Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 1
Offentligt
2765480_0001.png
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
13. oktober 2023
2023-4581
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 5. oktober 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 1
Vil ministeren redegøre for, hvordan Transportministeriet har sik-
ret sig, at Banedanmarks leje af et nyt anlægs- og hovedlager sker
til den bedst mulige pris, som markedet kan levere, herunder hvor-
for opgaven ikke er sendt i udbud?
Svar:
I forbindelse med lejemålet af det nye anlægs- og hovedlager har
Banedanmark været i kontakt med flere erhvervsmæglere i både
Øst- og Vestdanmark med henblik på at afdække egnede lokationer
samt markedspriser.
Af de lokationer, som er blevet præsenteret for Banedanmark, er
lokaliteten i Ringsted bedst egnet, både i forhold til fremtidigt be-
hov, beliggenhed og infrastruktur samt størrelsen af grunden.
På baggrund af markedsafdækningen er det endvidere vurderin-
gen, at lejeprisen er fastsat på et niveau, som er i overensstem-
melse med markedslejen. Indgåelsen af lejeaftalen er således i
overensstemmelse med Budgetvejledningens punkt 2.6.12. Leje af
fast ejendom, hvor det bl.a. fremgår, at huslejen ikke må overstige
markedslejen.
Opgaven har ikke været sendt i udbud, da leje af fast ejendom i
denne henseende ikke er underlagt udbudsreglerne.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen