EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 377
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

33.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 12. maj 2022

Kl. 12.30

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Anne Sophie Callesen

(RV), Kim Valentin (V), Alex Ahrendtsen (DF), Katarina Ammitzbøll

(KF) og Jens Rohde (UFG).

Minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen, uden-

rigsminister Jeppe Kofod, forsvarsminister Morten Bødskov og en

deputation fra NOAH repræsenteret ved Nanna Clifforth.

Desuden deltog:

Punkt 1. Orientering fra EU-Oplysningen om temahjemmeside om folkeafstemningen

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1068

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Punkt 2. Modtagelse af deputation fra NOAH vedr. virksomhedernes due diligence og

bæredygtighed

KOM (2022) 0071

–

bilag 3 (Henvendelse af den 6. maj fra NOAH)

NOAH

Kampagne- og researchmedarbejder Nanna Clifforth

Formanden (Eva Kjer Hansen):

NOAH har bedt om foretræde vedrørende forslaget om bæredyg-

tig selskabsledelse og due diligence forud for vores lukkede samråd den 17. maj 2022, hvor vi

kommer til at drøfte det nærmere med erhvervsministeren.

Nanna Clifforth (NOAH):

Direktivet har mange navne. Jeg kalder det direktiv om virksomheders

due diligence og bæredygtighed. Jeg vil komme kort ind på, hvad formålet er med direktivet, og

hvad vi synes, at formålet skal være. Vi har også fremsendt materiale med kritikpunkter af direktiv-

forslaget, hvoraf jeg vil gennemgå nogle. Jeg håber, at I også har tid til at se på materialet med

uddybninger. Til slut vil jeg gerne nå at komme ind på, hvor skal vi hen herfra.

Vi er meget glade for, at der skal være et samråd. Vi er også rigtig glade for, at der ligger et direk-

tivforslag, for vi ser endelig noget, der faktisk kan blive juridisk bindende for virksomhederne, for

der er mange frivillige ordninger i dag.

Vi mener, at formålet med direktivet er, at virksomheder skal overholde menneskerettigheder og

sikre miljøbeskyttelse, og der startede det også. Men vi synes, at direktivet er gået lidt i en retning,

som mere handler om at sætte rammer for virksomheder, der skal give dem lige konkurrencevilkår.

Vi så gerne mere forebyggelse i direktivet og ikke kun fokus på, hvad man gør, når skaden er sket,

for formålet er at forebygge, inden det sker. Derfor er vi også kede af, at meget af delen om sel-

skabsledelse, som var en del af tankerne fra starten, er forsvundet. Vi mener, at vi skal have noget

om selskabsledelse, hvis man i sidste ende skal kunne holde nogen ansvarlig.

Erhvervsministeriets analyse påpeger, at det kan blive meget dyrt for virksomheder og for stats-

kassen. Jeg ved ikke, om det bliver dyrt, men det kommer selvfølgelig til at koste noget, at lovgiv-

ningen skal sættes i værk, og selvfølgelig kommer virksomhederne til at have udgifter i forbindelse

med det, men sådan må det i sidste ende være, hvis vi vil have bedre miljøbeskyttelse og overhol-

delse af menneskerettigheder end i dag.

Jeg vil komme ind på fire hovedkritikpunkter af direktivforslaget. Det første er, at vi gerne så en

meget mere generel forpligtelse for virksomheder til at implementere det. Vi synes, at der bliver lagt

meget vægt på, at man kan skyde det over på kontrakter med underleverandører, hvor man i ste-

det f.eks. kan have et certificeringsskema. Det bliver meget en tjekke boksen-øvelse, i stedet for at

man faktisk gør noget proaktivt for at komme det i møde. Vi ser også gerne, at det dækker i alle led

–

om det er datterselskaber eller mere eller mindre etablerede forretningsforbindelser. Det er på

nuværende tidspunkt også lidt uklart, hvad der sker længere nede i kæden.

Side 1071

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

For det andet så vi gerne, at det handler om strafferetligt ansvar og ikke kun civilretligt ansvar. Lige

nu er det kun de store virksomheder, der er dækket, men samtidig lægger man rigtig meget vægt

på, at det skal håndteres gennem kontrakter med underleverandører, som måske ikke er store

virksomheder, men mindre og mellemstore virksomheder. Vi bliver nødt til at have alle virksomhe-

der inkluderet, især hvis man lægger noget af ansvaret ud i kontrakter på den måde.

Lige nu er det meget op til dem, hvis menneskerettigheder er blevet overtrådt, at bevise, at det

er sket. Det kan være rigtig svært, hvis man som borger ikke har adgang til information, for det er

typisk en information, som virksomhederne ligger inde med. Derfor ser vi også gerne, at det bliver

mere op til virksomhederne at vise, at de faktisk har gjort noget for at overholde det, i stedet for at

det er borgere, som ikke har fuld adgang til information, der skal bevise, at overtrædelserne er sket.

For det tredje så vi gerne, at det dækkede små og mellemstore virksomheder. På nuværende tids-

punkt er finanssektoren dækket i mindre grad end andre virksomheder, og vi så gerne, at de var

fuldt dækkede på linje med andre typer af virksomheder. Desuden arbejder man lige nu med en

liste over de typer af overtrædelser, som skal være dækket. Vi så gerne, at det blev en ikkeud-

tømmende liste, så man stadig godt kan gøre noget ved det, hvis der sker overtrædelser, som ikke

lige står på den liste. Det gælder især for miljøovertrædelser, hvor det lige nu ligner, at der skal fo-

religge en international aftale på området, for at temaet kan blive dækket. Det kunne være klima

gennem Parisaftalen. Men hvad med alle de områder, hvor der ikke foreligger en international afta-

le, f.eks. plastik? Vi skal have en bedre afdækning af, hvilke miljøområder der kan blive dækket.

Det sidste punkt er håndhævelse. Jeg tror, at vi alle er bekendt med, at det er meget svært at gøre

noget, når skaden er sket, hvis der ikke er sanktionsmuligheder, og hvis der ikke er en tredjepart til

proaktivt at undersøge og håndhæve det. Vi vil derfor gerne have en tredje aktør, som kan hånd-

hæve det, som har ressourcer til det, og som også har mulighed for at sanktionere. Det er også

derfor, vi gerne vil have selskabsledelsen ind, for hvem er det i sidste ende, der skal være ansvarli-

ge for det, og hvem er det, der skal sanktioneres?

Udvalget kan læse mere om vores hovedkritikpunkter i det materiale, vi har sendt. Vi håber, at

Danmark vil støtte op om det på EU-plan, men at vi også samtidig gør noget ved det på nationalt

plan. Regeringen har været positiv over for, at Danmark skal have lovgivning på området, som

f.eks. Frankrig allerede har. Vi håber, at man også videre vil arbejde med det spor. I FN har man i

en årrække forhandlet om en traktat om det. Så når der nu kommer et direktiv på EU-plan, håber

vi, at det giver et stærkt mandat til, at man også vil gå videre med det på FN-niveau, hvor det ellers

er gået meget sløvt.

Vi kan se, at Erhvervsministeriet har haft meget tæt kontakt med dansk industri og ikke så mange

andre aktører. Vi håber på en meget åben proces om det, hvor mange flere aktører bliver inddra-

get.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Tak for synspunkterne og for materialet, der er sendt rundt.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Tak for at komme og slå ned på mange af de problemstillinger, der er,

når man skal gøre noget globalt på så store områder og med så mange aktører. Det er den samme

debat, som kører hvad angår menneskerettigheder om hele værdikæden og underleverandører.

Det er vanskeligt, og der er tit brodne kar

–

også noget, man ikke har viden om.

Side 1072

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Inden man tænker, at nu skal vi løse alt, skal man huske, at det er et tiltag. Det er vigtigt også at

være lidt pragmatisk. Verden er ikke perfekt, men det er vigtigt også at være lidt pragmatisk og

prøve at håndtere udfordringerne. Det er ikke sådan, at man lige pludselig kan erstatte al plastik

eller ikke have noget vandforbrug. Det er meget vigtigt, at man ser på, hvilke forandringer man er

med til at indføre. Hele kapacitetsspørgsmålet er vanskeligt, også for små virksomheder. Det er

også det, vi hører

–

hvordan skal de blive fanget af det?

Med hensyn til FN har UNEP

(FN’s miljøprogram)

lige lavet noget om plastik, som Inger Andersen

har været med til at lancere. Jeg vil gerne høre holdningen til også at se på, hvad man gør for at

forbedre situationen, for det kan blive meget sort-hvidt.

Jens Rohde (UFG):

Jeg synes, at der er ret mange gode pointer i oplægget. Det er altid en stor

kamp at tage, men den er også vigtig. Selvfølgelig er det rigtigt, at der skal være et sanktionsregi-

–

ellers giver tingene ikke mening. Men er det ikke Domstolens opgave? Eller er det ikke til-

strækkeligt i NOAH’s optik?

Vi har altid en diskussion om de små og store virksomheder på europæisk plan. Normen på EU-

plan er, at det er meget store virksomheder, vi ender ud i, fordi man måler omsætning, og den er

så ekstremt stor, at virkelig mange virksomheder går fri. Derfor kan jeg godt forstå argumentet. Har

NOAH gjort sig nogen overvejelser om, hvor vi sætter skellet, så det bliver proportionalt?

Hvad angår den lige konkurrence har jeg et synspunkt, som jeg meget gerne vil høre en kommen-

tar til. Det blev sagt, at der er for meget fokus på lige konkurrence, men jeg vil advare imod, at man

opstiller et modsætningsforhold mellem lige konkurrence og de indsatser, der skal gøres. Vi har et

åndssvagt udtryk, der hedder det indre marked. Det fortæller ikke, hvad det er

–

det er et single

market. Hvis ikke vi sikrer lige konkurrence på det, vi kalder single market, renationaliserer vi i reali-

teten vores marked, og så kan vi ikke få en fælles europæisk indsats, og man kan ikke indføre

sanktionsregimer efterfølgende. Derfor er min anmodning bare, at man medtager det perspektiv, at

lige konkurrence faktisk er forudsætningen for, at vi overhovedet vil kunne få gennemført nogle af

ønskerne, uden at vi renationaliserer det.

Kim Valentin (V):

Det er altid et valg, hvor meget skal man kontrollere dem, der opfører sig ordent-

ligt, for at fange dem, der ikke opfører sig ordentligt. Der er vel også en bekymring i, at man får for-

højede forbrugerpriser, hvis man lægger en masse regimer og dermed en masse omkostninger ind

over virksomhederne. Hvordan ser NOAH på den sammenhæng? Dyrere produktion betyder jo

højere forbrugerpriser. Hvordan skal det reguleres i givet fald?

Nanna Clifforth:

Til Katarina Ammitzbøll: Der bliver gjort noget på alle mulige niveauer, og det vil vi

heller ikke se bort fra, men vi synes direktivforslaget er så vigtigt, fordi det er første gang, man juri-

disk skal holde virksomheder fast på noget. Meget andet er frivillige ordninger og ikke nødvendigvis

noget, der kan få sanktioner. Det er også en samlet pakke, og der er mange flere barrierer end

adgangen til den type direktiv. Der er meget andet, vi også arbejder på.

Jeg synes også, det er vigtigt, hvem der i sidste ende kan få adgang til direktivet

–

hvem har kapa-

citeten til at lægge en sag an. Vi er lidt nervøse for, at det bliver skubbet over på civilsamfundet.

Hvordan skal en borger nogen sinde få adgang til at lægge sag an mod et stort multinationalt sel-

skab? Vi har brug for en tredjepart, der kan facilitere nogle af de ting, som ikke bliver miljøorganisa-

Side 1073

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

tionerne. Men vi anerkender selvfølgelig også alle de positive ting, der sker på alle mulige andre

områder.

Til Jens Rohde: Det fører videre til, om domstolene skal klare det. Vi synes ikke, at der eksisterer

nogen domstol på internationalt plan, som kan imødekomme det. Derfor har vi i lang tid arbejdet på

at få FN-traktaten gjort juridisk bindende for virksomheder, for vi synes ikke, at det findes på sam-

me måde som den beskyttelse, virksomheder nyder godt af. Det gælder f.eks. i forbindelse med

mange handelsaftaler som ISDS (investor-stat-tvistbilæggelsesmekanismer), hvor virksomheder

kan lægge sager an mod nationalstater. Den mulighed har borgere ikke i forhold til multinationale

selskaber, så det her er virkelig en unik mulighed.

Jeg synes også, at det er et dilemma med de små og mellemstore virksomheder over for de store.

Det er virkelig svært for virksomhederne at kontrollere værdikæderne. Som det står i direktivet lige

nu, synes jeg, at dilemmaet er, at man på den ene side ikke vil dække alle virksomheder, men på

den anden side lægger man rigtig meget vægt på kontrakterne. Hvis man lægger vægt på det kon-

traktlige mellem en stor virksomhed og en mindre virksomhed i et andet land, skubber man ansva-

ret videre. Hvis man vil holde det til de store virksomheder, må man derfor også sige, at de har an-

svaret for det hele i sidste ende. Men hvis man vil skubbe det videre i kontrakter, som man gør lige

nu, må man inkludere alle virksomheder. Det er derfor enten-eller

–

lige nu gør man ingen af dele-

ne, og med det synes jeg, at der er fare for, at ingen har ansvaret i sidste ende.

Til Kim Valentin: Jeg har tidligere argumenteret meget for, at vi skulle undgå at få det til at handle

om alt muligt, men jeg synes måske godt, man kunne forbruge mindre i Danmark. Derfor må jeg

nok indrømme, at jeg ikke ser det store problem ved øgede forbrugeromkostninger i denne del af

verden. Så forbrugte vi måske lidt mindre, men lidt bedre. Når regeringen kommenterer på direkti-

vet, skriver de også, at de grønne virksomheder, der tager ansvar, er i morgens virksomheder. Det

kan vi kun støtte op om, og det er det, man vil gøre med direktivet. Lige nu gør man ikke noget.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Tak for besøget i udvalget.

Side 1074

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3870 (udenrigsanliggender - udvikling) den 20. maj 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 501 (kommenteret dagsorden)

Udviklingsministeren (Flemming Møller Mortensen):

Jeg forelægger punktet til orientering.

1. Den globale implikation af den russiske aggression med fokus på fødevaresikkerhed

og det multilaterale

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 20/5-22

–

bilag 1 (samlenotat)

Udviklingsministeren (Flemming Møller Mortensen):

Ruslands aggressioner i Ukraine har store

konsekvenser

– ikke alene i Ukraine. Følgerne rammer også EU’s partnerlande globalt. Jeg har

selv rejst i en del af dem de sidste uger, og det er virkelig hårdtslående.

Der er talrige gensidigt forstærkende effekter. Invasionen af Ukraine har betydning både for ud-

buddet af fødevarer på det globale marked og for priserne. Invasionen har også effekter på energi-

og transportomkostninger. Det rammer mennesker i en række fattige og skrøbelige lande særlig

hårdt og kan føre til en global fødevarekrise. Dette ovenikøbet i en situation, hvor landene også

skal håndtere covid-19-effekter og klimaskabte udfordringer.

I forrige uge besøgte jeg Gode i Somaliaregionen i Etiopien, hvor millioner af mennesker har behov

for humanitær hjælp. Regionen står over for den værste tørke i mange år efter gentagne fejlslagne

regnsæsoner. Det betyder, at dele af befolkningen på Afrikas Horn bevæger sig på kanten af en

sultkatastrofe, og der er et enormt behov for hjælp.

Der er nu stigende fødevareusikkerhed i Østafrika, Sahel og Mellemøsten, hvor landene er stærkt

afhængige af hvedeimport. Stigende fødevareusikkerhed kan føre til social uro og destabilisering i

nærområderne.

Fra dansk og EU’s side har vi en stærk interesse i at modvirke denne destabilise-

ring.

På rådsmødet vil fokus i drøftelserne være på, hvad vi kan gøre for at afhjælpe de negative følger

af Ruslands invasion af Ukraine. EU og medlemslandene yder allerede en stor indsats, bl.a. gen-

nem støtte til fødevaresikkerhed i skrøbelige lande. Det er vigtigt, at vi i EU-kredsen på politisk ni-

veau løbende drøfter situationen og vores fælles udviklingspolitiske respons.

Generelt ligger det regeringen meget på sinde at afbøde de negative globale konsekvenser af in-

vasionen i Ukraine. Statsministeren er således for nylig blevet udpeget af FN’s generalsekretær

som én af blot seks stats- og regeringschefer til at indgå i en ny krisegruppe i FN, der skal adresse-

re og skabe opmærksomhed om de globale konsekvenser af krigen i Ukraine for især fødevare- og

energipriserne, men også i forhold til finansiering.

På rådsmødet vil vi understrege, at EU fortsat skal yde en indsats for at afhjælpe de globale følger

af invasionen af Ukraine for vores partnerlande, ikke mindst for så vidt angår fødevareforsynings-

sikkerheden. Dette selvsagt i samspil med øvrige multilaterale aktører og fora.

Side 1075

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Regeringen støtter i den forbindelse, at EU yder akut bistand for at imødegå de umiddelbare kon-

sekvenser af invasionen. Men vi vil også understrege væsentligheden af den langsigtede indsats.

Vi får kun has på problemer med fødevareforsyningssikkerheden, hvis vi arbejder med de under-

liggende årsager som konflikter, klimaforandringer og fattigdom. Samtidig skal vi tage fat på om-

lægning af de globale fødevaresystemer, så importafhængige lande i højere grad producerer deres

egne fødevarer.

Regeringen vil også understrege behovet for at koordinere mellem alle de globale initiativer og fora,

hvor fødevareforsyningssikkerheden bliver behandlet.

Jeg har talt meget med chefen for FN’s Fødevareprogram (WFP), David Beasley. Fødevareusik-

kerheden i verden er frygtelig stor i øjeblikket. Der bliver produceret fødevarer nok i verden, men de

bliver bare ikke produceret der, hvor menneskene har behovet for det, og derfor er uligheden så

forbandet stor. Stigende priser på bl.a. transport betyder, at vi som lande, der hjælper,

og FN’s or-

ganisationer står i den situation, at vi på mange stræk får en tredjedel mindre for pengene, end vi

gjorde før 24. februar 2022. Det rammer naturligvis alvoren ekstremt ind, når vi ved, hvor stort be-

hovet er.

Vi forventer, at drøftelsen også vil berøre misinformation fra russisk side om, at EU er skyld i øget

global fødevareusikkerhed.

Den globale afstandtagen fra Ruslands invasion og sammenholdet omkring Ukraine har vist sig

historisk stærkt. FN’s Generalforsamling har med et overvældende flertal på 141 og 140 medlems-

lande vedtaget to resolutioner med fordømmelser af Ruslands angreb og de humanitære konse-

kvenser af krigen.

Men aktuelt ser vi desværre, hvordan Rusland spreder desinformation om krigen i Ukraine og læg-

ger de vestlige sanktioner til grund for stigende global fødevareusikkerhed. Det sker både i multila-

terale fora, som FN’s

Sikkerhedsråd, kontakten til tredjelande, men også gennem sociale medier.

Det er vigtigt, at EU og dets medlemslande modarbejder den russiske desinformation, ikke mindst

om de vestlige sanktioner. Her er det centralt, at EU og dets medlemsstater har outreach især til de

afrikanske lande.

Jeg tror i den forbindelse, at der ligger en stor opgave i at forklare lande uden for Europa, hvorfor

Ukraine kræver så meget af vores opmærksomhed. Jeg tror ikke, at man skal underkende, at det

for mange lande kan virke som en fjern konflikt. Her har vi en opgave i at forklare vigtigheden af det

fælles globale forsvar af FN-pagten, folkeretten og princippet om suverænitet, som Ruslands ag-

gression er en klar krænkelse af.

Forsvaret af det multilaterale, regelbaserede internationale system og den multilaterale respons på

de multiple samtidige konflikter, som vi ser, har måske aldrig været vigtigere.

Inden for de sidste 14 dage har jeg været i Bangladesh, Sydafrika og Etiopien, og i de tre lande har

det ikke været vanskeligt for mig at få ledende ministre til at forstå alvoren og vores syn på krigen i

Ukraine.

Ulla Tørnæs (V):

Jeg deler til fulde opfattelsen af den meget alvorlige situation.

Side 1076

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Det var nyt for mig,

at statsministeren er blevet udpeget af FN’s generalsekretær,

António

Guterres, til at være med i en krisegruppe, som skal se på fødevareusikkerhed og humanitære

krisesituationer i lyset af forsyningsusikkerhed og dermed også stigende kriser. Det synes jeg

er rigtig godt. Tillykke til regeringen med det.

I den sammenhæng har jeg en opfordring. Det er vigtigt, at Danmark bringer spørgsmålet om

menneskerettigheder med til det bord. Menneskerettigheder er lig kvinderettigheder. Især om-

kring kvinder foregår der grusomheder i Ukraine netop nu, hvor kvinder bliver brugt som vå-

ben. Ministeren kender selv den dagsorden, så det behøver jeg ikke at udpensle. Det ville væ-

re rigtig godt, hvis Danmark bringer problemstillinger om kønsbaseret vold både til det store

bord i FN og på rådsmødet. Det gælder også seksuelle reproduktive rettigheder og beskyttelse

for kvinder.

Desuden skal det siges til ministrene fra Ungarn og Polen, at kvinder, der kommer fra Ukraine,

som måske er blevet voldtaget undervejs, og som ønsker at få en abort, selvfølgelig skal have

det

–

også selv om de tilfældigvis er landet i Polen eller Ungarn som flygtninge, hvor man ikke

har den samme rettighed til fri abort, som vi kender fra vores del af Europa.

Vi har ad flere omgange indført sanktioner mod Rusland, og heldigvis har vi også kunnet være

enige om det. Men hvad sker der med russisk producerede fødevarer som f.eks. hvede? Jeg

går ud fra, at når

FN’s

Fødevareprogram køber på verdensmarkedet, har man også adgang til

at kunne købe russisk produceret hvede.

Jens Rohde (UFG):

Det bringer virkelig håb til verden, at vi har en både nuværende og tidlige-

re udviklingsminister, der er så engageret og vidende om situationen.

Kan Kommissionen ikke undersøge, hvorvidt der foregår blank sailing og blank flying inden for

distributørernes branche? Fødevareforsinkelser og kraftige prisstigninger sker også som følge

af, at man aflyser skibe. Vi skal tage alt i brug for at komme forsinkelser og prisstigninger til

livs. Der kan hentes en rimelig god avance efterfølgende ved at undlade at sende skibet af-

sted. Jeg har ikke meget forstand på det, men jeg hører om, at det foregår. Men inflation og

forsinkelser var der også før Ukraine

–

det skal vi lige huske.

Alex Ahrendtsen (DF):

Stort tillykke til regeringen og især til statsministeren. Det er flot, og vi

glæder os altid på Danmarks vegne, når politikere på den måde kan være med til at bringe

den danske synsvinkel ind på verdens udfordringer.

Jeg er meget enig i ministerens redegørelse for implikationerne af krigen i Ukraine og Rus-

lands fuldstændig sindssyge adfærd. Det er forfærdeligt, og vi lider allesammen med Ukrai-

nerne og støtter dem, alt det vi kan. Konsekvenserne rundt omkring er også forfærdelige.

Jeg synes dog, at ministeren glemte befolkningsudviklingen, som er en ret afgørende faktor. I

nogle lande er den ude af kontrol, hvilket er en stor årsag til, at man ikke kan brødføde sig selv

og derfor bliver nødt til at importere store mængder fra udlandet, bl.a. Ukraine. Hvordan går

det med at få befolkningseksplosionen under kontrol, især i Afrika?

Jeg ved ikke, om det tilkommer os at blande os i suveræne landes interne lovgivning, som Ulla

Tørnæs ønsker. Vi bryder os heller ikke om, at andre lande blander sig i vores.

Side 1077

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Katarina Ammitzbøll (KF):

Tillykke med udnævnelsen

–

det er rigtig godt, og det er vi glade

for.

Vi står over for en kæmpe udfordring, som ministeren skitserede helt rigtigt. Spørgsmålet er

bare, hvad vi gør ved det. Man kan godt mødes og få en behovsanalyse og sige, hvor slemt

det er, og hvor mange der bliver skubbet ud over randen. Men hvordan bliver det gjort med en

mere systemisk og strategisk tilgang?

Hvordan bliver det koblet til early warning and information systems? Det er en del af

EU’s

Udenrigstjeneste. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at vi også kobler det til konfliktforebyggelse

og skrøbeligheden, så vi hurtigt får sat ind på den rigtige måde. De nuværende EU-tiltag er

mere noget med at slukke branden. Der er noget humanitært, og man sætter f.eks. rammer op

for gældslettelse, som kan hjælpe til at betale for de dyre fødevarer, men det andet er, hvor-

dan vi hurtigst muligt får skabt landbrugsproduktion og koblet det til fødevaresikkerhed og

økonomisk udvikling gennem en værdikæde. Fattigdommen rammer så hårdt nu, også på

grund af de høje energipriser for lande, som allerede er sunket meget tilbage på grund af co-

vid-19, så de står endnu svagere økonomisk end os andre.

Drøfter man EU’s lagre af fødevarer? Kan de kastes ind i puljen?

Udviklingsministeren (Flemming Møller Mortensen):

Tak for komplimentet.

Jeg er glad for reaktionen på statsministerens udpegning. At Danmark er blevet valgt, handler nok

om det værdisæt, vi sammen med resten af Norden og ligesindede lande står for. Krisegruppen i

FN består af den tyske kansler, Olaf Scholz, stats- og regeringschefer fra Bangladesh, Barbados,

Indonesien og Senegal. FN’s generalsekretær, António Guterres, er formand for gruppen. Jeg

synes, at det har en virkelig fin balance for hårdt prøvede lande. Det er også lande, der ligesom os

nok er lead på andre lande.

Jeg er personligt også meget glad for, at FN har taget aktion på det så hurtigt, for mange gange er

tiden en forfærdelig faktor. Da vi havde EU-udviklingsministermøde sidst i Sydfrankrig, diskuterede

vi Ukrainekrisen og krigen. Præsidenten for Den Europæiske Udviklingsbank, Odile Renaud-

Basso, og jeg udgjorde et lille partnerskab, hvor vi sagde, at vi nu virkelig skulle holde øje med tre

ting. Vi vidste godt, at vi ville blive bebrejdet for ikke at gøre nok, heller ikke at have øje for tidsfak-

toren, og så kunne vi ikke undgå at blive bebrejdet for, at vi koordinerer for dårligt. Siden det møde

har jeg prøvet på det i min hverdag. Derfor er jeg selvsagt også glad for, at statsministeren har fået

den rolle.

Jeg er meget glad for det, Ulla Tørnæs siger om kvinder. Det er også et ømt emne, for nu er Euro-

pa og EU virkelig i en krisesituation, og umiddelbart op til krigens udbrud 24. februar 2022 var vi

meget optaget af at holde fokus på Polen og på Ungarn. Vi skal nok sørge for at få det adresseret,

for kvinderettigheder er lige nøjagtig et spørgsmål om at få fokuseret på, hvordan piger og kvinder

udsættes for virkelig meget kønsbaseret vold i krisesituationer. Og vi har bare så forbandet mange

krisesituationer. Vi er oppe på det højeste antal fordrevne og flygtninge nogen sinde

–

100 millio-

ner. Jeg har selv de sidste par uger set mange sårbare kvinder, børn og piger, så det skal vi virke-

lig holde øje med.

Jeg taler med FN’s

organisationer om det, men vi skal selvfølgelig også have et

fokus i EU på den sag.

Side 1078

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Ulla Tørnæs spørger også om russisk hvede. Ukraine og Rusland producerer rigtig meget hvede,

men jeg ved simpelt hen ikke, hvor det kommer hen. Det skal vi nok undersøge nærmere. Vi ved,

Recep Tayyip Erdoğan

har sat en prop i i Sortehavet, men vi ved også, at Rusland sælger me-

get til Kina

–

det er i hvert fald de efterretninger, jeg har fået. Vi skal nok prøve at bore det lidt mere

ud. Det er også interessant for mig at vide.

Jens Rohde er inde på prisfastsættelsen. Det er en forbandet mekanisme, der eksisterer, lige så

snart man ved, at der er en mangelvare. Alene italesættelsen af manglen gør, at nogle med få ti-

mers eller dages varsel lige nøjagtig kan profitere yderligere af det. Der gik ikke lang tid, før FN gik i

gang med at flytte ukrainsk produceret hvede tilbage til Ukraine fra Sydsudan. Det blev jeg meget

rystet over, og det viser også, hvilken sårbarhed der virkelig er på mit ministerområde. Vi ved, hvor

dyrt det er at flytte det frem og tilbage, og vi ved også, at der er svind, hver gang noget bliver omla-

det fra et sted til et andet. Men det skal vi prøve at kaste os ind i, for Kommissionen bør selvfølgelig

have tjek på de mekanismer, som Jens Rohde også er inde på hvad angår distributørleddet. Man

burde måske have lidt mere hånd i hanke med det, og jeg tror også, at vi måske kunne udbygge et

svar til jer ved at tage fat på FN's Fødevareprogram og spørge dem, hvilken erfaring de har, for de

har virkelig fingeren på pulsen med hensyn til både produktion og lagre.

Til Alex Ahrendtsen: Ja, implikationerne er virkelig store. Der spørges meget konkret ind til krigen

og konflikten, og vi frygter virkelig, at vi ikke har set det sidste. Jeg har både været på grænsen

mellem Polen og Ukraine og i Lviv inde i Ukraine som den første fra regeringen. Den by er gen-

nemstrømningsstedet for de hundredtusindvis, hvis ikke det er millioner af mennesker fra den østli-

ge del af Ukraine mod den polske grænse. Der var jeg vidne til rigtig meget sårbarhed, bl.a. for

piger og kvinder.

Fødevaresikkerhed og befolkningstilvækst er meget i vores fokus. Befolkningstilvæksten er også et

spørgsmål om, om der overhovedet er information om og mulighed for, at piger og kvinder kan fa-

milieplanlægge. Jeg har besøgt nogle af de lande, som har den absolut højeste befolkningstil-

vækst. Jeg var i Niger for ikke ret mange uger siden. Det er verdens fattigste land set i forhold til

indekskurver, og det taler fuldstændig ind det mønster. Derfor er Sahelområdet og Afrikas Horn

frygtelige steder. Piger og kvinder får ikke hjælp til at forstå, hvad der ville være godt for dem selv,

for familien og for økonomisk bæredygtighed osv. Det er nogle lidt andre kræfter, der trækker, og

det er desværre den rytme, der er i fattigdomsudviklingen. Derfor støtter vi også i meget høj grad

FN's Befolkningsfond (UNFPA), som arbejder med familieplanlægning.

Jeg er blevet opmuntret af at tale med præsidenten i Niger, Mohamed Bazoum, og præsidenten i

Burkina Faso, Roch Marc Christian Kaboré, som har nogle af de største fødselsratioer. Præsiden-

ten i Niger har sammen med sin ægtefælle kastet sig meget målrettet ind i det, og det har en virk-

ning. Det havde også en virkning, da jeg tog diskussionen i Burkina Faso sammen med kronprin-

sesse Mary, for det var et af vores virkelig vigtige punkter at tale ind i. I kronprinsesse Mary har vi

også en rollemodel herhjemme, som i høj grad tager kampen forbundet med piger og kvinders ret-

tigheder ude i verden. Det ligger os meget på sinde, og vi støtter rigtig mange projekter, som er

målrettet piger og kvinder og familieplanlægning. Det så vi meget tydeligt i Burkina Faso, hvor vi

desværre ikke kan have myndighedssamarbejde på grund af et militærkup.

Side 1079

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Katarina Ammitzbøll nævner early warning and information systems, og det er det, vi skal ind på.

Vi skal virkelig forebygge. Det er en vigtig del af den danske strategi for klimaforandringerne at se,

om vi kan dreje på nogle skruer og finde bagvedliggende årsager og f.eks. nye teknologier eller

nye afgrødetyper.

Jeg har netop deltaget i et møde med ministerkolleger fra mange lande, hvor vi bl.a. diskuterede

klimatilpasning, og senere i dag deltager jeg i et opfølgningsmøde om COP26 i København. Man-

ge forskellige elementer som f.eks. regn kan indgå i early warning, så det er også noget, vi prøver

at presse på for. Vi presser i det hele taget også EU til at have et stort Afrikafokus, et stort forebyg-

gende fokus, et stort klimatilpasningsfokus og fokus på rettigheder, som Ulla Tørnæs nævnte. Vi

synes, at de dagsordener skal konfronteres. EU er og bliver den største bidragsyder til humanitære

kriser og nødhjælp både på kort og lang sigt, når vi har kriser i verden. I Danmark forstår man, at

EU ikke får tilstrækkeligt udbytte eller anerkendelse for deres nødhjælp. Landene kan godt sige, at

Rusland og Kina er de største investorer, men så drister de sig til at sige, at EU er den vigtigste

samarbejdspartner. Men der er manglende klarhed om, hvor mange milliarder af nødhjælpspuljer-

ne der rent faktisk kommer fra EU.

Endelig kan jeg hvad angår familieplanlægningen oplyse, at vi lægger op til et helt nyt bidrag på 25

mio. kr. til UNFPA i Ukraine til beskyttelse af piger og kvinder, som er fuldstændig talt ind i det, som

Ulla Tørnæs nævner.

Ulla Tørnæs (V):

Jeg ved ikke, om det var en vaskeægte nyhed, der lige blev præsenteret for os.

Jeg har så sent som i dag deltaget i et møde med UNFPA’s

landechef fra

Ukraine, Massimo Dia-

na, så det er som fod i hose. Jeg sagde, at jeg ville kontakte ministeren med henblik på at få mål-

rettede midler, så det gik godt nok stærkt. Det viser bare, at det er en fælles dansk dagsorden. Jeg

tillod mig at sige, at jeg ikke kunne ikke forestille mig andet, end at ministeren kiggede på at give et

ekstraordinært bidrag, hvis ministeren havde mulighed for det.

Jeg tillader mig at gentage opfordringen til ministeren om at opfordre statsministeren til at bringe

spørgsmålet om menneskerettigheder ind til det store bord i FN. Der hviler en stor forpligtelse på

Danmarks skuldre i den sammenhæng. Det skal også ses i relation til hele det arbejde, som kom-

mer internationalt, når krigen er slut. Så er der forhåbentlig lagt op til, at der skal ske international

retsforfølgelse, og derfor skal vi vide, hvem forbryderne er, der f.eks. har begået overtrædelse af

humanitær lovgivning og har brugt kvinder som våben på slagmarken.

Jeg er helt med på, at det måske kan være svært at svare på, hvad der sker med den russiske

hvedeproduktion. Men det forholder sig vel sådan, at

FN’s Fødevareprogram

er farveblindt, når

man opkøber fødevarer på verdensmarkedet. Jeg synes bare, at vi er nødt til at vide, hvordan det

harmonerer med de sanktioner, som EU har pålagt Rusland, at vi som stor donor til fødevarepro-

grammet alligevel er med til at understøtte Vladimir Putin. Et papir om, hvordan pengestrømmene

er i den sammenhæng, kunne være superrelevant.

Forventer ministeren, at der på mødet bliver en drøftelse om den solidaritetsfond, som jeg tror blev

vedtaget på topmødet i marts? Jeg går ud fra, at den fond bliver forankret hos udviklingsministeren.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Der er meget, der er med til at forebygge. Early warning system er

simpelt hen et decideret redskab, så det bliver gjort systematisk. Så kan man se, hvor konflikterne

Side 1080

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

begynder at stige, og hvor man kan prøve at sætte ind. Det

er for at få EU’s instrumenter til at spille

bedre sammen over for det udenrigspolitiske, altså hele den politiske vægt til det humanitære, der

ligger i ECHO (ECHO (Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse) til Early

Warning Score (EWS). Det kunne være rigtig interessant, hvis det blev bragt på bordet, for så er

man med til at kunne gøre det meget systematisk og mere effektivt. Jeg tænker, at formålet er at

opbygge en form for modstandsdygtighed eller resiliens.

Der var også spørgsmålet om, hvorvidt man drøfter overskudslagrene til fødevarer.

Jens Rohde (UFG):

EU har været lidt uforsigtige at afskaffe overskudslagrene, fordi der var for

mange dårlige pressehistorier, og nu har vi så brug for dem. Når man fører den slags politik, får

man tit strukturproblemer. Det var bare lidt selvironi, i forhold til hvad vi kan have brug for i EU.

Jeg vil godt følge op på Ulla Tørnæs’

glimrende indlæg

om menneskerettigheder. I mine øjne er

det en forbrydelse ikke at tilkende en kvinde retten til abort, når hun under en flugt er blevet voldta-

get. Det er helt grotesk, at nogen kan komme i den situation, hvor de lander i Ungarn eller Polen,

og så er de prisgivet. Det er et fremskridt, at man i FN har skrevet en ny kommentar til artikel 6,

nemlig kommentar 36 om, at abort er en ret, men med den tilføjelse, at det er det alene, hvis kvin-

dens liv og helbred er i fare. Jeg har selv skrevet et beslutningsforslag om det til denne minister,

men måske statsministeren også kunne bringe diskussion op, for vi står med en meget konkret

problemstilling. Den er faktisk ikke ny, for det er et problem for rigtig mange kvinder verden over, at

betingelsen blokerer for, at man kan tage diskussionen med f.eks. Ungarn og Polen på verdens-

plan om, at kvinder skal have den ret, fordi befrugtningen er sket uønsket ved voldtægt. Derfor er

det så vigtigt, at kampen om denne grundlæggende menneskerettighed ikke er nationaliseret, men

at den er international.

Udviklingsministeren (Flemming Møller Mortensen):

Jeg tager virkelig gerne

Ulla Tørnæs’ og

Jens Rohdes opfordring med og sørger for en tydelig adressering af det. Jeg har det på samme

måde, og det ved jeg, at statsministeren også har, så det lover jeg. Jeg skal også nok selv sørge

for at fremføre de synspunkter. Den igangværende diskussion i USA hjælper ikke på det, for det

understøtter europæiske lande i deres modstand. Jeg synes, at vi skal stå fuldstændigt skarpt.

Til Ulla Tørnæs om retsforfølgelse af overgreb. Vi er meget opmærksomme på det, og vi havde

også en drøftelse blandt udviklingsministrene tidligere. Det helt grundlæggende er indsamling af

data, og det er det også hvad angår krigsforbrydelser generelt set. Vi må bare håbe, at det er ble-

vet opsamlet og er brugbart til retsforfølgelse, for det er sådan, det skal være. Det skal statueres,

hver gang det sker. Jeg håber på, at vi kommer til at kunne bidrage så meget til den proces som

overhovedet muligt.

Med hensyn til det mere specifikke spørgsmål fra Ulla Tørnæs om hvedesalg fra Rusland og

FN’s

Fødevareprogram skal vi nok prøve at finde ud af det. En af kompleksiteterne ved sanktioner er, at

der er et spil i at finde ud af, hvordan man omgår sanktionerne. Jeg har ikke grundlaget for at svare

på, hvad

FN’s Fødevareprogram

gør i de situationer.

Til Katarina Ammitzbøll om systematik: Jeg håber virkelig, at det bliver sådan, verden kommer til at

agere på de ting, og jeg skal prøve at få fulgt op på, hvad EU og ECHO har af strategier og mål for

det, for det er ikke ligegyldigt, hvem der måler, eller på hvilke parametre. Det ligger i hele vores

Side 1081

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

udviklingspolitiske strategi, at vi vil modstandsdygtighed, og det oplever vi også, at de hårdt pres-

sede lande vil.

Med hensyn til overskudslagre har man lige nøjagtig lyst til at have så meget lager, at man er mod-

standsdygtig over for det mest forventelige. Så kan der komme det ekstreme, men der er ingen,

der kan dimensionere efter en katastrofe.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1082

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3869 (udenrigsanliggender) den 16. maj 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 501 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Vestbalkan

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3869

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Drøftelsen ligger i forlængelse af den drøftelse af emnet,

Rådet havde i november 2021, men Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine har både givet

drøftelsen fornyet aktualitet og ændret dens fokus.

Hvis der er noget, vi har lært de seneste måneder, så er det, at EU’s nærområder er særligt sårba-

re over for russisk indblanding. Det gælder i høj grad også for det vestlige Balkan. Der er især tre

forhold, jeg gerne vil fremhæve i den forbindelse:

For det første er Rusland stadig meget aktiv på det vestlige Balkan. Rusland gør sit for at puste til

de latente

–

og til tider endda ulmende

–

konflikter, som præger regionen. Det gælder i den spænd-

te dialog mellem Serbien og Kosovo, og det gælder i særdeleshed i Bosnien-Hercegovina, hvor

Rusland aktivt bakker op om de løsrivelsestendenser, vi lige nu oplever fra de bosniske serberes

side. Det skal de ikke få held til. Derfor skal

vi fra EU’s side aktivt modgå alle forsøg på at destabili-

sere regionen.

For det andet har de seneste måneders begivenheder understreget, at landene på det vestlige

Balkan er væsentlige partnere i kampen for fred og stabilitet i Europa. Alle landene på det vestlige

Balkan har stemt for de FN-resolutioner, der fordømmer den russiske invasion. De fleste lande har

tilsluttet sig de sanktioner, EU har indført. De, der endnu ikke har, er kommet under et stort pres for

at gøre det.

Endelig må vi erkende, at der blandt landene på det vestlige Balkan er en betydelig bekymring for,

at de bliver glemt af EU, nu hvor Ruslands invasion af Ukraine helt naturligt fylder så meget for alle

EU-landene. Denne frygt er helt forståelig. Også selv om jeg vil mene, at den er ubegrundet. Men

det understreger, at det er mere nødvendigt end nogensinde at se på konkrete muligheder for at

øge EU’s engagement i regionen.

Der er med andre ord et stort behov for at se mere strategisk på, hvordan vi kan styrke båndene til

det vestlige Balkan. Og frem for alt hvordan vi kan bidrage til at dæmpe den uro, der desværre igen

præger flere af landene i regionen. Her tænker jeg ikke mindst på den bekymrende situation i Bos-

nien. Som bekendt har lederen af de bosniske serbere, Milorad Dodik, taget skridt til at løsrive Re-

publika Srpska fra dele af de bosniske statsstrukturer.

Jeg besøgte Bosnien sidste uge, og det er mit klare indtryk, at der er stor uro og frygt for, hvordan

landet kan holde sammen. Det er de færreste, der tror, at det vil udarte sig til deciderede kamp-

Side 1083

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

handlinger som dem, vi var vidne til i 90’erne. Men Bosnien er et land med masser af våben gemt

af vejen og et land, hvor situationen i de seneste måneder er blevet stadig mere anspændt.

Det er også grunden til, at EU’s militære mission

i Bosnien

–

den såkaldte operation EUFOR Al-

thea (EU-styrken Bosnien-Hercegovina)

–

den seneste måned har besluttet at fordoble sin tilstede-

værelse i landet. Danmark deltager ikke i EUFOR-missionen på grund af forsvarsforbeholdet. Jeg

havde under mit besøg i Bosnien lejlighed til at besøge Camp Butmir, hvor EUFOR og et lille NA-

TO-kontingent holder til. Lederne af både EU- og NATO-missionerne var begge bekymrede over

situationen i landet, og

de var ikke i tvivl om, at EUFOR’s tilstedeværelse har en betydelig

stabilise-

rende effekt. Det kan man bl.a. se ved, at de forskellige etniske befolkningsgrupper faktisk bakker

op om EUFOR.

Et konkret spørgsmål, vi skal drøfte på rådsmødet, er, hvordan EU kan støtte op om de lande, der

tilpasser sig EU’s fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik. Det er ikke omkostningsfrit for landene på

Vestbalkan at tilpasse sig EU’s sanktioner mod Rusland. Derfor skal vi støtte op om de lande, der

står skulder ved skulder med os mod den russiske aggression. Vi skal hjælpe dem til at modstå det

pres, de uden tvivl vil blive udsat for fra Moskva.

Samtidig må vi tage en alvorlig snak om, hvordan vi kan anspore de lande, der endnu ikke bakker

op om sanktionerne, til at vælge den rigtige side. Her tænker jeg især på Serbien. Serbien har gan-

ske vist stemt for de FN-resolutioner, som fordømmer den russiske invasion. Men de har endnu

ikke i sinde at indføre sanktioner mod landet. Her må vi være helt klare i mælet: Et land, der for-

handler om optagelse i EU, bliver nødt til at tilslutte sig EU’s fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Hvis ikke man gør det, bør det have konsekvenser i udvidelsesprocessen.

Nu er udvidelsen principielt ikke en del af drøftelsen på dette rådsmøde. Det spørgsmål behandles

i Rådet for Almindelige Anliggender, men denne gang vil jeg mene, at der faktisk er en klar kobling.

Dels til at presse Serbien til at bakke op om EU’s sanktioner. Dels fordi Ukraines medlemskabsan-

søgning har skabt en udbredt bekymring i regionen for, at de vil blive »overhalet« i udvidelsespro-

cessen.

Det er en bekymring, vi bliver nødt til at tage alvorligt. Derfor håber jeg også, at vi denne gang får

en reel strategisk drøftelse af, hvordan vi kan knytte endnu tættere bånd til det vestlige Balkan. Vi

taler om en gruppe lande, der er helt omringet af EU-lande. Men også en gruppe lande, som i sti-

gende grad føler sig både klemt og glemt. Det er vigtigt, at vi styrker båndene til dem netop nu,

hvor der virkelig er noget på spil.

Jens Rohde (UFG):

Det en rigtig og fin og god intention at styrke båndene til de lande, der føler sig

klemt og glemt. Spørgsmålet er bare, hvordan vi gør det, og i hvilken udstrækning. Hvilke tanker

gør regeringen sig mere konkret? Vi kan ikke bare love folk optagelse i det europæiske samarbej-

de eller indgå associeringsaftaler, uden at vi har fuldstændig styr på præmisserne. Den lære kan vi

drage af de 7 år, vi forhandlede med Ukraine.

Eva Kjer Hansen (V):

I forlængelse af det vil jeg spørge, hvad man kan gøre angående Serbien og

udvidelsesforhandlingerne? Ministeren var inde på, at det skal have konsekvenser. Det er jeg me-

get enig i, for

det handler dybest set om at tilslutte sig EU’s værdier og vise

viljen til virkelig at være

en del af det fællesskab og det værdigrundlag, som skal kendetegne EU. Har ministeren noget bud

Side 1084

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

på, hvordan det kan få konsekvenser i forhandlingerne? Det er en super spændende diskussion og

i virkeligheden en yderst vanskelig situation, der er omkring et land som Serbien.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Moldova, Georgien og Ukraine søger parallelt, og de har måske ikke

en forventning om at komme fuldt ind på accessionsporet, altså optagelse. Tror ministeren, at man

begynder at tale om en anden form for samarbejde end sporet mod optagelse, så vi kunne få dem

vendt hen imod os? Optagelse kræver så meget, og de lande ved godt selv, at de ikke er i nærhe-

den af foreløbig at kunne leve op til de kriterier.

Jeg var i Bulgarien i weekenden, hvor der er en ny regering. Der er lidt en anden stemning, end der

har været tidligere, også nu med krigen i Ukraine. Det fylder rigtig meget, og der er meget støtte til

Ukraine over det hele. Der er lidt en anden holdning til fortsat at blokere Nordmakedonien hele ti-

den og blokere hele vejen rundt. Der ligger et gammelt arvehad, men tror ministeren, at det kunne

ændre bulgarernes indstilling lidt?

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Til Jens Rohde og Eva Kjer Hansen: Der er flere spor og

Kommissionen og

EU’s Udenrigstjeneste

har præsenteret en række områder, hvor vi kan styrke

det politiske engagement, sikkerhed, samarbejde i multilaterale fora, strategisk kommunikation og

regionalt samarbejde internt i Vestbalkan. Bl.a. er der en fast dialog blandt udenrigsministrene, bl.a.

om hvordan man imødegår terrorisme, og hvordan vi kan støtte cyberområdet.

Der er en række områder, hvor EU kan gøre en forskel, også hvad angår det økonomiske, altså

hvordan man kan overkomme markedsblokeringer og markedshindringer i den region. Det er rela-

tivt små lande, og samlet set er det ikke en uoverkommelig stor mængde mennesker, der bor på

Vestbalkan, men de forskellige restriktioner på f.eks. handel holder den økonomiske udvikling til-

bage. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi engagerer os.

Min oplevelse er, at det er den politiske tilstedeværelse og synlighed og ønsket om i at finde løs-

ninger sammen med de lande, der er afgørende for dem. Mit eget besøg i sidste uge er et meget

vigtigt signal til Bosnien-Hercegovina om, at deres problemstilling ikke er glemt, trods den forfærde-

lige krig i Ukraine. Der bliver i øvrigt også pustet til ilden fra Ruslands side der. Det er også vigtigt

f.eks. at fastholde fremskridt i dialogen mellem Kosovo og Serbien.

Vi har tidligere haft Balkantopmøde, hvor vi har kigget på, hvordan vi kan investere bedre i hele

regionen. EU spiller en stor rolle. F.eks. har EU har suspenderet projekter i Republika Srpska som

følge af Dodiks udmeldinger om mulig løsrivelse af den del fra Bosnien-Hercegovina. EU har stor

indflydelse i regionen og betyder meget økonomisk, ikke mindst hvad angår samhandel.

Jeg er helt enig i bemærkningerne, og jeg synes, at vi i alt for mange år i virkeligheden ikke har haft

nok fokus på Balkan. Ligesom vi har set, hvad der kunne ske i Ukraine og Belarus, kan der også

ske noget dernede meget hurtigt.

Til Eva Kjer Hansen: Spørgsmålet om Serbien er virkelig vigtigt. De er kandidatland til EU, og vi må

forvente, at i de lever

op til EU’s fælles udenrigspolitik,

når vi vedtager den. Det er en alvorlig sag,

hvis man ikke gør det på et så alvorligt område som Ruslands invasion af et frit, demokratisk euro-

pæisk land som Ukraine, hvilket er et brud på folkeretten. Serbien har stemt for FN-resolutionerne

om fordømmelse. Men udfordringen er, at de ikke følger op ved at indføre de sanktioner, som vi

gør i EU og f.eks. Norge, Island og også i kandidatlande.

Side 1085

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Jeg er enig i, at vi skal blive ved med at gøre Serbien opmærksom på, at det kan få konsekvenser.

Vi kan se ind i en længere krig, og jeg tror, Serbien lige nu er meget presset på den baggrund

–

med rette. Vi er nødt til at have en klar forventning om, at hvis de vil være et seriøst kandidatland,

skal de tilslutte sig vores linje på udenrigspolitik og sanktioner. I modsat fald må vi se, om vi skal

trække håndbremsen i deres optagelsesforhandlinger eller træffe andre foranstaltninger som f.eks.

at udelukke dem fra strategiske drøftelser i EU. Det skal have konsekvenser, hvis man vedvarende

ikke følger det, vi er enige om i den demokratiske klub, de gerne vil være med i.

Til Katarina Ammitzbøll: Det er tankevækkende, at det første Moldova, Georgien og ikke mindst

Ukraine gør, efter Rusland invaderer Ukraine den 24. februar 2022, er, at de beder om at blive

kandidatlande til EU. De søger et nærmere samarbejde med EU. Det er ret tankevækkende i en

tid, hvor vi debatterer EU-samarbejde også i Danmark. De ser det som deres vej til at blive mere

sikre og selvstændige som europæiske demokratier.

Københavnskriterierne fra 1993 angiver, at en retsstat, et velfungerende demokrati, respekt om-

kring menneskerettigheder og mindretal, en velfungerende markedsøkonomi osv. er grundlaget for,

at man kan blive kandidatland. Vi vil arbejde med de lande om, at de kan opnå deres europæiske

drøm. Danmark har vores naboskabsprogram i de tre lande, og Danmark er stærkt engageret i at

hjælpe dem med at nå derhen. Jeg kan godt forstå deres ønske om at blive kandidatland meget

hurtigt, men der er nødvendige reformer, og det skal vi hjælpe dem med.

Hvordan vi lander i den diskussion, er nok for tidligt at sige, men Danmark skal gøre alt det, vi kan

for at støtte Ukraine, Georgien, Moldova til at gå den retning og til at lykkes med de reformer, der er

nødvendige osv., så de hen ad vejen kan blive klar til at blive kandidatlande. Jeg mener grundlæg-

gende, at det er ethvert demokratisk land i Europas mulighed og ret at søge om optagelse

–

hvis

de lever op til de kriterier. Derefter

er det op til EU’s 27 lande at afgøre,

hvordan man går videre.

Ingen andre

–

heller ikke Rusland

–

skal have vetoret over det. Det er vigtigt, men samtidig må vi

også insistere på, at der stilles krav for, at man kan blive kandidatland, som bygger på, at EU er et

værdifællesskab med demokratiske værdier og retsstater, og det skal vi holde i hævd.

Side 1086

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

2. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3869

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Fokus for drøftelsen vil som altid afhænge af udviklingen

frem mod rådsmødet, men på nuværende tidspunkt forventer jeg en bred drøftelse med fokus på

sanktioner, EU’s militære assistance til Ukraine, vores indsats for at holde Rusland ansvarlig for

krigsforbrydelser, krigens effekt på tredjelande og russisk desinformation.

Der er også lagt op til et uformelt fælles møde med Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba,

samt den canadiske udenrigsminister, Mélanie Joly, der vil dele deres syn på den seneste udvik-

ling.

På mødet blandt EU’s udenrigsministre venter jeg, der vil blive gjort status for arbejdet med sankti-

oner. Vi er godt på vej med den sjette sanktionspakke, som jeg håber og forventer vil blive vedta-

get i nær fremtid. Det er specielt vigtigt, at vi i denne pakke får taget hul på tiltag mod den russiske

olieeksport. Der må ikke være tvivl om, at det vil være et meget stort og historisk skridt, EU tager.

Der er heller ingen tvivl om, at vi med denne sanktionspakke og med tiltagene mod import af rus-

sisk olie på sigt rammer russisk økonomi rigtig hårdt. På grund af den fortsat store afhængighed af

russisk olie, der fortsat er i en række EU-lande, kommer det ikke uden omkostninger. Det er også

grunden til, at der fortsat forhandles om de nærmere tekniske detaljer i sanktionspakken. Vi må

hele tiden i arbejdet med sanktioner have blik for, at sanktionerne skal ramme Rusland hårdere,

end de rammer os.

Jeg forventer, at vi vil berøre EU’s militære assistance til Ukraine gennem

den europæiske fredsfa-

cilitet, som på nuværende tidspunkt beløber sig til 1,5 mia. euro. Midlerne skal dække finansiering

af medlemslandenes levering af dødbringende våben og ikkedødbringende udstyr til Ukraine.

Danmark har leveret udstyr inden for begge kategorier til Ukraines væbnede styrker og andre

myndigheder såsom grænsevagtstjenesten og bredskabsmyndigheder. Jeg er meget tilfreds med

indsatsen.

Jeg forventer også, vi kommer ind på vores kontakt til tredjelande i forsøget på at imødegå russisk

desinformation, ikke mindst i sårbare udviklingslande. Der bliver f.eks. udbredt falske historier om,

at den begyndende fødevaremangel og energikrise skulle skyldes Vestens sanktioner. Det er ikke

tilfældet.

Tværtimod er der meldinger om russiske angreb på ukrainsk landbrug, mens eksporten af Ukrai-

nes landbrugsprodukter er vanskeliggjort af, at det russiske militær enten har ødelagt eller blokeret

for varetransport ud af de ukrainske havne ved Sortehavet. Det er vigtigt, vi giver de berørte udvik-

lingslande et retvisende billede af Ruslands invasion af Ukraine og de konsekvenser, den medfø-

rer. Samtidig er det vigtigt, at vi viser dem, at vi tager deres bekymringer og udfordringer alvorligt,

og at de fortsat kan regne med støtte fra EU.

Vi er i EU-kredsen meget opmærksomme på de negative konsekvenser af de stigende fødevare-

priser og den stigende fødevareusikkerhed, som Ruslands uprovokerede angrebskrig i Ukraine

Side 1087

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

medfører, især i sårbare tredjelande, der i forvejen er afhængige af fødevareassistance. Problem-

stillingen om fødevaresikkerhed vil blive indgående behandlet på rådsmødet den 20. maj 2022,

som udviklingsministeren netop har forelagt.

Endelig forventer jeg, vi på rådsmødet vil komme ind på indsatsen for at holde Rusland ansvarlig

for krigsforbrydelser, de har begået i Ukraine. Regeringens bakker fuldt ud op om dette vigtige ar-

bejde. Derfor har Danmark som et af 41 lande støttet en henvisning af sagen til Den Internationale

Straffedomstol (ICC), der nu efterforsker situationen i Ukraine. Til brug for denne indsats har rege-

ringen bl.a. ydet et ekstraordinært finansielt bidrag til Den Internationale Straffedomstol på 700.000

kr. Dertil ser vi på yderligere måder at støtte domstolens arbejde, herunder med national eksperti-

se.

Jeg har samtidig samlet en tværregional gruppe af 48 lande i FN for netop at holde fokus på de

forskellige initiativer for at holde Rusland ansvarlige for deres forbrydelser i Ukraine. Gruppen har

eksempelvis drøftet situationen med Straffedomstolens chefanklager, Karim Khan,

og med FN’s

højkommissær for menneskerettigheder, Michele Bachelet, og den

mødtes i går med FN’s nye

undersøgelseskommission for menneskerettighedskrænkelser i Ukraine.

Anne Sophie Callesen (RV):

Jeg spurgte også sidst til henvendelsen fra Den Internationale Straf-

fedomstol til Danmark, og ministeren svarer ligesom sidst, at vi har sendt et økonomisk bidrag,

men hvad med sekunderede nationale eksperter? Vil ministeren uddybe, om anmodningen er ble-

vet behandlet? Hvis den ikke er blevet behandlet, synes jeg, at man godt kunne have behandlet

den hurtigere.

Der har været en stor principiel debat om sanktioner og imødegåelse af russisk propaganda især

om Russia Today og Sputnik, som er propagandamedier

–

hvis man overhovedet kan kalde det

medier. Derfor er jeg også enig i, at man er nødt til at gribe ind over for deres mulighed for at spre-

de propaganda. Hvad er mulighederne for alligevel at kunne tilgå dem og se, hvad der bliver sendt

på de pågældende kanaler, f.eks. online? Jeg mener også, at det er ret afgørende, at vi har mulig-

hed for at se, hvilken propaganda der kommer ud. Det kan være for forskere, for tjenesterne her-

hjemme, og det kan være kritiske borgere, der gerne vil have mulighed for at se, hvad der udgår af

propaganda fra Rusland. Det er på ingen måde et forsvar for propagandaen, men jeg mener, at det

også er vigtigt, at man kan tilgå det.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Det er en mærkesag for Danmark, at krigsforbrydelser og de

forbrydelser mod mennesker, der sker i Ukraine, bliver efterforsket og dokumenteret, og at man i

videst muligt omfang forsøger et retsopgør med de ansvarlige. Vi ser tilsidesættelse af den huma-

nitære folkeret og grove menneskerettighedskrænkelser.

Der er en række vigtige organisationer i det. Der er selvfølgelig Den Internationale Straffedomstol,

hvor Danmark var med til at henvise sagen til sammen med andre lande. Vi har taget initiativ til en

gruppe af 48 lande og ICC for 2 måneder siden i New York, hvor vi prøver at samle indsatsen. Der

er f.eks. også

OSCE’s

Moskvamekanisme, hvor der er missioner, der samler dokumentation. Der

er FN-systemet, og vi kigger også på muligheden for at sekundere personale til EU-missionen i

Ukraine, som skal understøtte arbejdet med at afdække mulige krigsforbrydelser. Endelig er der et

nationalt spor. Det er vigtigt, at vi samordner, og frem for alt er det vigtigt, at vi holder momentum.

Side 1088

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

En del af at fastholde presset på Rusland for at stoppe krigen er, at vi afslører, hvilke forfærdelige

forbrydelser russiske soldater og generaler begår i Ukraine, så det er en mærkesag for os.

Vi ønsker at støtte ICC med en sekunderet dansk ekspert, og vi arbejder på højtryk med at afklare

mulighederne, både i samarbejde med myndigheder og med Domstolen. Der er nogle spørgsmål

omkring ansættelsesforhold, jeg ikke kan komme nærmere ind på, men det er vores ønske at støt-

te de forskellige spor økonomisk og teknisk.

Hvad angår bl.a. Russia Today, Sputnik og hele den russiske desinformation og misinformation er

der tale om suspension af sendetilladelser for tre medier i sanktionspakkerne. De medier er under

direkte eller indirekte kontrol af russiske myndigheder og advokerer målrettet for den militære ag-

gression mod Ukraine og søger at destabilisere Ruslands nabolande. En del af Ruslands nabolan-

de, hvor der også er russiske mindretal, er enormt påvirkede af det

–

også meget mere, end vi vil

opleve det i Danmark. Suspensionen vil gælde, indtil Ruslands angreb mod Ukraine er bragt til op-

hør, og indtil Rusland og russiske medier stopper med at gennemføre desinformation og informati-

onsmanipulationskampagner over for EU’s medlemslande.

Medierne sender fortsat i Rusland og på onlinekanaler osv., og jeg er i tvivl om, hvor langt man kan

kontrollere det, men sendetilladelserne i EU er sanktioneret. Det betyder ikke, at de ikke på andre

måder kan fremme deres propaganda. Jeg og regeringen vil virkelig stå vagt om ytringsfriheden,

og den bedste strategi mod desinformation og misinformation er i høj grad at afsløre det og sætte

et mærkat på og sige, hvad der foregår, hvem der står bag osv. Det giver vores i øvrigt oplyste be-

folkninger mulighed for at tage afstand fra det. Det ligger i demokratiske samfund, hvor vi værner

om ytringsfriheden. Men der kan der være særlige situationer, hvor det bliver brugt som våben i

krig, hvor man må gøre sig overvejelser, der er fulde af dilemmaer. Det vil jeg gerne medgive.

Anne Sophie Callesen (RV):

Hvad angår anmodningen fra ICC er det helt forståeligt, at man ikke

kan gå ind i ansættelsesretlige forhold, men det må vel være muligt at få en afklaring rimelig snart.

Hvornår regner regeringen med, at man kan besvare anmodningen?

Vi er enige om, at de russiske statskontrollerede propagandamedier netop er statskontrollerede

propagandamedier. Mit spørgsmål var, hvad vores mulighed var for at få indsigt i, hvad de bringer

af misinformation for også at kunne imødegå den. Men det er fint at få præciseret, at det er li-

censerne til at sende også i de baltiske lande, som er blevet frataget. Det synes jeg er forståeligt,

selv om det også er dilemmafyldt. Men det er vigtigt, at man som forsker og kritisk borger har mu-

lighed for at opsøge den viden aktivt selv på anden vis. Jeg synes ikke, at svaret på, om man har

den mulighed eller ej, var krystalklart.

Der står i samlenotatet, at regeringen vil arbejde for alternative fragtruter for eksport af korn. Kan

ministeren konkretisere, hvordan man vil arbejde for, at EU går ind i det? Det må der findes en løs-

ning på.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Vi har konkret bidraget med 700.000 kr. til ICC med henblik

på dokumentation af krigsforbrydelser i Ukraine. Der er også dialog med mulige kandidater til se-

kundering, så der ud over økonomi, som er vigtigt for dem, også er ekspertise i form af personer.

Der er afsat 5 mio. kr. til EUAM-missionen (Den Europæiske Unions rådgivende mission). Vi for-

venter snart offentliggørelse af stillingsopslag, og rigspolitiet har to tjenestemænd udsendt til EUAM

Side 1089

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

i Ukraine. Danmark støtter, at alle spor, dokumentation og beviser indsamles, og det er vigtigt, at

der er en proces for retsforfølgelse. Vi er helt i front sammen med andre lande, og det vil vi fortsæt-

te med.

Det er rigtigt, at der er tale om suspension af sendelicenser i EU for russiske propagandamedier.

Men i overensstemmelse med ytringsfriheden betyder suspensionen, at medierne og deres ansatte

fortsat kan virke i EU med egentligt journalistisk arbejde, som gennemføres ved f.eks. interview og

research, men de kan ikke sende deres programmer i EU. Vi kan stadig følge med i deres propa-

ganda, og de vil stadig væk fortsætte uden for EU

–

afhængigt af hvad de enkelte ikke-EU-lande

har gjort.

Medier kan skabe ødelæggelse ved hjælp af krigspropaganda med f.eks. mindretal, og det kan i

sig selv være en alvorlig destabiliserende faktor i visse lande, hvor man måske ikke har den ro-

busthed, som vi f.eks. har i Danmark i den sammenhæng.

EU arbejder samlet for at få så meget korn som muligt eksporteret ud af Ukraine. Under åbningen

FAO’s

(FN’s fødevare- og landbrugsorganisation) regionale konference for Europa den 10.-13.

maj 2022 annoncerede landbrugskommissær Janusz Wojciechowski en handlingsplan, der netop

adresserer udfordringerne med at etablere alternative eksportruter. Man satser bl.a. på at få etable-

ret en transportrute via land til polske have, hvorfra kornet kan udskibes. Desuden benyttes vejnet-

tet gennem Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Polen.

EU har i høj grad fokus på problematikken, der bl.a. vil blive drøftet indgående, når udviklingsmini-

strene mødes den 20. maj 2022. Det skyldes også den russiske blokering i Sortehavet, ikke mindst

af den vigtige vej via Odessa. Beretningerne fra Odessa om russiske missilangreb er helt forfærde-

lige og endnu et eksempel på, at Rusland ene og alene er ansvarlig for både den humanitære ka-

tastrofe og de afledte effekter, krigen har også for tredjelande og f.eks. Afrika. Det er virkelig et ek-

sempel på, hvor brutal og umenneskelig Ruslands politik er. Hvis de ophæver blokaden i Sorteha-

vet og trækker deres soldater ud, kan eksporten og eksportvejene reetableres meget hurtigt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1090

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3871 (almindelige anliggender) den 23. maj 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 501 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkterne forelægges til orientering.

1. Forberedelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 30.-31. maj 2022

(udkast til erklæring)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3871

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Som led i forberedelsen vil vi på rådsmødet drøfte udkast til

en erklæring for topmødet. Den endelige dagsorden for mødet er endnu ikke fastlagt, og udkast til

en erklæring foreligger derfor ikke.

Topmødet er indkaldt som opfølgning på Versaillestopmødet og det seneste møde i Det Europæi-

ske Råd i marts 2022. Jeg forventer på nuværende tidspunkt, at dagsordenen vil fokusere på Ukra-

ine, forsvar og energi. Drøftelsen af Ukraine vil naturligvis afhænge af situationen op til topmødet.

Drøftelsen af forsvar forventes at tage udgangspunkt i en forsvarsanalyse, som Kommissionen og

Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) præsenterer forud for topmødet. Analysen forventes at

fokusere på mangler i de europæiske forsvar og muligheder for øget samarbejde og øgede for-

svarsinvesteringer.

Fra dansk side bakker vi op om et styrket samarbejde om EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitik, bl.a.

på det forsvarsindustrielle område. Det er naturligvis fortsat vigtigt, at udviklingen sker komplemen-

tært til NATO og samtidig styrker den transatlantiske sikkerhed. Det synspunkt er der heldigvis

bred enighed om blandt medlemslandene.

Afledt af Ruslands invasion af Ukraine forventer jeg, at drøftelsen af energi bl.a. vil fokusere på

Kommissionens plan for, hvordan Europa bliver uafhængige af russiske fossile brændsler.

Fra dansk side er det vigtigt, at EU så hurtigt som muligt udfaser afhængigheden af russiske

brændsler og accelererer den grønne omstilling. Både for klimaet

–

og af sikkerhedspolitiske hen-

syn. Kommissionen vil forud for topmødet præsentere en plan for, hvordan EU kan gøre sig uaf-

hængig af russisk gas, og den plan skal vi drøfte. Fra dansk side lægger vi generelt vægt på at

fremskynde EU's ambitiøse klimapolitik (Fit for 55-pakken) og få sat gang i udviklingen af vedva-

rende energi i EU.

Alt i alt er der lagt op til et topmøde med en særdeles vigtig dagsorden. Fra regeringens side vil vi

som altid gå aktivt ind i forhandlingerne og sørge for at fremme danske synspunkter bedst muligt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1091

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23.-24. juni

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3871

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

På rådsmødet vil den kommenterede dagsorden blive præ-

senteret. Det er for tidligt at sige, hvad der vil blive hovedemnet på Det Europæiske Råd, og dags-

ordenen er forsat under overvejelse.

På nuværende tidspunkt forventer jeg en drøftelse af økonomiske emner og muligvis også Konfe-

rencen om Europas fremtid. Derudover kan Ukraine, herunder Ukraines ansøgning om EU-

medlemskab, og energi muligvis blive tilføjet til dagsordenen.

Det er forventningen, at Rådet for Almindelige Anliggender vil tage den kommenterede dagsorden

til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner vil først finde

sted på rådsmødet for almindelige anliggender den 21. juni 2022.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1092

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

3. Artikel 7-procedure (Ungarn)

−

Høring

Rådsmøde 3871

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Regeringen

–

og jeg selv personligt

–

ser med stor alvor på

situationen i Ungarn. Og jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu igen får lejlighed til at stille kritiske

spørgsmål til Ungarn. Vi havde den seneste høring af Ungarn i juni 2021. Og i december var der

en statusdrøftelse af Ungarn.

Situationen er desværre ikke forbedret, siden jeg forelagde sagen for udvalget i december. Rege-

ringspartiet Fidesz med premierminister Viktor Orbán i spidsen har over de seneste 12 år under-

gravet uafhængige institutioner og gennemført forfatningsændringer. Det har samlet ført til, at der i

dag er sket en sammenblanding mellem regeringspartiet Fidesz og den ungarske stat.

Fakta taler for sig selv. Den bekymrende udvikling er afspejlet i Transparency International’s Cor-

ruption Perception Index, hvor Ungarn er faldet til en 73.-plads. På godt et årti har Ungarn foretaget

et af de største fald i verden fra en 46.-plads i 2009.

Det ungarske regeringsparti Fidesz gik styrket fra det ungarske parlamentsvalg i april 2022. Man

kan få det indtryk, at Orbán mener, at valgsejren så at sige frikender den ungarske regering for

kritikken. Men sådan fungerer det ikke. Selv nok så store valgsejre kan aldrig blive en undskyldning

for ikke at efterleve vores grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincippet. Derfor er jeg til-

freds med, at Kommissionen har indledt en konkret sag mod Ungarn under retsstatsmekanismen i

lyset af den formodede udbredte korruption i landet. De nærmere detaljer i sagen kender vi ikke.

Vi er stadig tidligt i processen, hvor der bl.a. skal ske en høring af Ungarn. Rådet vil senere skulle

tage stilling til, om der skal træffes afgørelse om konkrete økonomiske foranstaltninger mod Un-

garn. Det bliver formentlig først efter sommerferien, og jeg vender naturligvis vende tilbage til Euro-

paudvalget.

Samlet set understreger udviklingen i Ungarn, hvor vigtigt det er, at vi opretholder det politiske pres

–

bl.a. gennem artikel 7-proceduren. Og vi skal blive ved med at insistere på, at der bliver fundet

tilfredsstillende løsninger på problemerne. Vores fælles værdier og retsstatsprincippet skal simpelt

hen efterleves i alle medlemslande. De er det kit, der holder sammen på vores politiske fællesskab

i EU. Derfor går Danmark i forreste række for at værne om dem

–

i tæt samarbejde med ligesinde-

de medlemslande og Kommissionen. Fra regeringens side vil vi derfor naturligvis bakke op om

høringen af Ungarn på rådsmødet og deltage aktivt med kritiske spørgsmål.

Anne Sophie Callesen (RV):

Vi får mulighed for at drøfte det, når vi behandler sagen i forespørg-

selsdebatten senere.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg er virkelig glad for Folketingets store engagement, også

om det spørgsmål. Vi deler virkelig syn på, hvordan EU skal udvikle sig. Vi er et værdipolitisk fæl-

lesskab, og de grundlæggende værdier og retsstatsprincipper skal selvfølgelig overholdes af alle

medlemslande.

Side 1093

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

4. Konference om Europas fremtid

−

Status/politisk drøftelse

KOM (2020) 0027

Rådsmøde 3871

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Konferencen sluttede som planlagt på Europadagen den 9.

maj 2022. I den forbindelse blev Konferencens endelige rapport præsenteret for Europa-

Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Det betyder, at vi nu går ind i en ny fase, hvor institutioner-

ne skal tage stilling til, hvordan de hver især vil følge op på borgernes forslag.

Konferencen har ikke truffet beslutninger, for det er en idékonference, så det kan den ikke. Men

Konferencen har været en unik anledning til at få borgerne i centrum og lytte til deres idéer om

fremtidens EU. Det er positivt at se, at borgerne har stillet forslag om styrkelse af retsstaten, medie-

frihed og mere åbenhed i EU.

Set fra regeringens side skylder vi de borgere, der har brugt tid og kræfter på konferencen, en seri-

øs opfølgning på de mange idéer og forslag, de er kommet med. Det betyder for mig at se, at vi

skal tænke os om. Tage os tid til at læse og analysere forslagene og ikke drage forhastede konklu-

sioner.

Derfor ærgrer det mig også, at Europa-Parlamentet

–

allerede inden rapporten overhovedet er

kommet på bordet

–

har truffet beslutning om at sætte gang i den formelle procedure hen imod

traktatændringer. For mig at se, er det ikke en ordentlig måde at gøre tingene på. Det er ikke re-

spektfuldt over for borgerne. Det efterlader desværre også det meget klare indtryk, at Konferencen

for Parlamentet

–

fra start til slut

–

har været en undskyldning for at gennemføre institutionelle re-

former og traktatændringer, som Parlamentet hele tiden har ønsket

–

ovenikøbet ændringer, som

for en stor dels vedkommende handler om at give mere magt til Parlamentet selv. Det gælder

f.eks.,

at Parlamentet ønsker at få det sidste ord om EU’s budget,

indførelse af lovgivningsmæssig

initiativret til Parlamentet og desuden afskaffelse af enstemmighed i Rådet

–

for blot at nævne tre

eksempler.

Efter min opfattelse vil det være en fejl hovedkulds at kaste sig ud i traktatændringer. Vi har grund-

læggende et EU, der virker, og som tilmed virker godt, inden for rammerne af den traktat, vi har.

Det har EU bl.a. demonstreret gennem sin krisehåndtering i de senere år. Hvad enten det gælder

covid-19 eller som nu Ukrainekrigen. Hvis vi nu kaster os forhastet ud i en traktatændringsproces,

risikerer vi, at en masse politisk energi og opmærksomhed trækkes væk fra de vigtige og hastende

spørgsmål, som vi skal finde svar på. Hvad enten det gælder klimaet eller krigen i Ukraine.

Det er lidt med traktatændringsprocesser

–

uden sammenligning i øvrigt

–

som det er med krig. De

er forholdsvis lette at starte, men svære at afslutte. Sidste gang gik der det meste af et årti til Lissa-

bontraktaten endelig faldt på plads. Derfor skal vi tænke os ualmindeligt godt om, inden vi igen ka-

ster os ud i sådan en proces. Og da især, hvis der ikke er rigtig gode og gennemovervejede grunde

til det.

Side 1094

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

På nuværende tidspunkt er der ikke lagt en fast køreplan for opfølgningen på konferencen i Rådet.

Jeg forventer, at vi vil have en drøftelse om det på rådsmødet den 23. maj 2022, og jeg forventer

også, at Det Europæiske Råd skal drøfte spørgsmålet på et senere tidspunkt. Men jeg må ærligt

sige, at det for nu er småt med konkrete detaljer om processen.

For regeringen er den grundlæggende linje klar. Vi vil arbejde for en seriøs opfølgning med fokus

på de ønsker, som borgerne har til konkret politik, der fokuserer på at løse de udfordringer, som

EU står over for. Samtidig vil vi fortsat være skeptiske over for unødvendige institutionelle diskussi-

oner og over for hele spørgsmålet om traktatændringer. Under alle omstændigheder kræver trak-

tatændringer, at alle medlemslande er enige

–

også Danmark.

Anne Sophie Callesen (RV):

Tak for at præcisere også over for dem, der ser med, at det er en

idékonference og ikke noget, der bliver forpligtende. Det, som Europa-Parlamentet har debatteret,

er jo netop debat. Og jeg er fuldstændig enig med regeringen i, at det vigtige er at få taget stilling til

borgernes politiske idéer. Hvilke idéer finder regeringen selv mest interessante og vil tage med vi-

dere i forhold til det politiske input, der er kommet? Det kunne jeg godt tænke mig at få ministeren

lidt lokket ud på isen omkring. Og ikke så meget, hvad det ikke er, for det tror jeg, at vi er enige om

–

i hvert fald det meste.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Det er rigtig vigtigt at sige, at der er virkelig mange idéer,

som vi deler, f.eks. om klimakampen. Jeg har deltaget

–

godt nok online

–

i konferencen, og det er

noget af det, borgerne har fremført som vigtigt, hvor EU virkelig kunne gøre en forskel. Det synes

jeg også kunne være vigtigt at tage videre. Hvilken form og hvordan skal vi have tid til at analysere,

når vi ser på de 325 forslag

–

det er meget omfattende. Men jeg synes også, at antallet af forslag

vidner om, at dem, der har været involveret, har taget det meget seriøst og udvist stort engage-

ment

i debatten om EU’s fremtid.

Der er også forslag, som flugter med regeringens prioriteter, f.eks. omkring større åbenhed i EU,

der er meget vigtigt at kigge på. Det gælder også mediefrihed og selvfølgelig retsstatsprincippet.

Det er er rigtig

vigtigt at styrke det og også EU’s evne til at håndhæve de principper i vores

samar-

bejde. Der er en masse spørgsmål, men vi har lige fået rapporten, som er vedtaget den 9. maj

2022. Vi gennemgår det, og jeg kvitterer for, at vi ser ens på det.

Vi kan have mange processer mellem institutionerne Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-

nen, men hele idéen med konferencen var at lytte til borgerne, i stedet for dem, vi normalt lytter til i

forhold til det institutionelle. Borgerne kunne give direkte idéer til institutionerne, og jeg mener, at vi

har en forpligtigelse til at analysere, hvordan vi kan gå videre med de forslag. Der vil givetvis også

være forslag, der løses bedst i medlemsstaterne af forskellige årsager, men jeg synes i hvert fald,

det er vigtigt, at vi behandler de 325 forslag meget seriøst, hvis vi skal have noget ud af konferen-

cen.

Anne Sophie Callesen (RV):

Det er dejligt at høre regeringen komme med nogle EU-politiske

ambitioner og interesseområder. Det er selvfølgelig helt forståeligt, at de konkrete detaljer ikke er

på plads endnu, men det er i hvert fald gode emner at tage fat i, og jeg håber også, at vi får lejlig-

hed til at drøfte dem med ministeren i ordførerkredsen og også gerne i udvalget.

Side 1095

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

5. (Evt.) Kommissionens forslag til forordning om gennemsigtighed og målretning i

forbindelse med politisk reklame

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0731

Rådsmøde 3871

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Vi hører fra formandskabet, at punktet med al sandsynlighed

vil udgå fra dagsordenen. Men da vi endnu ikke har fået en endelig formel melding om det, har jeg

–

for at være på den helt sikre side

–

valgt at orientere jer om punktet.

Selve forordningsforslaget om politisk reklame hører egentlig under kulturministerens ressort. Der-

for er det også kulturministeren, der vil forelægge et forhandlingsoplæg på sagen. Det er aktuelt

forventningen, at forhandlingsoplægget vil blive forelagt før sommerferien. Jeg forstår desuden, at

udvalget den 5. maj 2022 havde en teknisk gennemgang om forslaget. Også på den baggrund vil

jeg i dag holde mig til en overordnet og kort præsentation af forordningsforslaget og forventninger-

ne til rådsmødet. Men jeg svarer selvfølgelig gerne på spørgsmål.

Forslaget er en integreret del af den demokratipakke, som jeg orienterede udvalget om den 20.

januar 2022. Demokratipakkens overordnede politiske formål er bl.a. at sikre frie og demokratiske

valg

–

både ved at beskytte valgenes integritet mod f.eks. forskellige former for manipulation og

ved at fremme den demokratiske deltagelse.

Forordningen om politisk reklame er et af midlerne til at fremme det formål. En anden integreret del

af demokratipakken er forordningen om europæiske politiske partier, som jeg forelagde til forhand-

lingsoplæg den 17. marts 2022. Som led i gennemførelsen af demokratipakken har forslaget helt

overordnet til hensigt at øge gennemsigtighed i politisk reklame og relaterede tjenester. Reglerne

skal gælde for udbydere af politiske reklametjenester.

Formålet er for det første at bidrage til et velfungerende indre marked for politisk reklame med en

høj grad af gennemsigtighed. Det hænger sammen med, at udbud af politiske reklametjenester

–

især online

–

i deres natur er grænseoverskridende. Derfor giver det god mening med fælles EU-

regler på området. For det andet skal forslaget beskytte borgernes personoplysninger ved at fast-

sætte regler for anvendelse af såkaldte målretnings- og forstærkningsteknikker i politisk reklame.

Det er forventningen, at punktet udgår af dagsordenen. Skulle det ikke ske, har vi tidligere hørt fra

det franske formandskab, at de forestiller sig en overordnet, retningsgivende politisk drøftelse af

forslaget med henblik på fortsættelse af substansdrøftelserne i arbejdsgruppen. Der er med andre

ord tale om, at Rådets behandling af forslaget stadig befinder sig i en indledende fase, og at der

ikke vil skulle træffes beslutninger eller opnås enighed om nogen konkret tekst på rådsmødet.

Regeringen støtter helt overordnet forslaget om politisk reklame, for det er vigtigt for den demokra-

tiske debat, at der generelt bliver skabt større gennemsigtighed om politisk reklame. Vi skal sikre,

at borgerne fortsat kan have tillid til de demokratiske processer i hele Europa, som politisk reklame

er en vigtig en del af.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1096

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

6. Eventuelt

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Siden sidst

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1097

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Punkt 6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidig

handelsliberalisering for Ukraine

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0195

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (2021-22)

–

bilag 501 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Sagen forelægges til orientering. Kommissionen fremsatte

forslaget den 27. april 2022.

Den alvorlige situation i Ukraine stiller krav om hurtig handling for at understøtte landet. Jeg forven-

ter derfor, at forslaget bliver behandlet på kort tid. Det kan således undtagelsesvis forventes på

Rådets dagsorden mindre end 8 uger efter, at det er blevet fremsat. Formandskabet har efter

oversendelsen af samlenotatet tilkendegivet, at forslaget måske bliver behandlet på rådsmødet for

handelsministre den 3. juni 2022. Jeg forelægger sagen allerede i dag forud for drøftelse af sagen i

Coreper.

Ruslands uprovokerede aggression har ramt Ukraines økonomi hårdt. Bl.a. er muligheden for at

handle med omverdenen forbundet med store udfordringer. Den ukrainske regering har på den

baggrund efterspurgt bedre markedsadgang til EU. Derfor foreslår Kommissionen, at EU ensidigt

forbedrer Ukraines handelsvilkår for eksport i det næste år.

Ukraine og EU har allerede tætte handelsrelationer. Med associeringsaftalen fra 2014 er næsten al

told gradvis blevet fjernet. Samhandelen er over de seneste år vokset og nåede sidste år en værdi

på 52 mia. euro. EU aftager næsten 40 pct. af Ukraines eksport og er dermed uden sammenligning

Ukraines vigtigste eksportmarked. Der er dog fortsat told på enkelte varer.

Kommissionens forslag om midlertidig handelsliberalisering for Ukraine lægger op til at fjerne

udestående told, toldkvoter og importafgifter på ukrainske varer, der eksporteres til EU. Dette vil

bl.a. gavne visse industriprodukter samt frugt og grønt. Derudover suspenderes antidumpingtold og

-beskyttelsesforanstaltninger for produkter fra Ukraine. Denne ekstraordinære handelsliberalisering

vil have en varighed på 1 år.

Med forslaget bidrager EU til at understøtte ukrainsk økonomi og handel i en særdeles svær tid.

Forslaget vil samtidig sende et politisk vigtigt signal om vores vilje til at hjælpe Ukraine også på det

handelspolitiske område.

Idet EU kun får en begrænset del af sin import fra Ukraine, vil forslaget ikke have stor økonomisk

betydning for EU eller Danmark.

Ud over handelsliberalisering ønsker regeringen også, at EU undersøger andre muligheder for at

understøtte ukrainsk handel. Det gælder f.eks. assistance til at løse praktiske og logistiske udfor-

dringer i kølvandet på den russiske invasion. Det bliver der også set på, men det ligger uden for

forslaget om handelsliberalisering. Hertil kommer EU’s mange andre indsatser for at støtte Ukraine

og ukrainsk økonomi.

Side 1098

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Regeringen bakker fuldt op om forordningsforslaget om handelsliberalisering for Ukraine og støtter

en hurtig vedtagelse med alle de foreslåede forbedringer af Ukraines handelsvilkår i forhold til EU.

Ukraine har brug for vores hjælp til at sikre, at bunden ikke går ud af økonomien, og den skal vi

naturligvis give dem og det er så et element i den hjælp.

Ulla Tørnæs (V):

Vi deler naturligvis fuldt ud regeringens holdning. Jo hurtigere, desto bedre. Jeg

erindrer imidlertid i 2014, at udenrigsministeren og jeg sad som nyvalgte medlemmer i Europa-

Parlamentet, da Rusland havde invaderet Krim og Donbass. Der var stor fokus på korruptionsbe-

kæmpelse, og mig bekendt har der i de forskellige naboskabsprogrammer, vi har haft omkring

Ukraine, været elementer af korruptionsbekæmpelse. I samlenotatet understreges det, at Ukraine

selvfølgelig fortsat skal leve op demokratiske principper, respekt for menneskerettigheder osv. Men

jeg synes, at indsatsen om antikorruptionen på forunderlig vis er gledet ud, og det er jeg bekymret

for. Hvis man ser på Ukraines placering på bl.a. Transparency International

–

selvfølgelig før kri-

gen, for det giver ikke nogen mening at tale om det under den nuværende situation

–

er vi nødt til

på trods af den nuværende situation at holde fast i, at Ukraine selvfølgelig fortsat skal arbejde med

det. Er ministeren enig i det?

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Det er helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at hjælpe på

alle parametre i denne tid.

Jeg deler fuldstændig synspunktet, og Ukraine var og er vores største naboskabsprogramland, og

vi har en række indsatser. Antikorruptionsindsatsen var en af de store indsatser, som blev suspen-

deret på grund af krigen. Danmark

har også forvaltet hele EU’s antikorruptionsprogram i Ukraine,

og jeg var i Ukraine for at drøfte de spørgsmål før krigen. Ukraine skal fortsat respektere demokra-

tiske principper, menneskerettigheder, grundlæggende frihed og retssikkerhed. Ved brud på de

betingelser kan EU helt eller delvis ophæve de midlertidige handelsliberaliseringer for Ukraine. I det

ligger for mig også korruption, i den forstand at der selvfølgelig skal være retssikkerhed, og grund-

læggende principper skal være overholdt. Jeg vil gerne annoncere allerede nu, at vi med hensyn til

genopbygningen af Ukraine kommer til at sikre, at det går hånd i hånd med en vedvarende indsats

for antikorruption og strukturer, der kan håndtere det.

Ulla Tørnæs (V):

Det er jeg rigtig glad for at få bekræftet. Ministeren nævner selv det fremadrette-

de om genopbygning, og der vil vi være nødt til at have et stort fokus på korruptionsbekæmpelse i

Ukraine. Så jeg ser ikke noget til hinder for, at det også bliver nævnt i denne sammenhæng, når

man remser det op, som var forudsætningen for associeringsaftalen i 2014. Jeg synes, at det er

mærkeligt, at det er gledet ud, og jeg skal understrege, at vi selvfølgelig støtter handelsliberalise-

ring med Ukraine i den nuværende situation. Jeg synes bare, at vi er nødt til at holde fast i, hvad

der sædvanligvis er en vigtig dansk dagsorden og prioritet, nemlig bekæmpelse af korruption.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Det er jeg enig i. Vi skulle måske have skrevet mere i sam-

lenotatet, for i selve forslaget er også retsstatsprincippet og god forvaltningsskik med. Vi ønsker

også at komme tilbage så hurtigt som muligt til antikorruption. Der er forståeligt nok et andet fokus i

den situation, landet er i lige nu, men der er heller ikke spor tvivl om, at et robust Ukraine i fremti-

den også forudsætter, at man får styr på korruption og får bekæmpet det både konkret og instituti-

onelt i landet. Det vil vi selvfølgelig også støtte.

Side 1099

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Ulla Tørnæs (V):

Jeg skal beklage, at jeg ikke har læst det oprindelige engelske dokument. Jeg

har holdt mig til Udenrigsministeriets gennemtyggede version, og der er det gledet ud. Men det er

godt at vide, at antikorruption er højt på dagsordenen, og det er forudsætningen for et kommende

ukrainsk medlemskab af EU, at man adresserer spørgsmålet om korruption.

Side 1100

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Punkt 7. Økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og Kenya

EUU alm. del (21)

–

bilag 493 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 501 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (udvalgsmødereferat side 1198, senest behandlet i

EUU 15/6-16)

EUU alm. del (12)

–

bilag 129 (udvalgsmødereferat FO side 367,

forhandlingsoplæg forelagt 23/11-12)

EUU alm. del (072)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat FO side 358,

forhandlingsoplæg forelagt 7/2-08)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg vil orientere om fremgang i forhandlingerne om en øko-

nomisk partnerskabsaftale (ØPA) mellem EU, EU’s medlemslande

og Kenya.

Vi forventer at opnå enighed sidst i 2022 og muligvis i begyndelsen af 2023. Der er således tale om

en tidlig forelæggelse. Men det er nu, vi vil skulle gøre vores holdning gældende over for Kommis-

sionen og Kenya, hvis udvalgets medlemmer har bemærkninger.

ØPA’erne er et godt og fleksibelt instrument, der kombinerer handelsliberalisering over tid med ud-

viklingsmidler og punktvis beskyttelse. Formålet er at ruste partnerlandene bedre i forhold til deres

placering i den globale økonomi. Derfor har regeringen og tidligere regeringer støttet indgåelse af

ØPA’erne.

ØPA’en mellem EU og Kenya vil forbedre kenyanske produkters markedsadgang til EU og euro-

pæiske virksomheders adgang til det kenyanske marked. ØPA’en er en opdateret version af den

regionale ØPA, som EU tidligere har indgået med de østafrikanske lande: Burundi, Kenya, Rwan-

da, Tanzania og Uganda. Burundi og Tanzania har dog ikke underskrevet aftalen, og den kan

dermed ikke ratificeres og få effekt. Bl.a. har Tanzania ikke underskrevet, fordi de allerede har bed-

re handelsforhold gennem Everything But Arms (EBA), fordi de er blandt verdens mindst udviklede

lande (LDC).

Aftalen er langt hen ad vejen magen til den regionale aftale, men vil nu bl.a. få tilføjet et kapitel om

handel og bæredygtig udvikling. Man ventes også på sigt at opdatere de oprindeligt forhandlede

oprindelsesregler. Indtil man har genforhandlet dette afsnit i aftalen, vil man benytte reglerne under

markedsadgangsreguleringen (MAR).

Regeringen vurderer, at sagen ligger inden for det forhandlingsoplæg, som blev forelagt i 2008 for

ØPA-aftalerne generelt.

Aftalen vil være åben for, at andre lande i regionen kan tilgå den. Dette aspekt støtter regeringen

også. ØPA’erne anses som trædesten på vejen mod den kontinentale frihandelsaftale

for hele det

afrikanske kontinent. De regionale økonomiske partnerskabsaftaler skal støtte de afrikanske landes

regionale økonomiske integration. Jo mere regionalt samarbejde, jo bedre er de rustet til yderligere

liberalisering.

Anne Sophie Callesen (RV):

Jeg kan ikke lade være med at kommentere på, at det er et lidt halv-

gammelt forhandlingsoplæg. Vi har også set nogle, der er ældre, og jeg har ikke noget problem

Side 1101

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

med selve indholdet, men jeg synes, at vi har en udfordring med meget gamle forhandlingsoplæg.

Det kunne måske være formålstjenligt, at man opfriskede indholdet af dem. Man kunne også over-

veje, om der ville være noget forgjort i at forelægge et nyt forhandlingsoplæg. Det vil der givetvis

være opbakning til

–

det er ikke forbudt. Det er bare en opfordring til at se på, hvor gamle manda-

terne kan være. Ulla Tørnæs og ministeren var med dengang, men jeg er så ny, at det var jeg ikke.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Det kunne udvikle sig til en meget lang diskussion, som vi en

gang imellem tager med udenrigsministeren og Udenrigsministeriet. Jeg tror også, at det er et af de

emner, vi kommer til at vende tilbage til i vores drøftelser.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Denne aftale er stort set en kopi af den aftale, som den tidli-

gere udenrigsminister orienterede Europaudvalget om i 2016. Forhandlingsoplægget fra 2008 om-

handler ØPA’erne som instrument. Der er hverken sket væsentlige ændringer i regeringens hold-

ning til ØPAS’erne eller ØPA’ernes karakter siden da.

Derfor ville et nyt forhandlingsoplæg være

identisk med de tidligere, men lad os vende tilbage til den problemstilling ved en anden lejlighed.

Jeg er glad for støtten. Jeg tror, at det helt grundlæggende politiske er, at instrumenterne kan være

med til at skabe en integration af afrikanske økonomier, så man kan få et velfungerende afrikansk

marked, hvilket både vi og de har en interesse i. Jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at EU kan

spille en vigtig rolle i det. Nogle gange tager tingene bare noget tid.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Vi har eksempler på forhandlingsoplæg, der er meget ældre.

Side 1102

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3869 (udenrigsanliggender

–

forsvarsdelen) den 17. maj 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 501 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren (Morten Bødskov):

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

Putins brutale overgreb på Ukraine har ændret Europa, som vi kender det. Der var en tid før den

24. februar 2022 og en tid efter. Europas demokratier bliver nødt til at stå sammen. Sammen om

vores værdier. Sammen mod Putin.

Verden har ændret sig siden forsvarsforbeholdet blev vedtaget for 30 år siden. Der er nu brug for,

at Europa tager større ansvar for vores fælles europæiske sikkerhed. Vi kan ikke regne med, at

USA altid vil løse vores problemer.

Danmark skal i den nye situation have muligheden for at påvirke det europæiske forsvarssamar-

bejde og kunne være med til at bidrage til at sikre stabilitet i vores nærområde. Det bliver kun vigti-

gere i de kommende år. Som et lille land skal Danmark ikke stå alene uden for fællesskabet. Vi

bliver aldrig i stand til at forsvare os selv mod enhver tænkelig trussel. Derfor har vi brug for at være

sammen med både NATO-landene og de andre EU-lande.

I forbindelse med rådsmødet

afholdes muligvis en arbejdsfrokost med deltagelse af NATO’s gene-

ralsekretær og den ukrainske forsvarsminister.

Før rådsmødet afholdes der styringsrådsmøde i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Formålet

med Forsvarsagenturet er at fremme samarbejde blandt EU-landene om forsvarsmateriel samt at

styrke teknologi og forskning inden for forsvarsområdet. Som følge af forsvarsforbeholdet er Dan-

mark ikke medlem af Forsvarsagenturet, og jeg vil derfor ikke deltage i mødet med de øvrige for-

svarsministre.

Europa står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed efter Putins brutale angreb på Ukraine. Danmark

er et lille land. Derfor bør vi ikke stå uden for samarbejde, der handler om sikkerhed og forsvar.

Heldigvis har vi gode europæiske naboer, der hver især bidrager til vores fælles europæiske sik-

kerhed. Vi må vise dem, at Danmark også er klar til at tage ansvar

–

ikke kun i NATO, men også i

EU.

1. Implementering af det Strategiske Kompas med fokus på fremtiden for CSDP

missioner og operationer

−

Politisk drøftelse

HR (2021) 0174

Rådsmøde 3869

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (2021-22)

–

bilag 337 (fortroligt 2. udkast til EU's strategiske

kompas)

Forsvarsministeren (Morten Bødskov):

Det strategiske kompas

sætter retningen for EU’s sik-

kerheds- og forsvarspolitik det næste årti. Kompasset indeholder både civile og militære dele.

Side 1103

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

Danmark vil kunne deltage i de civile dele, men vil som følge af det danske forsvarsforbehold ikke

kunne deltage i militære tiltag under kompasset.

Drøftelsen forventes især

at have fokus på fremtiden for EU’s militære missioner og operationer.

Som følge af forsvarsforbeholdet

deltager Danmark ikke i EU’s militære missioner, hvorfor jeg ikke

udtaler mig herom under drøftelsen.

Regeringen mener, at Europa og EU skal kunne tage større ansvar for egen sikkerhed. Det skal

ske i tæt koordination med NATO, der har ansvaret for vores territoriale og kollektive sikkerhed. EU

skal særlig fokusere på vores nærområder. Det kan kompasset bidrage til, ligesom EU’s militære

missioner bidrager til fred og stabilitet i Europas nærområde.

Forsvarsforbeholdet står i vejen for, at Danmark kan bidrage til vores fælles europæiske sikkerhed

gennem EU. Uden forsvarsforbeholdet vil vi kunne få større indflydelse på EU’s sikkerheds-

forsvarspolitik, herunder hvor EU skal prioritere militære indsatser. Og hvis vi ikke finder, at vi har

lyst til at deltage i en konkret mission, kan vi blot vælge at lade være. Vi bestemmer nemlig fuld-

stændig selv, om vi ønsker at bidrage til EU’s militære missioner. Det betyder, at vi ikke kan tvinges

til at udsende danske soldater til EU-missioner.

Anne Sophie Callesen (RV):

Jeg vil tillade mig at give ministeren en kompliment for en meget klar

fremlæggelse, hvor regeringens holdning står lysende klart. Men den holdning har man ikke mulig-

hed for at præsentere i Bruxelles under de pågældende punkter. Tak for at eksemplificere det. Det

er lidt ærgerligt, at Morten Messerschmidt ikke er her i dag, efter at han forleden fra talerstolen i

Folketinget efterlyste svar på, hvorfor det er et problem, at vi ikke deltager i forsvarssamarbejdet i

EU.

Ulla Tørnæs (V):

Jeg er enig med Anne Sophie Callesen.

2. Russisk aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3869

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Forsvarsministeren (Morten Bødskov):

Under mødet vil der være en drøftelse af Ruslands mili-

tære angreb på Ukraine. Der forventes en generel drøftelse af den seneste udvikling i landet. Her

vil jeg fortsat udtrykke stor støtte til Ukraine og til EU’s tiltag under den Europæiske Fredsfacilitet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1104

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/5-22

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 12/5 2022

4. Siden sidst

NIS2- og CER-direktiv og EUIBA-retsakt

Forsvarsministeren (Morten Bødskov):

Jeg vil kort orientere om status på to direktiver, nemlig

direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet) og direktiv om net- og informa-

tionssikkerhed (NIS2-direktivet)

samt en kommende retsakt om cybersikkerhed i EU’s institutioner,

organer og agenturer (EUIBA-retsakt).

De to direktiver er i trilogforhandlinger mellem Europa-Parlamentet, formandskabet for Rådet og

Kommissionen. Det franske formandskab melder overordnet om god fremdrift og forventer, at for-

handlingerne afsluttes inden juli 2022. Det er dertil vores forventning, at de endelige forhandlings-

resultater vil være i overensstemmelse med de to forhandlingsoplæg, som regeringen forelagde for

udvalget den 18. november 2021.

Endelig fremlagde Kommissionen for nylig forslag til en forordning, der har til formål at styrke cy-

bersikkerheden og modstandsdygtigheden i EU’s egne institutioner ved at øge ambitionsniveauet

på tværs. Forordningen har ikke statsfinansielle eller juridiske konsekvenser for Danmark, og derfor

forelægges der ikke forhandlingsoplæg på sagen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 15.00.

Side 1105