Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 225
Offentligt
2808864_0001.png
Europaudvalget
Referat af 8. europaudvalgsmøde
Mødedato:
fredag den 24. november 2023
Tidspunkt:
kl. 08.30
Sted:
vær. 2-133
Dagsorden
L
L
1. Drøftelse af Europol-kontrolgruppen (JPSG)
2. Meddelelser fra formanden
Den 21. november 2023
3. Modtagelse af deputation fra Forsikring og Pension vedr. forordningsforslag om adgang til
finansielle data
KOM (2023) 0360
4. Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender
handel) den 27. november 2023
Forelæggelse ved udenrigsministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 140 (kommenteret dagsorden)
5. Rådsmøde nr. 3987 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse
social- og beskæftigelsesdelen) den 27.-28. november 2023
Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 140 (kommenteret dagsorden)
L
6. Eventuelt
Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 4 og 5 nævnte møder.
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet
ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Side 1
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Anvendte forkortelser:
FF =Forventet forhandlingsoplæg
FO =Forhandlingsoplæg
FL =Forventet lukket behandling
L
=Lukket behandling
Side 2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender
handel) den 27. november 2023
1. WTO: Forberedelse af WTOs 13. ministerkonference (MC13)
Status
Rådsmøde 3988
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20222)
Bilag 565 (udvalgsmødereferat side 820 FO,
forhandlingsoplæg vedr. WTO forelagt 17/5-23)
2.
EU’s handelsrelationer til USA
Status
Rådsmøde 3988
Bilag 1 (samlenotat side 4)
KOM (2023) 0327
Bilag 3 (skriftlig forelæggelse vedr. forhandlinger med USA af
29/6-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 565 (udvalgsmødereferat side 827, senest
behandlet i EUU 17/5-23)
3. EU-Chile interim handelsaftale
EU-Kommissionens forslag til Rådets afgørelser om hhv.
indgåelse og undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af interimsaftalen om
handel mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile
Orientering fra formandskabet
KOM (2023) 0434, KOM (2023) 0435
Rådsmøde 3988
Bilag 1 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (20171)
Bilag 70 (udvalgsmødereferat side 35 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 6/10-17)
4. EU-Chile avanceret rammeaftale
EU-Kommissionens forslag til Rådets afgørelser om
hhv. indgåelse og undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig
anvendelse af den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens
medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side
Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (udenrigsanliggender
handel) den 27.
november 2023, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde parallelt med inte-
rimsaftalen mellem EU og Chile
KOM (2023) 0432, KOM (2023) 0431
Rådsmøde 3988
Bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (20171)
Bilag 70 (udvalgsmødereferat side 35 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 6/10-17)
5. Eventuelt
6. Siden sidst
Dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.
Side 3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Rådsmøde nr. 3987 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse
social- og beskæftigelsesdelen) den 27.-28. november 2023
1. Det Europæiske Semester 2024
Orienterende debat og godkendelse
KOM (2023) 0900, KOM (2023) 0901, KOM (2023) 0904
Rådsmøde 3987
Bilag 2 (samlenotat side 2)
2. Sociale Investeringer
Orienterende debat og godkendelse
Rådsmøde 3987
Bilag 2 (samlenotat side 6)
3. Direktiv om EU-handicapkort og EU-parkeringskort for personer med handicap
Generel indstilling
KOM (2023) 0512
Rådsmøde 3987
Bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2023) 0512
KOM (2023) 0512
svar på spm. 1 om, hvordan et
europæisk handicapkort vil blive udstedt i Danmark samt, hvordan man vil
varetage hensynet til, at kortet er tiltænkt en sårbar gruppe, fra social- og
boligministeren
KOM (2023) 0512
Bilag 5 (udvalgsmødereferat side 44, behandlet i EUU 6/10-
23)
EUU alm. del (20231)
Bilag 113 (notat om forhandlingsoplæg vedr. EUU-møde
10/11-23)
*
4. Rådskonklusioner om demokrati på arbejdspladsen
Godkendelse
Rådsmøde 3987
Bilag 2 (samlenotat side 9)
5. Rådskonklusioner om overgangen af systemer for pleje gennem hele livet til holistiske,
personcentrerede og lokalsamfundsbaserede modeller
Godkendelse
Rådsmøde 3987
Bilag 1 (samlenotat side 12)
6. Revisionens særberetning 20/2023 om støtte til personer med handicap
Godkendelse
Rådsmøde 3987
Bilag 1 (samlenotat side 10)
7. EU-handlingsplan mod racisme
Orienterende debat
KOM (2020) 0565
Rådsmøde 3987
Bilag 2 (samlenotat side 11)
*
*
*
Side 4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
*
8. Rådskonklusioner om digitalisering af koordinationen af de sociale sikringsordninger
Godkendelse
KOM (2023) 0501
Rådsmøde 3987
Bilag 2 (samlenotat side 13)
9. Eventuelt
10. Siden sidst
a) Forslag til direktiv om platformsarbejde
KOM (2021) 0762
b) Direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer
KOM (2022) 0688 og KOM (2022) 0689
c) Direktivforslag om beskyttelse af arbejdstagere mod bly og diisocyanater
KOM (2023) 0071
d) Forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger
KOM (2016) 0815
e) Annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet
C (2023) 0019
Dagsordenspunkterne 3 og 6 er Social- og Boligministeriets ressort.
Punkt 5 er Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressort.
Punkt 1 er delt ressort mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Boligministeriet.
Punkt 7 er del ressort mellem Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Punkt 2, 4 og 8 hører under Beskæftigelsesministeries ressort.
* Dagsordenspunktet forventes ikke forelagt mundtligt
Side 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
2808864_0006.png
Europaudvalget
Referat af 8
.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 24. november 2023
kl. 08.30
vær. 2-133
Niels Flemming Hansen (KF) formand, Gunvor Wibroe (S) næstfor-
mand, Kim Valentin (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander
Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søn-
dergaard (EL), Christian Friis Bach (RV) og Theresa Scavenius
(UFG)
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, beskæftigelsesminister
Ane Halsboe-Jørgensen og deputation fra Forsikring & Pension re-
præsenteret ved Thomas Brenøe og Signe Floor Toft.
Desuden deltog:
L
Punkt 1. Drøftelse af Europol-kontrolgruppen (JPSG)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
L
Punkt 2. Meddelelser fra formanden
Punktet udgik.
Side 9
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
2808864_0008.png
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Punkt 3. Modtagelse af deputation fra Forsikring og Pension vedr. forordningsforslag
om adgang til finansielle data
KOM (2023) 0360
Forsikring & Pension
Vicedirektør Thomas Brenøe
Digitaliseringspolitisk chef Signe Floor Toft
Thomas Brenøe:
Forordningsforslaget om adgang til finansielle data (FIDA) kom den 28. juni
2023. Vi har haft det forbi Erhvervsudvalget, fordi vi har nogle bekymringer angående forslaget, og
efterfølgende synes vi ikke, at der er sket tilstrækkeligt, hvad angår forhandlingsoplægget fra rege-
ringen. Derfor er vi her i dag.
Forslagets formål er at dele flere data i EU, end tilfældet er i dag, så forbrugerne kan få bedre og
billigere finansielle produkter. Det er vi som udgangspunkt positive over for.
I Danmark har vi en lang tradition for at dele data på frivillig basis. Vi har nogle branchesamarbej-
der, f.eks. om PensionsInfo og Forsikringsguiden, og i alle de tilfælde, hvor aktører gerne vil have,
at man deler data og udveksler oplysninger, er det typisk sådan, at man finder en løsning på det.
Men forslaget vil, som det ligger nu, medføre meget store omkostninger for sektoren, altså forsik-
ringsselskaber, pensionssektoren og egentlig også bankerne og dermed deres kunder.
Forslaget er lidt en forlængelse af betalingsservicedirektivet (PSD2), der blev indført i 2015. Det for-
pligtede bankerne til at udstille en række betalingskontodata, og så var det meningen, at der skulle
komme en masse innovation på baggrund af det, men det er ikke rigtig sket. Det har kostet ban-
kerne en masse penge, og gevinsterne for samfundet har været forholdsvis begrænsede. Så be-
kymringen er helt grundlæggende, at det igen kommer til at koste en masse penge, og vi aner ikke,
om data vil kunne bruges til noget på den måde, de bliver udstillet.
Vores primære bekymring på baggrund af det nuværende forslag er, at databegrebet er alt for
bredt. Der står, at man skal dele kundedata. Et forsikringsselskab skaber værdi ved at se på ska-
desdata, som bygger på statistik om, hvordan skader sker. Derudover ser man på grunddata fra
offentlige registre, f.eks. data om kunden og kundens ting. Og så sammenholder man disse ska-
des- og grunddata med produktoplysninger og ender med en risikovurdering. Det er forsikrings-
håndværket, og det er det, som forsikringsselskaber tilfører af værdi. Det tilsvarende i en bank ville
være bankhåndværket, som tilfører værdi ved at udarbejde kreditvurderinger. Som forslaget ser ud
nu, skal både kundedata og produktoplysninger udstilles, hvilket giver mening, men det skal resul-
tatet af databehandlingen
altså værdiskabelsen for virksomhederne
også. Og vi er rigtig bange
for, at f.eks. andre forsikringsselskaber høster værdien af det enkelte forsikringsselskabs arbejde.
Tidsrammen for implementeringen og omkostningsdækningerne er også problematiske, men det
er ikke det allervigtigste. Det vigtigste er, at alt for meget data ifølge forslaget skal udstilles, i forhold
til hvad der er rimeligt for virksomhederne.
Jeg har haft nejhatten på, så nu vil Signe fortælle lidt om, hvad man så kan gøre i stedet for.
Side 10
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Signe Floor Toft:
Det er rigtig vigtigt for os, at de samme aktiviteter og de samme risici er dækket
af de samme regler, når man indfører en datadelingsinfrastruktur, og der ligger rigtig meget forbru-
gerbeskyttelse i den finansielle regulering. Med denne ordning giver man fintechvirksomheder eller
store virksomheder, som kan blive FISP (financial information service provider), adgang til data,
men de er ikke forpligtede til at levere data tilbage i datadelingsordningerne. Det skal kun de finan-
sielle virksomheder, og det undrer os.
Vi undrer os også over, at man i dataforordningen har valgt, at gatekeeperne
efter DMA’en (forord-
ningen om digitale markeder) ikke må hente data fra IoT-enheder (Internet of Things), fordi man
ikke vil have store datamonopoler, men at man på det finansielle område har valgt, at de er vel-
komne til at hente yderligere data
selv om det faktisk kan være sensitive oplysninger for forbru-
gerne. Vi kunne godt tænke os, at man genovervejede, om man ikke skulle have de samme regler
som for dataforordningen løftet over her for at sikre forbrugerbeskyttelsen.
Vi ærgrer os også lidt over, at man ikke har kigget mere på tværs, bl.a. fordi der er mange data
både fra det offentlige og fra andre dataspaces, som giver god mening at dele i det her økosystem.
Vi synes grundlæggende, at der er noget, som ikke er afspejlet i regeringens forhandlingsoplæg til
jer. Med denne datadelingsordning pålægger man dem, der skal stille data til rådighed, en relativt
stor omkostning. En digital infrastruktur til deling af data er ikke gratis at bygge. Der er noget om-
kostningsdækning i forslaget, men det er meget snævert. Det er heller ikke alle data i en finansiel
virksomhed, som ligger i struktureret form og er klar til at dele. Der kan stadig være ting på papir
hvordan skal det deles? Hele omkostningen ved at få det digitaliseret er ikke rigtig tænkt ind. Derfor
synes vi ikke, at omkostningerne
som forslaget ser ud nu
afspejler de samfundsmæssige ge-
vinster, man forventer at opnå. Vores forslag er, at man prøver at snævre det ind og i stedet starter
med nogle use cases. PensionsInfo er et godt eksempel på en use case, der faktisk fungerer og
skaber stor værdi for forbrugerne. I dataforordningen ligger der også desuden regler for omkost-
ningsdækning, som giver mulighed for at få dækket omkostninger ved omstillingen, så jeg synes,
at der mangler noget parallelitet.
Desuden er det ret centralt, at konkurrencefølsomme data kan undtages. Det er overhovedet ikke
adresseret i regeringens forhandlingsoplæg. Vi kunne meget godt tænke os, at man drøftede, om
ikke man på en eller anden måde skal sikre mulighed for at undtage konkurrencefølsomme oplys-
ninger fra forslaget og så inkludere deling af øvrige kundedata og produktdata, hvor det giver rigtig
god mening for kunderne.
Vi savner også lidt det syn på lige konkurrencevilkår, at FISP’erne og de store techvirksomheder
skal dele data tilbage, så forbrugeren har mulighed for at dele data hele vejen rundt i systemet, og
det ikke kun går den ene vej.
Vi kan se fra PSD2, som angår betalingskontodata
altså et snævert område i forhold til dette for-
slag om adgang til finansielle data
at det tog relativt lang tid at få infrastrukturen på plads. Vi sy-
nes, at 18 måneder til at etablere datadelingsordninger, og det halve år, der er afsat i forordningen
til faktisk at bygge infrastrukturen, er urealistisk. Der er behov for mere tid til implementeringen.
Alex Ahrendtsen (DF):
Hvad er en FISP? Det, I siger, er meget fornuftigt, så hvorfor er forordnin-
gen endt, som den er endt?
Side 11
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Marianne Bigum (SF):
Har I været i kontakt med departementet eller ministeriet om det, og hvad
har de eventuelt sagt?
Kim Valentin (V):
Kan der ikke findes en intern optimering i at digitalisere? I siger, at der er en om-
kostning ved at gøre det eksternt
det kan jeg godt forstå, men der er jo mange virksomheder,
som bliver tvunget ind i en digitalisering, hvis de ikke er digitale i dag, og så får de en intern optime-
ring i det. Det skal de vel ikke have betaling for.
Kan der ligge en komparativ fordel i det for danske virksomheder, som plejer at være rimelig digi-
tale, eller er danske virksomheder bare nogenlunde på niveau med resten af Europa?
Christian Friis Bach (RV):
Kunne I sige lidt om de europæiske positioner? Hvem driver det, og
hvem er for og imod?
Sigrid Floor Toft:
Til Marianne Bigum: Vi har selvfølgelig haft en løbende dialog med Finanstilsy-
net om det, og erhvervsministeren har også svaret på vores foretræde i erhvervsudvalget. Der er
lidt uenighed om det med konkurrencefølsomme oplysninger, men eller har erhvervsministeren til-
kendegivet, at de også ser en del af vores bekymringer, også hvad angår tidsfrist. Vi kan som sagt
bare ikke se det afspejlet i det forhandlingsoplæg, der lander hos jer.
Christian Friis Bach spørger til de europæiske positioner. Det er i høj grad drevet af fintechsekto-
ren, som har et ønske om at få adgang til data. Den finansielle sektor er lidt ambivalent, og vi kan
godt se potentialet i at kunderne kan dele deres data. Vi har allerede en del ordninger herhjemme,
som den danske forsikrings- og pensionssektor har indført frivilligt uden regulatorisk indblanding,
så vi synes egentlig, at vi godt kan finde ud af at gøre det, når det er til fordel for kunderne.
Til Alex Ahrendtsen: FISP står for financial information service provider. Forslaget omfatter finan-
sielle virksomheder som dataholdere, og så er der databrugere, som kan repræsentere kunderne.
Der er andre virksomheder som f.eks. fintech, der ikke er omfattet af den finansielle regulering,
men som skal godkendes af Finanstilsynet til at hente data fra datadelingsordningerne. Det vil ty-
pisk være fintech eller andre mindre virksomheder, som vil kunne hente data ud af systemet, men
ikke ville skulle levere noget tilbage.
Den fungerende formand (Kim Valentin):
Vi siger tak, fordi I har været her. Jeg vil lægge op til, at
vi i udvalget senere på mødet formulerer nogle spørgsmål til ministeren. Man kan også stille indivi-
duelle spørgsmål.
Side 12
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3988 (udenrigsanliggender
handel) den 27. november 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 140 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Rådsmødet falder sammen med et møde i Bar-
celona med fokus på Israel og Palæstina, hvor en række arabiske udenrigsministre deltager. Det er
uafklaret for nærværende, hvorvidt jeg selv deltager. I hvert fald deltager Danmark, og positionerne
vil være de samme, uanset hvem der sidder i stolen.
Samtlige punkter forelægges til orientering.
EU’s igangværende handelsforhandlinger under den uformelle frokostdrøftelse
Handelsaftaler udgør en vigtig brik i arbejdet med at styrke EU’s økonomiske sikkerhed og mod-
standskraft i en tid med geopolitiske spændinger og pres på forsyningskæderne.
Drøftelserne ventes især at samle sig om Mercosuraftalen, som befinder sig i en afgørende fase af
forhandlingerne. Det er muligt, at Kommissionen i løbet af de kommende uger vil kunne nå til enig-
hed med Mercosurlandene om de sidste tilpasninger i forhold til den politiske enighed fra 2019, så
vi kan komme videre i processen med at færdiggøre handelsaftalen.
Der er dog fortsat uenigheder mellem parterne, og vi ved ikke endnu, hvordan udfaldet af det ar-
gentinske valg eventuelt vil påvirke processen.
Regeringen lægger generelt vægt på, at vi kommer hurtigt videre med den strategiske allianceop-
bygning gennem handelspolitikken, så vi ikke overlader pladsen til andre lande, der ikke nødven-
digvis deler vores interesser og værdier.
1. WTO: Forberedelse af WTOs 13. ministerkonference (MC13)
Status
Rådsmøde 3988
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20222)
Bilag 565 (udvalgsmødereferat side 820 FO,
forhandlingsoplæg vedr. WTO forelagt 17/5-23)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Der ventes en kort drøftelse af den kommende
13. WTO-ministerkonference i Abu Dhabi i februar 2024 (MC13).
På udvalgsmødet den 17. maj 2023, hvor jeg forelagde forhandlingsoplæg om WTO, havde vi en
grundig drøftelse af WTO og betydningen af organisationen for Danmark og den globale handel.
Jeg skitserede bl.a. perspektiverne for den kommende ministerkonference. Forhandlingerne i Ge-
nève var dengang ikke nået langt. Siden er der kommet mere klarhed om, hvad vi kan forvente os
af den kommende ministerkonference. Der mangler stadig at falde mange brikker på plads, men
håbet er, at der kan opnås enighed om en pakke, der bl.a. rummer visse reformer af WTO, herun-
der muligvis reformer af tvistbilæggelsessystemet. Det vil være meget positivt, hvis det lykkes, men
det er endnu for tidligt at sige.
Konferencen er allerede af WTO’s generalsekretær,
Ngozi Okonjo-Iweala, blevet døbt en reform-
konference i håbet om lige netop reformer, som netop er en hovedprioritet for Danmark.
Side 13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Derudover hilser regeringen det velkommen, at der i sidste måned blev opnået enighed om en be-
slutning, der hjælper de mindst udviklede lande (LDC’erne) i overgangen fra LDC-status,
så over-
gangen ikke bliver så brat. Det er en mindre, men dog principiel aftale, der viser, at organisationen
er i stand til at levere resultater
også mellem ministerkonferencerne.
Jeg vil vende tilbage til udvalget i starten af 2024, dels med en orientering forud for ministerkonfe-
rencen og det tilhørende rådsmøde for handelsministrene, dels med afholdelse af en teknisk gen-
nemgang for udvalgsmedlemmerne om WTO og ministerkonferencen, sådan som det blev aftalt i
maj 2023, da jeg forelagde forhandlingsoplægget om WTO.
Søren Søndergaard:
Jeg mener, at aftalen om TRIPS-waiveren om covid-19-vacciner blev ind-
gået i juni 2022, så udviklingslandene kunne få nemmere adgang til vacciner. Vi syntes, at det var
en utilstrækkelig aftale, men det var i hvert fald et skridt i den rigtige retning, og udviklingslandene
ønsker, at den bliver forlænget. Spørgsmålet er, hvad Danmark og EU mener. I samlenotet står
der: »Endvidere ønsker regeringen, at toldfriheden for handel med digitale produkter forlænges og
at det nuværende beskyttelsesniveau for IP-rettigheder i TRIPS-aftalen fastholdes.« Hvordan skal
det præcis forstås? Skal det forstås sådan, at Danmark ikke støtter udviklingslandenes fortsatte ad-
gang til covid-19-vaccinerne, eller støtter Danmark, at udviklingslandene kan redde deres befolk-
ninger fra at dø af covid-19?
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
I oktober 2023 kom der en fact finding-rapport
om diagnosticerings- og behandlingsmidler til covid-19
initieret af USA’s internationale handels-
kommission, som ventes at indgå i mange landes stillingtagen til spørgsmålet om udvidelse af wai-
veren. Hverken vi eller EU har endnu taget stilling til rapporten. Men det er en prioritet for os at fast-
holde det nuværende beskyttelsesniveau, og derfor er vores tilgang, at der skal være en klar af-
grænsning, og at vi ikke skal udvide området uden for covid-19, hvis vi skal udvide aftalen om vac-
ciner til også at omfatte diagnosticerings- og behandlingsmidler.
Man kan se forskelligt på, hvordan man beskytter patentrettigheder, hvis man i øvrigt ønsker at
fremme et investeringsklima, hvor der investeres i forskning og innovation. Der er et balancepunkt,
hvor regeringen og Enhedslisten ikke nødvendigvis sætter balancen det samme sted.
Theresa Scavenius (UFG):
Hvad er det egentlig konkret, vi arbejder med? Det er nemt at sige
bæredygtighed, men hvad er den danske position mere konkret?
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Jeg lagde op til, at vi kommer tilbage til det, når
vi nærmer os møderne, så det synes jeg, at vi skal blive enige om at gøre. Men bæredygtighed i
WTO-sammenhænge handler bl.a. om at gøre det nemmere og billigere at handle med klimaven-
lige produkter og tjenesteydelser og sikre, at verdenshandelen også inden for de parametre under-
støtter en gnidningsløs grøn omstilling.
Christian Friis Bach (RV):
Jeg håber, at den danske position er, at vi ikke ønsker en svækkelse af
tvistbilæggelsessystemet. Det er der andre lande, der ønsker, og jeg håber, at vi står fast. Tvistbi-
læggelsessystem er unikt, og vi skal kæmpe for at bevare det.
Jeg noterede ligesom Søren Søndergaard sætningen, »at det nuværende beskyttelsesniveau for
IP-rettigheder i TRIPS-aftalen skal fastholdes.« Uden at det skal udvikle sig til et historieforedrag,
er der en form for historisk uretfærdighed i det. Danmark indførte medicinpatenter meget sent, fordi
Side 14
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
vores primære medicinindustri var baseret på penicillin, som ikke kan patenteres, fordi det er et na-
turligt produkt. Derfor havde vi ikke behov for medicinpatenter, så vi kunne stjæle fra de andre helt
op til 70’erne, som jeg husker det. Men nu siger vi til ulandene,
at de skal have patenter på et me-
get tidligere niveau i deres udvikling, end det Danmark f.eks. valgte.
Vi har lige diskuteret EU’s lægemiddelstrategi, hvor medicinalvirksomheder i Danmark og
Europa skal have færre år, fordi vi har erkendt, at de nuværende medicinpriser ikke er til at hånd-
tere for patienter og heller ikke for regionerne her på hjemmefronten. Derfor ser vi på at tilpasse
den europæiske medicinalpatentstrategi for at sikre en bedre balance. På den baggrund mener
jeg, at det er en forkert dansk position, hvis vi ikke ønsker at forlænge TRIPS-waiveren. Jeg opfor-
drer til, at man går konstruktivt ind i det, og i øvrigt får vi brug for det på andre teknologier som
f.eks. grøn teknologi og klima, for ellers kan ulandene ikke komme med.
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Vi ser helt ens på spørgsmålet om tvistbilæggel-
sessystemet, og jeg er enig i strategien og indfaldsvinklen. Det er en tung dansk prioritet at stå vagt
om det også med f.eks. en appelmulighed. Der lægges arm om spørgsmålet, for amerikanerne ser
noget anderledes på det, end vi gør.
Hvad angår patentrettigheder lytter jeg til holdningstilkendegivelsen. Vi kan se lidt forskelligt på
værdien af og implikationen af at beskytte patentrettigheder, og det er fair nok. Det ligger regerin-
gen og mig relativt meget på sinde, også med afsæt i hvilken økonomi og kompetencer vi har i
Danmark. Det indgår også i hele spørgsmålet om ny europæisk lægemiddellovgivning, hvor der er
en afvejning mellem en databeskyttelsesperiode og adgang til ny medicin på Europas apoteker
osv. Men det er ikke den diskussion, vi skal have her. Vores tilgang er, at vi er nødt til at sikre ram-
mevilkår omkring vores medicinalvirksomheder, som er milde sammenlignet med det, man tilbyder
andre steder, f.eks. USA.
Side 15
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
2.
EU’s handelsrelationer til USA
Status
Rådsmøde 3988
Bilag 1 (samlenotat side 4)
KOM (2023) 0327
Bilag 3 (skriftlig forelæggelse vedr. forhandlinger med USA af
29/6-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 565 (udvalgsmødereferat side 827, senest
behandlet i EUU 17/5-23)
Se også debatten under punkt 6a.
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Der forventes en drøftelse, der naturligt vil af-
spejle den brede støtte i EU til et tæt og stærkt transatlantisk partnerskab med USA, også på det
handelspolitiske område. Det støtter regeringen naturligvis fuldt ud.
Konkret ventes drøftelsen at koncentrere sig om de tre samme problemstillinger som på rådsmødet
i maj 2023.
Det drejer sig for det første om forhandlingerne vedrørende en bilateral aftale om kritiske mineraler,
som udvalget blev orienteret skriftligt om i sommer. En sådan aftale skal sikre EU samme status
som USA og USA's frihandelsaftalepartnere ved produktion af elbiler og batterier. Det vil give EU-
virksomheder samme adgang til nogle af subsidieordningerne under den amerikanske klimalovgiv-
ningspakke (US IRA). Forhåbentlig vil det snart lykkes at nå i mål med forhandlingerne. I givet fald
vil nogle af udfordringerne ved US IRA kunne blive løst
men ikke alle. Der er fortsat risiko for, at
nogle danske og europæiske virksomheders konkurrencevilkår forringes, og at nogle investeringer
trækkes fra EU til USA. Det holder vi øje med.
Samtidig vil danske virksomheder kunne nyde godt af de store klimapolitiske ambitioner i
USA, som US IRA er udtryk for, ligesom vi skal huske på, at massive amerikanske grønne investe-
ringer jo generelt vil have meget positive konsekvenser for den grønne omstilling og klimaet globalt.
For det andet har EU og USA arbejdet på at nå til enighed om en aftale om bæredygtigt stål og alu-
minium. Det er en udløber af uenigheden om den straftold, som USA’s daværende præsident Do-
nald Trump lagde på europæisk stål og aluminium i 2018. Som situationen ser ud lige nu, bliver det
dog vanskeligt at nå til enighed i den nærmeste fremtid. Det mest sandsynlige er derfor, at man i
første omgang vil nøjes med at tilpasse og forlænge den midlertidige gensidige suspension af tol-
den, som EU og USA blev enige om i 2021, der ellers står til at udløbe ved udgangen af 2023.
For det tredje ventes det næste møde i Det Transatlantiske Handels- og Teknologiråd (TTC) berørt
på det kommende rådsmøde. Mødet ventes at finde sted i Washington i starten af 2024, datoen er
endnu ikke meldt ud. TTC er et centralt forum for det transatlantiske økonomiske samarbejde og
har bevist sit værd gennem dialog om globale spørgsmål om sanktioner og strategisk konkurrence.
Derudover kommer dets værdi til udtryk i form af gradvise fremskridt i de handelspolitiske og tekno-
logiske spor, f.eks. handelslettelser, der gør transatlantisk handel mere smidig, og udvikling af fæl-
les teknologistandarder.
Fra dansk side ser vi gerne et bredere og dybere økonomisk samarbejde med USA, bl.a. i handels-
sporet med styrket koordination af investeringer og forsyningskæder til den grønne omstilling.
Side 16
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Theresa Scavenius (UFG):
Det centrale i diskussionen om vores relation til USA er lige nu diskus-
sionen i Europa om statsstøtte
hvordan vi betragter investeringer i grønne teknologier og grønne
virksomheder. Er der ved at ske et holdningsskifte i Europa, så det ikke bare skal være en mar-
kedsbaseret tilgang til den grønne omstilling, men at vi også kan tænke i statsejerskab og stats-
støtte? Både for at matche noget af det, USA gør, men også fordi der er en bekymring omkring den
europæiske vindindustri. Kommer vi til at miste den på samme måde, som vi mistede solcelleindu-
strien, fordi vi ikke formår at skabe en mere statsstøttebaseret industripolitik? Har ministeren en
holdning til det, og hvor står de europæiske lande?
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Statsstøtte og holdningsskift er et meget stort
tema. Der er i hvert fald et skifte
om det er et skifte, der er initieret af holdninger eller ren reflek-
sion over, hvordan verden ser ud, er nok svært at gøre sig til dommer over, for det kan være for-
skellige ting, der trækker i de forskellige lande. Men der er i Europa nu åbnet op for, at det, jeg
havde nær sagt monster, der ellers var lagt i graven
statsstøtte
på en eller anden måde kan se
dagens lys igen i en struktureret og reguleret form. I alle Europas lande diskuteres det, hvordan
man skal gribe det an, og det gælder også i Danmark.
US IRA’en skaber nogle voldsomme incitamenter og i øvrigt på en ret ubureaukratisk
måde, fordi man primært bruger skatteinstrumentet. Det risikerer at fjerne level playing field. Det er
godt for den grønne omstilling, at USA vil det, men det er ikke nødvendigvis godt for ligelige kon-
kurrencevilkår mellem Europa og USA, og der er brug for et europæisk gensvar. Statsstøtte er en
del af det, som man bliver nødt til at forholde sig pragmatisk til, selv om man sagtens
i hvert fald
for mit vedkommende
kan have en række holdningsmæssige reservationer.
Der er en iboende risiko for, at statsstøtte i Europa som redskab til at stå stærkere over for
både USA og Kina bliver et kapløb mod bunden mellem Europas egne lande. Der pågår en diskus-
sion om, at virksomheder i deres lokaliseringsovervejelser måske starter med at overveje, om de
skal placere sig i Europa eller USA, afhængigt af hvilke incitamenter der er bedst. Hvis de beslutter
sig for Europa i lyset af det hele, så begynder de at tænke over, om det skal være f.eks. Danmark,
Tyskland, Spanien eller Nederlandene, på baggrund af hvem der stiller op med det største sugerør
ned i statskassen. Det er en kæmpe diskussion, som vi desværre er nødt til at have, og jeg siger
»desværre«, for verden havde været bedre, hvis statsstøtte ikke blev introduceret nogen steder, og
det var en reel åben og fri konkurrence. Men i lyset af ambitionen om strategisk autonomi osv. er
det en given sag, at vi er nødt til at bruge det instrument. Andre kan havde det holdningsmæssigt
lettere med det, end jeg har, men det er ikke så afgørende
det fører samme sted hen. Den ver-
den, vi lever i, byder sig til med nogle realiteter, vi er nødt til at forholde os til, og dette er desværre
en af dem.
Kim Valentin (V):
Danmark har vist aldrig vundet et kapløb om statsstøtte.
Ministeren sagde, at den midlertidige aftale med USA om stål og aluminium udløber ved årsskiftet,
og at den muligvis bliver forlænget. Men vi står lige foran årsskiftet. Er der ikke nogen virksomhe-
der, som presser helt vildt på for at få en afklaring på det? Kan det ikke blive til et relativt stort pro-
blem, når vi går ind i et valgår?
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Den mest sandsynlige løsning er, at suspensio-
nen forlænges, hvilket operationelt er relativt nemt, hvis man kan blive enige om det. Det er en
Side 17
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
straftold indført af Donald Trump, da han var præsident, men der er en ambition om at forhandle et
fremadrettet regime, så man starter med at suspendere straftolden. Det ville være bedre med et
permanent fremadrettet regime, men hvis man ikke når det, tror jeg, at det er relativt sikkert, at man
forlænger suspensionen.
Theresa Scavenius (UFG):
Hvad angår Kim Valentins pointe har vi faktisk i Danmark vundet på at
give statsstøtte til vores vindindustri. Grundlæggende er der masser af udfordringer med stats-
støtte, men det allerbedste instrument er regulering og forbud mod meget forurenende industrier.
Måske kan ministeren også på et tidspunkt have en pragmatisk tilgang til det. Her er det mere rele-
vant at diskutere EU’s politik, og det, jeg ser, er bare lidt inkonsistent. Bliver vi nødt
til at slække på
nogle af EU’s miljø-
og klimamålsætninger? Ministeren siger, at det handler om at gøre det nem-
mere og billigere, men meget af det, der gør det besværligt og dyrere, er netop miljø- og klimakrav.
Det kan vi have forskellige politiske holdninger til, men spørgsmålet er bare, hvordan det harmone-
rer med EU’s øvrige politik?
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen:
Man kan give statsstøtte på mange måder. I Dan-
mark har vi haft programmer, hvor vi har givet subsidier til noget bestemt energiproduktion, uden at
vi har været nede omkring den enkelte virksomhed. Men de nye regimer muliggør, at man går helt
ned omkring den enkelte virksomhed, og at man kan give konkret etableringstilskud. Det skal man
være meget opmærksom på både på europæisk og nationalt plan. Jeg vil lige gøre opmærksom
på, at det er erhvervsministerens ressort.
Afhængigt af om en virksomhed vælger at bygge nord eller syd for grænsen, kan der være
x hundrede millioner euro med syd for grænsen, og nord for grænsen er der et andet beløb. Det er
det bal, vi har åbnet, og det er i fuld gang. De andre europæiske lande har vedtaget ret store pro-
grammer med signifikante milliarder af eurobeløb til at understøtte det, og det kommer til at have
betydning for virksomhedernes lokaliseringsovervejelser. Det er bare et faktum. Det er født ud af
en overvejelse om, at når USA trækker fra med US IRA, skal der være et europæisk gensvar, hvil-
ket er fornuftigt. Men man skal bare være opmærksom på, at Europa ikke er en føderation, vi er
ikke USA, men 27 medlemslande, hvor det implementeres forskelligt. Dermed er der i hvert fald en
risiko for, at nogle virksomheder i virkeligheden ikke overvejer, om det skal være Europa eller USA,
men hvilket land i Europa, afhængigt af hvem der sætter flest skatteborgerpenge bag.
Selv om vi måske er et af de lande, der har den mest solide offentlige økonomi, er vi ikke noget
kæmpe land, og vi har også en disciplin omkring f.eks. gældsætning, der gør, at vi ikke bare træk-
ker blankocheckhæftet frem. Derfor mener jeg helt overordnet strategisk, at vi som et land med en
lille åben økonomi skal slås for at have lige konkurrencevilkår alle steder, vi kan, f.eks. i WTO og
EU. Jeg bliver aldrig forelsket i tanken om statsstøtte, men det er fair nok, at vi har forskellige til-
gange til det.
Side 18
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
3. EU-Chile interim handelsaftale
EU-Kommissionens forslag til Rådets afgørelser
om hhv. indgåelse og undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af
interimsaftalen om handel mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile
Orientering fra formandskabet
KOM (2023) 0434, KOM (2023) 0435
Rådsmøde 3988
Bilag 1 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (20171)
Bilag 70 (udvalgsmødereferat side 35 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 6/10-17)
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Punktet forelægges sammen med punktet om
en avanceret rammeaftale mellem EU og Chile til orientering, da de to aftaler er en del af et fælles
aftalekompleks. Interimhandelsaftalen er EU’s enekompetence. Den vedtages med kvalificeret fler-
tal i Rådet og kan træde i kraft hurtigt. Den vil gælde, indtil rammeaftalen træder i kraft. Det er vig-
tigt for EU’s troværdighed som partner. Rammeaftalen skal ratificeres i de enkelte medlemslande.
Der er redegjort nærmere i samlenotaterne for sammenhængen mellem de to aftaler.
Forhandlingerne om aftalerne blev forelagt Europaudvalget i 2017 og blev afsluttet med en politisk
aftale i december 2022. Siden da er teksterne blevet gennemgået af juristerne og oversat til alle
EU’s officielle sprog. Aftalerne er nu klar til undertegnelse og indgåelse.
Det er forventningen, at
undertegnelse vil ske i løbet af december. Regeringen støtter fuldt ud aftalerne. Det er der flere
tungtvejende grunde til.
Aftalerne med Chile kommer på et vigtigt tidspunkt og fremmer EU’s økonomiske og politiske inte-
resser. I en tid præget af geopolitiske spændinger bidrager de til at styrke vores partnerskab med
et vigtigt land i Latinamerika. De bidrager til EU’s strategiske allianceopbygning og globale engage-
ment, især med landene i det globale syd.
Aftalerne vil endvidere fremme handel og investeringer mellem EU og Chile. Det kan også komme
dansk erhvervsliv og danske investorer til gode. Derudover kan aftalerne ikke mindst få positiv be-
tydning for vores forsyningssikkerhed. Det gælder især i forhold til den grønne omstilling gennem
adgang til bl.a. Chiles store reserver af litium og kobber.
Regeringen tilslutter sig derfor, at aftalerne med Chile undertegnes og træder i kraft hurtigst muligt.
Søren Søndergaard:
Jeg husker det legendariske møde i 2017 fuldstændig præcist. ISDS-meka-
nismen (investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse i investeringssager) blev grundigt diskuteret, og
fordi ISDS-mekanismen indgår i aftalen med Chile, var vi nogle, som rejste problematikken om,
hvilke risici det kunne betyde for, at disse lande kunne tage skridt til f.eks. at sikre miljøet. Men der
står noget lidt andet nu i samlenotatet:
»samtidig vil EU-investorer få mulighed for at foretage investeringer i Chile på lige vilkår som
chilenske investorer. Dette gælder også i energi- og råstofsektoren, hvilket kan få positive virk-
ninger for den grønne omstilling, forsyningssikkerhed og økonomi gennem adgang« osv.
Jeg anfægter ikke det sidste om forsyningssikkerhed og økonomi, men måske det med den grønne
omstilling. Har vi ikke lige oplevet, at Danmark på grund af ISDS-mekanismen i energichartertrakta-
ten er blevet sagsøgt for 700 millioner for at beskatte inflationsbaronerne? Risikerer man ikke et
Side 19
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
erstatningskrav, hvis man f.eks. indfører en effektiv beskatning af olieindustrien i Chile, fordi man
ønsker at styrke den grønne omstilling? Er risikoen ikke, at man blokerer den grønne omstilling i et
land som Chile med ISDS-mekanismen? Vil ministeren kigge nærmere på det i forhandlingerne?
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Spørgsmålene afslører vel en ideologisk forskel i
vores tænkning. Min tænkning og den konventionelle tænkning er, at investeringsbeskyttelse er en
nødvendighed for at fremme investeringslysten. Det bliver så sat over for, at investeringsbeskyt-
telse fratager det politiske niveau, der har indgået de internationale aftaler, muligheden for f.eks.
arbitrær beskatning
for at sætte det på spidsen. Jeg tror, at der gemmer sig en gedigen hold-
ningsmæssig diskussion bagved, og for mig at se handler det om balancer. Jeg er ikke i tvivl om
og det tror jeg heller ikke, at hverken det internationale investeringsmiljø eller EU er
at investe-
ringsbeskyttelse, det vil sige stabile forudsigelige rammer for udenlandske investorer, er et grund-
læggende vilkår, hvis man vil fremme investering og dermed også fremme investeringer i grøn om-
stilling.
Theresa Scavenius (UFG):
Man kan sige meget om det ud fra et miljø- og klimamæssigt perspek-
tiv, men det relevante her er måske, hvad sammenhængen er med den øvrige europæiske politik?
Som jeg læser det, er det en handelsaftale, der gør det muligt at øge eksporten af bl.a. kødproduk-
tion. Til gengæld kan vi så øge importen af råmaterialer, og det kan der sikkert være god ræson i
ud fra et økonomisk perspektiv, men det klinger bare dårligt med al Europas miljø- og klimapolitik.
Hvordan vurderer ministeren, at handelsaftalen gør os bedre i stand til at leve op til Europas øvrige
krav til miljø og klima?
I bl.a. handelsaftalen med New Zealand havde man en begrænsning af intensivt opdræt, og der er
mere fokus på søfartsorganisationens samhandel, hvor man forsøger at begrænse enten udlednin-
ger eller intensivt landbrug. Hvordan hænger handelsaftalen sammen med vores muligheder i Eu-
ropa for at gennemføre den politik, vi er blevet enige om? Det gælder f.eks. CBAM (CO
2
-grænsetil-
pasningsmekanismen) og opstramning af CO
2
-kvoter.
Det nævnes, at man kan revidere på baggrund af bæredygtighedsbestemmelserne, og at man altid
kan åbne det kapitel. Ser ministeren muligheder og interesser i at åbne det, hvis man ikke synes, at
aftalen leverer det, den skulle, på miljø- og klimaområdet?
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Vi skal lige indgå aftalen, før vi tager stilling til,
om vi i givet fald skal genåbne den.
Aftalen handler bl.a. om at gøre det nemmere og billigere at handle med klimavenlige produkter og
tjenesteydelser og at sikre, at verdenshandelen kan finde sted gnidningsløst også inden for de pa-
rametre, der understøtter grøn omstilling. Hvis vi vil den grønne omstilling, har vi bl.a. brug for for-
skellige råstoffer, som vi inden for denne aftale vil kunne købe fra Chile, og som er nødvendige for
at kunne have en europæisk grøn techindustri. Og så er handelsaftaler balancerede, for modparten
vil også handle ud fra deres interesser, og det er det, instrumentet går ud på. Der er fundet en
ramme, hvor der er basis for kontinuerlig politisk dialog og samarbejde, og spørgsmål om f.eks.
bæredygtighed, ligestilling og arbejdstagerrettigheder ligger os på sinde og er reguleret, så det ikke
er ren junglelov.
Side 20
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
4. EU-Chile avanceret rammeaftale
EU-Kommissionens forslag til Rådets afgørelser
om hhv. indgåelse og undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og
midlertidig anvendelse af den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske
Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden
side
Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (udenrigsanliggender
handel) den 27.
november 2023, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde parallelt med inte-
rimsaftalen mellem EU og Chile
KOM (2023) 0432, KOM (2023) 0431
Rådsmøde 3988
Bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (20171)
Bilag 70 (udvalgsmødereferat side 35 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 6/10-17)
Punkt 3 og 4 blev behandlet samlet under punkt 3.
5. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 21
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
6. Siden sidst
a) Critical Raw Materials Club
Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Kommissionsformand Ursula von der Leyen ven-
tes at lancere dette samarbejdsforum under COP28 (FN's klimakonference 2023) som et handels-
politisk initiativ
til at understøtte åben strategisk autonomi og EU’s modstandskraft og økonomiske
sikkerhed. Formålet er at bringe ressourcestærke lande sammen om at adressere den langsigtede
udfordring med at sikre en stabil og bæredygtig adgang til kritiske råstoffer til den grønne omstilling.
Fra dansk side ser vi positivt på initiativet og agter at tilslutte os det.
Marianne Bigum (SF):
Bæredygtige råmaterialer nævnes både i forbindelse med Critical Raw Ma-
terials Club og i samlenotatet om et globalt samarbejde om bæredygtigt stål og aluminium under
punktet om EU’s handelsrelationer til USA. Men der er ikke noget, der hedder bæredygtige råvarer
og råmaterialer. Alting kommer med en miljøpåvirkning, og hvis nogle af vores virksomheder
sagde, at de har bæredygtigt aluminium eller stål, ville de få en dom fra Forbrugerombudsmanden,
for det ville være greenwashing. Så hvordan defineres bæredygtige råmaterialer?
Jeg er helt med på, at vi kigger ind i mangel på kritiske råvarer, og nu bliver der lagt op til et han-
delspolitisk initiativ for at sikre adgang til stabile og bæredygtige råvarer. Men i hvor høj grad kom-
mer vi til at kigge mere ind i cirkulær økonomi for også at begrænse efterspørgslen? Det er ikke
nødvendigvis negativt, det handler om at øge genanvendelsen, og om at skabe produkter, som
bruger råvarerne mere effektivt, så vi også på den måde ruster os bedre til en fremtid, hvor der
kommer til at mangle råvarer, og hvor alle råvarer og råmaterialer
både de kritiske og de alminde-
lige
har en miljøpåvirkning.
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Det er nok så omfangsrigt, at jeg ikke kan give et
fyldestgørende svar, for Marianne Bigum har selvfølgelig ret i, at man ikke kan tage sjældne jordar-
ter eller andre former for råmateriale op, uden at der er en miljøpåvirkning. Det bæredygtige ligger i
at gøre det på en på alle måder ordentlig måde, så man minimerer miljøpåvirkningen, reetablerer
og tager sociale hensyn
alle de hensyn, der indgår i vores handelsaftaler som en vision. Det vil
jeg godt prøve på, at vi kan få uddybet. Det er ikke kernen af mine egne kompetencer eller ressort-
ansvar, så hvis man vil ind i en diskussion om det materielle grundlag bag, skal man nok tage en
diskussion med en anden minister end mig.
Den fungerende formand (Kim Valentin):
Det svar kan jeg godt forstå. Hvis det er meget vigtigt
at få besvaret kan udvalget stille spørgsmålet til Erhvervsministeren, som sikkert kan svare på det.
b) Handelsaftalen mellem EU og New Zealand
Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.
Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Europa-Parlamentet gav den 22. november
2023 sit samtykke til handelsaftalen mellem EU og New Zealand, der formelt blev undertegnet af
Side 22
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Rådet i juli. Aftalen ventes nu at blive formelt godkendt på rådsmødet på mandag. Når New Zea-
land også har ratificeret, vil aftalen træde i kraft.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 23
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3987 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse
social- og beskæftigelsesdelen) den 27.-28. november 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 140 (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Alle punkter forelægges til orientering.
1. Det Europæiske Semester 2024
Orienterende debat og godkendelse
KOM (2023) 0900, KOM (2023) 0901, KOM (2023) 0904
Rådsmøde 3987
Bilag 2 (samlenotat side 2)
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Punktet består denne gang af tre dele:
En politisk drøftelse om grønne overenskomster.
En præsentation fra Kommissionen af den såkaldte efterårspakke.
En vedtagelse af hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Komitéen for
Social Beskyttelse (SPC)
om implementering af EU’s rådshenstilling om fair grøn omstil-
ling.
Grønne overenskomster
Det er et relativt nyt begreb, som dækker over overenskomster, som
ud over at rammesætte løn-
og ansættelsesvilkår
også indeholder bestemmelser om, hvordan arbejdspladserne skal hånd-
tere den grønne omstilling og konsekvenserne af klimaforandringerne.
I hvert fald på dansk jord har arbejdsmarkedets parter vist sig parate og kapable til at løse store ud-
fordringer igennem deres mere end 100 år lange danske samarbejde. Den grønne omstilling er en
samfundsomvæltning, der kræver bredt samarbejde for at lykkes og for at få alle med. Men det
sagt så vil det i Danmark altid være arbejdsmarkedets parter, der bestemmer indholdet af deres
overenskomster, og det er der også respekt for i EU.
Efterårspakken
Efterårspakken markerer starten på næste års europæiske semester.
Særligt relevant for EPSCO-rådsformationen er udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport, der
skal vedtages på EPSCO-rådsmødet i marts 2024. Rapporten udarbejdes hvert år og er en uddy-
bende analyse af udviklingen på beskæftigelses- og socialområdet i medlemslandene.
I år har Kommissionen også fremsat deres bebudede forslag til en EU-ramme for social konver-
gens, som kom den 21. november 2024.
Der er ikke lagt op til videre drøftelse på baggrund af Kommissionens præsentation. Regeringen
mener fortsat, som jeg tidligere har orienteret udvalget om, at de allerede eksisterende og velafprø-
vede instrumenter i det europæiske semester er tilstrækkelige til at bidrage til opadgående social
konvergens i EU. Der skal ikke træffes beslutninger om forslaget før forventeligt i marts.
Side 24
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Implementering af EU’s rådshenstilling om retfærdig grøn omstilling
Endelig vil vi på rådsmødet vedtage hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for
Social Beskyttelse om implementering af EU’s rådshenstilling om retfærdig grøn omstilling.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 25
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
2. Sociale Investeringer
Orienterende debat og godkendelse
Rådsmøde 3987
Bilag 2 (samlenotat side 6)
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Der er lagt op til en drøftelse i tre dele:
En politisk drøftelse om sociale investeringer.
Det spanske formandskab vil præsentere deres arbejde med sociale investeringer og
EU’s
finanspolitiske ramme.
Punktet sluttes af med en præsentation af en udtalelse om sociale investeringer fra Be-
skæftigelseskomitéen (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelse (SPC).
Sociale investeringer og deres socioøkonomiske effekt har været et gennemgående tema under
det spanske formandskab. Siden i sommer har der været erfaringsudvekslinger og drøftelser på
embedsmandsniveau, og det er et emne, som optager flere medlemslande.
Drøftelsen skal lede hen imod et fælles rådsmøde for EPSCO og Ecofin-rådet i marts 2024 under
belgisk formandskab, hvor beskæftigelsesministrene og økonomi- og finansministrene skal have
en fælles drøftelse om sociale investeringer og deres betydning for EU’s vækst og sociale og øko-
nomiske robusthed.
I Danmark har vi for alvor
arbejdet med sociale investeringer siden slutningen af 2010’erne. I 2018
blev Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) offentliggjort. SØM er et redskab, som bru-
ges af kommuner til at understøtte vurdering af de budgetøkonomiske potentialer ved en given so-
cial indsats. Samme år, som SØM blev lanceret, blev Den Sociale Investeringsfond (DSI) også
etableret. Fonden har til formål at udvikle og udbrede sociale investeringer.
Der er på tværs af EU’s medlemslande flere forskellige tilgange til, hvordan sociale
investeringer
skal defineres, og hvilke effekter de kan tilskrives. Det skal vi ikke blive enige om på mødet på
mandag. Men vi vil dele vores erfaringer med hinanden. Jeg ser frem til drøftelsen, hvor jeg selvføl-
gelig også kommer med de danske erfaringer.
Theresa Scavenius (UFG):
Er der et krav om, at vi også nogle steder skruer op for investeringer i
Danmark?
Men det store spørgsmål er sådan set, hvordan det fungerer i relation til gældsreduktionsstier. Der
er meget kritik af, at der ikke er mulighed for at foretage grønne investeringer, når man rammes af
høje gældsreduktionskrav
især mange øst- og sydlande har ikke mulighed for det. Det samme
gælder for de sociale investeringer. Måske er der netop en sammenhæng mellem de lande, der
har behov for i højere grad at øge de sociale investeringer, og dem, som bliver ramt af gældsreduk-
tionskrav. Hvordan løser vi den gordiske knude?
Alexander Ryle (LA):
Er ministeren enig i, at tilrettelæggelsen af socialpolitik som udgangspunkt
er en national kompetence? Eller mener regeringen, at det er mere hensigtsmæssigt, at en del af
socialpolitikken løses på EU-niveau?
Side 26
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Stort set al socialpolitik ligger nationalt.
Det mener jeg er fornuftigt. Når der alligevel er fælles drøftelser på rådsmødet for EPSCO og Eco-
finrådet i marts 2024, er det netop fordi, de samlede rammer for vores økonomiske politik, der er
fastlagt af EU, også spiller ind.
Hvad angår de nationale dele er sociale investeringer også noget af det, der ligger i at investere
f.eks. 900 mio. kr. i vores erhvervsuddannelser, eller i det hele taget investere i fremtiden. De syd-
europæiske lande forsøger bl.a. at rejse, at de ikke synes, at de har mulighed for det, hvis ram-
merne er for stramme.
Det er f.eks. en del af den nationale kompetence, når vi lægger op til en 2030-plan, der skal dække
mere af demografien og investere i vores erhvervsuddannelser og forberedende grunduddannel-
ser. Jeg synes, det er ret Jeg synes, det er ret afgørende, at det er en national diskussion og en
national kompetence at beslutte det, og det er også regeringens tilgang til det.
Theresa Scavenius (UFG):
Hvad med gældsreduktioner og de europæiske lande?
Alexander Ryle (LA):
Ministeren siger, at langt størstedelen af socialpolitikken håndteres af med-
lemslandene. Men hvad er ministerens holdning til Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+jo et ),
hvor der i 2022 blev brugt over 18 mia. euro, bl.a. på et integrationsprojekt i Niedersachsen, som
skulle lære voldsparate indvandrere om kønsstereotyper og æresbaserede maskulinitetsnormer?
Der var også et andet projekt, hvor tjekkiske børn fik kreativ undervisning i skuespil, dans og arki-
tektur. Mener ministeren, at det er opgaver, som skal varetages af EU, eller vil regeringen, når det
næste EU-budget skal forhandles, arbejde for, at sådan en pulje bliver reduceret, og at det i stedet
bliver medlemslandenes opgave at stå for den del?
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Hvad angår gældsreduktioner og de eu-
ropæiske lande, som Theresa Scavenius spørger til, kommer der jo et møde her i udvalget før det
fælles møde til marts, hvor jeg forestiller jeg mig, at vi diskuterer det.
Med hensyn til Alexander Ryles spørgsmål må jeg nok henvise til social- og boligministeren eller
vende tilbage.
Den fungerende formand (Kim Valentin):
Hvis Alexander Ryle ønsker det, kan der stilles et
skriftligt spørgsmål om det til social- og boligministeren.
Side 27
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
3. Direktiv om EU-handicapkort og EU-parkeringskort for personer med handicap
Generel indstilling
KOM (2023) 0512
Rådsmøde 3987
Bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2023) 0512
KOM (2023) 0512
svar på spm. 1 om, hvordan et
europæisk handicapkort vil blive udstedt i Danmark samt, hvordan man vil
varetage hensynet til, at kortet er tiltænkt en sårbar gruppe, fra social- og
boligministeren
KOM (2023) 0512
Bilag 5 (udvalgsmødereferat side 44, behandlet i EUU 6/10-
23)
EUU alm. del (20231)
Bilag 113 (notat om forhandlingsoplæg vedr. EUU-møde
10/11-23)
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Sagen forelægges på vegne af social- og
boligministeren til orientering. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 10. november 2023 og
derfor vil jeg gøre det ganske kort i dag.
Social- og boligministeren orienterede udvalget om en række danske opmærksomhedspunkter.
Forslaget stiller ikke i udsigt, at EU-handicapkortet skal give adgang til ydelser på social- og be-
skæftigelsesområdet. Det er vigtigt for Danmark. Det er også vigtigt, at dyre ydelser, som bevilges
på baggrund af en individuel vurdering, undtages fra handicapkortets anvendelsesområde.
Men de ting, som regeringen har lagt vægt på, er imødekommet i forhandlingerne, og derfor vurde-
rer regeringen, at Danmark kan tilslutte sig den generelle indstilling.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 28
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
*
4. Rådskonklusioner om demokrati på arbejdspladsen
Godkendelse
Rådsmøde 3987
Bilag 2 (samlenotat side 9)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
*
5. Rådskonklusioner om overgangen af systemer for pleje gennem hele livet til
holistiske, personcentrerede og lokalsamfundsbaserede modeller
Godkendelse
Rådsmøde 3987
Bilag 1 (samlenotat side 12)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
*
6. Revisionens særberetning 20/2023 om støtte til personer med handicap
Godkendelse
Rådsmøde 3987
Bilag 1 (samlenotat side 10)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
*
7. EU-handlingsplan mod racisme
Orienterende debat
KOM (2020) 0565
Rådsmøde 3987
Bilag 2 (samlenotat side 11)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 29
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
*
8. Rådskonklusioner om digitalisering af koordinationen af de sociale
sikringsordninger
Godkendelse
KOM (2023) 0501
Rådsmøde 3987
Bilag 2 (samlenotat side 13)
Søren Søndergaard (EL):
Det fremgår af samlenotatet, at »Regeringen støtter ambitionen om at
udnytte mulighederne i forhold til digitalisering og ny teknologi. Det gælder ikke mindst i forhold til
regeringens ambition om at understøtte fri og fair bevægelighed.« Den sætning synes vi er rigtig
god. Derfor vil jeg bare spørge, hvordan det forholder sig med det europæiske ID-kort? Det kan op-
lagt spille en rolle i den forbindelse. Det er blevet diskuteret tidligere og har fået opbakning fra Dan-
mark. Arbejder regeringen fortsat arbejder for det europæiske ID-kort, og vil regeringen benytte lej-
ligheden til at rejse det?
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Regeringen støtter rådskonklusionerne,
som jeg i hvert fald også opfatter som skridt på vejen mod det europæiske ID-kort. Medlemslan-
dene er også blevet opfordret til at fortsætte den nationale implementering af de initiativer, der alle-
rede er sat i gang.
9. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 30
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
10. Siden sidst
a) Forslag til direktiv om platformsarbejde
KOM (2021) 0762
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Platformsdirektivet er fortsat i trilogfor-
handlinger. Det er vanskeligt at sige, hvornår det er realistisk at nå til en aftale. Det spanske for-
mandskab vil nok forsøge at nå til en aftale i december 2024, men der er også reel mulighed for, at
de må give den videre til det belgiske formandskab, der overtager til nytår.
Den vanskelige og mest centrale del af forhandlingerne er fortsat udformningen af formodningsreg-
len, der skal være med til at sikre korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der udfører arbejde
gennem digitale platforme.
Fra dansk side arbejder vi fortsat for at opnå et balanceret kompromis med en klar formodningsre-
gel, der ligger så tæt på Kommissionens oprindelige forslag som muligt, jævnfør det mandat, jeg
har fået i udvalget.
Søren Søndergaard (EL):
Ministeren sagde det meget mildt
det var næsten jysk: At der nok ikke
bliver nået en aftale på denne side af valget. Det er vel nærmere temmelig usandsynligt, at der nås
en aftale på denne side af valget. Det nuværende forslag er også blevet udvandet i forhold til det
oprindelige udgangspunkt. Giver det regeringen anledning til at tage initiativerne nationalt? Det er
jo helt i tråd med EU-lovgivningen
Danmark kan indføre en formodningsregel i morgen, hvis vi
ønsker det. Platformsarbejdernes vilkår er en kæmpe udfordring, og den er ikke blevet mindre, i
takt med at forhandlingerne har trukket ud.
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Måske siger jeg det lidt jysk, eller også er
jeg bare et optimistisk menneske. Jeg kan i hvert fald konstatere, at vi har et EU-formandskab, der
ikke har givet op endnu, og som stadig væk tænker, at det kan være muligt at få en tidlig julegave
her.
Det ville være rigtig, rigtig godt med fælles europæiske regler på området. Jeg skal mødes med
spanierne i Bruxelles om lige præcis det, og de klør på og er også meget optagede af det. Så der
bliver dedikeret kræfter til at forsøge at lande det i december. Men jeg må også bare være ærlig
omkring, at der simpelt hen ingen garanti er for det, og så må vi fortsætte det europæiske spor.
Men når jeg synes, det er så vigtigt på europæisk plan, er det også fordi, det har en betyd-
ning i Danmark. Hvis der aldrig kommer noget på europæisk plan, synes jeg, at vi i Danmark er
nødt til at drøfte det arbejdsmarked, der vokser frem, og som vi ikke på samme måde har kendt tid-
ligere, hvor nogle mennesker er i en gråzone, og hvor det er vigtigt at få defineret, hvor de hører til,
så vi ved, at der er rettigheder. Vi foretrækker, at vi adresserer det europæisk, fordi det er et græn-
seoverskridende problem. Og jeg er stadig optimistisk. Men jeg vil ikke afvise en dansk diskussion,
hvis det trækker i langdrag eller ikke viser sig at være frugtbart.
Side 31
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
b) Direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer
KOM (2022) 0688 og KOM (2022) 0689
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Trilogforhandlingerne vil blive indledt i
næste uge. Det sker, efter at Europa-Parlamentet tidligere i november 2024 vedtog sin betænkning
om forslagene.
Vi er stadig ved at nærlæse Europa-Parlamentets ændringsforslag, men regeringens position i for-
handlingerne er dog klar. Vi vil arbejde for en tekst, som sikrer respekt om den danske arbejdsmar-
kedsmodel, og som giver fleksibilitet med hensyn til, hvordan man nationalt fordeler opgaverne,
som følger af direktiverne.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
c) Direktivforslag om beskyttelse af arbejdstagere mod bly og diisocyanater
KOM (2023) 0071
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Den 14. november lykkedes det Rådet
og Europa-Parlamentet at nå til enighed om en aftale, der sænker de tilladte grænseværdier for bly
og diisocyanater.
Aftalen betyder, at vi dels sænker grænsen for, hvor meget bly der må være i luften i arbejdsmil-
jøet, dels for, hvor meget bly arbejdstageren må have i blodet. Desuden øger vi kravene til, hvornår
der skal foretages helbredskontrol. Det er virkelig godt, for bly kan bl.a. nedsætte evnen til at få
børn for både mænd og kvinder og give fosterskader. Der er også nogle blyforbindelser, som er
kræftfremkaldende. Så det er virkelig godt, vi strammer op.
For diisocyanater
som kan give allergi og astma
får vi nu for første gang en fælleseuropæisk
grænseværdi. Det er også rigtig positivt. Derudover er det lykkedes Danmark i forhandlingerne at
få vedtaget en revisionsklausul for diisocyanater, som betyder, at EU inden for 5 år skal genbesøge
grænseværdien med henblik på at sænke den yderligere, hvis der er teknologisk udvikling, der ba-
ner vejen for det.
Jeg er rigtig glad for, at vi med denne aftale har taget endnu et skridt for at sikre et sundt og sikkert
arbejdsmiljø, hvor arbejdstagerne ikke skal blive syge af at gå på arbejde.
Søren Søndergaard (EL):
Jeg skal hilse fra vores medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villum-
sen, der har været chefforhandler, og sige, at man har haft et fantastisk godt samarbejde med re-
præsentationen, og jeg skal rose ministeren for det samarbejde. Tak for den aftale, som redder
hundredtusindvis af arbejdere fra at blive invaliderede eller dø eller få børn med forskellige skader.
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Jeg vil gerne sende en hilsen tilbage til
vores dygtige medlem af Europa-Parlamentet, som netop har knoklet for at få de aftaler på plads,
der virkelig er en landvinding for arbejdsmiljøet på europæisk plan. Jeg mener, det er meget vigtige
aftaler. Det er dejligt, at det har fungeret med nationalt og europæisk samarbejde på den front.
Side 32
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
d) Forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger
KOM (2016) 0815
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Forordningen er ikke på dagsordenen til
dette EPSCO-rådsmøde. Men emnet vil fylde uden for mødelokalet
også i de bilaterale møder,
jeg har i Bruxelles.
Der har under det spanske formandskab været afholdt trilogforhandlinger den 21. november 2024,
og der forventes nye forhandlinger i december. Om der kan indgås en aftale
og i givet fald hvor-
når
er ikke til at spå om på nuværende tidspunkt. Jeg vil selvfølgelig orientere udvalget, når der
er nyt i sagen.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
e) Annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet
C (2023) 0019
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Vi er godt i gang med den skriftlige be-
handling af sagen ved EU-Domstolen. Senest har regeringen den 8. november 2023 modtaget in-
terventionsindlæg fra Kommissionen og otte medlemslande.
I interventionsindlæggene har Kommissionen og medlemslandene mulighed for at argumentere
enten til fordel for regeringen eller til fordel for de sagsøgte (Rådet og Europa-Parlamentet). Ind-
læggene er ikke offentlige, og det er heller ikke offentligt, hvilke lande der har interveneret. Men
Belgien, Luxembourg og Sverige har givet tilladelse til at blive nævnt. Sverige støtter som bekendt
Danmark. Belgien og Luxembourg støtter Rådet og Europa-Parlamentet.
Regeringen har konsulteret Kommissionen og de otte medlemslande om muligheden for at over-
sende deres interventionsindlæg til Folketinget i fortrolighed. Jeg vender naturligvis tilbage, når der
er svar.
Næste skridt er, at regeringen kan sende skriftlige bemærkninger til interventionsindlæggene. Fri-
sten for bemærkninger er den 18. december 2023. Når regeringen har afsendt skriftlige bemærk-
ninger, vil de blive delt med udvalget i fortrolighed.
Jeg vil fortsat sørge for at holde jer bedst muligt orienteret inden for rammerne af de regler om for-
trolighed, der er i sådanne sager.
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg kan virkelig godt lide ministerens tilgang til Europaudvalget og den
kontinuerlige orientering om alle sagerne. Det er meget værdsat.
Den fungerende formand (Kim Valentin):
Jeg synes, at det er et demokratisk problem, at Folke-
tinget blev indblandet så sent, for det er en relativt vigtig sag for os alle sammen, og vi har diskute-
ret den meget. Men jeg er meget glad for, at ministeren orienterer os om det på denne måde, og at
jeg kan mærke, at der bliver presset på for at skabe informationsflow til Folketinget. Men helt nøg-
ternt vurderet, er det vigtigt at få inddraget Folketinget så hurtigt som overhovedet muligt.
Side 33
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/11-23
8. europaudvalgsmøde 24/11 2023
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Udvalget får ikke nok indblik i annullati-
onssøgsmålet og fremgangen i det. Hvis det stod til mig, havde I mulighed for at orientere jer i sa-
gens materiale. Selvfølgelig i fortrolighed, men det er jeg ret overbevist om, at udvalget godt kan
håndtere. Materialet, interventionsindlæggene osv. burde oversendes til Europaudvalget i fortrolig-
hed. Det anmoder vi løbende om, og hver eneste gang, der kommer nyt til sagen, anmoder vi igen
om, at udvalget får størst muligt indblik i det. Vi er bare nødt til at følge reglerne om fortrolighed ved
domstolssager. Men vi presser på for mest muligt indblik til udvalget, og jeg vil også godt kvittere
tilbage, for nogle gange kan det føles, som om jeg siger det samme til jer, men jeg synes, det er
vigtigt, at vi løbende har en rød tråd, hvor de seneste, nye udviklinger kommer til udvalget, også
hvis dokumenterne ikke gør.
Kim Valentin (V):
Tak personligt fra mig selv for, at der presset på for at dele. Det er en del af
åbenhed i EU, og jeg mener, at EU er nødt til at forny sig på de områder.
f) Kommissionens forslag om talentpulje
Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men emnet blev rejst af udvalget under mødet.
Søren Søndergaard (EL):
Forslaget, som netop er kommet fra Kommissionen, handler om at im-
portere arbejdskraft fra tredjelande. Det må reducere kvalifikationskravet. Vi har forstået, at Kom-
missionen faktisk mener, at det skal være en forordning. Er det korrekt forstået, at Danmark ikke er
omfattet af forordningen på grund af retsforbeholdet? Hvis Danmark ikke er omfattet, hvordan vil
man så forhindre, at vi alligevel får problemer via en bagdørsfinte, hvor en tredjelandsborger får ar-
bejdstilladelse i et andet EU-land, og med den alligevel kan søge arbejde i Danmark? Støtter rege-
ringen i det hele taget Kommissionens forslag, eller gør man allerede nu opmærksom på, at det
kan skabe meget store vanskeligheder?
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Det er Udlændinge- og integrationsmini-
steriets ressort. Men jeg kan bekræfte, at vi er undtaget som følge af retsforbeholdet. Jeg kan også
bekræfte, at både jeg og udlændinge- og integrationsministeren er meget optagede af, at vi selv
har kontrol over, hvilken udenlandsk arbejdskraft der kommer ind i Danmark fra tredjelande, og at
der er fokus på, at det europæiske spor ikke udvikler sig, i hvert fald fra vores hånd.
Mødet sluttede kl. 10.28.
Side 34