Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven 2022-23 (2. samling)
L 3 Bilag 2
Offentligt
2640813_0001.png
n, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven 2022-23 (2. samling)
16. december 2022
J.nr. 2022 - 3265
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejen-
domsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderin-
gen for 2020 af ejerboliger m.v.)
Det bemærkes, at der i høringen over nærværende lovforslag bl.a. også indgik forslag om,
at 2024-vurderingen af ejerboliger gennemføres som en indeksering af 2022-vurderingen,
og at 2025-vurderingen af erhvervsejendomme m.v. gennemføres som en indeksering af
2023-vurderingen. Disse forslag kan vedtages i løbet af 2023 og er derfor
sammen med
forslagene om offentliggørelse af prisindeks og udvidelse af antallet af dommere i Lands-
skatteretten
udgået af lovforslaget med henblik på, at de kan indgå i et andet lovforslag,
der fremsættes i løbet af 2023.
I høringsskemaet gengives derfor kun de dele af høringssvarene, der omhandler forlæn-
gelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger m.v.
Jeppe Bruus
Skatteminister
/ Rikke Kure Wendel
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Advokatrådet finder det beklage-
ligt, at borgerne - i strid med ejen-
domsvurderingslovens overord-
nede intentioner - ikke har mulig-
hed for at betale skat ud fra reelle
vurderinger, som er foretaget i no-
genlunde nær tidsmæssig sammen-
hæng med skattebetalingen.
Det anerkendes, at det er uhen-
sigtsmæssigt, at der i en overgangs-
periode ikke vil være en nærmere
tidsmæssig sammenhæng mellem
skattebetalingen og det endelige
beskatningsgrundlag. Som det
fremgår af lovforslaget, er formålet
med forslagene at skabe den størst
mulige tryghed om ejendomsskat-
terne for borgere og virksomheder
i de kommende år, så der tidligere
opnås en normalsituation, hvor
ejendomsvurderingerne kan ud-
sendes, inden de skal bruges som
beskatningsgrundlag.
Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation
Ingen bemærkninger.
Ankestyrelsen
Ingen bemærkninger.
Dansk Told & Skatte-
forbund
Dansk Told & Skatteforbund be-
mærker, at lovforslaget vil bevirke
et øget behov for vejledning af de
borgere, der modtager en ny vur-
dering af deres bolig. Derfor er det
vigtigt, at Vurderingsstyrelsen har
de rette medarbejdere, der er ud-
dannet til vejledningsopgaven,
samt har forståelse for sammen-
hængen over til de skattemæssige
effekter af vurderingen. Dansk
Told & Skatteforbund anser det
også for vigtigt at pointere, at der
skal være ressourcer nok til vejled-
ningen af borgerne. Behovet for
ressourcer skal være opgjort i god
tid, før behovet for vejledningen
bliver aktuelt, så man ikke midt i
vejledningsopgaven skal i gang
Vurderingsstyrelsen har oplyst, at
styrelsen vil sikre, at der er det for-
nødne antal medarbejdere med de
nødvendige kompetencer til, at
den vejledningsopgave, der følger
af lovforslaget, vil kunne varetages.
Side 2 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
med at rekruttere og uddanne per-
sonale til opgaven. Dansk Told &
Skatteforbund nævner i den for-
bindelse, at det kræver en længere
oplæring, før en medarbejder kan
give en fyldestgørende vejledning
af borgerne. Dansk Told & Skatte-
forbund oplever pt. en stigende
gennemstrømning af personale i
Vurderingsstyrelsen, samt at
mange af de medarbejdere, der har
de dybe kompetencer, vælger at
forlade Vurderingsstyrelsen for en-
ten at finde arbejde andet sted eller
for at gå på pension. Det er derfor
vigtigt, at der tages initiativer til at
fastholde de gode og dybe kompe-
tencer for derved at være med til at
løse den store vejledningsopgave,
som allerede ligger i Vurderings-
styrelsen og kun vil være stigende
fremadrettet.
Danske Advokater
Danske Advokater finder det
stærkt kritisabelt og retssikker-
hedsmæssigt problematisk, at vur-
deringerne med vurderingstermin
pr. 1. januar 2020 (ejerboliger) og
1. marts 2021 (erhvervsejen-
domme) er så forsinkede, at det
først er i 2026 for ejerboliger og i
2027 for erhvervsejendomme, at
ejendomsejeren kender deres vur-
dering, inden ejendomsskatten op-
kræves. Indtil denne periode op-
kræves ejendomsejerne dermed for
foreløbige ejendomsskatter, som
så bliver endelige på et senere tids-
punkt. For erhvervsejendomme,
som opkræves både grundskyld og
dækningsafgift, betyder forsinkel-
serne, at de mindst i både 2022,
2023 og 2024 opkræves en
I forbindelse med udviklingen af
det nye ejendomsvurderingssystem
er der i flere omgange kommuni-
keret til den brede offentlighed i
pressemeddelelser, faktaark mv. og
til forligskredsen og Folketinget, at
der vil ske en kontrolleret, gradvis
ibrugtagning af det nye ejendoms-
vurderingssystem, hvor vurderin-
gerne udsendes løbende, for at
sørge for, at fejl kan håndteres og
rettes, inden den samlede popula-
tion af vurderinger er udsendt.
Det er korrekt, at ejendomsskat-
terne opkræves på et foreløbigt
grundlag, indtil den nye vurdering
er modtaget, hvorefter ejendoms-
skatterne efterreguleres.
Side 3 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreløbig ejendomsskat (både
grundskyld og dækningsafgift),
men at disse foreløbige ejendoms-
skatter bliver endeligt opgjort i
2025. Der bliver dermed tale om
minimum 3 års justering af ejen-
domsskatterne.
Efterreguleringerne er en konse-
kvens af den mellemperiode, der
opstår i årene 2021-2023, som
følge af den nuværende udsendel-
sesplan af de nye ejendomsvurde-
ringer, samt beslutningen om at
udskyde boligskatteomlægningens
ikrafttræden fra 2021 til 2024.
Når der hertil lægges, at der ingen
beskyttelse er i forhold til størrel-
sen af justeringen af dækningsaf-
giften (i modsætning til grundskyl-
den), kan ejendomsejerne altså
blive mødt med en væsentlig juste-
ring af de foreløbige opkrævede
ejendomsskatter. Et afledt pro-
blem heraf er, at man fra lovgivers
side
trods flere opfordringer her-
til
ikke har tilkendegivet, hvor-
dan retsstillingen mellem ejen-
domsejerne og lejerne forestilles at
være, når ejendomsejerne bliver
ramt af fx 3 års efterregulering af
dækningsafgift. Danske Advokater
opfordrer til at beskrive (og om
nødvendigt lovregulere) retsstillin-
gen mellem ejendomsejerne og le-
jerne i tilfælde af fx en efterop-
krævning af 3 års dækningsafgift.
Der foreslås med lovforslaget ikke
ændringer i de grundlæggende
principper for opkrævning af dæk-
ningsafgift, herunder forholdet
imellem udlejer og lejer.
Ovenstående uheldige effekter
kunne, efter Danske Advokaters
opfattelse, have være undgået, hvis
skattemyndighederne i stedet
havde valgt at færdiggøre og af-
prøve det nye vurderingssystem,
inden det gamle blev skrottet. Det
havde været en både bedre og billi-
gere løsning, ligesom det ville have
givet mulighed for slet ikke at ind-
føre det nye vurderingssystem,
Efter at Rigsrevisionen i 2013 til-
kendegav, at de offentlige ejen-
domsvurderinger var uigennem-
skuelige og behæftet med fejl, blev
det daværende ejendomsvurde-
ringssystem suspenderet. Det har
således ikke været muligt at udvikle
og teste et nyt ejendomsvurde-
ringssystem inden nedlukningen af
det gamle ejendomsvurderingssy-
stem.
Side 4 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvis det viste sig ikke at kunne im-
plementeres. Selv uden det nye
lovforslag er de nye vurderingsreg-
ler endt med at blive unødigt kom-
plicerede, ligesom retssikkerheden
både i forhold til gennemskuelig-
heden og i forhold til at kunne
klage over en vurdering i forhold
til en handelsprisnorm stort set er
forsvundet.
Det nye ejendomsvurderingssy-
stem understøtter bl.a. anvendel-
sen af en række nye og forbedrede
data, der skal bidrage til, at de nye
vurderinger vil være mere ensar-
tede, gennemskuelige og retvi-
sende. Derudover indeholder sy-
stemet funktionalitet til at sende
deklarationsmeddelelser ud til
ejendomsejerne, så Skatteforvalt-
ningen kan deklarere data, inden
de bliver lagt til grund ved vurde-
ringer, og så ejendomsejerne har
mulighed for af afgive bemærknin-
ger i forhold de deklarerede oplys-
ninger.
Yderligere er der etableret en tilba-
gebetalingsordning, så ejendoms-
ejerne af ejerboliger vil modtage en
tilbagebetaling, hvis de har betalt
for meget i skat på baggrund af de
historiske vurderinger. Der vil ikke
blive efteropkrævet beløb, hvis
ejendomsejerne har betalt for lidt i
skat af de historiske vurderinger.
Nærværende lovforslag vil væsent-
ligt lette ressourcepresset i Skatte-
forvaltningen med det formål, at
ejendomsvurderingerne og ejen-
domsskatterne tidligere kommer
tilbage til en normalsituation, hvor
ejendomsvurderingerne kan ud-
sendes, inden de skal bruges som
beskatningsgrundlag.
Det er derfor vurderingen, at lov-
forslaget bidrager væsentligt til
hurtigere at nå tilbage i en normal-
situation, hvor vurderingerne ud-
sendes forud for, at de skal danne
grundlag for beskatningen under
Side 5 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hensyntagen til ejendomsejernes
retssikkerhed.
Danske Advokater mener, at det
nye lovforslag på ingen måde har
lettet trygheden for ejendoms-
ejerne, idet reglerne nu blot er ble-
vet endnu mere komplicerede.
Dernæst udmærker det nye
lovforslag sig ved, at den vigtigste
vurdering i forhold til de fremti-
dige ejendomsskatter
hvilket er
den vurdering, som danner grund-
lag for beskatningen i 2024 - er
stort set uomtalt.
Lovforslaget indeholder en nød-
vendig forenkling og har til formål
at understøtte, at der hurtigere op-
nås en normalsituation, hvor ejen-
domsvurderingerne kan udsendes,
inden de danner grundlag for be-
skatning.
Lovforslaget vil begrænse behovet
for efterreguleringer af ejendoms-
skatter. Dermed medfører lov-
forslaget en forenkling af borger-
rejsen.
Nærværende lovforslag ændrer
ikke på, at 2022-vurderingen fort-
sat vil skulle danne grundlag for
beskatningen for 2024, eller på,
hvordan 2022-vurderingerne vil
skulle foretages.
Omlægningen af ejendomsbeskat-
ningen i 2024 vil fremgå af lov-
forslaget til en ny ejendomsskatte-
lov, der forventes fremsat i 2023.
Danske Advokater anfører, at det
samme i øvrigt gælder den skatte-
rabatordning, som ejendomsejerne
er blevet lovet, og som skal sikre
mod stigninger i ejendomsskat-
terne ved overgangen fra det
gamle beskatningssystem med
grundskatteloft- og ejendomsvær-
diskattestop-regler til et beskat-
ningssystem med lavere beskat-
ningspromiller, men uden grund-
skatteloft- og ejendomsværdiskat-
testopregler. Det ville eksempelvis
Regler om skatterabatordningen,
som Danske Advokater omtaler,
ligger uden for rammerne af dette
lovforslag. Reglerne herom vil
indgå i lovforslaget til en ny ejen-
domsskattelov, som forventes
fremsat i 2023.
Skatterabatten, som skal sikre, at
ingen boligejere skal betale højere
samlede ejendomsskatter ved over-
gangen til de nye vurderinger og
boligskatteregler i 2024, end de
Side 6 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
være formålstjenligt at beskrive,
hvornår en ejendomsejer vil være
omfattet af skatterabatordningen
for henholdsvis grundskyld og
ejendomsværdiskat. Særligt rele-
vant er dette, idet grundskylden
beregnes på baggrund af grund-
værdien ansat det forudgående år,
mens ejendomsværdiskatten ikke
har samme forskydning. Hvis en
lokalplan eksempelvis træder i
kraft pr. 4. januar 2023, vil der
skulle ansættes en grundværdi pr.
1. januar 2024, som så først har
virkning for grundskylden i 2025.
Denne lokalplansændring har såle-
des ingen vurdering i det gamle
vurderingssystem, og det er derfor
spørgsmålet, om en sådan lokal-
plansændring vil være omfattet af
skatterabatordningen, således at
der beregnes en grundskyld i det
gamle system, som sammenholdes
med den beregnede grundskyld i
det nye system.
ellers ville have gjort, er en ud-
møntning af forliget
Tryghed om bo-
ligbeskatningen.
Danske Advokater bemærker, at
den foreslåede § 87 a, stk. 2, som
Danske Advokater forstår det, skal
sikre, at ejendomsejerne til og med
2023 beskattes af vurderinger fore-
taget i 2020-niveau, uanset om
vurderingen pr. 1. januar 2022 skal
foretages ved en uegentlig omvur-
dering (en omvurdering, der er fo-
retaget i et år, hvor der skal foreta-
ges en almindelig vurdering af
ejendommen). Danske Advokater
mener umiddelbart ikke, at den fo-
reslåede bestemmelse er fyldestgø-
rende. Det skyldes, at den nye
ejendomsværdi og de tilbagereg-
nede ejendomsværdier, der
Det kan bekræftes, at der kan fore-
komme den særlige situation, hvor
den almindelige 2022-vurdering vil
indgå i beregningsgrundlaget for
ejendomsværdiskatten for ind-
komståret 2022, hvorimod det er
2022-vurderingen tilbageregnet til
2020-prisniveau, der vil indgå i be-
regningsgrundlaget for indkomst-
året 2023. Som det fremgår af lov-
forslaget, er vurderingen, at langt
de fleste ejendomsejere, der vil
blive berørt af dette, vil blive be-
skattet på et lavere grundlag for
indkomståret 2023 end for ind-
komståret 2022. På baggrund heraf
Side 7 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fastsættes ved 2022-vurderingerne,
når en ejendom er ny-, om- eller
tilbygget, i henhold til ejendoms-
værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,
skal danne grundlag for opkræv-
ningen af ejendomsværdiskatten
allerede i 2022. Med den foreslå-
ede bestemmelse vil der således
umiddelbart ske det, at ejere af
ejendomme, der er ny-, om- eller
tilbyggede i perioden fra og med
den 1. marts 2021 til og med den
1. januar 2022, vil blive ejendoms-
værdibeskattet af 2022-vurderin-
gen i 2022-niveau, men i 2023 vil
blive beskattet af 2022-vurderin-
gen tilbageindekseret til prisni-
veauet 2020. Danske Advokater
henstiller til, at det med forslaget
om at forlænge 2020-vurderin-
gerne til 2023 sikres, at ejendoms-
værdibeskatning sker på grundlag
af 2022-vurderingen i 2020-niveau,
også i 2022.
giver bemærkningerne ikke anled-
ning til justering af lovforslaget.
Danske Advokater mener, at der i
lovforslaget også bør fastsættes et
loft på den foreslåede indeksregu-
lering af nogle vurderinger fra
2020 i lighed med, hvad der er ind-
ført for boliglejere, som følge af
det galoperende indekstal fra fore-
løbig 2021-2022. En indeksregule-
ring af en udlejningsejendom med
fx 8 pct vil jo også slå igennem på
de ejendomsskatter, der skal op-
kræves ved lejere, og for pensioni-
ster, der ikke får indeksreguleret
pensionen, og hvor det derfor po-
tentielt vil få ekstra hård betyd-
ning.
Som det fremgår af lovforslaget,
foreslås det, for så vidt angår
2020-vurderingerne, at disse vide-
reføres, så de også gælder som be-
skatningsgrundlag for 2023. Det
foreslås således ikke at indeksere
2020-vurderingerne. I perioden
2021-2023, hvor 2020-vurderin-
gerne vil skulle anvendes som be-
skatningsgrundlag, vil ejendoms-
ejerne fortsat være beskyttet af
skattestop for ejendomsværdiskat-
ten og stigningsbegrænsningen for
grundskylden.
Side 8 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater påpeger, at der
ikke er foreslået en ny bestem-
melse i ejendomsvurderingsloven,
som kan sikre, at ejere af egne bo-
liger i ejendomme, der skal vurde-
res i ulige år, skal beskattes af vur-
deringer foretaget i 2021-niveau
frem til og med 2023
som i prin-
cippet ville svare til den foreslåede
§ 87 a.
Som det fremgår af lovforslaget,
skal den foreslåede bestemmelse i
ejendomsvurderingslovens § 87 a
give mulighed for, at 2020-vurde-
ringerne også kan anvendes som
beskatningsgrundlag i 2023. Alle-
rede efter gældende regler vil
2021-vurderinger for de ejen-
domme, der vurderes i ulige år,
skulle anvendes som beskatnings-
grundlag i 2022 og 2023. Det er af
den årsag ikke nødvendigt med en
ny bestemmelse, der giver mulig-
hed for at anvende 2021-vurderin-
gerne som beskatningsgrundlag i
2023.
Dette uanset, at der er en lang
række ejerboliger, der skal vurde-
res i ulige år. Det gælder fx ejerbo-
liger på land- og skovejendomme
og ejerboliger i ejendomme, der
består af både en erhvervsdel og
en boligdel.
Baggrunden for, at det kun er
2020-vurderingens skattemæssige
virkning, der forlænges, og ikke
øvrige vurderinger, er, at 2020- og
2021-vurderingerne dermed dæk-
ker de mellemliggende år (2021-
2023), som er skabt på baggrund
af beslutningen om at udskyde bo-
ligskatteomlægningen til 2024, og
den nuværende udsendelsesplan
for de nye ejendomsvurderinger.
Boligskatteomlægningen og det
deraf gældende opgaveflyt mellem
kommuner og stat sker dermed
med rent snit på baggrund af de
nye 2022- og 2023 vurderinger.
Danske Advokater er i den forbin-
delse opmærksom på, at den fore-
slåede forlængelse af den skatte-
mæssige virkning for den alminde-
lige vurdering pr. 1. januar 2020
efter forslaget skal medføre en
samtidig forlængelse af virkningen
Der henvises til kommentaren
ovenfor om, at 2021-vurderingen
allerede efter gældende regler også
vil skulle anvendes som beskat-
ningsgrundlag for 2023. Det be-
mærkes herudover, at det ikke med
lovforslaget foreslås at ændre
Side 9 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af overgangsbestemmelsen i ejen-
domsvurderingslovens § 85 a, der
indebærer, at der for ejendomme
omfattet af ejendomsvurderingslo-
vens § 4, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, kun
bliver henset til mulige anvendel-
ser til bolig-, sommerhus- eller fri-
tidsboligbebyggelse, og at der der-
for ikke i vurderingerne vil blive
taget højde for eventuelt mulige
erhvervsanvendelser, som efter
ejendomsvurderingsloven vil med-
føre, at ejendommene bliver en
uligeårs-ejendom. Der er imidlertid
ikke dermed gjort endeligt op med,
at alle ejerboliger, der beskattes ef-
ter reglerne i ejendomsværdiskatte-
loven, på nuværende tidspunkt er
ligeårs-ejendomme. Da der ikke er
foreslået en bestemmelse, der vil
medføre, at 2021-vurderingen for-
længes for ejerboliger i uligeårs-
ejendomme, vil de ejere af ejerboli-
ger i uligeårs-ejendomme, der får
en omvurdering pr. 1. januar 2023,
fx fordi der foretages en tilbygning
i vurderingsåret 2022, i 2023 blive
ejendomsværdibeskattet på grund-
lag af ansættelser, der er ansat i
2023-niveau, jf. igen ejendomsvær-
diskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.
Det forekommer ikke at være i
overensstemmelse med intentio-
nen med lovforslaget, at ejere af
boliger i uligeårs-ejendomme i
2023 skal beskattes af en vurdering
i 2023-niveau. Danske Advokater
opfordrer til, at der indsættes en
bestemmelse, som sikrer, at 2021-
vurderingen forlænges til og med
2023, ligesom 2020-vurderingen er
foreslået at blive det, i hvert fald
for så vidt angår ejerboliger i ulige-
års-ejendomme. Det bemærkes i
reglerne om omvurdering af ulige-
årsejendomme.
I forhold til ejendomsvurderings-
lovens § 85 a, som Danske Advo-
kater henviser til, bemærkes det, at
der er tale om en overgangsregel,
som alene gælder for visse ejerboli-
ger, som vurderes pr. 1. januar
2020. Reglen bevirker, at der ved
grundværdiansættelsen ved 2020-
vurderingen ses bort fra mulighe-
derne for at anvende grunden er-
hvervsmæssigt. Baggrunden for
reglen er, at det til 2020-vurderin-
gerne ikke er muligt at tage højde
for erhvervsmodellerne. Forlæn-
gelse af den skattemæssige virk-
ning af 2020-vurderingen får den
konsekvens, at overgangsreglen
også får betydning for skatteåret
2023. Det bemærkes herudover, at
overgangsreglen i § 85 a som alt-
overvejende hovedregel er til gunst
for ejeren.
Side 10 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
den forbindelse, at der umiddel-
bart ikke er en tilsvarende proble-
matik relateret til beskatningen af
uligeårs-ejendomme, der ikke er
ejerboliger, idet der som udgangs-
punkt ikke betales ejendomsværdi-
skat af sådanne ejendomme. Pro-
blematikken kan dog være relevant
i andre tilfælde, jf. fx ligningslo-
vens § 12 A og ejendomsvurde-
ringslovens §§ 27 og 27 a.
De ovenfor nævnte bemærkninger
fører til konklusionen, at der
umiddelbart er tilsvarende mangler
i forslagene til ændring af lov om
kommunal ejendomsskat og ejen-
domsværdiskatteloven, jf. lov-
forslagets §§ 3 og 4, idet de nu fo-
reslåede bestemmelser tilsynela-
dende ikke tager højde for, at ejen-
domsværdiskatten af ny-, om- og
tilbyggede ejendomme i henhold
til ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 2 og 3, beskattes på grund-
lag af en omvurdering allerede i
omvurderingsåret, og tilsynela-
dende heller ikke tager højde for,
at der er en ikke-ubetydelig del af
landets ejerboliger, der i henhold
til vurderingslovens § 5 er uligeårs-
ejendomme.
Der henvises til kommentaren
ovenfor om, at det med lovforsla-
get ikke foreslås af ændre på reg-
lerne om omvurderinger.
Danske Advokater anfører, at der
ikke i lovforslaget er taget stilling
til, hvilken betydning det vil have
for beregningen af de skatterabat-
ter, der blev garanteret ved boligs-
katteforliget, at der i henhold til
lovforslaget først fra og med 1. ja-
nuar 2024 skal ske beskatning på
grundlag af de almindelige
Der henvises til kommentaren
ovenfor om, at regler om skattera-
batordningen, som Danske Advo-
kater omtaler, ligger uden for ram-
merne af dette lovforslag, og at
reglerne herom vil indgå i lov-
forslaget til en ny ejendomsskatte-
lov, som forventes fremsat i 2023.
Det bemærkes herudover, at det
Side 11 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderinger, der foretages pr. 1. ja-
nuar 2022 og pr. 1. januar 2023 i
prisniveauerne henholdsvis pr. 1.
januar 2022 og 1. januar 2023.
Danske Advokater foreslår, at der
tages stilling hertil henset til, at
skatterabatten i henhold til Bolig-
skatteforliget skal beregnes ved
udgangen af 2023 med henblik på
at neutralisere en forøgelse af be-
skatningen som følge af, at ejen-
domsbeskatningen i henhold til
Boligskatteforliget fra og med
(netop) 1. januar 2024 skal ske
med udgangspunkt i et nyt ejen-
domsbeskatningssystem.
allerede efter gældende regler vil
være 2022-/2023-vurderingerne,
der vil danne grundlag for beskat-
ningen i 2024, og at der med lov-
forslaget ikke foreslås at ændre
herpå.
Danske Advokater anfører yderli-
gere, at der herunder ikke er taget
stilling til betydningen af, at en
omvurdering af en ligeårs-ejen-
dom, der foretages pr. 1. januar
2023 for en ny-, om- eller tilbygget
ejendom, i henhold til ejendoms-
værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,
skal danne grundlag for ejendoms-
værdibeskatningen fra og med den
1. januar 2023, mens den grund-
værdi og den eventuelle ombereg-
nede grundværdi, der ansættes ved
vurderingen pr. 1. januar 2023,
først vil indgå i grundlaget for be-
regningen af grundskylden fra og
med 1. januar 2024.
Danske Advokater anfører, at det
umiddelbart har den konsekvens,
at grundværdien, der er ansat som
en del af vurderingen pr. 1. januar
2023, vil indgå i grundlaget for be-
skatningen i 2024 i 2022-niveau,
men at en omberegnet grundværdi,
For ejendomme, der pr. 1. januar
2023 opfylder betingelserne for
omvurdering, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 6, foreslås det, at an-
sættelsen af ejendomsværdien i
omvurderingen pr. 1. januar 2023
tilbageregnet til 2020-prisniveau
tillægges skattemæssig virkning for
indkomståret 2023. Tilbageregning
til 2020-prisniveau har til formål at
sikre et ensartet beskatningsniveau.
Det bemærkes, at ejendomsejerne i
2021-2023 fortsat vil være beskyt-
tet af reglerne om skattestop for
ejendomsværdiskatten og stig-
ningsbegrænsningen for grund-
skylden.
Overgangen fra de gamle til de nye
regler, der vil gælde fra og med
den 1. januar 2024, vil indgå i lov-
forslaget til en ny ejendomsskatte-
lov, som forventes fremsat i 2023.
Side 12 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der er ansat som en del af vurde-
ringen pr. 1. januar 2023, ikke vil
indgå i grundlaget for beregningen
af skatterabatten, selvom ejendom-
men er opstået længe før overgan-
gen til det nye beskatningssystem.
Dansk Ejendomsmægler-
forening
Dansk Ejendomsmæglerforening
henstiller til, at der gennemføres
en politisk evaluering af ejendoms-
skatteområdet og de i sin tid ind-
gåede aftaler om vurderingssyste-
met og boligbeskatningen, når et
nyt Folketing træder sammen.
Udsendelsen af de nye ejendoms-
vurderinger og implementeringen
af de nye boligskatteregler følges
tæt, og der sker løbende inddra-
gelse af forligskredsen.
Dansk Ejendomsmæglerforening
støtter forslaget om, at 2020-vur-
deringen udstrækkes til også at
være beskatningsgrundlag i 2023.
Dansk Ejendomsmæglerforening
kan, ud fra de forhåndenværende
søms princip, endvidere støtte for-
slaget om, at der i 2024 skal forelø-
bigt beskattes iht. foreløbige 2022-
vurderinger, dog med følgende be-
mærkninger:
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker, at det forinden skal
være sikret, at både ejendomsvær-
diskat og ejendomsskat i 2024 op-
kræves hos de enkelte ejerbolig-
ejere iht. deres ejertid gennem for-
skuds-/årsopgørelse. Dette er for-
udsat i den tidsplan, der er lagt,
men idet det fordrer IT-udvikling
på skatteområdet, håber Dansk
Ejendomsmæglerforening, at mini-
steriet vil anerkende Dansk Ejen-
domsmæglerforenings forsigtige
tvivl på realiserbarheden,
Det kan bekræftes, at den plan-
lagte implementering af boligskat-
teforliget, herunder opkrævning af
ejendomsværdiskat og grundskyld
via forskuds- og årsopgørelsen og
dermed også statens overtagelse af
den kommunale opkrævningsop-
gave, forløber planmæssigt.
Side 13 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tidsplanen og dermed behov for
eksplicit kommunikation om, at
dette er sikret.
Dansk Ejendomsmæglerforening
vil under ingen omstændigheder
kunne støtte, at der i 2024 skal fo-
retages opkrævning af ejendoms-
skat direkte fra kommunerne via
ejendomsskattebillet, når det for-
udsættes, at dette sker på forelø-
bigt grundlag.
Det vil ej heller kunne støttes, at
der sker efterregulering af ejen-
domsskat overfor andre end de re-
spektive ejere iht. deres ejertid.
Dette uagtet, at ejerboligen måtte
have skiftet ejer.
Dansk Ejendomsmæglerforening
finder det utilfredsstillende, også i
et markedsperspektiv, at der ikke
er sikret klarhed om 2022-vurde-
ringen, før denne kommer i anven-
delse, og dermed at ingen boligkø-
bere og boligsælgere har mulighed
for at vide, hvorvidt deres (nye)
beskatning i 2024 er korrekt, før
den endelige 2022-vurdering er
modtaget i 2025. Hvis man oveni
dette skal tåle, at risikoen i de fore-
løbige beskatningsgrundlag er til-
lagt den til enhver tid værende ejer,
således at en boligkøber kan risi-
kere at blive efteropkrævet den
ejendomsskat, der skulle være be-
talt af tidligere ejer, eller at en bo-
ligsælger kan have betalt for me-
get, som udbetales til den nye ejer,
så vil det være direkte skadeligt for
markedet.
Efterregulering af grundskyld op-
krævet på baggrund af foreløbige
beskatningsgrundlag foretages ef-
ter gældende ret hos den til enhver
tid værende ejer af ejendommen.
Reglerne for efterreguleringen fra
og med 2024 vil blive beskrevet i
forslag til ny ejendomsskattelov og
tilhørende følgelovforslag, som
forventes fremsat i 2023.
Det ligger uden for lovforslagets
formål at ændre reglerne for be-
skatningsgrundlaget i 2024.
Det anerkendes, at foreløbige be-
skatningsgrundlag kan medføre
usikkerhed for boligejerne, samt
øget kompleksitet for rådgivere i
bolighandler. Skatteforvaltningen
er opmærksom på behovet for
kommunikation herom og vil øge
kommunikationen til ejendoms-
ejere og interessenter.
Side 14 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker, at det som udgangs-
punkt ikke er muligt at regulere
dette forhold parterne imellem,
idet det vil fordre indsigt i, hvor-
vidt det konkrete foreløbige
grundlag er korrekt fastsat, hvilket
i sagens natur ikke er muligt.
Handelsprisen kan være en indika-
tion på den endelige 2022-vurde-
ring, hvorfor en væsentlig diffe-
rence mellem det foreløbige be-
skatningsgrundlag og handelspri-
sen kan være en indikation på, at
der kan forventes en efterregule-
ring. Køber og sælger vil dermed
have mulighed for at lade indikati-
onen på en efterregulering afspejle
i ejendomshandlen.
Dansk Ejendomsmæglerforening
finder, at der dog er grund til at
være særligt opmærksom på ni-
cher, herunder på nyudstykkede
grunde, projektboliger og nybyg-
geri, hvor mange forventeligt vil
skulle vente mange år på at kende
deres aktuelle beskatning. Herun-
der med den risiko, at de skal ef-
teropkræves, hvad en tidligere ejer,
potentielt virksomhed, skulle have
afholdt i sin ejertid. Denne type
ejendomme må forventes at høre
til dem, der senest og potentielt
først i løbet foråret 2024 kender
deres 2020-vurdering, og følgelig,
formodentlig vil stå bagerst ift. en
udsendelse af 2022-vurderingen i
løbet af 2025. Ligeledes må sidst-
nævnte kategori af ejendomme an-
tages at være påvirket af den sær-
lige overgangsordning for beskat-
ningsgrundlag for grunde efter 1.
oktober 2019, der har bevirket, at
disse beskatningsgrundlag i bety-
delig grad adskiller sig fra nabo-
ejendommene. Effekterne heraf
kendes endnu ikke, idet de aktuelt
beskattes på foreløbige grundlag,
Det er korrekt, at 2020-vurderin-
ger forventes at være færdigud-
sendt i 2024, mens 2022-vurderin-
ger forventes færdigudsendt i
2025. Det er ligeledes korrekt, at
der vil skulle ske efterregulering,
når ejendomsejerne modtager de-
res nye vurderinger. Skatteforvalt-
ningen er opmærksom på behovet
for kommunikation herom, herun-
der særligt i forhold til de nævnte
ejendomstyper, og vil derfor øge
kommunikationen til ejendoms-
ejere og interessenter.
Side 15 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
som ingen kender forudsætnin-
gerne for.
Således opfordrer Dansk Ejen-
domsmæglerforening ministeriet til
at sammentænke dette lovforslag
med det lovforslag, der forvente-
ligt snart skal sendes i høring vedr.
selve beskatningen af de beskat-
ningsgrundlag, der nu søges regu-
leret.
Nærværende lovforslag har til for-
mål at regulere vurderingerne, som
indgår i beskatningsgrundlaget for
ejendomsskatterne. Reglerne for
selve beskatningen fra og med
2024 vil indgå i lovforslaget til en
ny ejendomsskattelov, der forven-
tes fremsat i 2023.
Dansk Ejendomsmæglerforening
påpeger, at der ikke findes ræson i,
at alle ejendomstypers beskatning
skal være afhængig af hinanden i
implementeringen af boligbeskat-
ningen. Ministeriet bør etablere en
overgangsordning, hvor den tidli-
gere beskatning af erhvervsejen-
domme, som fungerede til og med
2021, forlænges, indtil der er sik-
kerhed for, hvornår endelige be-
skatningsgrundlag, der ikke fordrer
efterfølgende regulering, er tilveje-
bragt.
Forslaget er ikke umiddelbart for-
eneligt med boligskatteforliget. Da
ejerboliger og erhvervsejendomme
mv. er omfattet af samme grund-
beskatning, indgår det som et cen-
tralt element i boligskatteforliget,
at boligskatteomlægningen sker
samtidig for ejerboliger og er-
hvervsejendomme. Det gælder til-
svarende for ejerboliger, at skatte-
reglerne gælder fra samme tids-
punkt uafhængigt af, hvornår de
konkrete vurderinger er udsendt.
For at kunne fastsætte grund-
skyldspromillerne til skatteomlæg-
ningen den 1. januar 2024, vil der
være behov for, at grundvurderin-
ger for både ejerboliger og er-
hvervsejendomme mv. er udarbej-
det efter de nye vurderingsregler,
da der ellers vil være asymmetri
mellem ejerboliger og erhvervs-
ejendomme mv. Der blev lovgivet
om de nye vurderingsregler for er-
hvervsejendomme mv. i februar
2021.
For den periode, hvor bl.a. er-
hvervsejendomme beskattes på et
Side 16 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreløbigt grundlag, vil de blive ef-
terreguleret.
Dansk Ejendomsmæglerforening
foreslår af hensyn til gennemsigtig-
hed og tryghed for dem, der hand-
ler bolig i årene op til 2024, at der i
en ejendomsskattelov vedtages, at
en skatterabat udløses af, at købs-
aftaledato ligger før 2024. Dette er
muligvis i modstrid med, hvad der
tidligere er aftalt og forudsat som
udslagsgivende for, hvem der kan
opnå skatterabat. Ikke desto min-
dre er det et tiltag, der vil berolige
og skabe mest mulig tryghed for
nuværende og fremtidige bolig-
ejere, herunder i ejerboligprojekt-
markedet.
Regler om skatterabatordningen,
herunder om skæringsdato for at
være omfattet af ordningen, som
Dansk Ejendomsmæglerforening
omtaler, ligger uden for rammerne
af dette lovforslag. Reglerne
herom vil indgå i lovforslaget til en
ny ejendomsskattelov, som forven-
tes fremsat i 2023.
Dansk Ejendomsmæglerforening
opfordrer til, at den aktuelle kom-
munikationsindsats øges fsva. de
generelle forhold på nuværende
tidspunkt. Dette også for de bor-
gere og virksomheder, som man
ikke er i kontakt med endnu, idet
de foreløbigt venter på deres de-
klarationer og vurderinger.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører, at området for boligbe-
skatning og ejendomsbeskatning i
øvrigt havde imødeset den renskæ-
ring af de ujævne kanter i ejen-
domsvurderingen og -beskatnin-
gen, som usikkerhed og praksis
gennem årene har medført, og
som skulle være gjort op med i
2018 og frem. Den renskæring er
ikke forløst og har desværre næppe
udsigt til at blive det. Det helt
Skatteforvaltningen er opmærk-
som på behovet for den af Dansk
Ejendomsmæglerforening foreslå-
ede øgede kommunikationsindsats,
fsva. de generelle forhold på nuvæ-
rende tidspunkt, og vil derfor øge
kommunikationen til ejendoms-
ejere og interessenter.
Kommunikationen vil bl.a. foku-
sere på de forhold, som ejendoms-
ejerne bliver mødt af i perioden op
til og ifm. boligskatteomlægningen
den 1. januar 2024.
Side 17 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
overordnede problem med den
konstant usikre tidsplan og den fo-
reløbige beskatningsmodel er, at
der ikke er gennemsigtighed for
berørte borgere og virksomheder.
Såfremt man ikke i selve modellen
eller forløbet kan etablere den
nødvendige gennemsigtighed, må
man sikre tilstrækkelig kommuni-
kation som kompensation.
Dansk Ejendomsmæglerforening
noterer sig, at det skønnes muligt
at etablere foreløbige beskatnings-
grundlag for 2024, dvs. anticipe-
rede 2022-vurderinger, og skal op-
fordre ministeriet eller Vurderings-
styrelsen til at fremrykke fremsen-
delsen og/eller en offentliggørelse
af disse, således det ikke først er
ved forskudsopgørelse for 2024, at
disse bliver tilgængelige for den
berørte boligejer, -sælger eller -kø-
ber.
Omlægningen af ejendomsbeskat-
ningen i 2024 vil fremgå af lov-
forslaget til en ny ejendomsskatte-
lov, der forventes fremsat i 2023.
Danske Regioner
Ingen bemærkninger.
DI
DI beklager dybt den situation, der
nu på 11. år er opstået om ejen-
domsvurderingerne, som er forud-
sætning for ejendomsbeskatnin-
gen. Det er i forvejen stærkt pro-
blematisk, at de nye boligskattereg-
ler allerede én gang er udskudt fra
oprindeligt 2021 til nu 2024.
Det er intentionen i forligene på
ejendomsområdet, at vurderin-
gerne skal udsendes til boligejerne,
før vurderingerne skal udgøre be-
skatningsgrundlag. Med dette lov-
forslag er det hensigten hurtigere
at bringe vurderingerne og beskat-
ning i takt.
DI ønsker mest muligt ro og klar-
hed på dette område, som har så
stor betydning for flere millioner
danskere. DI anbefaler fortsat, at
Det kan bekræftes, at det fortsat er
planen, at der fremsættes lov-
forslag i 1. halvår 2023 med hen-
blik på, at de nye boligskatteregler
Side 18 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
de nye boligskatteregler så vidt
overhovedet muligt skal træde i
kraft som aftalt med bredt flertal,
1. januar 2024
blandt andet fordi
boligmarkedet allerede er i fuld
gang med at tilpasse sig til dette re-
gelsæt.
kan træde i kraft den 1. januar
2024. Nærværende lovforslag har
til formål at regulere vurderin-
gerne, som indgår i beskatnings-
grundlaget for ejendomsskatterne.
Reglerne for selve beskatningen
fra og med 2024 vil indgå i lov-
forslaget til en ny ejendomsskatte-
lov, der forventes fremsat i 2023.
I forenklingsarbejdet omkring
ejendomsvurderingerne for de næ-
ste par år henstiller DI til, at pro-
blemstillingen om opvarmnings-
formens betydning for ejendoms-
vurderingerne genbesøges. I 2022
er der set groteske eksempler på
højere ejendomsvurderinger pga.
tilstedeværelse af gasfyr, hvilket
stemmer dårligt overens med den
aktuelle virkelighed.
Ejendomsvurderingerne foretages
på baggrund af de forhold, der er
gældende på vurderingsterminen.
Beregningsmodellen tager ud-
gangspunkt i et standardhus, der
opvarmes med fjernvarme. Andre
opvarmningskilder er værdiansat
relativt ud fra fjernvarme, hvor fx
elvarme eller oliefyr betyder en ju-
stering af værdien i negativ retning
i forhold til fjernvarme.
Ændringer i markedspriser på op-
varmningsformer eller ny tekno-
logi vedrørende opvarmningsfor-
mer vil til en vis grad blive afspej-
let i handelspriser for vurderings-
og referenceejendomme og der-
med indirekte få betydning for
vurderingen ved den efterfølgende
vurderingstermin.
DI anmoder også om, at det i det
videre lovgivningsarbejde adresse-
res, om der med lovforslaget op-
står nogle uhensigtsmæssigheder
for skatteborgerne henset til kon-
junktursituationen, hvor boligpri-
serne ventes at være faldende i re-
sten af 2022 og i 2023, jf. at 2020-
vurderingens skattemæssige
Forskellen mellem 2020-vurderin-
ger og 2022-vurderinger er bl.a., at
2022-vurderingerne indeholder
prisinformation baseret på ejen-
domssalg i perioden 1. januar 2020
til 1. januar 2022 og er udtryk for
prisniveauet den 1. januar 2022.
Denne periode har været præget af
generelle prisstigninger i hele
Side 19 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
virkningsperiode udvides, og at
netop 2020 var et meget gunstigt
år på boligmarkedet bl.a. pga. co-
rona-pandemien.
landet, hvormed 2022-vurderin-
gerne generelt vil være markant
højere end 2020-vurderingerne.
Det betyder, at langt de fleste bo-
ligejere
som følge af forslaget
om at forlænge 2020-vurderingens
skattemæssige virkning til også at
omfatte 2023
vil opleve at blive
beskattet på baggrund af det
samme eller et lavere grundlag,
end de ville have gjort ved anven-
delse af en 2022-vurdering. Der vil
dog være en mindre del af ejerboli-
gerne, hvor 2020-vurderingen er
højere end 2022-vurderingen. I
disse tilfælde vil boligejere som
følge af forslaget kunne opleve at
blive beskattet af et højere beskat-
ningsgrundlag i 2023 end hvis der
var blevet anvendt en 2022-vurde-
ring. Dog gælder det fortsat, at
stigningsbegrænsningen for grund-
skylden sikrer, at boligejerne mak-
simalt kan stige med 2,8 pct. i
grundskyld fra 2022 til 2023, imens
skattestoppet på ejendomsværdis-
katten indebærer, at de fleste bolig-
ejeres ejendomsværdiskat vil være
den samme i 2023 uanset ændrin-
gen af beskatningsgrundlaget.
Endelig ser DI med en vis undren
på, at de nye ejendomsvurderinger
endnu engang er så forsinkede,
som tilfældet er
med foreløbig
blot ca. 150.000 udsendte 2020-
vurderinger. Sideløbende med ud-
viklingen af vurderingsmodellen i
Skatteministeriet og Vurderingssty-
relsen har fx Nationalbanken udgi-
vet en interessant boligmarkeds-
analyse (Working Paper 188, Au-
gust 2022) med et nyt værktøj
Udsendelsen af de første 150.000
ejerboligvurderinger er sket efter
den tidsplan, som er trykprøvet af
det uafhængige It-tilsyn på Skatte-
ministeriets område. It-tilsynet
bakker op om den gradvise udsen-
delse, der gør det muligt at sørge
for, at eventuelle fejl kan håndteres
og rettes, inden den samlede popu-
lation af vurderinger er udsendt.
Side 20 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
baseret på big data, der kan under-
støtte overvågning og analyse af
prisudviklingen på boligmarkedet -
måske det bagvedliggende arbejde,
metode og datasæt er værd at lade
sig inspirere af.
Et væsentligt element ved de nye
vurderingsmodeller er, at data-
grundlaget forbedres og udvides
betydeligt. Det betyder, at
langt flere ejendomme fremover
kan vurderes på baggrund af en
statistisk beregningsmodel. Der-
med styrkes systemunderstøttelsen
og automatiseringen af vurderings-
processen.
Som det fremgår af lovforslaget til
ejendomsvurderingsloven fra
2017, skal Skatteforvaltningen
vælge de arbejdsmetoder, der fører
frem til retvisende vurderinger, li-
gesom Skatteforvaltningen lø-
bende skal optimere og videreud-
vikle sådanne metoder. Der er tale
om en proces, hvor værktøjer og
metoder udvikles over tid. Videre-
udviklingen af fx vurderingsmo-
dellerne vil naturligt basere sig på
ny viden publiceret i faglitteratu-
ren.
Endelig gør DI gældende, at det
ikke må blive til virksomhedernes
ugunst i forbindelse med efterre-
gulering af betalt dækningsafgift på
foreløbige grundlag, at der - helt
uforskyldt set fra virksomhedernes
synsvinkel
nu risikerer at gå
endnu flere år med foreløbige be-
skatningsgrundlag, inden de ende-
lige vurderinger foreligger (sidst-
nævnte er vel at mærke beskat-
ningsgrundlag, som der ikke er
knyttet nogen form for skattera-
bat, årligt loft eller andre over-
gangsordninger til).
Der henvises til kommentaren
ovenfor om, at der ikke med nær-
værende lovforslag ændres i reg-
lerne om dækningsafgift.
Side 21 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark
EjendomDanmark bemærker, at
det muligvis bør overvejes, om
ejendomsvurderingssystemet er på
rette vej. EjendomDanmark ser
med stadig stigende bekymring på
udviklingen og udrulningen af det
nye ejendomsskattesystem.
Da ejendomsvurderingerne ikke er
klar endnu, kan der måske være
fornuft i at forlænge virkningen af
de nuværende vurderinger. Men
det er ikke nemt for de udførende
myndigheder at være i drift med et
ejendomsvurderingssystem, der
endnu ikke er klar. Det kan med-
føre uigennemskuelige overgangs-
ordninger, hvor gennemsigtighe-
den for den almindelige ejendoms-
ejer ikke er til stede.
Det uafhængige It-tilsyn på Skatte-
ministeriets område gennemfører
trykprøvninger for at undersøge
realismen i tidsplaner mv. og der-
med, om udviklingen af det nye
ejendomsvurderingssystem er på
rette vej. It-tilsynet bakker op om
it-udviklings- og udsendelsespla-
nerne. It-tilsynet genbesøger lø-
bende it-udviklingen af ejendoms-
vurderingssystemet med henblik
på fortsat at efterprøve realismen i
tidsplaner mv.
Det har fra starten af udviklings-
forløbet med det nye ejendoms-
vurderingssystem været meningen,
at systemet skulle idriftsættes lø-
bende, så eventuelle fejl kunne
håndteres og rettes, inden den
samlede population af vurderinger
er udsendt.
Overordnet set må EjendomDan-
mark efterhånden konstatere, at
udfordringerne med udviklingen af
det kommende ejendomsvurde-
ringssystem synes så store, at det
kalder på en ikke ubetydelig grad
af selvransagelse og grundlæg-
gende, politiske overvejelser om
systemet og ejendomsbeskatnin-
gen i Danmarks fremtid i alminde-
lighed.
Udviklingen af det nye ejendoms-
vurderingssystem er et højrisiko-
projekt forbundet med meget stor
kompleksitet. Det har løbende væ-
ret kommunikeret, både til den
brede offentlighed i pressemedde-
lelser, faktaark mv. og til forligs-
kredsen og Folketinget, at der for-
ventedes at være udfordringer for-
bundet med projektet. På denne
baggrund udsendes de nye vurde-
ringer i etaper. Dette sikrer en
gradvis kontrolleret udsendelse, så
de problemer, der naturligt opstår,
kan håndteres. Udsendelsen af de
nye vurderinger følges tæt af Skat-
teministeriet, og der sker løbende
inddragelse af Skatteministeriets
Side 22 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
uafhængige It-tilsyn og forligskred-
sen.
EjendomDanmark foreslår derfor,
at Skatteministeriet tager initiativ
til at udarbejde en alternativ plan,
hvor der udvikles et gennemsigtigt
og nemmere beskatningssystem af
fast ejendom, der har en bred op-
bakning blandt ejendomsejerne.
EjendomDanmark bemærker, at
ubekendt beskatning med tilbage-
virkende kraft er stærkt problema-
tisk. EjendomDanmark påpeger, at
Skatteministeriet med forslaget øn-
sker, at borgerne betaler en midler-
tidig skat, som efterreguleres, når
de endelige vurderinger foreligger.
Borgerne betaler således skat i
blinde og risikerer at blive mødt
med en skatteregning med tilbage-
virkende kraft
en regning, de
ikke har en chance for at forberede
sig på eller forudsige. Ejendom-
Danmark advarer mod, at man be-
væger sig i den retning, ligesom
man
under store protester
har
gjort på erhvervsområdet. På er-
hvervsområdet opkræves lige en
midlertidig dækningsafgift, og der
vil gå fire år eller længere, før den
rigtige dækningsafgift kendes.
Dette gælder selvom Skattemini-
steriet vurderer, at de økonomiske
konsekvenser er begrænsede.
Nærværende lovforslag har til for-
mål at regulere vurderingerne, som
indgår i beskatningsgrundlaget for
ejendomsskatterne. Reglerne for
selve beskatningen fra og med
2024 vil basere sig på forliget om
Tryghed om boligbeskatningen
fra
2017, som er indgået imellem den
daværende regering (V, KF, LA),
S, DF og RV, og vil blive udmøn-
tet med lovforslaget til en ny ejen-
domsskattelov, der forventes
fremsat i foråret 2023.
Formålet med nærværende lov-
forslag er dermed bl.a. at begrænse
omfanget af efterreguleringer i de
kommende år, således at der tidli-
gere end ellers kan opnås en nor-
malsituation, hvor ejendomsvurde-
ringen foreligger, inden den udgør
beskatningsgrundlag.
EjendomDanmark anfører, at en
udsættelse ville være en mere reel
forenkling.
Lovforslaget skal bidrage til at un-
derstøtte planen for udsendelsen
af ejendomsvurderingerne i de
kommende år og medfører en øget
tryghed for borgere og virksomhe-
der, fordi der i langt mindre grad
Side 23 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vil skulle ske skattemæssig efterre-
gulering af ejendomsskatter, som i
første omgang er opkrævet på et
foreløbigt grundlag, indtil de ende-
lige ejendomsvurderinger modta-
ges.
Lovforslaget vil dermed medføre,
at der kan ske endelig opkrævning
af ejendomsskatterne for de fleste
ejendomsejere i 2023, og der vil så-
ledes være en væsentlig reduktion
af behovet for efterregulering af
ejendomsskatterne for 2023. Dette
vil for langt de fleste ejendoms-
ejere medføre en øget tryghed om,
hvad de skal betale i ejendomsskat.
Erhvervsstyrelsen
Om-
råde for Bedre Regulering
Erhvervsstyrelsen
Område for
Bedre Regulering vurderer, at lov-
forslaget medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de
ikke kvantificeres nærmere.
Finans Danmark
Finans Danmark imødeser udsen-
delsen af de nye ejendomsvurde-
ringer, som skal danne grundlag
for den fremtidige boligbeskatning
fra 1. januar 2024. Det er centralt,
at både eksisterende og kommende
boligejere i god tid kan indrette sig
på den ny vurdering og den bolig-
skat, der er knyttet til ejendom-
men. Finans Danmark afventer
også, at reglerne omkring det nye
skattesystem kommer på plads, så
banker og realkreditinstitutter har
et sikkert grundlag at rådgive
Reglerne om beskatning af ejen-
domme fra og med 2024 vil basere
sig på forliget om
Tryghed om bolig-
beskatningen
fra 2017, som er ind-
gået imellem den daværende rege-
ring (V, KF, LA), S, DF og RV vil
blive udmøntet med lovforslaget
til en ny ejendomsskattelov, der
forventes fremsat i foråret 2023.
Side 24 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kunderne ud fra i forbindelse med
finansiering af boligkøb.
Finanstilsynet
Ingen bemærkninger.
FSR
danske revisorer
FSR bakker i sin helhed op om det
grundlæggende ønske om at skabe
bedre tidsmæssig sammenhæng
mellem vurderingsterminen og ud-
sendelsen af ejendomsvurderin-
gerne ved at forenkle 2024-vurde-
ringen for ejerboliger og 2025-vur-
deringen for såkaldt ”andre ejen-
domme”, jf. ejendomsvurderings-
loven § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt.
FSR bemærker, at på trods af den
objektiverede tilgang til vurderin-
gen pr. 1. januar 2024 for ejerboli-
ger og vurderingen pr. 1. januar
2025 for erhvervsejendomme, vil
den faktiske betaling af grundskyld
og dækningsafgift i perioden fra
2022 til 2025 først endeligt fastlæg-
ges med udsendelsen af vurderin-
gen pr. 1. marts 2021 i 2025.
Nærværende lovforslag kan ikke
endelig gøre op med behovet for
efterreguleringer, som har været
kendt siden udskydelsen af bolig-
skatteforligets ikrafttræden. For-
målet med nærværende lovforslag
er i stedet at søge at mindske om-
fanget af efterreguleringerne, så
ejendomsejerne, herunder ejere af
erhvervsejendomme, fremadrettet
vil have et endeligt beskatnings-
grundlag på et tidligere tidspunkt
end efter gældende regler.
Retstilstanden for ejere af er-
hvervsejendomme og beskatnin-
gen af erhvervsejendomme i over-
gangsperioden synes altså fortsat
at være meget usikker. FSR be-
mærker, at de gældende kommu-
nespecifikke andele i henhold til
ejendomsvurderingslovens § 48 a,
jf. ejendomsvurderingslovens bilag
1, er udarbejdet på baggrund af
Skatteministeriet er opmærksom
på, at forventningerne til grund-
skyldpromillerne i 2024 er nedju-
steret. De kommunespecifikke an-
dele ligger dog uden for rammerne
af nærværende lovforslag.
Det kan imidlertid oplyses, at reg-
lerne for grundskyldspromiller og
grundskyld generelt vil indgå i
Side 25 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
historisk offentliggjorte forventede
grundskyldspromiller i 2024. FSR
beder Skatteministeriet afklare,
hvorvidt de kommunespecifikke
andele forventes at blive ajourført,
så de stemmer overens med de se-
neste opdaterede og offentliggjorte
promiller af Skatteministeriet i juni
2022, om det fortsat er Skattemini-
steriets forventning, at de forven-
tede fremtidige grundskyldspro-
miller træder i kraft ved skatteåret
2024, og om Skatteministeriet også
vil præcisere, hvorvidt de nye
grundskyldspromiller kun vil være
gældende for grundskyld opgjort
på baggrund af nye ejendomsvur-
deringer.
lovforslaget til en ny ejendoms-
skattelov, som forventes fremsat i
2023 med henblik på ikrafttrædelse
den 1. januar 2024.
FSR beder specifikt i forhold til
ændringerne af ejendomsvurde-
ringsloven om, at Skatteministeriet
i lyset af de seneste problemer
med udsendelse af deklarations-
skrivelser uddyber, hvordan det
sikres, at ejendomsejere får mulig-
hed for at se deres deklarations-
skrivelser og de oplysninger, som
inddrages i ansættelsen af vurde-
ringen pr. 1. januar 2022, og her-
under får den fornødne vejledning
i forhold til 4-ugers fristen for at
komme med korrektioner til oplys-
ningerne.
Den notifikation, som ejendoms-
ejer modtager i forbindelse med
deklarationen, er blevet justeret, så
det nu fremgår tydeligt af notifika-
tionen, at der er en indsigelsesfrist,
som kan findes ved at logge på
Vurderingsportalen, og så det
ud
over linket til Vurderingsportalen
også fremgår af notifikationen,
at oplysningerne kan tilgås på
hjemmesiden vurderingsporta-
len.dk.
FSR bemærker, at vurderingen pr.
1. januar 2020 (ejerboliger) og vur-
deringen pr. 1. marts 2021 (er-
hvervsejendomme) har en meget
vidtrækkende betydning for grund-
ejerne. Betydningen består dels i
forhold til det fremadrettede
Deklarationsprocessen er et nyt til-
tag i det nye ejendomsvurderings-
system, som er indført for at give
ejendomsejerne mulighed for at
kunne se, hvilke oplysninger Skat-
teforvaltningen lægger til grund i
udarbejdelsen af vurderingen.
Side 26 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
beskatningsgrundlag, dels for ejer-
boligers vedkommende i forhold
til de historiske ejendomsvurderin-
ger og tilbagebetalingsordningen,
og for erhvervsejendommes ved-
kommende i forhold til skattera-
batten der udmåles i 2024 (stig-
ningsbegrænsningsreglen).
FSR mener derfor, at det er nød-
vendigt, at proceduren for udsen-
delsen af denne vurdering giver
ejendomsejerne en tryg retstilling
med en reel mulighed for at agere
på denne. FSR henstiller derfor til,
at der ved vurderingen pr. 1. ja-
nuar 2020 (ejerboliger) og 1. marts
2021 (erhvervsejendomme) gives
en længere frist for svar på dekla-
rationsskrivelsen end de angivne 4
uger, jf. skatteforvaltningsloven §
20 a, stk. 3, samt en længere klage-
frist end de 90 dage fra modtagel-
sen, således at ejendomsejerne sik-
res en behørig periode til at kunne
vurdere såvel den nye ejendoms-
vurdering og eventuelt få indsendt
påklage for samtlige vurderingsår i
perioden 2013-2020. Denne mulig-
hed bør også ses i lyset af, at det
ikke er muligt at påklage tilbage-
regninger af vurderinger til 2020-
henholdsvis 2021-prisniveau, jf.
ejendomsvurderingsloven § 48,
stk. 2.
Deklarationsprocessen træder i
stedet for den almindelig partshø-
ring. Efter deklarationsprocessens
fire uger og efter modtagelsen af
vurderingen har ejendomsejeren
mulighed for at klage over vurde-
ringen. Deklarationsprocessen gi-
ver ejendomsejerne tid til at sætte
sig ind i de oplysninger, der lægges
til grund for vurderingerne.
Der er i lovforslaget derudover til-
føjet et forslag om at udvide Skat-
teforvaltningens adgang til af egen
drift at revidere en 2020-/2021-
vurdering, der er foretaget på et
fejlagtigt grundlag, når ejeren på
grund af fejl i deklarationsproces-
sen eller lignende fejl ikke har kun-
net komme med bemærkninger til
vurderingen.
Endvidere anmoder FSR Skattemi-
nisteriet venligst om at oplyse,
hvornår det forventes, at der vil
blive udsendt deklarationsskrivel-
ser for øvrige ejendomme/
Deklarationsmeddelelserne for øv-
rige ejendomme forventes udsendt
i 2025.
Side 27 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
erhvervsejendomme med vurde-
ringstermin pr. 1. marts 2021.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, at beskatningsgrundlaget i
2023 fortsat opgøres på baggrund
af den laveste værdi af enten den
seneste offentliggjorte grundværdi
minus 20 pct. eller fremskrevet
skatteloft tillagt en reguleringspro-
cent.
Den hidtidigt gældende stignings-
begrænsningsregel for grundskyld,
som indebærer, at grundlaget for
grundskyld udgøres af mindstevær-
dien af »den aktuelle vurdering fra-
trukket 20 pct.« og »seneste års be-
skatningsgrundlag for grundskyld
tillagt en reguleringsprocent«, gæl-
der også i 2023.
Med lovforslaget lægges op til, at
der for ejerboliger for 2023 ændres
på, hvilken aktuel vurdering der
skal indgå i ovenstående. Der læg-
ges således op til at forlænge den
skattemæssige virkning af 2020-
vurderingen, så 2020-vurderingen
er gældende som beskatnings-
grundlag frem for 2022-vurderin-
gen. For øvrige ejendomme vil det
fortsat være 2021-vurderingen, der
er gældende som beskatnings-
grundlag for 2023.
I perioden 2021-2023 vil ejen-
domsejerne således fortsat være
beskyttet af stigningsbegrænsnin-
gen for grundskylden.
FSR undrer sig over, at grundskyl-
den i 2023 skal opgøres ud fra mo-
dellen beskrevet i § 87 a, da kun
ganske få grundejere vil være om-
fattet heraf på grund af de forsin-
kede nye ejendomsvurderinger.
Beskatningsgrundlaget for 2023 vil
med lovforslaget være 2020-vurde-
ringen, uanset hvornår ejendoms-
ejeren modtager denne vurdering.
For de ejendomme, hvor 2020-
vurderingen udsendes inden 2023,
foretages der på baggrund heraf en
endelig opkrævning af ejendoms-
skatterne i 2023.
Side 28 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
For de ejendomme, hvor 2020-
vurderingen udsendes i løbet af
2023 eller 2024, opkræves skatten i
2023 på foreløbigt grundlag, typisk
på baggrund af en videreført 2011-
vurdering. Når 2020-vurderingen
udsendes, efterreguleres skatten
for 2023.
FSR foreslår i stedet, at grundejere,
der endnu ikke har modtaget deres
nye vurdering pr. 1. januar 2020,
tildeles et beskatningsgrundlag ba-
seret på ejendomsbeskatningslo-
vens § 1, stk. 2. Det vil sige, at be-
skatningsgrundlaget vil være for-
rige års grundskyld tillagt en regu-
leringsprocent, medmindre der er
sket en omvurdering pr. 1. marts
2021.
Forslaget om at tildele de grund-
ejere, der endnu ikke har modtaget
deres 2020-vurdering, et andet be-
skatningsgrundlag end dem, der
har modtaget vurderingen, vil i
praksis indebære en uens behand-
ling af ejendomsejerne afhængigt
af, om Skatteforvaltningen for den
pågældende ejendom når at ud-
sende 2020-vurderingen før 2023
eller ej.
Endelig bemærkes, at FSR’s for-
slag vil indebære en skattestigning
for mange grundejere, idet mange
grundejere vil få nedsat beskat-
ningsgrundlaget, når de nye 2020-
vurderinger afløser de videreførte
2011-vurderinger.
FSR beder Skatteministeriet af-
klare, om de nye ejerboligvurderin-
ger opretholdes i 2022 og 2023
uden tilbageregning til 2020, eller
om ejerboligvurderingen foretages
i aktuelt prisniveau, altså prisni-
veauet for 2022 eller 2023, for her-
efter at blive tilbageregnet til pris-
niveauet for 2020.
Som det fremgår af lovforslaget,
vil det for de ejendomme, der op-
står eller ændres i perioden fra og
med den 2. marts 2021 til og med
den 1. januar 2023, være nødven-
digt at tilbageregne deres 2022-
vurdering eller 2023-omvurdering
til 2020-prisniveau, så der opnås et
ensartet beskatningsniveau i
skatte- og indkomståret 2023.
Side 29 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Henset til, at grundejere forvente-
ligt modtager en skatterabat i 2024,
ønsker FSR det præciseret, hvorle-
des skatterabatten vil blive udreg-
net for ejendomme, der endnu
ikke har modtaget en vurdering pr.
1. januar 2023 grundet forsinkel-
ser.
Regler om skatterabatordningen,
som FSR efterspørger, herunder
den specifikke beregning af skatte-
rabatten, ligger uden for rammerne
af dette lovforslag. Reglerne
herom vil indgå i lovforslaget til en
ny ejendomsskattelov, som forven-
tes fremsat i 2023.
FSR beder Skatteministeriet for-
holde sig til, hvordan værdiansæt-
telsen ved overdragelse af fast
ejendom mellem nærtstående an-
sættes, både når ejendommen har
fået en ny vurdering efter ejen-
domsvurderingsloven pr. 1. januar
2020 og efterfølgende, samt når
boligejer endnu ikke har modtaget
en ejendomsvurdering pr. 1. januar
2020 eller efterfølgende. Det frem-
går af Cirkulære 2021-09-27 nr.
9792, at myndighederne skal ac-
ceptere en værdiansættelse af fast
ejendom ved overdragelse til nært-
stående, hvis den ligger inden for
et spænd på +/- 20 pct. af den se-
neste ejendomsvurdering efter
ejendomsvurderingsloven, med-
mindre der foreligger særlige om-
stændigheder. Der er uklart, hvil-
ken værdi der kan overdrages til i
årene 2023. FSR beder derfor
Skatteministeriet redegøre for,
hvilke ejendomsværdier nærtstå-
ende skal anvende i 2023, såfremt
de ønsker at anvende +/- 20 pct.-
reglen i ovenstående cirkulære ved
overdragelse af fast ejendomme.
Der ændres ikke med nærværende
lovforslag på reglerne i værdian-
sættelsescirkulæret om, at der efter
omstændighederne kan tages ud-
gangspunkt i den seneste ejen-
domsvurdering efter ejendomsvur-
deringsloven.
Det gælder derfor stadig fremad-
rettet, at værdiansættelsen efter
omstændighederne kan tage ud-
gangspunkt i den seneste ejen-
domsvurdering efter ejendomsvur-
deringsloven på overdragelsestids-
punktet. Det skal ikke føre til gen-
optagelse af en sådan værdiansæt-
telse, at der efter overdragelsen
meddeles en vurdering pr. en vur-
deringstermin, der ligger forud for
overdragelsen.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, hvorvidt det er planlagt, at
Den endelige 2023-vurdering ud-
sendes efter udsendelsen af 2021-
Side 30 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderingen pr. 1. januar 2023 ud-
sendes samtidig med vurderingen
fra 2021.
vurderingen, som påbegyndes i
2025. Regler om vurderinger til
brug for skatteomlægningen den 1.
januar 2024 vil indgå i forslaget til
en ny ejendomsskattelov og følge-
lovforslaget hertil, der forventes
fremsat i 2023.
FSR beder Skatteministeriet op-
lyse, hvorvidt disse vurderingster-
miner fortsat vil kunne påklages på
sædvanligvis.
Det kan bekræftes, at vurderingen
pr. 1. marts 2021 og 1. januar 2023
vil kunne påklages efter de almin-
delige regler. Nærværende lov-
forslag vil ikke ændre herpå.
FSR beder Skatteministeriet rede-
gøre for, hvordan nærværende lov-
forslag vil påvirke fastsættelsen af
skatterabatten for ejerboliger ved
overgangen til det nye boligbeskat-
ningssystem i 2024, samt hvordan
det vil påvirke fastsættelsen af stig-
ningsbegrænsningen for andre
ejendomme.
Nærværende lovforslag vil kun på-
virke et begrænset antal ejerboli-
gers beskatningsgrundlag i 2023.
Det vurderes, at disse ejerboliger
vedrører ejendomme, der står til at
opleve en skattelettelse ved om-
lægningen af boligskatterne i 2024,
hvormed ændringen af beskat-
ningsgrundlaget i 2023 ikke påvir-
ker skatterabatten.
Den moderniserede stigningsbe-
grænsning vedrører udelukkende
øvrige ejendomme. Da nærvæ-
rende lovforslag ikke ændrer i be-
skatningsgrundlagene for øvrige
ejendomme frem mod 2024, har
det ingen konsekvenser for disse
ejendommes moderniserede stig-
ningsbegrænsning.
Reglerne om skatterabatten og den
moderniserede stigningsbegræns-
ning vil desuden indgå i lovforsla-
get til en ny ejendomsskattelov,
som forventes fremsat i 2023.
Side 31 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR beder Skatteministeriet rede-
gøre for, hvorfor nærværende lov-
forslag ikke indeholder en ændring
og opdatering af ejendomsbeskat-
ningslovens § 32 om det forelø-
bige beskatningsgrundlag.
Ejendomsbeskatningslovens § 32
regulerer særlige regler for fastsæt-
telse af grundskyld i skatteårene
2021 og 2022, hvorfor det ikke ses
at berøre dette lovforslag.
FSR anser det overordnet for posi-
tivt, at Landsskatteretten tilføres
yderligere kapacitet i form af en
udvidelse med 4 ordinære med-
lemmer.
FSR anbefaler, som FSR også har
fremhævet i forbindelse med im-
plementering af ”retssikkerheds-
pakke
IV”, at ”fritvalgsordningen”
genindføres. En sådan genindfør-
sel bør have virkning både for kla-
ger over historiske vurderinger,
omvurderinger, ordinære vurderin-
ger samt genoptagelsessager. Bor-
gere og virksomheder bør af rets-
sikkerhedsmæssige årsager igen få
mulighed for selv at vælge, om de-
res sag skal behandles i regi af et
vurderingsankenævn eller Lands-
skatteretten. FSR henviser vedrø-
rende genindførsel af
”fritvalgs-
ordningen” til FSRs høringssvar
vedr. lov om ændring af skattefor-
valtningsloven (Aftale om en ny
ankenævnsstruktur og en hurtigere
vej gennem klagesystemet
Rets-
sikkerhedspakke IV), jf. L 212,
2018-19, 1. samling.
Det af FSR nævnte forslag om
genindførelse af en fritvalgsord-
ning ligger uden for rammerne af
lovforslaget.
KL
KL bemærker, at forslaget om at
forlænge den skattemæssige virk-
ning af 2020-vurderingerne til at
Det vurderes, at forslaget ikke vil
medføre byrdefordelingsmæssige
konsekvenser for kommunerne, jf.
Side 32 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
omfatte 2023 skaber en højere
grad af forudsigelighed for bolig-
ejere og virksomheder.
KL bemærker samtidig, at forlæn-
gelsen ændrer kommunernes øko-
nomiske rammer for 2023. Kom-
munernes økonomiske rammer for
hhv. bloktilskud, udligning og pro-
venu for 2023 tager udgangspunkt
i udmeldte statsgaranterede beløb
for 2023 på baggrund af skøn fra
Skatteministeriet og udmeldt af In-
denrigs- og Boligministeriet den
30. juni 2022. Med forslaget æn-
dres forudsætningerne for kom-
munernes budgetter for 2023. For-
slaget vil ikke være vedtaget inden
fristen for at vedtage kommuner-
nes budgetter for 2023, herunder
træffe beslutning om valg mellem
statsgaranti eller selvbudgettering
for 2023.
KL forudsætter på den baggrund,
at den enkelte kommune kompen-
seres krone for krone for de sam-
lede økonomiske konsekvenser af
lovforslaget i forbindelse med en
aftalt neutralisering af de byrdefor-
delingsmæssige konsekvenser for
kommunerne af det nye ejendoms-
vurderingssystem og boligskatte-
forliget.
KL bemærker, at der er behov for
en snarlig afklaring af den aftalte
neutraliseringsordning som følge
af denne og øvrige lovændringer
samt af det nye vurderingssystem.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at der
ikke foreligger klare rammer for
kommunernes økonomi forud for
budgetlægningen for 2023. Det
omfatter ligeledes behov for
aftalen om at neutralisere de byr-
defordelingsmæssige konsekvenser
for kommunerne af det nye ejen-
domsvurderingssystem og boligs-
katteforliget.
Side 33 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreløbige skøn for den aftalte
ordnings økonomiske konsekven-
ser for den enkelte kommune.
Landbrug & fødevarer
Landbrug & Fødevarer kan over-
ordnet bakke op om formålet med
at skabe størst mulig tryghed om
ejendomsskatterne for borgere og
virksomheder, men har konkrete
bemærkninger til ejendomsvurde-
ringerne ift. landbrugsejendomme.
Her er der desværre fortsat betyde-
lig usikkerhed om blandt andet ka-
tegorisering, som fører til stor
usikkerhed for den fremtidige
ejendomsvurdering og fremtidige
ejendomsskat for den enkelte land-
bruger.
Regler om kategorisering af bl.a.
landbrugsejendomme vil indgå i
det kommende lovforslag til en ny
ejendomsskattelov og følgelov-
forslaget hertil, der forventes
fremsat i 2023.
Landbrug & Fødevarer beder Skat-
teministeriet oplyse, hvornår 2021-
vurderingerne af landbrugs- og
skovejendomme forventes at blive
udsendt. Herunder bedes det op-
lyst, om landbrugs- og skovbrugs-
vurderingerne forventes at blive
udsendt før, samtidig med eller ef-
ter udsendelsen af de øvrige er-
hvervsvurderinger.
2021-vurderingerne for erhvervs-
ejendomme m.v. forventes ud-
sendt i 2025. Vurderingerne for
landbrugs- og skovbrugsejen-
domme udsendes sammen med er-
hvervsvurderingerne.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
når det forventes, at 2021-vurde-
ringerne af landbrugsejendomme
først sker i 2025, er det med til at
skabe en stor usikkerhed hos ejere
af mindre ejendomme, der hidtil
har været vurderet som landbrug,
men som med de nye kategorise-
ringskriterier risikerer at blive kate-
goriseret som ejerbolig. Ejere af
ejendomme, der skifter kategori,
Regler om kategorisering af bl.a.
landbrugsejendomme vil indgå i
det kommende lovforslag til en ny
ejendomsskattelov og følgelov-
forslaget hertil, der forventes
fremsat i 2023.
Side 34 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kan vælge at benytte overgangs-
ordningen, jf. ejendomsvurderings-
lovens § 83, som dog ikke kan an-
vendes, hvis ejendommen i perio-
den fra 1. marts 2021 og fremefter
ændres på en sådan måde, at det
udgør en omvurderingsgrund efter
§ 6, stk. 1, nr. 2-7.
Efter Landbrug & Fødevarers op-
fattelse medfører det, at ejere af
sådanne mindre ejendomme i en
lang årrække vil være tvunget til at
undlade ombygning mv. af deres
ejendom, da de ikke ved, om ejen-
dommen skal indgå i overgangs-
ordningen eller ej. Dette forekom-
mer ikke rimeligt.
Landbrug & Fødevarer gør endnu
en gang opmærksom på, at der bør
indføres klageadgang vedrørende
kategoriseringen af ejendomme,
som har afgørende betydning for
størrelsen af kommunale ejen-
domsskatter og ejendomsværdi-
skatter samt bl.a. beskatning af
ejendomsavance, virksomhedsord-
ningen og fradrag for udgifter, jf.
ligningslovens § 15 J.
Landbrug & Fødevarer ønsker li-
geledes, at Skatteministeriet tager
stilling til, på hvilket tidspunkt
(hvilket indkomstår) en ændret ka-
tegorisering pr. 1. marts 2021 skal
have skattemæssig virkning i rela-
tion til hævning i virksomhedsord-
ningen. Hvis en ejendom, der i den
gamle vurderingslov var vurderet
som landbrug, bliver kategoriseret
som ejerbolig pr. 1. marts 2021, og
meddelelsen herom først tilgår
Lovforslaget vil ikke ændre på, at
det fortsat vil være muligt i forbin-
delse med en klage over en vurde-
ring at påberåbe sig, at ejendom-
men ikke er kategoriseret korrekt.
Side 35 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejeren i 2025, er det så i indkomst-
året 2025, at ejendommen skal hæ-
ves ud af virksomhedsordningen.
Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen er positiv over
for, at der sikres en sammenhæng
mellem udsendelsen af ejendoms-
vurderingerne og de tilhørende
indkomstår, og at sammenhængen
kan sikres ved at forlænge den
skattemæssige betydning af 2020-
vurderingen.
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger.
Ældre Sagen
Baggrunden for lovforslaget er
forsinkelserne i udsendelsen af nye
ejendomsvurderinger. Ældre Sagen
finder, at det er en dybt utilfreds-
stillende situation, retssikkerheds-
mæssigt og økonomisk, som bolig-
ejere sættes i. Det vil være kata-
strofalt, hvis boligskatterne stiger i
den nuværende situation med
voldsomt stigende priser på føde-
varer og energi.
Lovforslaget er ikke et udtryk for
nye forsinkelser i udsendelsen af
de nye ejendomsvurderinger. Der
henvises til kommentaren til DI
herom.
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at det er Skattemini-
steriets vurdering, at det i praksis
ikke vil være muligt at udsende og
håndtere udsendelsen af vurderin-
ger, så de kan ligge til grund for
ejendomsbeskatningen i 2023-
2027, hvis de ”forenklinger”, der
forslås i lovforslaget, ikke vedta-
ges. Alternativet ville, som Ældre
Sagen forstår det, være en yderli-
gere udskydelse af ikrafttrædelsen
af de nye boligskatteregler, eller at
Konsekvensen, hvis nærværende
lovforslag ikke gennemføres, vil
ikke være en udskydelse af ikraft-
trædelsen af de nye boligskattereg-
ler. I stedet vil konsekvensen være
længere sagsbehandlingstid på ud-
sendelsen af de nye vurderinger, så
vurderingerne udsendes flere år ef-
ter den periode, som de skal danne
beskatningsgrundlag for. Det ville
betyde, at ejendomsejerne skulle
efterreguleres gennem en længere
årrække. Dette lovforslag har
Side 36 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der i højere grad skulle ske efterre-
gulering af beskatningen, fordi det
endelige skattegrundlag ikke ville
være kendt, når skatten blev op-
krævet.
således til formål at mindske om-
fanget af disse efterreguleringer.
Ældre Sagen er enig i formålet
med lovforslaget om at skabe øget
tryghed om boligbeskatningen. Æl-
dre Sagen kan dog ikke se, at der
er overensstemmelse mellem tids-
planen for vurderingerne på den
ene side og formålet om at skabe
”størst mulig tryghed om boligbe-
skatningen” og undgå efterregule-
ring på den anden side.
Efterreguleringerne begrænses,
men kan ikke undgås. Hvis den fo-
reslåede forlængelse af 2020-vur-
deringen ikke gennemføres, vil ef-
terreguleringen strække sig over
flere år. Med dette forslag vil efter-
reguleringerne begrænses.
Der er en særlig problematik i for-
hold til grundlaget for ejendoms-
beskatningen i 2024, der også har
betydning for den ”skatterabat”,
der gives til ejere af ejerboliger, der
har boet i boligen før 1. januar
2024. Ejendomsskatten i 2024 skal
beregnes på grundlag af ejendoms-
vurderingen pr. 1. januar 2022,
men så vidt Ældre Sagen kan se af
lovforslaget, vil netop den vurde-
ring, der er afgørende for størrel-
sen af skatterabatten, først blive
kendt af ejeren i 2025. En evt. be-
slutning om salg kan i givet fald
ikke træffes på et informeret
grundlag i 2023-24. Det kan på-
virke aktiviteten på boligmarkedet.
Reglerne om skatterabatten, her-
under vurderingsgrundlaget for be-
regningen af denne ved omlægnin-
gen til det nye ejendomsskattesy-
stem den 1. januar 2024, vil indgå i
et kommende lovforslag og følge-
lovforslaget hertil, der forventes
fremsat i 2023.
Ældre Sagen finder ikke, det frem-
går helt klart af bemærkningerne,
hvornår 2022-vurderingen af al-
mindelige ejerboliger forventes ud-
sendt. Af pkt. 2 i bemærkningerne
2022-vurderingerne forventes på-
begyndt udsendt i 2024 og færdig-
udsendt i løbet af 2025.
Side 37 af 38
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2640813_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fremgår det, at 2022-vurderingen
”forventes færdigudsendt primo
2025”, mens der under pkt. 3.2.1 i
bemærkningerne står, at 2022-vur-
deringen af ejerboliger ”forventes
at være klar til udsendelse i 2025”,
hvilket kan læses sådan, at udsen-
delserne først påbegyndes i 2025.
Side 38 af 38