SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvor meget mere attraktivt det bliver for en enlig arbejder og enlig funktionær på deltid at overgå til et fuldtidsarbejde ved regeringens forslag om at ændre skatten på arbejde

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

10. februar 2023

J.nr. 2023 - 1347

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 20. januar 2023. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Rasmus Jarlov (K).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvor meget mere attraktivt det bliver for en enlig arbejder og enlig funktionær på deltid at overgå til et fuldtidsarbejde ved regeringens forslag om at ændre skatten på arbejde

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor meget mere attraktivt det bliver for en enlig arbejder og enlig

funktionær på deltid at overgå til et fuldtidsarbejde ved regeringens forslag om at ændre

skatten på arbejde?

Svar

enlig arbejder

i fuldtidsbeskæftigelse (dvs. 37 timer ugentligt) forudsættes (i Familietype-

modellen) at have en årlig bruttoindkomst på 451.700 kr. og en disponibel indkomst efter

skat på ca. 264.000 kr.

–

ved de gældende skatteregler i 2023,

jf. øverste række i tabel 1.

Ved

deltidsbeskæftigelse på 32 timer ugentligt forudsættes den enlige arbejder at have en brut-

toindkomst på ca. 391.000 kr. og en disponibel indkomst på ca. 236.400 kr. Gevinsten for

den enlige arbejder ved at arbejde fuldtid frem for på deltid (konkret 32 timer ugentligt)

udgør med disse forudsætninger

–

herunder givet de gældende skatteregler

–

ca. 27.700

kr. årligt,

jf. tredje række i tabel 1.

For en

enlig funktionær

kan gevinsten ved at arbejde fuldtid fremfor deltid (på 32 timer

ugentligt) tilsvarende opgøres til ca. 44.900 kr. årligt med de nuværende regler,

jf. sidste

række i tabel 1.

Tabel 1. Ændring i disponible indkomst ved regeringens forslag til en personskattereform for ud-

valgte familietyper ved deltids- og fuldtidsarbejde

Disponibel

indkomst ved nu-

værende regler

kr.

451.700

391.000

60.700

264.000

236.400

27.700

2.300

2.100

200

Ændring i dispo-

nibel indkomst

ved regeringens

forslag

2023-niveau

Enlig arbejder uden børn i lejebolig

Fuldtidsbeskæftigelse

Deltidsbeskæftigelse

Forskel mellem deltid og fuldtid

Enlig funktionær uden børn i ejerbolig

Fuldtidsbeskæftigelse

Deltidsbeskæftigelse

Forskel mellem deltid og fuldtid

Bruttoindkomst

inkl. pension

680.500

588.800

91.700

367.300

322.500

44.900

2.300

Anm.: Indkomsten ved deltidsbeskæftigelse er udregnet ved at nedskalere lønindkomsten fra 37 til 32

timer under anta-

gelse af uændret timeløn. Beløb er afrundet til nærmeste 100 kr.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Familietypemodellen.

Den foreslåede forhøjelse af satsen for beskæftigelsesfradraget med 2,1 pct. -point og den

parallelle forhøjelse af det maksimale fradrag med 8.800 kr. i regeringens forslag til en

32 timer er valgt med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsregnskabet pr. november 2020. 32 timer afspejler det gennemsnit-

lige timetal for deltidsbeskæftigede i alderen 26-65, der minimum arbejder 20 timer ugentligt, og som ikke optræder samti-

digt med andre statuskoder end beskæftigelse, fx studerende og pensionister.

Side 2 af 3

personskattereform vil isoleret set indebære en stigning i den disponible indkomst for be-

skæftigede på op til ca. 2.300 kr. årligt.

Den

enlige arbejder

skønnes ved fuldtidsbeskæftigelse at opnå den maksimale forøgelse af

den disponible indkomst på ca. 2.300 kr. årligt, men vil ved deltidsbeskæftigelse (på 32

timer ugentligt) kun opnå en forøgelse med ca. 2.100 kr. årligt. Regeringens forslag om en

forhøjelse af beskæftigelsesfradraget vil således isoleret set øge gevinsten for en enlig arbej-

der ved at gå fra deltid til fuldtid med ca. 200 kr. årligt. Størrelsen af dette beløb skal ses i

lyset af, at forøgelsen af beskæftigelsesfradraget er målrettet at forøge den disponible ind-

komst for alle beskæftigede

–

herunder også deltidsbeskæftigede.

Den

enlige funktionær

vil (med de anvendte forudsætninger) opnå den maksimale forøgelse

af den disponible indkomst på ca. 2.300 kr. årligt

både

ved fuldtidsbeskæftigelse og ved

deltidsbeskæftigelse. Derfor vil regeringens forslag om en forhøjelse af beskæftigelsesfra-

draget isoleret set ikke øge gevinsten for den enlige funktionær ved at gå fra deltid til fuld-

tid.

Det bemærkes, at ovenstående beregninger alene illustrerer den isolerede virkning af den

foreslåede forøgelse af satsen for beskæftigelsesfradraget, som er det eneste element i re-

geringens forslag til en personskattereform, der direkte påvirker de betragtede familiety-

per. Således vil de betragtede familietyper (uden børn) ikke være berørt af forhøjelsen af

det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og har ikke en (forudsat) tilstrækkelig

høj indkomst til at betale topskat - og dermed få glæde af omlægningen af topskatten.

Side 3 af 3