hvorfor modstanden er så stor. Man

kunne lave målrettede kampagner og dele viden med hinanden om, hvilke typer misbrug der op-

står i de forskellige lande. Man kunne bruge det til at klæde sundhedsmedarbejdere bedre på til at

lave målrettede kampagner i de miljøer, hvor misbruget er mest udbredt. Jeg tror ikke nødvendig-

vis, at det vil øge misbruget, som nogle måske frygter.

Side 1171

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 411: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-22

36. europaudvalgsmøde 24/5 2022

Kan ministeren bekræfte, at regeringen mener, at forslaget, som det ligger nu, er fint nok? Jeg me-

ner, at vi bør bruge det konstruktivt som en platform til at forbedre vores indsats, så disse kampag-

ner bliver meningsfulde, for det må være målet.

Rasmus Nordqvist (SF):

Vi støtter forhandlingsoplægget.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor der har været så meget modstand imod at kunne initiere fælleskam-

pagner. Vi skal huske, at der er viden andre steder, der kan være nyttig også i Danmark. Især tæn-

ker jeg på subkulturer, hvor der kan opstå særlige udfordringer med forskellige typer stoffer. Derfor

kan det være nyttigt at tænke på tværs i kampagnerne på et europæisk niveau. Jeg tror ikke, at

ministeren behøver at være bange for, at alle de andre ikke har forstået, hvad vi har forstået i

Danmark, men at vi tværtimod aktivt skal udnytte det.

Sundhedsministeren (Magnus Heunicke):

Til Kim Valentin: Meldingen fra dem, der følger for-

handlingerne, er, at elementet om kampagner lander, hvor vi synes, det skal, nemlig at der ikke

skal være massive EU-kampagner. Kompromisteksten ser klart bedre ud.

Sundhedsstyrelsens viden er temmelig god sammenlignet med andre lande. Sundhedsstyrelsen vil

kunne håndtere de ekstra opgaver, og hvis der er behov for ekstra finansiering via EU, kan Sund-

hedsstyrelsen blive et kontaktpunkt. Der er ikke tale om decentralisering i forslaget, men der er nye

krav til, hvordan agenturer skal håndtere finansielle regler, databeskyttelse og bekæmpelse af svig.

Til Katarina Ammitzbøll: Jeg er enig i, at det er relevant at se på handelen og kriminaliteten i sam-

menhæng. Det ville være fuldstændig vanvittigt, hvis indsatsen her blev helt adskilt fra Europol.

Agenturet arbejder i dag sammen med alle sider af indsatsen og udarbejder analyser af det illegale

narkotikamarked sammen med Europol. Med det styrkede mandat vil de få bedre mulighed for at

foretage flere analyser og dermed bidrage til en bedre forståelse af dynamikken på narkotikamar-

kedet. Men agenturet deltager ikke i konkret efterforskningsarbejde og indsamler derfor ikke data

på individniveau. Det vil heller ikke ændre sig med det styrkede mandat. Efterforskningsarbejde på

EU-plan håndteres af Europol. Men det er klart, at når vores sundhedsmyndigheder er bedre in-

formerede, vil de være bedre rustede til at forstå, hvad der foregår på det illegale marked.

Til Anne Sophie Callesen angående kampagner: Det ville være helt fortegnet, hvis jeg fortalte jer,

at EU vil sætte store billboards op i hele Europa med en advarsel mod at tage stoffer, og så ville de

unge gøre det modsatte. Men de danske erfaringer er netop, at man kan se flertalsmisforståelse i

visse miljøer, der typisk er grænseoverskridende. Det kan være koblet til forskellige subkulturer,

hvor stoffer pludselig kan komme ind i billedet. Viden i ét hjørne af EU kan lynhurtigt deles, hvoref-

ter lokal kontakt til miljøerne er bedre end brede kampagner.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 14.43.

Side 1172