ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 136
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

22. februar 2024

2024 - 990

MarRay

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om sikkerhed i legetøj (”legetøjsforordning”) og ophævelse af direktiv

2009/48/EC (”legetøjsdirektivet”)

KOM (2023) 462

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margin.

1. Resume

Europa-Kommissionen lancerede den 28. juli 2023 et forslag til en forord-

ning om sikkerhed i legetøj. Forslaget skal erstatte legetøjsdirektivet fra

2009.

Formålet med forslaget er i højere grad at beskytte børn mod skadelige

kemikalier samt at mindske antallet af legetøjsprodukter, der ikke efterle-

ver sikkerhedsreglerne. Derudover skal forslaget bidrage til at styrke digi-

taliseringen og sammenhængen af det indre marked.

Formålene skal indfries ved at indføre et generelt forbud mod flere kemi-

kalier, så de forbydes automatisk, så snart de er klassificeret i EU for ef-

fekter som f.eks. kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller luftvejssen-

sibiliserende, ved at indføre det digitale produktpas, omdanne direktivet til

en forordning, samt højne kravene til sikkerhed, onlinesalg, og teknisk do-

kumentation.

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige, statsfinansielle og erhvervs-

økonomiske konsekvenser og skønnes at have positiv virkning på beskyttel-

sesniveauet.

Regeringen hilser forslaget velkomment, idet det styrker beskyttelsen af

børn og sikrer en ensrettet og opdateret lovgivning. En mere ensrettet lov-

givning på tværs af EU vil sikre mere lige konkurrencevilkår. Det er desu-

den positivt, at forslaget bidrager til digitaliseringen ved at indføre det di-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

2/21

gitale produktpas. Regeringen ønsker at hæve forordningens ambitionsni-

veau ved, at børn beskyttes bedre mod skadelige kemikalier, at forbrugerne

får et bedre grundlag til at træffe oplyste valg, når de køber legetøj, og at

danske virksomheder beskyttes bedre mod ulige konkurrence fra online

salg af ulovlige legetøjsprodukter via online markedspladser fra sælgere i

tredjelande. Regeringen vil have fokus på, at beskyttelsesniveauet samlet

set styrkes, uden at det fører til disproportionale byrder for erhvervslivet.

2. Baggrund

Legetøjsdirektivet fra 2009 fastsætter de gældende sikkerhedskrav til lege-

tøj, der markedsføres i EU. Direktivet har bidraget til at øge beskyttelses-

niveauet, og har samtidig skabt mere fair og ensartede konkurrencevilkår

på markedet og understøttet den frie bevægelighed for legetøjsprodukter.

Direktivet har imidlertid vist sig at have en række udfordringer, som viser

sig ved, at der fortsat findes meget ulovligt og usikkert legetøj på det euro-

pæiske marked, som kan udgøre en risiko for børn og potentielt resultere i

alvorlige ulykker.

For det første beskytter direktivet ikke i tilstrækkelig grad børn fra risici

forbundet med skadelige kemikalier i legetøj. Dette er bl.a. fremhævet i

Kommissionens kemikaliestrategi for bæredygtighed fra 14. oktober 2020.

Strategien anbefaler at højne beskyttelsen ved at indføre generelle forbud

mod de mest skadelige kemikalier, og at der skal tages højde for mulige

kombinationer af kemikalier. Kommissionen vurderer i den forbindelse

også, at mulighederne for at tilpasse direktivet til ny videnskabelig viden

om kemikalier og grænseværdier er for begrænsede.

For det andet, er det fortsat svært for medlemsstaterne at håndhæve direk-

tivet. Gentagne undersøgelser har vist, at der fortsætter med at være en

uændret høj andel af ulovlige legetøjsprodukter tilgængelige på det euro-

pæiske marked. Det skyldes særligt væksten i onlinehandel og fremkom-

sten af globale online markedspladser, hvorfra der sælges produkter fra

virksomheder med base uden for EU, der ikke lever op til de samme krav

som europæiske virksomheder. Online markedspladser betragtes ikke som

erhvervsdrivende efter legetøjsdirektivet. Der er derfor behov for at styrke

håndhævelsen af legetøjsreglerne, særligt med fokus på onlinehandel.

For det tredje vurderer Kommissionen, at der også på legetøjsområdet er

behov for at styrke digitaliseringen, udvikle det indre marked og styrke eu-

ropæiske virksomheders konkurrenceevne. I den forbindelse henvises til

forslaget til en forordning om bæredygtige produkter (ecodesignforordnin-

gen) fra 30. marts 2022, som introducerer det digitale produktpas til deling

af information om produkter i hele værdikæden, hvilket styrker sporing og

muligheder for effektiv markedsovervågning.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

3/21

Legetøjsdirektivet er allerede tilpasset den nye lovgivningsmæssige ramme

for produktregler (New Legislative Framework), herunder afgørelse

768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter, ligesom

det er omfattet af forordning 2019/1020 om markedsovervågning (”mar-

kedsovervågningsforordningen”).

Det er Kommissionens vurdering, at

denne overordnede tilpasning og en række eksisterende bestemmelser og

mekanismer i relation til markedsovervågningen bør fortsætte uændret i en

ny forordning.

Forslaget er oversendt til Rådet den 5. september 2023 i dansk sprogver-

sion. Det er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i

det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at adressere udfordringerne ved legetøjsdirekti-

vet. Legetøjsforordningen skal først og fremmest beskytte børn bedre mod

skadelige kemikalier. Derudover skal forslaget bidrage til at digitalisere det

indre marked og styrke dets sammenhæng. Formålene skal indfries ved ge-

nerelt at forbyde flere grupper af farlige kemikalier, indføre det digitale

produktpas, omdanne direktivet til en forordning, samt højne kravene til

sikkerhed, onlinesalg, og teknisk dokumentation.

Omdannelse af direktivet til en forordning

Omdannelsen fra direktiv til en forordning skal sikre ensartet implemente-

ring på tværs af medlemsstaterne, så disse ikke vedtager nationale regler,

som er anderledes end de i forordningen fastsatte sikkerhedskrav til legetøj.

Kommissionen vurderer, at det vil højne sikkerheden for legetøj på det eu-

ropæiske marked og sikre mere lige konkurrencevilkår for legetøjsindu-

strien.

Forordningens anvendelsesområde

Definitionen af legetøj er uændret, og undtagelserne til legetøjsbestemmel-

serne forbliver i det store hele uændret. Således er anvendelsesområdet på

de mest væsentlige punkter det samme som i direktivet. Slynger og slange-

bøsser har i direktivet været undtaget fra legetøjsreglerne, men disse pro-

dukter er i forordningsforslaget ikke længere omfattede af undtagelserne.

Produktpas

EU’s overensstemmelseserklæring, der tidligere var påkrævet for legetøj,

bliver med forordningsforslaget erstattet af det digitale produktpas. Pro-

duktpasset, skal opbygges efter de samme principper og tekniske krav, som

er introduceret i ecodesignforordningen. Det skal mindske byrder for virk-

somhederne og sikre at IT-systemerne til de forskellige produktpas på tværs

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

4/21

af EU-lovgivning kan tale sammen så nemt som muligt. Endvidere skal

introduktionen af produktpasset sikre bedre deling af information om pro-

dukter i hele værdikæden, herunder sporing af kemikalier i produkter, og

styrkede muligheder for efterlevelse af produktkrav.

Forordningsforslaget lægger op til, at myndigheder såvel som økonomiske

aktører og forbrugere skal have adgang til information fra produktpasset

ved købsøjeblikket. Dette gælder også i tilfælde, hvor legetøjet sælges via

fjern- og onlinesalg.

Produktpasset skal udover at indeholde oplysninger om legetøjets overens-

stemmelse med forordningen også indeholde en entydig produktidentifika-

tor og entydig operatøridentifikator. Derudover skal produktpasset inde-

holde CE-mærkningen for produktet samt information om, hvilken told-

kode produktet er klassificeret under. Produktpasset skal ligeledes inde-

holde information om den EU-ansvarlige erhvervsdrivende, hvis ansvar er

defineret i Markedsovervågningsforordningen, 2019/1020. Dermed er der

sammenhæng mellem sporbarhedskravene i produktpasset i Legetøjsfor-

ordningen og de erhvervsdrivendes ansvar i Markedsovervågningsforord-

ningen. Det bliver ligeledes et krav, at produktpasset skal indeholde en liste

over mærkningspligtige allergifremkaldende parfumestoffer i legetøjet,

samt information om tilstedeværelsen af problematiske stoffer (som defi-

neret i ecodesignforordningen) i legetøjet. Derudover er det frivilligt, om

produktpasset indeholder advarsler, sikkerhedsinformation samt brugervej-

ledninger.

Det er fabrikanten, der har ansvar for at udarbejde produktpas på legetøjs-

produkter, at sikre at produktpasset indeholder de krævede informationer,

og sikre at informationerne løbende bliver opdateret. Fabrikanten har lige-

ledes ansvar for at påsætte en databærer på produktet, som kan give adgang

til produktpasset, samt uploade en entydig produktidentifikator og en enty-

dig operatøridentifikator i EU-produktpasregistret. Fabrikanten skal yder-

mere sikre, at produktpasset kan stilles til rådighed i 10 år efter produktet

er bragt på markedet.

Importøren skal sikre, at legetøjsprodukter er forsynede med den nødven-

dige databærer, og at relevante informationer fra produktpasset er uploadet

i EU-produktpasregistret. Distributøren skal verificere, at legetøjsproduk-

ter er forsynet med en databærer, inden de bringer produkterne på marke-

det.

Af forordningsforslaget følger det, at toldmyndighedernes automatiske

kontrol af et produktpas ikke bør erstatte eller ændre markedsovervåg-

ningsmyndighedernes (de kompetente myndigheders) ansvar. Såfremt va-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

5/21

rer skal tilbageholdes som følge af de automatiske kontroller, er det mar-

kedsovervågningsmyndighedernes ansvar at fastslå, hvorvidt produkterne

opfylder kravene.

Tilpasning af sikkerhedskrav til den teknologiske udvikling

Forslaget inkluderer tilpasning af sikkerhedskravene til nye potentielle ri-

sici som følge af den teknologiske udvikling. De generelle sikkerhedskrav

udvides til også at omfatte mental og psykologisk sikkerhed, samt krav til

at legetøjsprodukter ikke må udgøre en risiko for børns kognitive udvik-

ling. Det er endnu uklart, hvordan denne udvidelse skal udmøntes i praksis,

og hvordan den tilhørende tilsyns- og markedsovervågningsopgave skal

udformes.

Desuden indeholder forordningsforslaget udvidede delegerede beføjelser

til, at Kommissionen kan tilpasse kravene til produktpasset og kravene til

indhold af kemikalier i takt med teknologisk udvikling og ny viden.

Online salg

Forordningsforslaget tager udgangspunkt i kravene ved online salg som be-

skrevet i Artikel 19

–

22 i Forordningen om produktsikkerhed i alminde-

lighed, 2023/988 (produktsikkerhedsforordningen). Det indebærer, at kra-

vene til online salg af legetøjsprodukter skal være de samme som ved fysisk

salg. Derudover stilles i forordningsforslaget yderligere krav om, at lege-

tøjsprodukters ’databærer’ skal være tilgængelig i købsøjeblikket, så for-

brugere og myndigheder kan få adgang til produktpasset inden købet.

Kravene er gældende for fabrikanter, importører, distributører, bemyndi-

gede repræsentanter samt udbydere af distributionstjenester, som stiller le-

getøjsprodukter til rådighed for forbrugerne, men udbydere af online mar-

kedspladser er ikke omfattet af disse krav. De uddybende krav om angi-

velse af fabrikant- og importøroplysninger samt tydelig identifikation af

produktet i købsøjeblikket er indført med produktsikkerhedsforordningen,

og er derfor ikke en direkte skærpelse som følge af Legetøjsforordningen.

Udbydere af visse online markedspladser har ansvar for at sikre, at lokale

sælgere har mulighed for at angive de krævede oplysninger, men de har

ikke ansvar for at sikre at disse oplysninger altid udfyldes. Onlinemarkeds-

pladsernes ansvar er fastsat i medfør af forordning om digitale tjenester

(Digital Services Act forordning (EU) 2022/2065), hvor denne forordnings

artikel 31 stiller visse onlinemarkedspladser forpligtigelser i relation til ve-

rifikation af sikkerhedsoplysninger mv.

I forordningsforslaget foreslår Kommissionen, at alle advarsler skal være

synlige for forbrugeren i købsøjeblikket. Tidligere har det kun været et

krav, at aldersanvisningen for produktet var synlige i købsøjeblikket. Dette

gælder for både salg i fysiske butikker og fjernsalg via en online platform.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

6/21

Mærkningskrav

Kravene til mærkning af legetøjsprodukter er ikke væsentligt ændret med

forordningsforslaget. Dog er der tilføjet et nyt sporbarhedskrav. Det inde-

bærer, at fabrikanter og eventuelle importører skal angive en digital kontakt

i form af e-mail eller hjemmeside på legetøjsproduktet, emballagen eller

tilhørende dokument som tilføjelse til deres navn og fysiske kontakt-

adresse.

Som noget nyt skal fabrikanten angive en kommunikationskanal, der mu-

liggør, at forbrugere eller andre slutbrugere af produktet kan indgive klager

vedrørende bekymringer om sikkerheden ved legetøjet og indmelde til-

fælde af sikkerhedsproblemer direkte til fabrikanten. En sådan kommuni-

kationskanal kan enten være et telefonnummer, elektronisk adresse eller

hjemmeside.

Krav til teknisk dokumentation

Kravene til den tekniske dokumentation, som skal udarbejdes på legetøjs-

produkter, er skærpet i forordningsforslaget. Forslaget lægger op til, at alle

dokumenter oplistet i forordningsforslagets bilag V nu inkluderes i den tek-

niske dokumentation. I direktivet skulle de enkelte dokumenter kun inklu-

deres i det omfang, der var relevant for vurderingen af produktet.

Det er fabrikantens ansvar at udarbejde den tekniske dokumentation, inden

legetøjsproduktet gøres tilgængeligt på markedet. Importøren skal sikre, at

fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, og sikre at den tek-

niske dokumentation kan stilles til rådighed for myndigheder ved anmod-

ning.

Kommissionens beføjelser til vedtagelse af gennemførelsesretsakter

Forslaget lægger op til, at give Kommissionen beføjelser til at kunne ved-

tage gennemførelsesretsakter med fælles specifikationer, når den vurderer,

at de harmoniserede standarder ikke er dækkende for en risiko. Ifølge Kom-

missionen har det til formål at sikre yderligere fleksibilitet for fabrikanter.

Krav til kemikalier

Forslaget indfører en række nye krav til kemikalier i legetøj. Først og frem-

mest lægges der med forslaget op til at udvide det generelle forbud, der i

dag gælder for stoffer, der er kræftfremkaldende, kan skade arveanlæg og

forplantningsevnen (CMR-stoffer). Det generelle forbud udvides til også at

gælde anvendelsen af stoffer, der

–

ifølge forordningen om klassificering,

mærkning og emballering (1272/2009) har en harmoniseret klassificeret

som hormonforstyrrende i kategori 1 og 2, er klassificeret for specifik mål-

organtoksicitet (STOT SE og RE) i kategori 1, og stoffer der er luftvejs

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

7/21

sensibiliserende i kategori 1. Forslaget indskrænker herudover også mulig-

hederne for undtagelser til det generelle forbud. Med det gældende direktiv

er det som en undtagelse muligt at anvende CMR-stoffer i koncentrationer

op til klassificeringsgrænsen for klassificering som farlige kemikalier, som

afhængig af klassificeringen er mellem 0,1 og 3%, eller i højere koncentra-

tioner, hvis stoffet er vurderet sikkert af den relevante videnskabelige ko-

mité, og der er vedtaget en beslutning om at tillade stoffet. Med forslaget

må stofferne omfattet af det generelle forbud kun være tilstede i legetøjet,

hvis der er tale om utilsigtet tilstedeværelse i stoffer og blandinger, som

stammer fra urenheder af naturlige eller syntetiske ingredienser, eller fra

produktionsprocessen, og der er tale om, at det er teknisk uundgåeligt, at

stofferne er tilstede. Der er således ikke længere en fast grænse for indhol-

det af sådanne stoffer. Legetøjet skal dog altid være sikkert for børn. Her-

udover kan specifikke stoffer tillades, hvis stoffet er vurderet sikkert at an-

vende i legetøj af det europæiske kemikalieagentur (ECHA), som i deres

vurdering skal inkludere den overordnede eksponering af stoffet fra andre

kilder, hvilket der ikke tidligere har været krav til, og der må herudover

ikke være egnede alternativer til stoffet. Herefter kan Kommissionen ud-

stede en delegeret retsakt, som tillader stoffet. ECHA har ikke tidligere haft

til opgave at vurdere kemikalier i legetøj. Med forslaget pålægges ECHA

ekstra opgaver, da ECHA skal vurdere om stoffer, der er omfattet af det

generelle forbud, kan tillades under visse betingelser. Kommissionen vur-

derer, at denne opgave vil kræve to årsværk om året i ECHA. Kommissio-

nen har ikke redegjort for, hvordan de ekstra opgaver skal finansieres.

Forslaget har ydermere udvidet begrænsningerne for de stoffer, der tidli-

gere var begrænset i legetøj til børn under tre år og legetøj beregnet til at

blive puttet i munden. Disse stoffer vil med forslaget være begrænset i le-

getøj til børn i alle aldre. Bisphenol A er dog i forslaget fjernet fra listen.

Det betyder, at bisphenol A vil være omfattet af det generelle forbud, da

stoffet er klassificeret som skadende for forplantningsevnen og hormonfor-

styrrende. Bisphenol A må derfor, ifølge forslaget, ikke længere anvendes

i legetøj og kun være tilstede, hvis der er tale om utilsigtet tilstedeværelse

i stoffer og blandinger, som stammer fra urenheder af naturlige eller synte-

tiske ingredienser, eller fra produktionsprocessen, og der er tale om, at det

er teknisk uundgåeligt, at bisphenol A er tilstede.

Til sidst bliver der med forslaget indført lavere grænseværdier for nitrosa-

miner og nitroserbare stoffer i legetøj til børn under 3 år eller legetøj, der

er beregnet til at komme i munden. Nitrosaminer er en gruppe af stoffer,

der er kræftfremkaldende, hvor der ikke er en nedre grænse for, hvornår

der ses effekter, og nitroserbare stoffer, kan omdannes til nitrosaminer.

Grænsen i det gældende direktiv er vurderet til at være for høj.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

8/21

De øvrige krav til kemikalier fra det gældende direktiv er overført til for-

slaget. Det betyder, der er grænser for afgivelsen af en række metaller, samt

at der er forbud mod de mest allergifremkaldende parfumestoffer, samt at

en række allergifremkaldende parfumestoffer skal mærkes.

Bæredygtighedskrav

Forordningsforslaget berører ikke nye bæredygtighedskrav for legetøj. For-

slaget henviser i vidt omfang til, at bæredygtighed skal reguleres via en

delegeret retsakt i ecodesignforordningen, når den er færdigforhandlet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Forslaget vil

blive behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO), og Marion Walsmann (EPP), Tyskland er

udpeget som ordfører.

Europa-Parlamentet vedtog den 16. februar 2022 en resolution om imple-

menteringen af det gældende legetøjsdirektiv. Resolutionen udpeger en

række udfordringer ved Legetøjsdirektivet og opfordrer Kommissionen til

at fremsætte et forslag til en ambitiøs revision, som bl.a. minimerer børns

udsættelse for skadelige kemiske stoffer, bedre adresser de risici som den

voksende mængde af legetøj med forbindelse til internettet rejser, styrker

markedsovervågningen af legetøj solgt online, og forpligter online mar-

kedspladser til at forhindre, at farligt legetøj bliver solgt på deres platforme.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at der er behov for yderligere regulering på EU-

niveau for at opnå det højeste niveau af beskyttelse for børn og sikre at

legetøjsprodukter kan cirkulere frit på EU's indre marked, hvis europæiske

virksomheder samtidig skal opleve større juridisk klarhed og fair konkur-

rencevilkår. Det skal bl.a. ses i lyset af den voksende onlinehandel og im-

porten af legetøjsprodukter fra lande uden for EU.

Selvom Legetøjsdirektivet allerede medfører en totalharmonisering, har

forskelle i de nationale implementeringer af direktivet og de løbende til-

pasninger af direktivet ført til inkonsistens i anvendelsen af reglerne på

tværs af EU. Derfor vurderes der at være behov for at erstatte direktivet

med en forordning.

Introduktionen af et produktpas for legetøjsprodukter, der også involverer

toldkontrol ved EU's ydre grænser og kræver tæt koordination om registre-

ring, udveksling af data mv., forudsætter regulering på EU-niveau.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

9/21

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt

6. Gældende dansk ret

Legetøjsdirektivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 799 af 9. juni

2020 om produkter og markedsovervågning og bekendtgørelse nr. 815 af

7. juni 2022 om legetøj.

Det fremgår af lov om produkter og markedsovervågning, at den finder an-

vendelse på legetøjsprodukter, der er omfattet af det nugældende legetøjs-

direktiv. Loven danner bl.a. den overordnede ramme for den erhvervsdriv-

endes forpligtelser, kontrolmyndighedens beføjelser og kompetencer m.v.

Derudover fastsætter loven også supplerende bestemmelser til gennemfø-

relse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20.

juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse, som Le-

getøjsdirektivet er omfattet af.

Bekendtgørelsen om legetøj fastlægger de formelle og materielle krav til

legetøjsprodukter og de konkrete forpligtelser for de erhvervsdrivende, der

bringer eller gør legetøj tilgængeligt på markedet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En forordning om sikkerhedskrav til legetøj vil være direkte gældende i

dansk ret.

En vedtagelse af forordningen vil dog samtidig medføre et behov for æn-

dring af lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning,

så forordningen omfattes af lovens anvendelsesområde. Derudover vil det

være nødvendigt at udstede en ny bekendtgørelse om legetøj indeholdende

de nødvendige supplerende bestemmelser til den nye forordning, f.eks.

sprogkrav og strafbestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle udgifter for Miljøministeriet

og Skatteministeriet. Det vurderes foreløbigt og med betydelig usikkerhed,

at de samlede udgifter vil være 2,2-5,9 mio. kr. i 2027 og 4,2-9,7 mio. kr.

årligt fra 2028 og frem afhængigt af forhandlingsudfaldet. Det bemærkes,

at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for

de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

10/21

Baseret på Kommissionens konsekvensvurdering forventes forslaget at

medføre administrative omstillingsomkostninger for danske virksomheder

for ca. 3,0 mio. kr. samt løbende administrative omkostninger for ca. 2,0

mio. kr. årligt. Udgifterne kan bl.a. henføres til oprettelsen af digitale pro-

duktpas samt overholdelsen af det generelle forbud. Kommissionen vurde-

rer yderligere, at forslaget vil medføre øvrige omkostninger til at ændre

produktionen eller at tilbagetrække produkterne fra markedet. Baseret på

Kommissionens vurdering kan danske virksomheder øvrige omstillings-

omkostninger være mellem 4-71 mio. kr. og deres løbende årlige omkost-

ninger kan være 1-2 mio. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser

relateret til de sundhedsmæssige gevinster, der er forbundet med en lavere

grad af eksponering for de stoffer, forordningen vil omfatte. Desuden kan

der være positive samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med, at

reglerne bliver mere ensartede i hele EU, fordi det gør det nemmere for

virksomhederne at operere på tværs af markederne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forordningen skønnes at have positiv virkning på beskyt-

telsesniveauet i Danmark og EU, idet en implementering af de foreslåede

ændringer vil betyde en øget beskyttelse af børns sundhed, da der sættes

skærpede krav til kemikalier i legetøj, og da det bliver nemmere at hånd-

hæve reglerne.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU Specialudvalget for Konkurrenceevne,

Vækst og Forbrugerspørgsmål og EU Miljø specialudvalg den 2. august

2023 med frist 30. august 2023. Der er modtaget bemærkninger fra: Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard, Forbrugerrådet Tænk, Rådet for

Grøn omstilling, Plastic Change og Legebranchen.

Dansk Erhverv hilser revisionen af legetøjsdirektivet velkommen og støt-

ter, at der foreslås justeringer, der fjerner tekniske uhensigtsmæssigheder i

relation til sikkerhedskravene i det eksisterende direktiv.

Dansk Erhverv finder det stærkt problematisk, at online markedsplatforme

ikke får en ny ansvarsstruktur, hvilket er i mod forbrugersikkerheden og

konkurrencevilkårene på det indre marked. Online markedsplatforme skal

sidestilles med importører, der importerer legetøjsprodukter fra tredje-

lande. Hvis det ikke er politisk muligt at gennemføre, vil Dansk Erhverv i

stedet have, at der etableres direkte forbindelse mellem forordning om di-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

11/21

gitale tjenester artikel 31 og forslaget til legetøjsforordningen. Online plat-

forme skal derfor selv løbende kontrollere, om sælgerne på deres platform

sælger ikke-regelefterlevende produkter.

Dansk Erhverv støtter forslaget om et digital produktpas. De mener, at det

kan fremme indsatsen for at sikre lovlige produkter på markedet og mere

effektiv håndhævelse. Kravene til produktpasset i forslaget til legetøjsfor-

ordningen skal ensrettes efter kravene til produktpasset i ecodesignforord-

ningen. Dansk Erhverv efterspørger, at det bliver et krav, at produkterne

medfølges af et produktpas, for at de kan frigives på det indre marked.

Dansk Erhverv

efterspørger klarhed over, hvad der præcist ligger i en ’re-

asoned request’ i artikel 23, punkt 3 og 4. Artiklen vedrører markedsover-

vågningsmyndigheders mulighed for at bede om en oversættelse af den tek-

niske dokumentation til det nationale sprog. Dansk Erhverv finder ikke kra-

vet om oversættelse rimeligt.

Dansk Erhverv understreger, at reglerne skal kunne kontrolleres og hånd-

hæves af myndighederne.

Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, at forslaget fremsætter ændrin-

ger i relation til kemikalier med henblik på at øge beskyttelsesniveauet i

forhold til sikkerhed og sundhed. Dansk Erhverv finder det dog væsentligt,

at regulering af kemikalier, der har til formål at beskytte miljøet sker via de

horisontale reguleringer, således at alle forbrugerprodukter reguleres ens.

Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt udvidelsen af det automatiske

forbud mod kemikalier med de specifikke klassificeringer, der er angivet i

forslaget, men mener der er nogle uklarheder og uhensigtsmæssigheder i

forslaget. Dansk Erhverv mener ikke, at der er tilstrækkelige argumenter

for at omfatte stoffer, der er klassificeret som specifik målorgantoksicitet

eller som luftvejs sensibiliserende. For stoffer med disse egenskaber be-

mærker Dansk Erhverv, at der bør tages højde for om børnene bliver ek-

sponeret ved den relevante eksponeringsvej, der har vist at give effekter.

Desuden mener Dansk Erhverv, at det specifikt bør fremgå, hvis et forbud

mod et hormonforstyrrende stof er på baggrund af effekter i miljøet, da

legetøjsforordningen alene relateres til beskyttelse af sikkerhed og sund-

hed.

Dansk Erhverv bemærker desuden, at undtagelsen for det automatiske for-

bud vil have betydelige administrative konsekvenser for fabrikanter, da det

ikke er muligt at få oplysninger fra råvareleverandører om anvendelsen af

stoffer i koncentrationer, der er lavere end hvad der er krævet af oplysnin-

ger i et sikkerhedsdatablad, og at stoffer godt kan være bevidst tilsat i lavere

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

12/21

koncentration. Dansk Erhverv er enige i, at visse af de eksisterende græn-

seværdier er for høje, men de mener, der skal fastsættes en regulering, som

kan overholdes og kontrolleres. Dansk Erhverv mener, at der bør fastsættes

grænseværdier for de stoffer, der er automatisk forbudte, og at et udgangs-

punkt kunne være at anvende grænserne for, hvornår stofferne skal oplyses

i sikkerhedsdatabladet. Dansk Erhverv bemærker herudover, at der er be-

hov for en afklaring af, hvad der kan opfattes som en urenhed, og hvornår

et stof er uundgåeligt. Dansk Erhverv peger på en lignende bestemmelse i

kosmetikforordningen (forordning nr. 1223/2009), og tolker derfor den fo-

reslåede bestemmelse i legetøjsforordningen som et forbud mod bevidst

tilsætning af stoffer, der er omfattet af det automatiske forbud.

Dansk Industri bemærker, at der med forslaget indføres et forbud mod an-

vendelsen stoffer, der er klassificeret med særlige fareklasser under forord-

ningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandin-

ger. Dansk Industri bemærker, at anvendelsen af et farligt stof i produktio-

nen af et materiale, ikke nødvendigvis betyder, at stoffet afgives fra det

færdige produkt, og der dermed vil være tale om, at stofferne udgør en ri-

siko i det færdige produkt.

Dansk Industri konstaterer, at der findes legetøj på markedet og som ind-

købes af forbrugerne, der ikke overholder legetøjsdirektivets krav og derfor

ikke nødvendigvis er sikkert for børn at lege med. Dansk Industri påpeger,

at det gælder såvel for legetøj importeret og solgt af forhandlere samt ikke

mindst for det legetøj, der forhandles via online handelsportaler og som

indkøbes og importeres direkte af forbrugerne.

Dansk Industri mener ikke, at en revision af direktivet vil løse ovenstående

problem. Derimod peger Dansk Industri på, at øget markedskontrol, herun-

der kontrol med onlinehandel både via udbydere udenfor og indenfor EU

er en forudsætning for at dæmme op for problemet.

Dansk Industri finder det positivt, at grundlaget er ændret fra et direktiv til

en forordning, da det efter Dansk Industris opfattelse vil være med til at

sikre hurtig og ensartet implementering i hele EU og dermed sikre mere

lige konkurrencevilkår på det indre marked.

Dansk Industri støtter ikke op om forordningsforslagets overgangsbestem-

melser, hvori der lægges op til, at produkter, der er bragt i omsætning, kun

må sælges i 12 måneder. Dansk Industri mener, at produkter, der er bragt

på markedet under det nuværende direktiv, bør kunne sælges med enten en

meget længere eller uden tidsmæssig begrænsning. Dansk Industri henviser

til, at en række produkter vil blive trukket tilbage og destrueret, idet de ikke

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

13/21

overholder kravene i den nye forordning. Samtidigt påpeger Dansk Indu-

stri, at det vil være en stor administrativ og logistisk byrde for de involve-

rede virksomheder.

Dansk Industri er positivt overfor indførelsen af det digitale produktpas,

men påpeger de uklarheder, der fortsat udestår ift., hvordan produktpasset

skal fungere i praksis.

Dansk Industri anerkender forordningsforslagets krav til at legetøj ikke må

udgøre en risiko for børns psykologiske og mentale helbred, trivsel og kog-

nitive udvikling, men finder at kravet er uklart formuleret. Dansk Industri

mener, at der er brug for en præcisering af, hvilke regler producenterne skal

leve op til for at forhindre for stor usikkerhed på området.

Dansk Industri bakker op om, at krav vedr. legetøjets cybersikkerhed og

brug af kunstig intelligens skal håndteres i anden lovgivning.

Dansk Industri er tilfredse med, at der ikke er væsentlige ændringer inden

for det mekanisk-fysiske område og vedr. brandbarhed. Dansk Industri på-

peger uklarhed omkring kravene vedr. støj, hvor nye krav kan medføre

yderligere behov for test og dermed øge omkostningerne for virksomhe-

derne.

Dansk Standard støtter, at forslaget er underlagt New Legislatives Frame-

work, som de finder vigtigt. Dansk Standard finder, at Maskinforordnin-

gens artikel 20 vedr. New Legislatives Framework skal være retningsgi-

vende for kommende forslag fra Kommissionen.

Dansk Standard finder det positivt at forslagets artikel 13 og artikel 14, stk.

1 og 2 følger Maskinforordningens artikel 20, men bemærker samtidigt

flere mangler, der bør indarbejdes i ovenstående artikler i forslaget. Kom-

missionen bør inden udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter informere

den komité, der beskrives i Standardiseringsforordningens (1025/2012) ar-

tikel 22. Kommissionen bør i udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter

tage hensyn til synspunkter hos og indgå i dialog med relevante interessen-

ter, ekspertgruppe m.fl. I tilfælde af, at Kommissionen har gjort brug af

tekniske specifikationer (common specifications) i henhold til artikel 14,

stk. 2, bør medlemslandene have mulighed for at gøre indvendinger over

for Kommissionen, i tilfælde af at man finder, at disse ikke er i overens-

stemmelse med essentielle sundheds- og sikkerhedskrav

Dansk Standard finder det særligt vigtigt, at det bliver klart beskrevet, at

Kommissionen skal tilbagetrække gennemførselsretsakterne beskrevet i

forslaget om forordningen, når en harmoniseret standard offentliggøres i

EU-tidende.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

14/21

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change byder

revisionen af legetøjsdirektivet velkommen, og støtter forslaget om at det

bliver til en forordning.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change støtter

forslaget om at indføre et digitalt produktpas, der skal indeholde informa-

tion om kemikalieindholdet i legetøjsprodukterne. De markerer, at produkt-

passet ikke skal kræve særlige apps, være gratis og let tilgængeligt. Det

skal være et supplement til mærkningen på produktet. Information om ke-

miske ingredienser, sikkerhedsanvisninger, kontaktinformation mv. skal

stadig være fysisk tilgængelige i købsøjeblikket. Desuden understreger de,

at information vedr. bortskaffelse og genanvendelse skal inkluderes i pro-

duktpasset ved indførslen, og ikke som et senere element.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change kan

ikke støtte det fortsatte krav om CE-mærkning på produktet. De mener, at

det er misvisende for forbrugere, da mærket er rettet mod myndighederne.

Derfor bør CE-mærket følge den tekniske dokumentation i produktpasset.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change finder

det positivt, at mentalt helbred og børns psykiske og mentale sundhed, samt

deres kognitive udvikling er indtænkt i revisionen.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change mener,

at ordlyden ’advarsel’ på produkterne skal erstattes af ét fælles piktogram,

og at der skal være læsbarhedskriterier for generel mærkning.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change mener,

at online markedsplatforme skal kunne holdes ansvarlige for ikke-regelef-

terlevende produkter, hvis der ikke findes anden økonomisk ansvarlig i EU.

De online markedsplatforme bør være ansvarlige for at kunne verificere

identiteten af den ansvarlige person, der sælge legetøjet på deres platform.

De bør også være ansvarlige for at finde og fjerne ikke-regelefterlevende

legetøj, og forebygge at produkterne ikke sælges til salg igen.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change lægger

vægt på, at håndhævelsen af lovgivningen skal styrkes nationalt, og at der

skal afsættes tilstrækkelige ressourcer hertil. De mener, at fælleseuropæi-

ske markedsovervågningsprojekter skal prioriteres, og at der skal laves en

fælleseuropæisk database, til registreringen af ulykker ifbm. legetøj.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change efter-

spørger, at forsigtighedsprincippet vedr. kemikalier i legetøj bliver integre-

ret i lovteksten, som et værktøj for myndighederne, i de situationer, hvor

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

15/21

der er grund til bekymring, hvor videnskabelig dokumentation er fravæ-

rende eller utilstrækkeligt.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change støtter

ikke den forslåede overgangsperiode på 30 måneder, som de finder for

lang.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change

støtter op om forslagets ændringer, hvad angår udvidelsen af det generelle

forbud, at de specifikke stoffer der i dag er forbudt i legetøj til børn under

tre år bliver forbudt i legetøj til børn i alle aldre, og at bisphenol A bliver

forbudt som en del af det generelle forbud. Dog opfordrer de tre organisa-

tioner til, at alle bisphenoler forbydes som bisphenol A. Forbrugerrådet

Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change mener principielt ikke

at stoffer, der er omfattet af det generelle forbud bør anvendes i produkter

til børn, og hvis der skal være mulighed for at give en undtagelse, så skal

der tages højde for andre kilder til eksponering når vurderingen foretages,

og undtagelserne bør gøres tidsbegrænsede, så det efter en fastsat tidsperi-

ode vurderes, om der er kommet alternativer. Herudover mener de tre or-

ganisationer, at det skal fremgå af emballagen, hvis legetøjet indeholder et

stof, der er undtaget fra det generelle forbud.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change be-

mærker, at kemikalier i legetøj bør mærkes på legetøjet, da det vil fremme

den cirkulære økonomi, og at man hvis nye stoffer bliver klassificeret, kan

sikre, at materialer med disse stoffer ikke genanvendes. Som minimum me-

ner de tre organisationer, at en mærkning skal indføres på legetøj som fx

slim, sæbebobler og lignende produkter.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change be-

mærker ligeledes, at virksomheder når de udarbejder sikkerhedsvurderin-

ger også bør tage højde for eksponering fra andre kemikalier med samme

effekter fra andre kilder, og opfordrer desuden til, at informationer om le-

getøjs miljøpåvirkning, og om legetøjets bortskaffelse/genanvendelse skal

fremgå af det digitale produktpas ved dettes indførelse og ikke afvente, at

det indføres som en del af den retsakt under ecodesignforordningen.

Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change støtter,

at grænseværdien for nitrosaminer og nitroserbare stoffer er sænket, men

mener, at grænseværdien skal gælde for alt legetøj og ikke kun for legetøj

til børn under tre år og legetøj beregnet til at komme i munden.

Legebranchen hilser forslaget velkommen og er positive over for foreslå-

ede justeringer, der har til formål at fjerne tekniske uhensigtsmæssigheder

i relation til sikkerhedskravene, der findes ved det nuværende direktiv.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

16/21

Legebranchen gør opmærksom på de konsekvenser, de ser, ved manglende

mulighed for at forhindre salg af ulovlige legetøjsprodukter fra sælgere i

tredjelande gennem online markedspladser og lignende platforme. Lege-

branchen argumenterer for, at online markedspladser og andre platforme

bør være ligestillede med erhvervsdrivende, der optræder som importører

af varer fra sælgere i tredjelande og sælger videre til forbrugere eller distri-

butører i EU.

Legebranchen argumenterer for, at online markedspladser og lignende plat-

forme bør reguleres. Hvis ikke, bør det være et minimum, at der etableres

en direkte forbindelse mellem Digital Services Act art. 31 og den nye lege-

tøjsforordning. Dette indebærer, at der må indsættes et nyt afsnit om onli-

nemarkedspladsernes ansvar for at sikre og kontrollere, at sælgerne på plat-

formen leverer de legetøjsspecifikke dokumenter, der er nødvendige for at

dokumentere, at det legetøj, som de ønsker at sælge til europæiske forbru-

gere, er lovligt. Endvidere mener Legebranchen, at online markedspladser

bør kontrollere, om sælgere giver indtryk af, at produkter, der ikke opfylder

kravene, er legetøj tiltænkt børn under 14 år.

Legebranchen hilser indførelsen af det digitale produktpas velkommen. Le-

gebranchen er positive over for, at det foreslåede produktpas skal følge det

produktpas, som introduceres gennem ecodesignforordningen. Legebran-

chen er opmærksomme på, at produktpassets effektivitet afhænger af, hvor-

dan det bliver kontrolleret i forbindelse med import og markedsovervåg-

ning. Derudover påpeger Legebranchen, at kravene i produktpasset jf.

ecodesignforordningen vil være afgørende for effektiviteten af håndhævel-

sen af lovlige legetøjsprodukter på det indre marked.

Legebranchen påpeger, at den danske regering bør arbejde for at skabe klar-

hed over, hvad

”reasoned request”

dækker over, da de påpeger, at nogle

forespørgsler om oversættelse af teknisk dokumentation fra visse medlems-

stater ikke findes ’reasonable’.

Legebranchen argumenterer for at det er afgørende for forbrugersikkerhe-

den, at forordningen skal kontrolleres og håndhæves af myndighederne.

Derudover påpeger legebranchen, at forordningen ikke skal stille krav til

legetøjsprodukter, som ikke giver praktisk mening, og som ikke stilles til

andre produkter, som børn anvender i lige så høj grad som legetøj.

Legebranchen gør opmærksom på, at hvis man skaber en for stor teknisk

byrde på de ansvarlige virksomheder, vil det medføre en prisstigning på

produkter, som samtidigt vil skabe et større rum for salg af ulovlige pro-

dukter, der sælges billigere.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

17/21

Legebranchen argumenterer for, at skærpede tekniske krav medfører en

pligt for Kommissionen og nationale myndigheder for tilstrækkelig effek-

tiv håndhævelse af forordningen, så lige konkurrencevilkår opretholdes.

Hvad angår krav til kemikalier, mener Legebranchen, at det er væsentligt

at regulering af kemikalier, der har til formål at beskytte miljøet og klimaet

sker via de horisontale reguleringer, således at alle forbrugerprodukter re-

guleres ens.

Legebranchen bemærker, at forslaget vil medføre, at flere stoffer forbydes

automatisk. Legebranchen mener, at det giver god mening, at CMR-stoffer

såvel som hormonforstyrrende stoffer er omfattet af dette forbud. Dog me-

ner Legebranchen ikke, at der er tilstrækkelige argumenter for at omfatte

stoffer, der er klassificeret som specifik målorgantoksicitet eller som luft-

vejs sensibiliserende. For stoffer med disse egenskaber bemærker Lege-

branchen, at der bør tages højde for om børnene bliver eksponeret ved den

relevante eksponeringsvej, der har vist at give effekter.

Legebranchen bemærker desuden, at undtagelsen for det generelle forbud

vil have betydelige administrative konsekvenser for fabrikanter, da det ikke

er muligt at få oplysninger fra råvareleverandører om anvendelsen af stof-

fer i koncentrationer, der er lavere end, hvad der er krævet af oplysninger i

et sikkerhedsdatablad, og at stoffer godt kan være bevidst tilsat i lavere

koncentration. I tillæg hertil kan man ikke teste for alle de regulerede stof-

fer ned til et nul-indhold. Legebranchen er enige i, at visse af de eksiste-

rende grænseværdier er for høje, men de mener, der skal fastsættes en re-

gulering, som kan overholdes og kontrolleres. Legebranchen mener, at der

bør fastsættes grænseværdier for de stoffer, der er automatisk forbudte, og

at et udgangspunkt kunne være at anvende grænserne for, hvornår stofferne

skal oplyses i sikkerhedsdatabladet. Legebranchen bemærker herudover, at

der er behov for en afklaring af, hvad der kan opfattes som en urenhed, og

hvornår et stof er uundgåeligt. Legebranchen peger på en lignende bestem-

melse i kosmetikforordningen (forordning nr. 1223/2009), og tolker derfor

den forslåede bestemmelse i legetøjsforordningen som et forbud mod be-

vidst tilsætning af stoffer, der er omfattet af det generelle forbud.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er afholdt 3 formelle møder og et uformelt møde i Rådets arbejds-

gruppe under det spanske formandskab i 2023. Der er planlagt 6 møder i

Rådets arbejdsgruppe under det belgiske formandskab i 2024. Andet kom-

promisforslag er udsendt den 8. februar 2024.

Forslaget anses for at være ambitiøst, bl.a. fordi hormonforstyrrende stoffer

forbydes. Nogle medlemslande ønsker at bevare ambitionerne i Kommis-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

18/21

sionens udspil. Disse lande ønsker desuden, at der skal udarbejdes en kon-

sekvensvurdering, hvis det generelle forbud udvides yderligere. Herudover

mener nogle medlemslande, at kemikaliekrav skal stilles i

EU’s kemikalie-

lovgivning (REACH), som gælder på tværs af alle produktspecifikke regu-

leringer, frem for i enkelte produktreguleringer. Flere lande har indtil vi-

dere udtrykt ønske om en mere ambitiøs regulering af kemikalier.

En række lande mener ikke, at forslaget gør nok for at løse problemet med

online salg af usikre produkter fra tredjelande. Omvendt påpeger andre

lande, at regulering af online markedspladser ikke skal adresseres i sektor-

lovgivning som legetøjsforordningen, men i den horisontale produktsikker-

hedsforordning og i forordningen om digitale tjenester (begge færdigfor-

handlet i 2023).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget, fordi det styrker beskyttelsen af børn, og sik-

rer en ensrettet og opdateret lovgivning på området. En mere ensrettet lov-

givning på tværs af EU vil sikre mere lige konkurrencevilkår på det indre

marked. Det er også positivt, at forslaget bidrager til digitaliseringen af det

indre marked.

Det foreslås, at regeringen på en række områder arbejder for at øge beskyt-

telsesniveauet yderligere end foreslået af Kommissionen, uden at det fører

til disproportionale byrder for virksomheder og myndigheder. Beskyttel-

sesniveauet vurderes blandt andet at kunne styrkes ved at styrke mulighe-

derne for at håndhæve reglerne over for online markedspladser samt ved at

skærpe nogle af kemikravene, så børn fx også beskyttes mod stoffer, der

kan fremkalde hudallergi.

Online salg fra tredje lande via online markedspladser

Regeringen mener ikke, at forslaget fra Kommissionen adresserer proble-

met med at håndhæve reglerne effektivt over for sælgere fra tredjelande.

Det giver erhvervsdrivende fra tredjelande en urimelig konkurrencefordel

og udsætter forbrugerne for potentielle risici. Regeringen vil derfor arbejde

for, at når private køber legetøj fra tredjelande via online markedspladser,

skal købet foregå med den samme sikkerhed, som var de købt af producen-

ter fra europæiske virksomheder. Dette også mhp. at reglerne overholdes,

som hvis der købes ind i en fysisk butik i EU.

Regeringen vil overordnet fokusere på, at der fastsættes mere tydelige, her-

under også proaktive, forpligtelser for online markedspladser i relation til

produktsikkerhed, som matcher deres centrale rolle i produktforsyningskæ-

den.

Kemi

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

19/21

Regeringen er positive over for udvidelsen af det generelle forbud mod de

farligste kemikalier i legetøj. Regeringen vil arbejde for, at flere farlige ke-

mikalier omfattes af det generelle forbud for at sikre, at stoffer der har en

harmoniseret klassificering som giftige for organerne, er allergifremkal-

dende ved hudkontakt og kan ophobes i mennesker og miljø, bliver omfat-

tet af det generelle forbud i legetøj. Som udgangspunkt bør sådanne stoffer

ikke anvendes i legetøj, da stofferne anses for at være problematiske og

børn udsættes for kemikalier fra mange forskellige kilder i løbet af deres

hverdag.

Regeringen er positive over for muligheden for, at der kan undtages for det

generelle forbud under særlige forudsætninger og under hensyntagen til

øget beskyttelse. Ifølge Kommissionens kemikaliestrategi for bæredygtig-

hed, skal der kun være undtagelser fra det generelle forbud i de tilfælde,

hvor der er tale om essentiel anvendelse. Regeringen mener, at legetøj er

essentielt for børn, fordi det er en uundgåelig del af deres dagligdag. Derfor

er det afgørende for om der kan gives en undtagelse, om der findes egnede

alternativer. Forslaget er uklart mht., hvad der helt konkret tillades i forhold

til utilsigtet tilstedeværelse af urenheder samt utilsigtet tilstedeværelse fra

produktionen, som er teknisk uundgåelige. Regeringen vil derfor arbejde

for, at det bliver tydeligt for både myndigheder og virksomheder, hvad der

tillades, bl.a. i form af en grænseværdi for kemikalier, der er utilsigtet til-

stede. Herudover vil regeringen arbejde for, at kriterierne for at få en und-

tagelse for anvendelsen af kemikalier skærpes så undtagelserne lever op til

formålet med revisionen om, at børn i højere grad skal beskyttes mod ke-

miske risici. Det kan f.eks. være ved, at der indføres migrationsgrænser for

de mest anvendte monomerer, der anvendes til fremstillingen af plast. En

indførelse af en sådan migrationsgrænse, vil betyde, at der vil være klarhed

om, hvornår der er tale om en urenhed, som er teknisk uundgåelig.

Regeringen mener, at de nye opgaver til ECHA skal finansieres via ompri-

oriteringer på EU-budgettet inden for de eksisterende udgiftslofter.

Regeringen mener ikke, at parfume er nødvendigt for legeværdien af lege-

tøj, og herudover er langt de fleste parfumestoffer allergifremkaldende. En

undersøgelse af unge danskere i alderen 12-16 år viser, at ca. 2 % reagerer

allergisk over for en blanding af udvalgte parfumestoffer. Derfor vil rege-

ringen arbejde for, at det fremgår af legetøjet, hvis der er tilsat parfume,

således at forbrugerne har mulighed for at fravælge legetøj tilsat parfume.

Regeringen vil desuden arbejde for, at der indføres en pligt til at deklarere

kemikalier på legetøj, som er kemiske blandinger. Det er f.eks. legetøj som

fingermaling, modellervoks og legetøjsslim. Det skyldes, at børn fra så-

danne typer af produkter kommer i direkte kontakt med kemikalierne i pro-

dukterne. Herudover kan det også være et værktøj for leverandører, som

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

20/21

har nemmere adgang til oplysninger om produkterne, og dermed har nem-

mere ved at stille krav til produkterne.

Regeringen vil arbejde for, at sikkerhedsklausulen ændres således, at med-

lemslandene får mulighed for at indføre midlertidige nationale foranstalt-

ninger for specifikke kemikalier i bestemte typer af legetøj, hvis det viser

sig, at tilstedeværelsen af kemikaliet udgør en risiko for børn. Den natio-

nale foranstaltning skal kun være gældende til Kommissionen har truffet

en beslutning på fællesskabsniveau for det pågældende kemikalie. Med for-

slaget er det kun muligt at forbyde helt konkrete legetøjsprodukter, der ud-

gør en risiko, hvilket betyder, at kontrolmyndighederne skal ud og kontrol-

lere alle relevante produkter. Det vil øge beskyttelsesniveauet væsentligt,

hvis der i stedet kan indføres midlertidige forbud mod et eller flere speci-

fikke kemikalier, hvis de skulle vise at udgøre en risiko i bestemte typer af

legetøj.

Det digitale produktpas

Regeringen er positive over for forslaget om indførelsen af digitale pro-

duktpas og arbejder således for, at der med forslaget indføres forpligtelse

hertil. Det er positivt, at forbrugere og myndigheder får let adgang til op-

lysninger om legetøjets eventuelle indhold af problematiske stoffer og

overholdelse af sikkerhedskravene. Regeringen finder det vigtigt, at indfø-

relsen af de digitale produktpas tager udgangspunktet i decentral deling af

produktrelaterede informationer og derved skaber ensartethed på tværs af

nye reguleringer. Regeringen vil arbejde for, at det digitale produktpas i

legetøjsforordningen strømlines med det digitale produktpas i Ecodesign-

forordningen.

Det er principielt væsentligt for regeringen at fastholde, at det er medlems-

staternes kompetence at tilrettelægge arbejdsfordelingen mellem markeds-

overvågningsmyndighederne og toldmyndighederne i de tilfælde, hvor va-

rer pba. produktpasset udtages til fysisk kontrol.

Fælles specifikationer og Kommissionens beføjelser

Regeringen vil arbejde for at begrænse Kommissionens beføjelser til at

fastsætte fælles specifikationer som alternativ til de harmoniserede standar-

der, der udvikles i samarbejde med private aktører. Det er i overensstem-

melse med regeringens horisontale tilgang til fælles specifikationer inden

for standardisering, der indebærer, at Kommissionens beføjelser formule-

res, så de kun kan anvendes i særlige nødstilfælde og ikke bliver en mulig-

hed for at omgå standardiseringssystemet, som det er beskrevet i New Le-

gislative Framework. Desuden bør fælles specifikationer bortfalde, når en

harmoniseret standard er godkendt og offentliggjort i EU-retstidende.

Psykisk og mental sikkerhed i de generelle sikkerhedskrav

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om samlenotat vedr. legetøjsforordningen, KOM (2023) 0462, fra erhversministeren

21/21

Regeringen støtter intentionen over for inklusionen af psykisk og mental

sikkerhed i de generelle sikkerhedskrav til legetøj. Dette er dog forudsat,

at der udarbejdes specifikke rammer og retningslinjer, så det er tydeligt for

virksomheder og markedsovervågningsmyndigheder, hvordan de skal vur-

dere sådanne risici. Regeringen vil arbejde for, at sikkerhedskravet for psy-

kisk og mental sikkerhed strømlines med det samme krav i produktsikker-

hedsforordningen.

Kunstig intelligens i legetøj

Det foreslås endvidere, at der gøres mere for at sikre overensstemmelse

mellem legetøjsforordningen og forordningen om kunstig intelligens. For-

slagets henvisning til forordningen om kunstig intelligens vurderes util-

strækkelig til at sikre, at legetøj med kunstig intelligens vil blive underlagt

højrisiko sikkerhedskravene i forordningen om kunstig intelligens.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg sagen den 22. september

2023 under punktet ’siden sidst’.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt

til Folketingets Europaudvalg den 3. oktober 2023.