BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Orientering om fremsættelse af L 72 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love (Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse)

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Høringsnotat om forslag til lov om Forslag til lov om

ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre

love

(Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-,

efter- og videreuddannelse)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i

lovforslaget

2.2.1. Variggørelse af AMU-prøver

2.2.2. Variggørelse af samlede udbudsrunder i

AMU

2.2.3. Understøttelse af aktørsamarbejdet om

og indsatsen for, at flere ledige og

beskæftigede opkvalificeres til at

imødekomme konkrete kompetencebehov på

arbejdsmarkedet

2.2.4. Indførelse af et screeningstaxameter på

FVU-digital og FVU-engelsk

2.2.5. Prøver inden for FVU

2.2.6. Bemærkninger, der falder uden for

lovforslaget

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

3. november 2023

Sagsnr.: 23/21004

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Orientering om fremsættelse af L 72 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love (Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse)

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til lovforslag har i perioden 13.-31. oktober 2023

været sendt i høring hos en række myndigheder,

organisationer m.v.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på

Høringsportalen den 17. oktober 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte

myndigheder, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om

der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet

fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Høringspart

Hørings

svar

Ikke

hørings

svar

Bemærkni

nger

Ikke

bemærkni

nger

1. ADHD-Foreningen

2. Advokatsamfundet

3. Akademiet for de

Tekniske

Videnskaber

4. Akademikerne

5. Ankestyrelsen

6. AOF Danmark

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

8. Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag

9. Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP)

10. Arkitektskolen i

Aarhus

11. ASE

12.

Autismeforeningen

13.

Beskæftigelsesrådet

14.

Bestyrelsesforeningen

Danske HF og VUC

15. Blik- og

Rørarbejderforbundet

16. Business

Danmark

17.

Centralorganisationer

nes Fællesudvalg

18. Cepos

19. Cevea

20.

Daghøjskoleforeninge

21. Danmarks

Akkrediteringsinstitut

ion

22. Danmarks

Evalueringsinstitut

23. Danmarks Frie

Fagforening

24. Danmarks

Lærerforening

25. Danmarks Medie-

og Journalisthøjskole

26. Danmarks

Statistik

27. Danmarks

Vejlederforening

28. Dansk

Arbejdsgiverforening

29. Dansk

Blindesamfund

30. Dansk El-forbund

31. Dansk Center for

Undervisningsmiljø

32. Dansk Erhverv

33. Dansk

Folkeoplysnings

Samråd

34. Dansk

Handicapforbund

35. Dansk Industri

36. Dansk – it

37. Dansk

Magisterforening

38. Dansk Metal

39. Dansk

Oplysningsforbund

40. Dansk

Psykologforening

41. Dansk

Socialrådgiverforenin

42. Dansk

Ungdomsfællesråd

43. Danske A-kasser

44. Danske

Advokater

45. Danske Døves

Landsforbund

46. Danske

Erhvervsakademier

47. Danske

Erhvervsskoler og –

Gymnasier ,–

Bestyrelserne

48. Danske

Erhvervsskoler og -

Gymnasier – Lederne

49. Danske Forlag

50. Danske

Gymnasieelevers

Sammenslutning

51. Danske

Gymnasier

52. Danske

Handicaporganisation

53. Danske HF &

VUC

54. Danske HF &

VUC (Bestyrelserne)

55. Danske

Landbrugsskoler

56. Danske Musik- og x

Kulturskoler

57. Danske

Professionshøjskoler

58. Danske Regioner

59. Danske Revisorer

60. Danske Seniorer

61. Danske SOSU-

skoler

62. Danske SOSU-

skoler – bestyrelserne

63. Danske

Underviserorganisatio

ners Samråd

64. Danske

Universiteter

65. Datatilsynet

66. Dea

67. De Danske

Sprogcentre

68. Den Uvildige

konsulentordning på

Handicapområdet

69.Designskolen

Kolding

70. Det Kongelige

Danske

Kunstakademis

Skoler for Arkitektur,

Design og

Konservering

71. Det Centrale

Handicapråd

72. Det Faglige Hus

73. Forsikring og

Pension

74. Det

Kriminalpræventive

Råd

75. Det nationale

integrationsråd

76. Erhvervsskolernes

Elevorganisation

77.

Erhvervsskolelederne

78. Fagbevægelsens

Hovedorganisation

79. Fagligt Fælles

Forbund

80. Fag og Arbejde

(FOA)

81. FGU Danmark

82. Finansforbundet

83. Finans Danmark

84. Finanssektorens

Arbejdsgiverforening

85. Finanstilsynet

86. Folkehøjskolernes

Forening i Danmark

87. Folkeligt

Oplysnings Forbund

88.

Fora

89. Foreningen af

forstandere og

direktører ved AMU-

centrene

90. Foreningen af

ledere ved

danskuddannelserne

91. Foreningen af

tekniske og

administrative

tjenestemænd

92.

Foreningsfællesskabet

Ligeværd

93.

Forhandlingsfællessk

abet

94. Frie Funktionærer

95. FSR – danske

revisorer

Angiver at være på linje med høringssvar nr. 20 og 33

96. Frivilligrådet

97.

Fængselsforbundet

98.

Fødevareforbundet

NFF

99. Gartneri-, Land-

og Skovbrugets

Arbejdsgivere

100.

Gymnasieskolernes

Lærerforening

101. HK Danmark

102. Institut for

Menneskerettigheder

103. KL

104. Kommunale

Velfærdschefer

105. Kooperationen

106.

Kriminalforsorgen

107.

Kriminalforsorgsfore

ningen

108. Kristelig

Arbejdsgiverforening

109. Kristelig

Fagbevægelse

110. LandboUngdom

111. Landbrug &

Fødevarer

112.

Landdistrikternes

Fællesråd

113.

Landselevbestyrelsen

for det pædagogiske

område

114.

Landselevbestyrelsen

for social- og

sundhedsområdet

115. Landsforeningen

Fleksjob

116. Landsforeningen

SIND

117.

Landssammenslutnin

gen af

Handelsskoleelever

118. Lederne

119. LOF (Liberalt

Oplysnings Forbund)

120.

Ordblindeforeningen

121. Pension

Danmark

122.

Professionshøjskolern

es Rektorkollegium

123. Rektorkollegiet

for de Maritime

Uddannelser c/o

Danske

Erhvervsakademier

124. Retspolitisk

Forening c/o advokat

Bjørn Elmquist

125. Rigsrevisionen

126. Rådet for de

Grundlæggende

Erhvervsrettede

Uddannelser (REU)

127. Rådet for digital

sikkerhed

128. Rådet for

Erhvervsakademiudda

nnelser og

Professionsbacheloru

ddannelser

129. Rådet for

Etniske Minoriteter

130. Rådet for

Voksen- og

Efteruddannelse

(VEU-Rådet)

131. SMVdanmark

132. Studievalg

Danmark

133. Tekniq

Arbejdsgiverne

134.

Uddannelsesforbunde

135.

Uddannelseslederne

136. Ældre Sagen

Henviser til høringssvar fra rådsmedlemmernes organisationer m.v.

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er

foretaget i forhold til det udkast, som har været i høring. Her

omtales også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne

høringssvar, men er foretaget på Børne- og

Undervisningsministeriets egen foranledning.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til

høringssvarene er skrevet med kursiv.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Udkastet til lovforslaget er blevet positivt modtaget. Der er

generelt stor opbakning til treparts-aftalen af 12. september

2023 om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og

videreuddannelse og til udmøntningen af de elementer af

aftalen, der foreslås udmøntet med udkastet.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Variggørelse af AMU-prøver

Danske Professionshøjskoler

finder det problematisk, at

AMU-prøver gøres permanente. Årsagen til dette er, at det i

praksis opleves, at prøvekravet er en unødvendig hindring,

der kan få deltagere til ikke at melde sig. Danske

Professionshøjskoler vurderer ikke, at prøvekravet sikrer en

højere grad af gennemførelse eller mere læring.

Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det

er en del af trepartsaftalen, at AMU-prøverne skal gøres

permanente.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget, da det ikke afspejler den indgåede aftale.

2.2.2. Variggørelse af samlede udbudsrunder i AMU

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler-

Bestyrelserne

bemærker, at udbudsrunder er administrativt

ressourcekrævende. Foreningerne ønsker derfor, at

udbudsrunderne i AMU tilrettelægges så smidigt som muligt

og uden unødigt bureaukrati og derudover understøttes af et

ansøgningssystem, hvor digitale filer kan tilknyttes som

udbygget dokumentation i ansøgningen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det er en

del af trepartsaftalen, at udbudsrunder i AMU skal gøres

permanente.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget, da den indgåede aftale ikke tager direkte

stilling til de administrative forhold omkring

udbudsrunderne. Børne- og Undervisningsministeriet deler

den overordnede ambition om en smidig tilrettelæggelse af

udbudsrunderne.

2.2.3. Understøttelse af aktørsamarbejdet om og indsatsen

for, at flere ledige og beskæftigede opkvalificeres til at

imødekomme

konkrete

kompetencebehov

på

arbejdsmarkedet

bemærker, at det fremadrettet vil være

Beskæftigelsesministeriet, der efter inddragelse af de

regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) udpeger områder med

mangel på arbejdskraft, hvor koordination og

aktørsamarbejde skal styrkes. FH finder det principielt mest

hensigtsmæssigt, at parterne igennem arbejdet i RAR har

kompetencer til at fastlægge retning for den regionale

beskæftigelsesindsats, som det har været tilfældet i

indeværende aftaleperiode. Alternativt opfordrer FH til en

fortsat inddragelse og tillidsfuld dialog med RAR i

forbindelse med udpegning af områder med mangel på

arbejdskraft.

har noteret sig, at det af bemærkningerne til

lovforslagets pkt. 3.4.6 fremgår, at VEU koordinatorernes

arbejde vil være efterspørgselsdrevet med henblik på at

afhjælpe væsentlige rekrutteringsudfordringer på tværs af

det danske arbejdsmarked. Det finder DA som

udgangspunkt positivt og finder, at det bør fremgå tydeligere

lovforslagets

bemærkninger,

”væsentlige

rekrutteringsudfordringer” skal forstås meget konkret som

områder med dokumenteret mangel på medarbejdere, og at

opgaven skal løses gennem JOB-VEU-aktiviteter, så

rekrutteringsudfordringerne løses ved, at virksomheder og

offentlige institutioner får adgang til flere medarbejdere med

de relevante kvalifikationer.

DA finder ikke, at det er hensigtsmæssigt i lovforslagets

bemærkninger at nævne konkrete stillinger eller særlige

områder for VEU-koordinatorernes arbejde, da det samtidig

fremgår af lovforslagets bemærkninger, at områder med

mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktør-

samarbejde

skal

styrkes,

skal

udpeges

Beskæftigelsesministeriet efter inddragelse af de regionale

arbejdsmarkedsråd (RAR), jf. også § 20, stk. 2.

Danske Regioner

bemærker ift. permanentgørelsen af

VEU-koordinatorerne og deres arbejde med at understøtte

aktørsamarbejdet om at opkvalificere flere ledige og

beskæftigede

til

imødekomme

konkrete

kompetencebehov på de regionale arbejdsmarkeder, at

lovforslaget indebærer en centralisering, så det fremadrettet

ikke vil være de otte regionale arbejdsmarkedsråd, der

udpeger områder, hvor koordination og aktørsamarbejde

skal styrkes. I stedet vil opgaven overgå til

Beskæftigelsesministeriet, der dog skal inddrage de

regionale arbejdsmarkedsråd ifm. udpegningen af områder.

Danske Regioner bemærker, at de principielt er betænkelige

ved centralisering, da der er betydelige fordele ved en

decentral beslutnings- og trækkraft på basis af de

lokale/regionale parters engagement og koordinering af

konkrete behov på tværs af voksen-, efter- og

videreuddannelsesområdet, erhvervsfremmeområdet og

beskæftigelsesområdet.

Danmarks Vejlederforening

beskriver, at det forhold, at

der fremover skal være færre VEU-koordinatorer kan

betyde, at der fremover vil være færre ledige, der får

mulighed for at få tilbud om kompetenceløft. Desuden er

VEU-koordinatorerne uafhængige af bl.a. fagforeninger,

jobcentre m.fl. Det kan betyde, at muligheden for, at der

bliver set neutralt på den enkelte ledige og vedkommendes

vej tilbage på arbejdsmarkedet bliver reduceret.

Akademikerne

bemærker, at det er positivt, at ansættelsen

af VEU-koordinatorerne gøres varige – dog havde man

gerne set, at det var på samme aktivitetsniveau som tidligere.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det med lovforslaget

foreslås, at det fremover vil være Beskæftigelsesministeriet,

der efter inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd

(RAR) udpeger områder med mangel på arbejdskraft, hvor

koordination

aktørsamarbejde

skal

styrkes.

Beskæftigelsesministeriet vil således inddrage RAR forud for

valg af indsatsområder og forventer i den forbindelse en

tillidsfuld dialog med RAR.

Baggrunden for, at det fremover foreslås, at det er

Beskæftigelsesministeriet, der varetager opgaven frem for

RAR, er, at der med VEU-trepartsaftale 2023 er foretaget en

samlet prioritering, så der er aftalt en varig videreførelse af

VEU-koordinatorerne, men hvor tiltaget videreføres med en

reduceret bevilling og deraf reduceret aktivitet.

VEU-koordinatorernes arbejde vil dermed fremover være

efterspørgselsdrevet med henblik på at afhjælpe væsentlige

rekrutteringsudfordringer på tværs af det danske

arbejdsmarked – og henset til den reducerede bevilling

vurderes det i praksis ikke længere muligt at videreføre den

hidtidige model, hvor det er RAR, der indstiller til

indsatsområde.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig DA’s bemærkninger

om, at væsentlige rekrutteringsudfordringer skal ses konkret

som områder med dokumenteret mangel på medarbejdere,

og at opgaven vil skulle løses gennem JOB-VEU-aktiviteter.

Det vurderes dog ikke nødvendigt med en beskrivelse heraf

i lovforslagets bemærkninger, da det er kendte definitioner i

beskæftigelsesindsatsen.

I forhold til DA’s bemærkning om, at det ikke er

hensigtsmæssigt at nævne konkrete stillinger eller særlige

områder for VEU-koordinatorernes arbejde i lovforslagets

bemærkninger, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at

beskrivelsen er medtaget, da det kan anses som typiske

eksempler på mulige områder for VEU-koordinatorernes

arbejde.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

2.2.4. Indførelse af et screeningstaxameter på FVU-digital

og FVU-engelsk

Danske HF & VUC

finder det positivt, at målgruppen for

FVU-digital og FVU-engelsk harmoniseres med

målgruppen for FVU-dansk og FVU-matematik. Danske HF

& VUC finder dog, at taxametrene ligeledes bør

harmoniseres. De henviser til, at uddannelsesinstitutionerne

inden optagelse på FVU-dansk og FVU-matematik skal

gennemføre en indledende samtale med og derefter en test af

ansøgerne, og at der her er screeningstaxameter pr. deltager,

enten til individuel screening eller til fællesscreening, og til

at uddannelsesinstitutionerne på FVU-digital og FVU-

engelsk skal anlægge en helhedsvurdering af ansøgerne,

bl.a. gennem en samtale, hvor det er obligatorisk at anvende

Børne- og Undervisningsministeriets samtaleguide.

På den baggrund foreslår Danske HF & VUC, at der indføres

screeningstaxameter på FVU-digital og FVU-engelsk,

ligesom der er på FVU-dansk og FVU-matematik.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærker, at der ikke

i de økonomiske forudsætninger bag trepartsaftalen

indregnet økonomi til det foreslåede screeningstaxameter.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget, da det ikke afspejler den indgåede

trepartsaftale.

2.2.5. Prøver inden for FVU

a) Mulighed for at gå til prøve i et fagelement

Daghøjskoleforeningen og Fora

foreslår, at det skal være

muligt at aflægge prøve i et element af et fag, idet de antager,

at fagelementer bl.a. vil kunne anvendes, hvor en kursist

ikke har bestået en trinprøve, fordi et af delområderne, f.eks.

skriftlig fremstilling ikke er bestået.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

opfordrer til, at

prøveaflæggelsen målrettes, så der sikres mulighed for, at en

kursist der har modtaget undervisning i det pågældende

fagelement, kan nøjes med at aflægge prøve heri og ikke

igen skal aflægge prøve i alle de dele af trinmålene, som

allerede er bestået.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at

begrundelsen for at indføre fagelementer er at give

fleksibilitet i form af mulighed for forløb med fokus på

særlige emner i det pågældende fag hos alle udbydere.

Fagelementer vil derfor kunne være relevante, når en

deltager eller en gruppe medarbejdere har et afgrænset

behov inden for et fag. På denne baggrund forventes der som

anført i lovbemærkningerne fastsat regler om, at et

fagelement skal udgøre en afgrænset enhed, at det ikke vil

være muligt at deltage i et fag og et fagelement i samme fag

samtidig, og at det skal være muligt at få udstedt en

attestation for fuldført undervisning i et fagelement

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

b) Trin og prøver i FVU

Daghøjskoleforeningen

og Fora bakker op om indførelsen

af et nyt trin 4 i FVU-digital. De foreslår, at anledningen

benyttes til at ændre FVU-lovens § 4, stk. 4, således at der

som i dag tilbydes deltagelse i lokalt stillede prøver i FVU-

digital og FVU-engelsk, men uden at det som i dag angives,

hvilke niveauer prøverne skal tilbydes på. Som begrundelse

for det foreslåede anføres det, at lovens § 4, stk. 2, alene

angiver, at undervisningen inddeles i trin uden at nævne

hvilke trin.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at

trepartsaftalen ikke indeholder noget om ændring af lovens

bestemmelse om centralt og lokalt stillede prøver samt

standpunktskarakterer. Bestemmelsen i § 4, stk. 4, er i

udkastet til lovforslag alene foreslået justeret som en følge

af indførelsen af det nye trin 4 i FVU-digital, så

bestemmelsen afspejler indførelsen heraf.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

2.2.6. Bemærkninger, der falder uden for lovforslaget

a) Kommende lovgivningsarbejde ny udbudsmodel på AMU

FGU Danmark

oplever problemer med AMU-kurser, der

aflyses på grund af for få tilmeldinger og manglende udbud

af AMU-kurser. FGU Danmark vil gerne stille sig til

rådighed for det kommende lovgivningsarbejde om en ny

udbudsmodel på AMU.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at den nye

udbudsmodel for AMU ikke er en del af det aktuelle

lovforslag. Der forventes på et senere tidspunkt fremsat

lovforslag om den nye udbudsmodel.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

b) Besparelser på AMU på finanslovsforslaget for 2024

er kritiske over for, at med finanslovsforslaget for 2024

regeringen lægger op til at finde et provenu på 50 mio. kr.

ved en harmonisering af deltagerbetalingsniveauer på AMU,

og finder at forslaget står i kontrast til ambitionen i

trepartsaftalen af 12. september 2023 om at styrke efter- og

videreuddannelsesindsatsen, ikke mindst for de ufaglærte og

faglærte medarbejdergrupper, som har fået mindst

uddannelse.

FH opfordrer regeringen og de øvrige partier til at finde

finansieringen andetsteds.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at

synspunktet ikke vedrører ikke indholdet i trepartsaftalen og

ikke giver anledning til ændringer i lovforslaget.

c) Arbejdsgrupper og alliancer i VEU-trepartsaftalen af 12.

september 2023

AOF Danmark

peger på, at udbyderne bør tænkes ind i de

arbejdsgrupper og alliancer, der nedsættes som et resultat af

trepartsaftalen, og nævner særligt national alliance om løft

af basale færdigheder, arbejdsgruppe om udvikling af

modeller, der skal understøtte at flere voksne screenes for

læse- og skrivevanskeligheder og ordblindhed og

arbejdsgruppe, der skal afdække udfordringer med de

nuværende danskundervisningstilbud.

Danske HF & VUC

ser frem til at bidrage til at kvalificere

arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper, som nedsættes i

forlængelse af trepartsaftalen. Det gælder bl.a.

arbejdsgruppen om modeller for screening, arbejdsgruppen

om forenkling af VEU-systemet samt den tværministerielle

arbejdsgruppe om danskundervisning.

Danske Regioner

opfordrer til, at arbejdsgruppen

gennemgår

lovgivningen

forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning. Det gælder

bl.a. taxameterstrukturen for tilstedeværelses- og

fjernundervisning mulighed for at genvisitere flere gange til

det samme undervisningstrin.

Lederne

mener, at arbejdsgruppen bør se på rammerne for

at afprøve nyt fagligt indhold, nye tilrettelæggelsesformer og

opsøgning af nye målgrupper med behov for

kompetenceudvikling,

f.eks.

form

bedre

forsøgsmuligheder i uddannelserne.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke

fastsættes ved lov, hvilke organisationer m.v., der skal

deltage i arbejdsgrupper og alliancer, eller hvilke forhold

der skal behandles.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring,

indeholder det fremsatte lovforslag ikke indholdsmæssige

ændringer.

Der er alene foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og

lovteknisk karakter.