Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/05180 - 2023/8275
5. februar 2024
Kære udvalgsmedlemmer
Det fremgik af Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag
som helligdag, at regeringen ønsker at neutralisere virkningen på indkomstover-
førslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid som følge af afskaffelsen af store
bededag som helligdag. Når beskæftigede arbejder én dag mere og får løn herfor,
vil indkomstoverførslerne ellers automatisk stige. Det skyldes, at reguleringen af
overførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år for-
skudt.
Jeg vedlægger her til jeres orientering udkast til forslag til lov om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension
og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som
følge af afskaffelse af en helligdag).
Med lovforslaget foreslås gennemført en ét-årig korrektion af reguleringen af en
række indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Under-
visningsministeriets, Udlændinge og Integrationsministeriets og Uddannelses- og
Forskningsministeriets ressort. Det indebærer, at der vil skulle fradrages en pro-
centsats på 0,45, svarende til 0,45 pct.-point, i den årlige regulering af indkomst-
overførelser. Dette svarer til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en
fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.
Reguleringen af en række overførselsindkomster er forligsbelagt med
Aftale om ny
regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere
(S, V, M, LA, K, DF, SF, RV, ALT). Dog er der nogle partier, som ikke
bakker op om forslaget, og derfor har regeringen opsagt forliget. Reguleringen af
SU-satsen er forligsbelagt med SU-forliget (S, V, M, SF, LA, K, RV og DF), og er
ifm. en ny SU-reform også blevet opsagt. Lovændringen vil derfor i overensstem-
melse med parlamentarisk praksis først træde i kraft efter et folketingsvalg.
Det foreslås, at loven vil blive sat i kraft d. 1.12.2026 med virkning for finansåret
2027. Derudover foreslås det, at beskæftigelsesministerens får bemyndigelse til at
kunne sætte loven i kraft tidligere, såfremt at der har været et folketingsvalg i god
tid forud for finansåret 2026.