Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 238
Offentligt
2811004_0001.png
Notat
Juridisk vurdering af EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og
Integrationsministeriet
1. Indledning
EU-Domstolen har den 5. september 2023 afsagt en dom i sagen C-689/21 X, som
vedrører de danske regler om fortabelse af dansk statsborgerskab, ligesom dom-
men har betydning for den hidtidige danske fortolkning af EU-Domstolens dom i
2019 i sagen C-221/17, M.G. (Tjebbes), som er afsagt mod Nederlandene.
X-dommen vedrører
som Tjebbes-dommen
fortolkning af artikel 20 om unions-
borgerskab i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) sam-
menholdt med artikel 7 om retten til respekt for bl.a. privatliv og familieliv i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret).
Efter den hidtidige danske fortolkning af Tjebbes-dommen skal der foretages en
individuel prøvelse af, om en fortabelse af dansk statsborgerskab overholder pro-
portionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf for den berørte per-
sons situation i forhold til EU-retten, i de tilfælde hvor fortabelsen samtidig medfø-
rer en fortabelse af unionsborgerskabet
dog kun i de ansøgninger, der er indkom-
met hos Udlændinge- og Integrationsministeriet inden det fyldte 22. år.
X-dommen vedrører en ansøger, som erhvervede dansk statsborgerskab ved føds-
len, men som mistede sit danske statsborgerskab, da hun fyldte 22 år, idet Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet vurderede, at hun aldrig havde boet i Danmark og
heller ikke opholdt sig i Danmark under forhold, som tyder på samhørighed med
Danmark, jf. indfødsretslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. I overensstemmelse med Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets fortolkning af Tjebbes-dommen foretog Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet ved behandlingen af ansøgningen ikke en vurde-
ring af, om fortabelsen var proportional efter EU-retten, idet ansøgeren ikke havde
indgivet sin ansøgning om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab inden det
fyldte 22. år.
5. januar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Louise Strøyer Jensen
Sags nr.
Akt-id
2018 - 2814
2443516
Side
1/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
I det følgende redegøres nærmere for X-dommen i lyset af den hidtidige danske
fortolkning af Tjebbes-dommen, herunder om dommens betydning for de danske
regler om fortabelse af dansk statsborgerskab samt for behandlingen af både ver-
serende og allerede afgjorte ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indføds-
ret.
Det fremgår af X-dommen, at EU-retten principielt ikke er til hinder for at have reg-
ler om, at en dansk statsborger efter nærmere omstændigheder fortaber sit danske
statsborgerskab ved det fyldte 22. år, hvis vedkommende er født i udlandet og ikke
har bevaret en tilknytning til Danmark.
Det er dog Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det følger af X-
dommen, at den proportionalitetsvurdering, som skal foretages ifølge Tjebbes-
dommen, skal foretages i alle sager om bevis for bevarelse af dansk statsborger-
skab, hvor personen mister sit unionsborgerskab ved en eventuel fortabelse af det
danske statsborgerskab, uanset hvornår ansøgningen er indgivet. Vurderingen af,
om fortabelsen er proportional i forhold til EU-retten, vil dog skulle foretages på
baggrund af de oplysninger, der forelå ved ansøgers fyldte 22. år
uanset hvornår
ansøgningen er indgivet.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
dommen medfører behov for ændring af indfødsretslovens regler om fortabelse af
dansk statsborgerskab, så der kan meddeles dispensation efter indfødsretslovens §
8, stk. 1, 2. pkt., uanset hvornår ansøgningen er indgivet. Herved sikres, at der kun
sker fortabelse af dansk statsborgerskab i det omfang, det er i overensstemmelse
med EU-retten.
Det er desuden vurderingen, at dommen har betydning for Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets behandling af de verserende sager om bevis for bevarelse af
dansk statsborgerskab. Det er dog vurderingen, at dommen kun i et begrænset om-
fang vil have betydning for udfaldet af disse sager. Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet forventer at fremsætte forslag til lov om ændring af indfødsretsloven i næ-
ste samling med henblik på at tydeliggøre retsstillingen efter X-dommen.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter EU-Domstolens dom i Tjebbes-sagen
alene er syv ansøgere, der har bevaret deres danske statsborgerskab ved det fyldte
22. år som følge af en proportionalitetsvurdering for så vidt angår virkningerne
heraf for den berørte persons situation i forhold til EU-retten.
2. EU-Domstolens afgørelse i Tjebbes-dommen
Unionsborgerskabet blev indført ved Maastrichttraktaten, der trådte i kraft den 1.
november 1993. Det fremgår endvidere af TEUF artikel 20 bl.a., at enhver, der er
Side
2/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab, og at unionsborgerskabet er
et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.
EU-Domstolen tog i Tjebbes-dommen stilling til, om TEUF artikel 20 sammenholdt
med Chartrets artikel 7 om retten til respekt for bl.a. privatliv og familieliv er til
hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter en person på visse betingelser kan
fortabe sit statsborgerskab i en medlemsstat med den konsekvens, at den pågæl-
dende også derved mister sit unionsborgerskab.
Som følge af EU-Domstolens afgørelse i Tjebbes-dommen blev der foretaget en æn-
dring af indfødsretsloven. Det blev i bemærkningerne præciseret, at i situationer,
hvor en unionsborger kun har statsborgerskab i et enkelt medlemsland, og som
derfor ved fortabelsen af medlemslandets statsborgerskab samtidig fortaber sin
status som unionsborger, skal myndighederne vurdere, om fortabelsen overholder
proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf for den berørte per-
son i forhold til EU-retten. Det indgår således i en sådan proportionalitetsvurdering,
om fortabelsen af statsborgerskab har følger, som på en uforholdsmæssig måde
i forhold til det mål, som den nationale lovgivning forfølger
påvirker den normale
udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten.
Det var på dette tidspunkt Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
Tjebbes-dommen ikke var til hinder for, at der opretholdtes en ordning som den,
der er fastlagt ved indfødsretslovens § 8, stk. 1, hvorefter en person, der er født i
udlandet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i Danmark un-
der forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, fortaber sit danske statsbor-
gerskab ved det fyldte 22. år, medmindre vedkommende derved bliver statsløs. Ud-
lændinge- og integrationsministeren kan dog efter ansøgning indgivet inden dette
tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. Ministeriet vurde-
rede, at der ikke af dommen kunne udledes et krav om, at en sådan prøvelse lø-
bende skal være mulig.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderede således på baggrund af dom-
mens præmisser, at der ikke var noget krav om, at ovenstående proportionalitets-
vurdering skulle foretages ved ansøgninger om bevis for bevarelse om dansk stats-
borgerskab, der var indkommet
efter
ansøgers fyldte 22. år.
3. Danske regler om fortabelse af indfødsret og praksis for behandlingen af sager
herom efter EU-Domstolens afsigelse af dom i Tjebbes-dommen
3.1.
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden
ved lov. Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke
overlades til administrative (eller judicielle) myndigheder at træffe afgørelse om
tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere og statsløse personer.
Side
3/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
Den omstændighed, at indfødsret til en udlænding skal meddeles ved lov, indebæ-
rer, at ingen har retskrav på at blive naturaliseret. Meddelelse af indfødsret er et
politisk spørgsmål, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommen-
tarer (2015), side 305.
Det følger af indfødsretslovens § 8, stk. 1, at den, som er født i udlandet og aldrig
har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, som tyder på
samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, med-
mindre den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsmini-
steren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden
dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.
Det følger af indfødsretslovens § 8, stk. 2, at fortaber nogen sin indfødsret efter §
8, stk. 1, taber også vedkommendes barn indfødsretten, hvis det har erhvervet det
gennem vedkommende, medmindre barnet derved bliver statsløst.
3.2.
Efter Tjebbes-dommen vurderede Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
der ikke var noget til hinder for, at der blev opretholdt en ordning som den, der
fremgår af indfødsretslovens § 8, stk. 1. Ministeriet vurderede videre, at der af
dommen heller ikke kunne udledes et krav om, at en prøvelse af, hvorvidt fortabel-
sen af det danske statsborgerskab er proportional i forhold til EU-retten, løbende
skal være mulig. Ved behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk
statsborgerskab, der var indgivet inden det fyldte 22. år, inddrog ministeriet i for-
længelse af dommen i praksis en række yderligere momenter med henblik på at
foretage en individuel vurdering af tilknytningen til Danmark samt at vurdere virk-
ningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk statsborgerskab og dermed
unionsborgerskabet.
Ministeriet foretog således i disse sager en vurdering af, om virkningerne i forhold
til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet var proportionale med formålet
for fortabelsen, dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytningsforhold mellem
danske statsborgere og Danmark.
Indfødsretslovens § 8, stk. 1, er siden 1. februar 2020, hvor ændringerne i indføds-
retsloven som følge af Tjebbes-dommen trådte i kraft, blevet administreret således,
at Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager en samlet konkret vurdering af
ansøgerens forhold, hvor der lægges vægt på en række faktorer såsom den samlede
længde af ansøgerens ophold og bopæl i Danmark efter indfødsretslovens § 8, stk.
1, 1. pkt. I de tilfælde, hvor ansøgeren ikke opfylder betingelserne efter indføds-
retslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., men hvor ansøgningen er indgivet rettidigt (dvs. forud
for det fyldte 22. år) er der foretaget en vurdering af, om ansøgeren i øvrigt har en
tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske slægtninge eller
gennem danske foreninger mv. i medfør af indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.
Side
4/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
I de tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet rettidigt, og hvor ansøgeren står til at
miste sit unionsborgerskab ved den eventuelle samtidige fortabelse af det danske
statsborgerskab, foretages der samtidig
som følge af Tjebbes-dommen
en vur-
dering af proportionaliteten af følgerne af fortabelsen efter EU-retten efter ind-
fødsretslovens § 8, stk. 1., 2. pkt.
Denne vurdering efter EU-retten er således alene blevet foretaget i ansøgninger om
bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab, der var indgivet inden det fyldte 22.
år, og hvor en eventuel fortabelse af dansk statsborgerskab ville medføre fortabelse
af unionsborgerskabet, og ikke i ansøgninger indgivet efter det fyldte 22. år.
I de sager, hvor ansøgningen indkommer efter ansøgerens fyldte 22. år, har Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet undersøgt, om ansøgeren i medfør af indfødsrets-
lovens § 8, stk. 1, 1. pkt., bevarede sit statsborgerskab på tidspunktet, hvor ved-
kommende fyldte 22 år. Ministeriet har i disse sager efter sædvanlig praksis foreta-
get en konkret vurdering på baggrund af ansøgerens ophold og eventuelle bopæl i
Danmark inden det fyldte 22. år med henblik på en konstatering af, om der er sket
fortabelse af indfødsretten efter § 8, stk. 1, 1. pkt. I de tilfælde, hvor det vurderes,
at pågældende har haft en tilstrækkelig tilknytning til Danmark forud for det fyldte
22. år, konstateres det således, at pågældende har bevaret sit danske statsborger-
skab efter det fyldte 22. år, og der udstedes et bevis herfor. Der vil således ikke
være tale om generhvervelse af statsborgerskab, men en konstatering af retsstillin-
gen på tidspunktet for ansøgerens fyldte 22. år. I sager indgivet efter det 22. år er
der ikke foretaget en vurdering efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. Idet an-
søgningen i X-sagen var indgivet efter det fyldte 22. år, og dermed ikke indgivet
rettidigt, kunne dispensationsadgangen efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.,
ikke anvendes, ligesom ministeriet i overensstemmelse med hidtidig praksis ikke
har vurderet proportionaliteten af følgerne af fortabelsen efter EU-retten.
4. EU-Domstolens afgørelse i X-dommen
4.1.
Sagen omhandler en kvinde, som blev født i 1992 i USA af en dansk mor og en
amerikansk far. Pågældende erhvervede ved fødslen både dansk og amerikansk
statsborgerskab.
Kvinden, som aldrig har boet i Danmark, indgav efter sit fyldte 22. år i november
2014 en ansøgning til Udlændinge- og Integrationsministeriet om bevis for beva-
relse af sin danske indfødsret.
Ved afgørelse af 31. januar 2017 meddelte Udlændinge- og Integrationsministeriet,
at kvinden havde mistet sin danske indfødsret, da hun fyldte 22 år, jf. indfødsrets-
lovens § 8, stk. 1, 1. pkt. Idet ansøgningen om bevarelse af indfødsretten først var
Side
5/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
indgivet efter det fyldte 22. år, blev der ikke foretaget en vurdering af proportiona-
liteten af følgerne af fortabelsen efter EU-retten, jf. ovenfor.
Den 9. februar 2018 anlagde kvindens advokat sag mod Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet med påstand om, at det er i strid med EU-reglerne, at sagsøger ex
lege (dvs. som følge af loven, uden at der træffes afgørelse herom) i medfør af ind-
fødsretslovens dagældende § 8, stk. 1, 1. pkt., mistede sin danske indfødsret, da
hun fyldte 22 år.
Østre Landsret forelagde under behandlingen af sagen et præjudicielt spørgsmål
for EU-Domstolen om fortolkning af TEUF artikel 20 i om indførelse af et unionsbor-
gerskab sammenholdt med Chartrets artikel 7 om respekt for privatliv og familieliv.
Sagen blev efter EU-Domstolens dom i sagen C-689/21 X, afgjort ved Østre Landsret
den 14. november 2023 hvor ansøgningen om bevis for bevarelse blev hjemvist til
fornyet behandling i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
4.2.
EU-Domstolen afsagde dom i sagen den 5. september 2023.
Det fremgår af dommen, at EU-retten principielt ikke er til hinder for at have danske
regler om, at en dansk statsborger efter nærmere omstændigheder fortaber sit
danske statsborgskab, hvis vedkommende er født i udlandet og ikke har bevaret en
tilknytning til landet
også selvom vedkommende mister sin status som unionsbor-
ger.
Det fremgår videre af dommen, at EU-retten i den forbindelse ikke er til hinder for
at opretholde de danske regler, hvorefter vurderingen af, om der foreligger en reel
tilknytning, sker på baggrund af de kriterier, som er indeholdt i den danske indføds-
retslov, og at vurderingen er begrænset til perioden indtil denne persons fyldte 22.
år. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger hertil, kan
efter ansøgning indgivet inden det 22. år tillade, at indfødsretten bevares.
Domstolen fastslår imidlertid også, at det i den forbindelse tilkommer de nationale
myndigheder og domstole at efterprøve, om en sådan fortabelse
når den samtidig
medfører fortabelse af unionsborgerskabet
overholder proportionalitetsprincip-
pet for så vidt angår virkningerne af fortabelsen for den berørte persons situation i
forhold til EU-retten.
I den forbindelse anfører domstolen, at det ikke er foreneligt med EU-retten, at en
person fortaber sit danske statsborgerskab, uden at det indgår i vurderingen, om
følgerne heraf er proportionale i forhold til EU-retten, med henvisning til at ansøg-
ningen ikke er indgivet rettidigt, hvis personen ikke er blevet behørigt underrettet
om, at personen skulle indgive en ansøgning inden for et bestemt tidspunkt, for at
Side
6/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
få vurderet sin sag efter EU-reglerne, og derefter har fået en rimelig frist til at ind-
give en ansøgning, jf. dommens præmis 48 til 51.
En sådan frist skal strække sig ud over en rimelig periode efter den dato, hvor den
berørte person fylder 22 år, og fristen kan først begynde at løbe, hvis Udlændinge-
og Integrationsministeriet behørigt har underrettet den berørte person om forta-
belsen af dennes statsborgerskab eller om den nært forestående fortabelse heraf
og om denne persons ret til inden for denne frist at ansøge om bevarelse eller gen-
erhvervelse af dette statsborgerskab, jf. dommens præmis 50 og 51. I modsat fald
skal Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne foretage en sådan prøvelse som
et bispørgsmål i forbindelse med den berørte persons ansøgning om et rejsedoku-
ment eller ethvert andet dokument, der bekræfter vedkommendes statsborger-
skab, jf. dommens præmis 52.
4.3.
For så vidt angår Danmarks forbehold over for unionsborgerskabet fremgår det
af dommens præmis 28, at det følger af retspraksis, at selv om det tilkommer med-
lemsstaterne i overensstemmelse med folkeretten at fastlægge betingelserne for
erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab, er den omstændighed, at et område
hører under medlemsstaternes kompetence, imidlertid ikke til hinder for, at de re-
levante nationale regler skal overholde EU-retten i situationer som omhandlet i
denne dom.
Det bemærkes i den forbindelse, at det med Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft
i 1999, blev gjort til en del af traktatgrundlaget med virkning for alle medlemsstater,
at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab. Forstå-
elsen af unionsborgerskabet
som er meget lig den danske
er således nu indar-
bejdet i traktaten med virkning for alle medlemsstater. Danmark har således ikke
en særstilling på dette område på samme måde som med de øvrige forbehold.
5. X-dommens betydning for den fremtidige behandling af konkrete sager om be-
vis for bevarelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8
5.1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet dommens betydning for
konkrete sager om bevis for bevarelse af dansk indfødsret.
Som anført ovenfor vil det ifølge dommen ikke være foreneligt med EU-retten, at
en person fortaber sit danske statsborgerskab, uden at det indgår i vurderingen,
om følgerne heraf er proportionale i forhold til EU-retten, med henvisning til at an-
søgningen ikke er indgivet rettidigt, hvis personen ikke er blevet behørigt underret-
tet om, at personen skulle indgive en ansøgning inden for et bestemt tidspunkt for
at få vurderet sin sag efter EU-reglerne, og derefter har fået en rimelig frist til at
indgive en ansøgning, jf. præmis 48.
Side
7/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
2811004_0008.png
Det bemærkes i den forbindelse, at de danske myndigheder ikke har mulighed for
behørigt at underrette alle udlandsdanskere, der risikerer at fortabe deres danske
statsborgerskab ved det fyldte 22. år, om, at de inden for en rimelig frist (inden det
fyldte 22. år) skal indgive en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab, hvis
de skal have vurderet proportionaliteten af følgerne af fortabelsen af dette stats-
borgerskab i forhold til EU-retten.
Det skyldes, at der ikke findes et samlet register eller lignende over alle udlands-
danskere og disses børn, hvorfra Udlændinge- og Integrationsministeriet eller øv-
rige danske myndigheder kan trække sådanne oplysninger.
Som nævnt ovenfor fremgår det af dommens præmis 52, at de nationale myndig-
heder i modsat fald
dvs., hvis det ikke er muligt behørigt at underrette de berørte
personer, samt give dem en frist til at indgive en ansøgning
”skal
kunne prøve
proportionaliteten af følgerne af fortabelsen af statsborgerskab og i givet fald lade
den pågældende person generhverve statsborgerskabet ex tunc som et bispørgsmål
i forbindelse med dennes ansøgning om et rejsedokument eller ethvert andet doku-
ment, der bekræfter vedkommendes statsborgerskab, selv om en sådan ansøgning
er blevet indgivet efter udløbet af en rimelig frist som omhandlet i nærværende
doms præmis 50.”.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at X-
dommen indebærer, at ministeriet ved behandlingen af alle ansøgninger om bevis
for bevarelse af dansk statsborgerskab, hvor der samtidig vil ske fortabelse af uni-
onsborgerskabet, vil skulle inddrage alle relevante tilknytningsmomenter, der rela-
terer sig til ansøgerens forhold inden det fyldte 22. år, med henblik på at foretage
en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af
dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet
og altså ikke kun ved de ansøg-
ninger, der er indgivet inden det fyldte 22. år. Vurderingen af proportionaliteten af
følgerne af fortabelsen efter EU-retten vil dog fortsat foretages med udgangspunkt
i de omstændigheder, der forelå ved ansøgerens fyldte 22. år
uanset om der f.eks.
først ansøges, når ansøgeren er fyldt 40 år.
Denne konsekvens af dommen skyldes, at det
som anført ovenfor
ikke er prak-
tisk muligt for Udlændinge- og Integrationsministeriet behørigt at underrette alle
udlandsdanskere om, at de skal ansøge om bevarelse af dansk statsborgerskab in-
den for en rimelig frist, hvis de vil have vurderet proportionaliteten af følgerne af
fortabelsen af det danske statsborgerskab i forhold til EU-retten.
Den danske ordning om fortabelse af dansk statsborgerskab som beskrevet ovenfor
vil således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering være i overens-
stemmelse med det i dommen anførte om, at den berørte person også efter det
Side
8/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
fyldte 22. år skal have mulighed for inden for en rimelig frist at indgive en ansøgning
med henblik på at opnå, at Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager en
prøvelse af proportionaliteten efter EU-retten og i givet fald at bevare eller gener-
hverve statsborgerskabet ex tunc, jf. dommens præmis 50.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det allerede følger af den nuværende ordning,
at en person, om hvem Udlændinge- og Integrationsministeriet efter pågældendes
fyldte 22. år konstaterer, at pågældende har tilstrækkelig tilknytning til Danmark og
dermed har bevaret sit danske statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8, stk. 1,
1. pkt., således ikke har fortabt statsborgerskabet ved det fyldte 22. år og dermed
ikke generhverver statsborgerskabet i forbindelse med ministeriets behandling af
ansøgning om bevis for bevarelse at statsborgerskabet. Tilsvarende vil gøre sig gæl-
dende ved behandlingen af ansøgningerne fremadrettet, hvorfor spørgsmålet om
generhvervelse, som behandles i dommens præmis 50 og 51, ikke vil være relevant.
5.2.
For så vidt angår prøvelse af proportionaliteten i forbindelse med ansøgning
om rejsedokumentation kan det generelt oplyses, at det fremgår af alle typer dan-
ske pas, at indfødsretten kan fortabes af borgere, der er født i udlandet, og som
ikke har boet i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at i situationer, hvor
en person henvender sig til en dansk pasudstedende myndighed, f.eks. en dansk
repræsentation i udlandet, er det denne myndighed, der vurderer, hvorvidt der kan
udstedes nationalitetspas.
De danske repræsentationer skal i alle sager sikre sig, at pasansøger er dansk stats-
borger, før der udstedes et nationalitetspas. Såfremt der i forbindelse med en pas-
ansøgning opstår tvivl om, hvorvidt en given borger har bevaret dansk statsborger-
skab, og den pågældende i forbindelse hermed ikke kan fremvise tilstrækkelig do-
kumentation for dansk indfødsret, kan repræsentationen anmode ansøger om at
fremlægge yderligere dokumentation, f.eks. i form af et statsborgerretsbevis, hvor
der er taget stilling til spørgsmålet om bevarelse af dansk statsborgerskab, som ud-
stedes af Udlændinge- og Integrationsministeriet efter ansøgning.
5.3.
Endelig er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering som følge af
ovenstående, at der også i sager om generhvervelse af dansk statsborgerskab efter
indfødsretslovens § 5 A, stk. 3, hvori der foretages en vurdering af bevarelse af det
danske statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8, vil skulle foretages en indivi-
duel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten.
I den forbindelse bemærkes, at hvis en person har fortabt sit danske statsborger-
skab ved det fyldte 22. år efter indfødsretslovens § 5 A, stk. 3, jf. § 8, stk. 1, vil
Side
9/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
vedkommendes barn også fortabe indfødsretten, medmindre barnet derved bliver
statsløs, jf. indfødsretsloven § 5 A, stk. 3, jf. § 8, stk. 2.
6. X-dommens betydning for ny udformning af indfødsretslovens § 8
Det er vurderingen, at der er behov for at ændre indfødsretslovens § 8, stk. 1, så
bestemmelsen bringes i overensstemmelse med EU-retten. Der lægges op til, at
bestemmelsen ændres på en sådan måde, at der ikke længere i ordlyden stilles krav
om, at en ansøgning skal indgives inden det fyldte 22. år.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør stk. 1., 2. pkt., i ind-
fødsretslovens § 8 ændres således, at bestemmelsen ændres fra:
Ӥ
8. Den, som er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har
opholdt sig her under forhold, som tyder på samhørighed med Danmark, ta-
ber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende
derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han
bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt
tillade, at indfødsretten bevares.”
Til:
§ 8. Den, som er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har
opholdt sig her under forhold, som tyder på samhørighed med Danmark, ta-
ber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende
derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, mi-
nisteren bemyndiger dertil, kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at ind-
fødsretten er bevaret ved det fyldte 22. år, uanset hvornår ansøgningen er
indgivet.”
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør det videre fremgå af
bemærkningerne til § 8, stk. 1, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved be-
handlingen af sager om fortabelse af dansk statsborgerskab, når fortabelsen sam-
tidig medfører fortabelse af unionsborgerskabet, skal overholde proportionalitets-
princippet for så vidt angår virkningerne heraf i forhold til EU-retten
uanset hvor-
når en ansøgning om bevis for bevarelse er indgivet. I forlængelse heraf bør det i
bemærkningerne til lovforslaget præciseres, hvilke nærmere forhold der kan indgå
i proportionalitetsafvejningen.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at ministeriet som følge
af dommen ikke længere kan opretholde den hidtidige praksis, hvorefter der ind-
drages forskellige momenter i tilknytningsvurderingen i sagerne afhængigt af, om
Side
10/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
ansøgningerne er indgivet før eller efter det fyldte 22. år i de tilfælde, hvor ansøge-
ren ikke mister deres unionsborgerskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil som følge heraf fremadrettet admini-
strere indfødsretslovens § 8, stk. 1, således, at alle relevante tilknytningsmomenter,
der relaterer sig til ansøgerens forhold indtil det fyldte 22. år, vil indgå i vurderingen
af, hvorvidt pågældende har bevaret dansk statsborgerskab, uanset hvornår ansøg-
ningen er indgivet, og uanset om ansøgeren vil miste sit unionsborgerskab ved den
eventuelle fortabelse af det danske statsborgerskab.
I denne vurdering kan indgå en række tilknytningsmomenter. Det kan eksempelvis
tillægges betydning, om ansøgeren har haft regelmæssige ophold i Danmark, hvor
det må antages, at opholdene har været som følge af ansøgerens egen disposition.
Det kan desuden tillægges betydning, om ansøgeren i øvrigt har bibeholdt en rime-
lig tilknytning til Danmark gennem eksempelvis besøg fra danske slægtninge, og om
der løbende har været kontakt med disse. Endelig kan det tillægges betydning, om
ansøgeren behersker det danske sprog, har kendskab til og fejrer danske traditio-
ner, er medlem af danske foreninger i udlandet eller eksempelvis abonnerer på
danske aviser.
For så vidt angår sager, hvor personen vil miste sit unionsborgerskab ved fortabel-
sen af det danske statsborgerskab, vil det desuden indgå i vurderingen, om ansø-
geren har tilknytning til andre EU-lande end Danmark, eksempelvis i form af ar-
bejde, studie eller længerevarende ophold. Det vil desuden tillægges vægt, om an-
søgeren har kernefamilie eller øvrige relationer i andre EU-lande.
Det bemærkes, at ovenstående eksempler ikke repræsenterer alle de momenter,
der kan indgå i tilknytningsvurderingen.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at X-dommen og de
deraf følgende lovændringer alene vil have betydning for udfaldet af et mindre an-
tal sager. Endvidere bemærkes, at der er tale om en ændring af de processuelle
rammer for reglerne om bevarelse af dansk statsborgerskab, da det alene er betyd-
ningen af, hvornår en ansøger har indgivet en ansøgning om bevarelse, der ændres.
Der vil således ikke samlet set være flere ansøgere, der vil opfylde betingelserne for
at bevare dansk statsborgerskab, idet alle, der bevarer det danske statsborgerskab
efter den foreslåede ændring, vil have opfyldt betingelserne for at bevare det dan-
ske statsborgerskab inden det fyldte 22 år.
Det bemærkes videre, at der med lovændringen ikke lægges op til en større æn-
dring af den eksisterende retsstilling for personer, der søger om bevarelse af dansk
statsborgerskab.
Side
11/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
Det bemærkes, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den
skitserede ændring af indfødsretslovens § 8 ikke vil være i strid med grundlovens §
44, hvorefter ingen udlænding kan få dansk statsborgerskab uden ved lov. Dette
skyldes, at der i en situation, hvor en ansøger søger om bevarelse af dansk stats-
borgerskab efter det fyldte 22. år, og hvor ministeriet træffer afgørelse om, at an-
søgeren har bevaret sit danske statsborgerskab, da pågældende fyldte 22 år, ikke
vil være tale om generhvervelse af statsborgerskab, men en konstatering af rets-
stillingen på tidspunktet for ansøgerens fyldte 22. år (dvs. virkning ex tunc).
7. Vedrørende verserende sager samt allerede afgjorte sager om bevis for beva-
relse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8
7.1.
Idet der er tale om en konstaterende dom, vil Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets Indfødsretskontor ikke berostille verserende sager, men derimod be-
handle de sager, hvor X-dommen kan have betydning, løbende i overensstemmelse
med den retstilstand, som kommer til udtryk med X-dommen.
7.2.
X-dommen har retsvirkning fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel. Det be-
tyder således, at EU-Domstolens fortolkning af TEUF artikel 20 derfor skal anvendes
fra Maastrichttraktatens ikrafttræden den 1. november 1993.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udlændingemyndig-
hederne ikke af egen drift er forpligtet til at undersøge, om sager, der er afgjort
efter den 1. november 1993, skal genoptages.
Der er herved navnlig lagt vægt på, at det ikke vil være muligt ud fra generelle kri-
terier at udskille de tidligere afgjorte sager, hvor dommen kan have betydning, da
de konkrete sager ikke er blevet registreret på en sådan måde, at de umiddelbart
vil kunne findes. Der er endvidere ikke i forbindelse med den oprindelige sagsbe-
handling foretaget en udtømmende undersøgelse af ansøgerens eventuelle øvrige
statsborgerskaber, og de relevante sager kan således ikke fremfindes, uden at an-
søgeren oplyser sagen på ny.
Der er endvidere lagt vægt på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i mange
tilfælde ikke vil kunne finde frem til disse personer i dag, idet ministeriet blot er
bekendt med den adresse i et andet land, som ansøgeren oplyste i forbindelse med
indgivelsen af ansøgningen. Det vil ikke være muligt for ministeriet at finde de på-
gældende personer ved opslag i CPR-registeret eller lignende, da de omhandlede
personer oftest ikke vil have et CPR-nummer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i stedet orientere om muligheden for
genoptagelse efter anmodning på ministeriets hjemmeside, og orienteringen vil
Side
12/13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet
også blive sendt til danske ambassader og repræsentationer i udlandet samt for-
eningen Danes Worldwide.
Det vil være en forudsætning for genoptagelse af sagen, at den pågældende kan
godtgøre, at vedkommende mistede sit unionsborgerskab som følge af fortabelsen
af dansk statsborgerskab.
Det bemærkes, at det er samme fremgangsmåde for genoptagelse af sager, som
Udlændinge- og Integrationsministeriet anvendte i forbindelse med EU-Domsto-
lens afgørelse i Tjebbes-dommen fra 2019.
Side
13/13