SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om hvad arbejdsudbudseffekten ville være af regeringens planlagte ændring af topskattegrænsen, hvis Finansministeriet anlagde et forsigtighedsprincip og anvendte den laveste arbejdsudbudselasticitet på 0,01

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

14. marts 2023

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 89 (Alm. del) af 17. februar

2023 stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF)

Spørgsmål

Hvad ville arbejdsudbudseffekten være af regeringens planlagte ændring af tops-

kattegrænsen, hvis Finansministeriet anlagde et forsigtighedsprincip og anvendte

den laveste arbejdsudbudselasticitet på 0,01, som fremgår af Dansk Økonomi, ef-

terår 2018 litteraturgennemgang?

Svar

Regeringen vil gennemføre en skattereform, der øger lønmodtagernes rådigheds-

beløb og gør det mere attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats,

jf. Ansvar for

Danmark.

Reformen indeholder bl.a. en omlægning af topskatten, så topskattesat-

sen reduceres med 7,5 pct. for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til

750.000 kr. og samtidig forhøjes topskattesatsen med 5 pct.-point for indkomster

(før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. Det lægges til grund, at det er denne

omlægning af topskatten, der henvises til, når der spørges til den planlagte æn-

dring af topskattegrænsen.

De økonomiske ministerier anerkender, at skøn over ændringer i arbejdsudbuddet

ved skatteændringer er forbundet med usikkerhed. Helt generelt vil der altid være

et element af usikkerhed i beregninger af adfærdsvirkninger. Dels fordi viden om

adfærdsændringers størrelse

–

når en sådan viden findes

–

sjældent er præcis. Det

er blandt andet afspejlet i de estimerede elasticiteter i de nyere studier af betydnin-

gen af marginalskatter på arbejdsudbuddet,

jf. fx tabel II.1 i Dansk Økonomi efterår

2018.

Dels fordi ikke alle de dimensioner af adfærden, som påvirkes af en given

politikændring, nødvendigvis er empirisk belyst på en måde, som direkte kan an-

vendes i en effektvurdering.

På linje med den almindelige budgettering på finansloven søges der opgjort mid-

delrette skøn for samtlige elementer, herunder også adfærdsvirkningerne, i bereg-

ningen af strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed, således at der ikke er tale

om bias (systematisk skævhed) i hverken den ene eller den anden retning,

jf. Regne-

principper og modelanvendelse i Finansministeriet (2012).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om hvad arbejdsudbudseffekten ville være af regeringens planlagte ændring af topskattegrænsen, hvis Finansministeriet anlagde et forsigtighedsprincip og anvendte den laveste arbejdsudbudselasticitet på 0,01

Side 2 af 3

Når der foreligger middelrette (men stadig usikre) skøn for dynamiske effekter, er

det ikke generelt et forsigtigt princip at undlade indregning af adfærdseffekter.

Når der er tale om at sætte skatter op, med en skønnet negativ virkning på ar-

bejdsudbuddet, vil det give en overvurdering af det ventede provenu, hvis der ikke

tages højde for adfærd. Om indregning af adfærdseffekter er mere eller mindre

forsigtigt end at udelade skønnede effekter afhænger således af den konkrete sam-

menhæng,

jf. Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentlige forbrug og

offentlige investeringer (2018).

Betydning af usikkerheden

Selvom de økonomiske ministerier i praksis fokuserer på at lave middelrette skøn,

kan det være relevant at illustrere betydningen af usikkerheden af de enkelte para-

metre, der indgår i beregningerne, for de skøn, der laves. Derfor kan det også

være relevant at opgøre virkningen på arbejdsudbuddet ved anvendelse af fx en

lav elasticitet, men det vil samtidig være lige så relevant at undersøge, hvad betyd-

ningen er af at forudsætte en tilsvarende større elasticitet.

Den samlede arbejdsudbudsvirkning består overordnet af en virkning på den in-

tensive margin (timearbejdsudbuddet) og den ekstensive margin (deltagelsesef-

fekt). Virkning på den intensive margin ved en ændring i personskatterne er igen

sammensat af to modsatrettede effekter: En substitutionseffekt og en indkomstef-

fekt.

Substitutionseffekten bestemmes af den såkaldte substitutionselasticitet (også kal-

det den kompenserede elasticitet). Substitutionselasticiteten beskriver afvejningen

mellem fritid og arbejde ved en uændret indkomst.

Indkomsteffekten

–

altså det forhold at en højere efterskat-indkomst betyder, at

man kan opnå de samme forbrugsmuligheder ved en lavere arbejdsindsats

–

be-

stemmes af indkomstelasticiteten af arbejdsudbuddet. Indkomstelasticiteten ud-

trykker rent teknisk elasticiteten af arbejdsudbuddet mht. den såkaldte virtuelle

indkomst.

De økonomiske ministeriers beregninger tager udgangspunkt i en arbejdsudbuds-

funktion for hhv. mænd og kvinder, hvor parametrene i funktionen kalibreres, så

den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet udgør 0,1 pct.,

jf. Fordeling

og incitamenter 2002, kapitel 7, Finansministeriet juni 2002

samt

Skatteøkonomisk redegø-

relse 2017, kapitel 3.

Den gennemsnitlige substitutionselasticitet er højere for kvin-

der end for mænd og aftager overordnet set med arbejdstiden og dermed indirekte

med størrelsen af indkomsten. Den aftagende profil er hovedsagelig et udtryk for,

at andelen af kvinder aftager for de højere indkomstgrupper.

Af litteraturgennemgangen i

Dansk Økonomi efterår 2018

fremgår det, at De Øko-

nomiske råd fortolker elasticiteterne i tabel II.1 som ukompenserede elasticiteter.

Den ukompenserede elasticitet udtrykker størrelsen af de samlede effekter på ar-

bejdsudbuddet på den intensive margin

–

dvs. kombinationen af substitutions- og

Side 3 af 3

indkomsteffekter

–

i det specifikke tilfælde, hvor gennemsnitsskatten og marginal-

skatten ændres lige meget.

Den gennemsnitlige lønvægtede ukompenserede elasti-

citet udgør ca. 0,06 pct. i de økonomiske ministeriers regnemodeller for virkninger

på arbejdsudbuddet på den intensive margin af ændringer i personskatterne.

Deltagelseseffekten er bestemt af ændringer i den såkaldte nettokompensations-

grad, og er derfor ikke påvirket af størrelsen af den ukompenserede elasticitet.

Omlægning af topskatten, som den er beskrevet i

Ansvar for Danmark,

vurderes

isoleret set at bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 2.700 fuld-

tidspersoner, hvoraf 2.600 kommer fra en reaktion på den intensive margin (en

stigning i timearbejdsudbuddet). Hvis der alternativt forudsættes en ukompenseret

elasticitet på 0,01 pct., vil det reducere den opgjorte virkningen på arbejdsudbud-

det til en sjettedel, således at arbejdsudbudsvirkningen af omlægningen af topskat-

ten bliver i størrelsesordenen 2.200 personer mindre end det centrale skøn, sva-

rende til en arbejdsudbudsvirkning på 550 fuldtidspersoner,

jf. tabel 1.

Hvis der i

stedet forudsættes en ukompenseret elasticitet på ca. 0,11 pct., vil arbejdsudbuds-

virkningen være tilsvarende større.

Tabel 1

Arbejdsudbudsudbudsvirkning af omlægning af topskatten ved at forudsætte alternative (og ikke

middelrette) ukompenserede elasticiteter, fuldtidspersoner

Timeeffekt

Substitutions-

Indkomsteffekt

effekt

Samlet

arbejdsudbud

Forudsætninger i regeringsgrundlaget

Skøn for middelret elasticitet (ca.

0,06)

Alternative (ikke middelrette) forudsætninger

Lav elasticitet (0,01 pct.)

Høj elasticitet (ca. 0,11 pct.)

550

4.900

2.700

Deltagelses-

effekt

2.900

-300

100

500

5.300

-50

-500

100

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner, hvorfor ændringerne ikke fremstår helt symetriske.

Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Generelt vil forholdet mellem ændringen i marginal- og gennemsnitsskatten på arbejdsindkomsten, og der-

med forholdet mellem substitutions- og indkomsteffekten, variere på tværs af forskellige typer af skatteæn-

dringer.