Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 33 § 16 Bilag 1
Offentligt
2777296_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Att. Simon Kollerup, Udvalgsformand
Dato: 01-11-2023
Enhed: Koncernøkonomi
Sagsbeh: adkr
Sagsnr.:2023 - 4885
Dok. nr.: 39972
Anmodning om hastebehandling af kommende aktstykke vedr.
opbygning af kritiske lægemiddellagre
Kære Simon Kollerup
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal hermed anmode om at få hastebehandlet et
kommende aktstykke om opbygning af kritiske lægemiddellagre på mødet torsdag
den 9. november 2023, selvom den ordinære frist er overskredet.
Aktstykket har til formål at tilvejebringe den nødvendige bevillingsmæssige hjemmel i
2023 til, at der må ske en forudbetaling af midlerne på
§ 16.11.16.
Lægemiddelstyrelsen,
der blev afsat med akt. 137 af 29. juni 2023.
Årsagen til hastebehandlingen er de stigende udfordringer med medicinmangel, som
nødvendiggør, at der hurtigst muligt etableres lagre af meget kritiske
apotekslægemidler.
Opbygning af lægemiddellagre forudsatte 1) et udbud og 2) en
statsstøttegodkendelse.
I forhold til 1) har opgaven om lagrene været i udbud, og kontrakten blev indgået
med en apoteksgrossist i juni 2023. Kontraktens varighed er 6 mdr., hvorfor det var
forudsat, at midlerne kunne anvendes og udbetales i 2023 i tråd med akt. 137 af 29.
juni 2023.
I forhold til 2) afventede Indenrigs- og Sundhedsministeriet imidlertid Europa-
Kommissionens godkendelse i væsentligt længere tid end oprindeligt antaget, og da
opbygning af lagrene stadig er meget væsentlig for forsyningssituationen i Danmark,
er der behov for, at grossistens opgave med at lagerføre strækker sig fire måneder
ind i 2024. Statsstøttegodkendelsen er samtidig betinget af, at støtten bliver udbetalt
i 2023 og dermed før opgaven er løst. Den samlede støtte og dermed forudbetaling
er på 15 mio. kr.
Muligheden for forudbetaling foreligger ikke inden for rammerne af
§ 16.11.16.
Lægemiddelstyrelsen,
hvorfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at hjemlen
bør tilvejebringes via et aktstykke.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde