Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 88
Offentligt
Til beskæ igelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen – [email protected],
alle Folke ngets beskæ igelsesordførere, Folke ngets Beskæ igelsesudvalg – beu@ .dk
og SVM-regeringens ”ekspertgruppe” for frem dens beskæ igelsesindsats v/ formand, professor
Claus Thustrup Kreiner – sekretariat@frem densbeskae igelsesindsats.dk
Aarhus, den 4. februar 2024
Sygedagpengelovgivningen og forslag l ændringer af den
I SVM-regeringens grundlag står der, at det skal afdækkes, om daværende beskæ igelsesminister
Me e Frederiksens (S) sygedagpengereform (dvs. forringelser) fra 2014 virker e er hensigten.
Hermed mit bidrag l afdækningen af Lov om sygedagpenge og mine forslag l en reform af den.
Med sygedagpengereformen indførte den daværende SR-regering sammen med Socialis sk
Folkepar , Venstre, Dansk Folkepar , Det Konserva ve Folkepar og Liberal Alliance en
varighedsbegrænsning på 22 uger for sygedagpengemodtagere, hvore er det skal vurderes, om
klienterne skal have forlænget sygedagpengene eller overføres l joba laringsforløb på den langt
lavere kontanthjælpssats. Reformen tog udgangspunkt i den fores lling, at læger med stor
sikkerhed kan vide noget om syge menneskers prognoser og allerede e er 22 uger foretage en
tydelig vurdering af, hvordan de forskellige pa enter – for systemet klienter – ville klare sig
fremadre et. Man ops llede syv forlængelsesmuligheder (lovens § 27).
Det juridiske skel mellem forlængelse og ikke-forlængelse og dermed inddeling af borgere i to
grupper med forskellige forsørgelsesvilkår var dog ikke fuldstændigt tydeligt.
Loven har en række grundliggende fejl og ure ærdigheder: 1.
Den harmonerer ikke med pa enters,
sygdommes og lægefaglighedens virkelighed.
2.
Den diskriminerer personer med forskellige
sygdomme og især syge kvinder.
3.
Den forringer sammen med de øvrige reformer retssikkerheden
for syge i jobcentersystemet og bryder menneskere gheder.
Loven harmonerer ikke med pa enters, sygdommes og lægefaglighedens virkelighed
Lovgivernes fores llinger om, at læger med stor sikkerhed kan vide noget eksakt om syge
menneskers prognoser allerede e er 22 ugers sygemelding, svarer ikke l den virkelighed, som
pa enter og læger erfarer. Sygdomme og dermed lægefaglighed følger ikke sådanne djøf-
fores llinger.
Jovist kan det være lfældet med nogle meget entydige sygdomme og pa en orløb, at læger kan
give en dlig diagnose, behandling og prognose for frem digt helbred og di o funk onsevne
(arbejdsevne), men i mange andre lfælde er det usikkert, om pa enten vil få det meget bedre
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 4/2-24 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus N, om sygedagpengelovgivningen og forslag til ændringer af den
2819914_0002.png
eller værre, og hvordan det vil påvirke pa entens funk ons- og arbejdsevne. Læger kan ikke al d
vide, hvordan sygdomsforløb vil arte sig – virkeligheden er o e meget mere kompleks og
uforudsigelig end som så.
Til et
topmøde med den nuværende beskæ igelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og
udvalgte aktører på sygedagpengeområdet 15. september 2023 udtrykte prak serende læge
Gunver Lillevang denne kri k. Jeg var ikke selv inviteret med l mødet, men har fået mulighed for
at høre, hvad hun sagde, via en upubliceret lydoptagelse. Hun anfægtede her sygedagpenge-
lovgivningens begreb om ”en sikker lægelig vurdering” af pa enters helbreds- og funk ons-
mæssige prognose. Det er der ikke noget, der hedder, sagde hun: ”Læger
kan ikke komme med
sikre vurderinger, for lægefaglighed er jo usikker!”
Et eksempel på, at loven indeholder kuns ge kategoriseringer af sygemeldte, som ikke svarer l
den medicinske virkelighed, er forlængelsesbestemmelse nummer 5. Den handler om, at
kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden, når
”en
læge vurderer, at den
sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom”. Hvad betyder ”livstruende, alvorlig” helt præcist?
Det spurgte nu afdøde hæmatologisk overlæge Paul Gram-Hansen, som arbejdede for pa enter
med leukæmi, allerede om i en række henvendelser l Folke nget og l dagbladene i årene
umiddelbart før sygedagpengereformen, og han spurgte videre om det i årene dere er. Han skrev,
at ”livstruende, alvorlig sygdom” ud fra en medicinsk, lægelig vurdering er et svært begreb, som
læger har vanskeligt ved at bruge. For hvornår er noget livstruende? Hvornår er noget alvorligt?
Hvornår er det begge dele?
1
Som følge af de e uklare begreb og dets manglende rela on l syge borgeres virkelige virkelighed
vil forskellige grupper af alvorligt syge borgere, livstruende syge eller ej, erfare ure ærdig og
usaglig diskrimina on i den måde, man med forlængelsesreglerne opdeler dem og deres
sygedagpengere gheder.
Så hvorfor har man baseret lovgivningen på fores llinger, som ikke tager nok hensyn l den
erfaringsbaserede, medicinske og lægefaglige virkelighed?
Loven diskriminerer pa enter med forskellige sygdomme og i realiteten især kvinder
Forlængelsesreglerne betyder med andre ord usaglig forskelsbehandling mellem forskellige
sygemeldte borgere.
1
For uddybning af problems llingen, se f.eks. Paul Gram-Hansens deba ndlæg ”Hvad er livstruende sygdom?” i
Ugeskri for Læger 8. juni 2015:
h ps://www.ugeskri et.dk/debat/hvad-er-livstruende-sygdom
Se også socialmedicinsk overlæge Kenneth Kibsgaards deba ndlæg ”Livstruende, alvorlig sygdom – hvad er det?” i
Ugeskri for Læger 23. juli 2015:
h ps://www.ugeskri et.dk/debat/livstruende-alvorlig-sygdom-hvad-er-det
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 4/2-24 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus N, om sygedagpengelovgivningen og forslag til ændringer af den
2819914_0003.png
Noget lignende skrev lektor ved Socialrådgiveruddannelsen VIA i Aarhus Jens Eistrup i en ar kel i
2022.
2
Her spurgte han om, hvilke poli sk-norma ve opfa elser af værdighed, der ligger bag den
inddeling af syge, uarbejdsdyg ge borgere, der følger af det juridiske skel mellem forlængelse og
ikke-forlængelse og dermed inddeling af borgere i to grupper med forskellige forsørgelsesvilkår.
Hans konklusion lød, at reformen skelner mellem værdige og uværdige syge, men at det ikke er en
re ærdig skelnen. Det er især ”… borgere med diffuse lidelser og uforudsigelige og ikke-lineære
forløb, der juridisk set falder uden for forlængelsesmulighederne”.
Han argumenterer for ”… den tolkning, at det kan henføres l en poli sk norm om, at diffusitet og
ikke-linearitet kan være et slør for blandt andet manglende vilje, mo va on, medvirken og
selvansvar på borgerens side. Det vedrører altså en mere moralsk dimension af borgerens
selvansvar for at medvirke l at løse egen sygesitua on. Med det fremrykkede
revurderings dspunkt installeres en art moralsk vurdering af borgerens medvirken således som et
mere eller mindre permanent nærværende perspek v frem mod revurderingen.”
Han siger med andre ord, at hvis lægen ikke e er sygedagpengereformen fra 2014 tydeligt kan
vurdere en pa ents prognose e er 22 ugers sygemelding, så llader man sig poli sk at tolke de e
som et moralsk udtryk for, at folk er uværdige l fortsat at få en offentlig ydelse på samme niveau
som sygemeldte med en tydelig prognose!
Et andet, delvist overlappende forhold er, at
kvinder langt o ere end mænd ender med ikke at få
forlænget deres sygedagpenge e er 22 uger. I stedet bliver de placeret i joba laringsforløb på
den lave, kontanthjælpslignende ydelse. Således udgør kvinderne 55 procent af sygedagpenge-
modtagerne, men næsten 70 procent af personer i joba laringsforløb. Det påpegede lektor ved
socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Anders Bøggild Christensen i et deba ndlæg i Dagbladet
Informa on i 2023.
3
Hvorfor er der denne markante forskel, spurgte han – og svarede selv, at den mest sandsynlige
forklaring hænger sammen med de syv forlængelsesbestemmelser og især bestemmelse nummer
to og tre.
De handler om, at
kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden, dels når ”det anses for
nødvendigt at gennemføre virksomhedsprak k eller andre a larende foranstaltninger med henblik
på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op l
69 uger,” dels når
”den
sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende
2
Jens Eistrup: ”Der er forskel på folk, også når de er syge”, i: Uden For Nummer 44, 21. juni 2022:
h ps://socialraadgiverne.dk/wp-content/uploads/2022/06/44-UdenForNummer-1.pdf
3
Anders Bøggild Christensen: ”Kvinder ender langt o ere end mænd på lav ydelse i sygedagpengesystemet”,
deba ndlæg i Dagbladet Informa on 8. november 2023:
h ps://www.informa on.dk/debat/2023/11/kvinder-ender-langt-o ere-maend-paa-lav-ydelse-
sygedagpengesystemet
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 4/2-24 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus N, om sygedagpengelovgivningen og forslag til ændringer af den
2819914_0004.png
e er en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæ igelse inden
for 134 uger regnet fra revurderings dspunktet”.
De to forlængelsesbestemmelser kan volde besvær i praksis, mener han, ”… da der ud fra dem skal
foretages et skøn over prognosen for sygdommens udvikling i kombina on med en s llingtagen l,
hvor a laret arbejdsevnen er hos den sygemeldte – altså, hvis man er syg, og det er lidt usikkert,
hvornår man er rask, og det er lidt usikkert, hvor meget man kan arbejde e er ens sygdom, så
peger disse forlængelsesbestemmelser mod et joba laringsforløb. Disse situa oner er typisk
noget med stress, udbrændthed, diffuse lidelser eller psykiske lidelser – det vil sige lidelser, som er
mere udbredte i brancher, hvor mange kvinder arbejder, og lidelser, som kvinder diagnos ceres
med betydeligt hyppigere end mænd,” fastslår han.
Derfor kan man hævde, ”... at loven usynligt diskriminerer kvinder, som har meget vanskeligere
ved at få forlænget sygedagpengene,” skriver han: ”[D]et basale er, at det anses for mindre værd
at være lang dssyg (typisk) kvinde stående i en uklar situa on end at have en veldefineret sygdom
med en løbende bedring. Det har nok ikke været den poli ske inten on at indføre regler, der i
praksis giver så stor en kønslig ulighed.”
Loven forringer sammen med de øvrige reformer retssikkerheden for syge i jobcentersystemet
og bryder menneskere gheder
Parallelt med ure ærdighederne i sygedagpengereformen og forvaltningen af den har vi set og
hørt om utallige umenneskelige jobcenterforløb med meget syge mennesker i ressourceforløb
påvirket af reformerne (dvs. forringelserne) af før dspension og fleksjob fra 2013 og af
kontanthjælpsreglerne fra 2014, 2015 og 2016. De forskellige lovændringer trækker i samme
retning: Professor emerita Kirsten Ketscher har i 2016 i Al nget
4
sammenfa et det med
konstateringen af, at syge med ressourceforløbsydelsen i praksis ”har mistet re en l at være
syge”. Det er reelt en menneskere ghedskrænkelse.
Sygedagpengereformen har også medført diskrimina on af personer med uspecifikke
sygdomsforløb, herunder et overtal af kvinder. Dermed lever den heller ikke op l statens
forpligtelser over for mennesker med handicap i Handicapkonven onen og Menneskere gheds-
konven onen samt forskellige danske standarder om liges lling mellem kønnene.
Forvaltningen af alle disse reformer er endvidere blevet påvirket af budgetloven, forringelser af
klagesystemet, ændringer af statens refusion l kommunerne, s gende pres på de kommunale
budge er og et stadig større kommunalpoli sk manøvrerum i forhold l at lade hensynet l den
kommunale økonomi trumfe hensynet l borgernes veldokumenterede behov og grundlæggende
re gheder. Også forskellige mindrereguleringer af ydelsernes s gningsgrad siden 2012 har øget
uligheden for sygemeldte.
4
Kirsten Ketscher: ”Professor: Borgerne har mistet re en l at være syge”, i: Al nget 28. januar 2016:
h ps://www.al nget.dk/social/ar kel/professor-borgerne-har-mistet-re en- l-at-vaere-syge/
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 4/2-24 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus N, om sygedagpengelovgivningen og forslag til ændringer af den
Hvad der var Me e Frederiksens virkelige hensigt med sygedagpengereformen, kan jeg ikke vide,
men dens virkning kan jeg bedømme: Lovgivningen og forvaltningen af den har været en katastrofe
for tusindvis af meget syge mennesker, som er kommet i klemme i forkortelsen af sygedagpenge-
perioden og med forlængelsesreglerne. Eksemplerne er legio.
Dels er nogle kommet i klemme økonomisk, når de ikke er fundet at leve op l de specifikke
forlængelsesregler og derfor er blevet placeret i joba laringsforløb. Ressourceforløbsydelsen er
betydeligt lavere end sygedagpengene.
Dels er nogle kommet i klemme helbredsmæssigt, fordi der som nævnt er en modsætning mellem
de vilkår, der karakteriserer sygdomsvirkelighed, og så de defini oner, som sygedagpenge-
lovgivningen og forvaltningen arbejder ud fra. De rent lægelige, medicinske forhold har, ligesom i
reformerne af før dspension, fleksjob og kontanthjælp, fået mindre plads, og det har svækket
retssikkerheden meget for syge borgere. Nogle er blevet direkte skadet på helbred eller
arbejdsevne på grund af denne lovgivning og forvaltningspraksis.
Sam dig har vi set, at dele af vores sundhedssektor er stærkt presset. Det gælder f.eks. for
psykiatrien, de sjældne diagnoser og uspecifikke sygdomsforløb. I forvejen kan nogle af de
sygemeldte altså komme l at vente meget længe på at få lægefaglig hjælp fra sundhedssystemet,
og så bliver de dobbeltpresset, når de i lgi placeret langvarigt i sygedagpengesystemet på en
lavere ydelse. Det er ikke re ærdigt, og det burde ikke komme dem l skade.
Sådan skal en ny sygedagpengelovgivning se ud
Hvorfor skal syge overhovedet passe ind i specifikke kategorier for at få ret l at fortsæ e på
sygedagpenge? Hvorfor har vi joba laringsforløb, som i mange lfælde er meningsløse?
Det kan ikke være rig gt, at juraen skal bero på defini oner, som slet ikke svarer l virkelighedens
sygdomsmæssige, lægefaglige og medicinske verden. Sygedagpengelovgivningen skal derimod
skrives, så den tager udgangspunkt i og passer l syges, sygdommes og lægefaglig virkelighed! De
lægelige, medicinske forhold skal danne udgangspunktet for – og vægtes højest i – en individuel
vurdering af den syges situa on. Det er
er overhovedet en forudsætning for at sikre et
meningsfuldt nyt sygedagpengesystem,
at man giver plads l sund lægelig og socialfaglig
dømmekra , også når folk fejler noget svært håndterbart.
Anders Bøggild Christensen opfordrer regeringen l at korrigere sygedagpengeloven, så den
modvirker kønsdiskrimineringen af kvinder. Det kunne f.eks. være at hæve ydelsen på
joba laringsforløb l samme niveau som sygedagpenge eller at afskaffe forlængelses-
bestemmelserne og joba laringsforløbet i loven.
Jeg vil selv foreslå et fuldstændigt opgør med det nuværende sygedagpengesystems varigheds-
begrænsning, med revurderinger, joba laringsforløb og forlængelsesregler. I stedet skal et nyt
simpelt sygedagpengesystem give ret l sygedagpenge uden dsbegrænsning, ind l borgeren igen
er i stand l at vende lbage på sit arbejde eller begynde i nyt arbejde, eller ind l arbejdsevnen er
helt a laret l fleksjob eller før dspension.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 4/2-24 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus N, om sygedagpengelovgivningen og forslag til ændringer af den
2819914_0006.png
Den månedlige sygedagpengesats skal være på samme niveau som i dag, og den skal være den
samme under hele forløbet, uanset om man har brug for sygedagpenge i kort eller lang d.
For alligevel i praksis at sæ e en slags grænse for, hvor lang d man kan være på sygedagpenge,
kan man sam dig beny e lejligheden l endelig at indføre en garan for eller ret l alle
sygemeldte borgere om inden for maks. 2-3 år at blive a laret l at komme lbage på arbejde,
visiteres l fleksjob eller lkendes før dspension, ligesom en sådan a laringsgaran skal udbredes
l alle øvrige dele af lovgivningen vedrørende syge mennesker i jobcentersystemet.
Vi ved nemlig, at vente den spiller en afgørende nega v rolle for de sygemeldte i jobcenter-
systemet, og at de bliver mere syge og mindre arbejdsdyg ge i takt med, at de lbringer længere
d med vente d og uden egen kontrol over forløbet. Det var en af de alvorlige pointer i
Psykiatrifonden og SIND’s undersøgelse fra 2019 af sygemeldtes møder med jobcentret. De
fastslog således også, at det er afgørende for de sygemeldtes overlevelse, helbred og videre
funk ons- og arbejdsevne at begrænse vente den og derfor afslu e jobcentersager inden for en
overskuelig dshorisont. Allerede e er det første halve år går det ned ad bakke, konkluderede de.
Regeringen har nu rig mulighed for endelig at reagere på de meget e erlyste ændringer af
sygedagpengeloven. Forhåbentlig vil den også reagere med en snarlig, gennemgribende
rehumanisering af lovgivningen om før dspension og fleksjob (jeg har beskrevet de vig gste
kri kpunkter og de mest nødvendige ændringsforslag igennem nu 12 år).
Den bør også udvide a alen om en ny kontanthjælpsreform fra oktober 2023, så den giver
alle
kontanthjælpsmodtagere, ikke kun en lille udvalgt andel af dem, en a laringsret inden for to år.
Og den bør sikre syge kontanthjælpsmodtagere med særligt svære psykiske diagnoser de
ydelses llæg, som den ernede med a alen.
Derved ville regeringen gøre vilkårene for sygemeldte i vores land mindre umenneskelige, end de
har været siden mindst 2013. Jeg synes altså, det er på høje d, og at regeringen ikke kan være
andet bekendt!
Med venlig hilsen
Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfa er
[email protected]