Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 156
Offentligt
2861566_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del - Bilag 365
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 5309
Orientering om løsning på sag om fejludbetalinger af barsels-
dagpenge ved varierende arbejdstid
15. september 2022
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg orienterede jer den 29. juni 2022 om, at Udbetaling Danmark (UDK), som bl.a.
står for udbetalingen af barselsdagpenge, har konstateret en fejl i beregningen af
barselsdagpenge for lønmodtagere med varierende arbejdstid. UDK har oplyst, at
fejlen er sket som følge af en forkert implementeret kode i barselssystemet tilbage i
juli 2018.
De fleste lønmodtagere får opgjort deres barselsdagpenge ud fra en fast arbejdstid,
og fejlen er kun sket for lønmodtagere med varierende arbejdstid.
Som jeg orienterede jer om i juni i år, tilrettede UDK systemet, men konstaterede
efterfølgende, at der i nogle sager fortsat skete fejl, da der ikke foreligger de nød-
vendige oplysninger i Indkomstregistret ved beregningen. UDK har oplyst, at de
kan være klar med en varig systemændring den 9. januar 2023. For at UDK kan på-
begynde systemændringen, er det allerede nu nødvendigt med en bekendtgørelses-
ændring, som jeg vil sende i en kort høring.
Med bekendtgørelsesændringen ændres beregningsperioden for lønmodtagere med
varierende arbejdstid eller timefortjeneste fra de seneste 4 uger inden fraværet til
den seneste afsluttede kalendermåned før fraværets begyndelse. Dermed kan de
nødvendige oplysninger nå at være i Indkomstregistret ved beregningen. Bereg-
ningsperioden ændres tilsvarende for lønmodtagere med ukendt arbejdstid.
Indtil den 9. januar 2023 vil UDK desuden implementere en midlertidig løsning,
hvor de manuelt sikrer, at borgere ikke får udbetalt for lidt i de sager, hvor de fejl-
agtigt får beregnet en sats under den maksimale dagpengesat.
Jeg vil gerne understrege, at der ikke kommer til at være borgere, som får udbetalt
for lidt i barselsdagpenge. Borgere, der efter juli 2018 på grund af fejlen har modta-
get for lidt, vil få efterbetalt restbeløbet. Borgere, der har fået for meget, vil som
udgangspunkt ikke skulle tilbagebetale det overskydende beløb. Det gælder også
for udbetalinger i perioden frem til den 9. januar 2023, hvor UDK forventer, at det
vil være tale om et meget begrænset antal borgere, der vil få udbetalt for meget.
Jeg har vedlagt bekendtgørelsen til jeres orientering. Jeg orienterer jer igen, når den
varige ændring er blevet gennemført, og UDK har det fulde overblik over de fejl-
udbetalte beløb.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 156: Opfølgning på sag om fejludbetaling af barselsdagpenge ved varierende arbejdstid, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2