Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 118
Offentligt
2818066_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. januar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke nr. 118) af
24. januar 2024
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det er afklaret, om ejendommene 10 og 11 kan
omlægges til skov eller anden natur? Endvidere bedes oplyst, om noget af jorden
på disse ejendomme er lavbundsjord.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministen, som er indskyder af de omtalte
ejendomme. Miljøministeren har oplyst følgende, som jeg vil henvise til med hen-
blik på besvarelse af spørgsmålet:
”Miljøministeriet
v/Naturstyrelsen indskyder med 58. indskud otte ejendomme i Statens Ejen-
domssalg A/S
heraf to landejendomme. Ejendommene 10 og 11 (Hørupvej 7, Slangerup
samt Langebjergvej 6, Gørløse) er ikke kortlagt som lavbundsjord.
Det er Naturstyrelsens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at omlægge de to grunde
til skov eller anden natur. Det skyldes hovedsageligt, at der er tale om tiloversblevne/nedlagte
landejendomme opkøbt ifm. skovrejsningsprojekter, indeholdende bolig med udbygninger samt
mindre tilhørende jordstykker på hhv. 1,7 ha. og 1,2 ha. En omlægning af arealerne forudsætter
således, at den ovennævnte ejendom skal nedrives. Da udgifterne til nedrivning af et hus ligger i
størrelsesordenen 0,3-0,5 mio. kr. vil omkostningerne ved at omdanne disse bebyggede arealer til
natur være væsentlig højere, end hvis der opkøbes nye arealer. Hertil kommer, at der er tale om
mindre arealer.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K