SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP af hvert af regeringens forslag om at sænke og hæve skatten på arbejde målt relativt til allerede aftalte og vedtagne skattelettelser

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

7. februar 2023

J.nr. 2023 - 1100

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 50 af 20. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP af hvert af regeringens forslag om at sænke og hæve skatten på arbejde målt relativt til allerede aftalte og vedtagne skattelettelser

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP af hvert af regeringens

forslag om at sænke og hæve skatten på arbejde målt relativt til allerede aftalte og ved-

tagne skattelettelser, dvs. at det lægges til grund, at bortfaldet af den allerede planlagte for-

højelse af beskæftigelsesfradraget i Danmark mere betragtes som en stramning?

Svar

De i regeringsgrundlaget afsatte midler til en skattereform indebærer et mindreprovenu

efter tilbageløb og adfærd på ca. 5,0 mia. kr. (2023-niveau) og skønnes at forøge arbejds-

udbuddet med 4.200 fuldtidspersoner, øge indkomstforskellene med 0,04 pct.-point målt

ved Gini-koefficienten, forøge BNP med 4,0 mia. kr. samt indebære en samfundsøkono-

misk gevinst på 1,7 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af den i regeringsgrundlaget præsenterede skattereform

Provenu

virkning

efter tilba-

geløb og

adfærd

Sam-

fundsøko-

nomisk

virkning

2023-niveau

Umiddelbar

provenu

virkning

Arbejds-

udbud

Ændring i

Gini-ko-

efficient

BNP-

virkning

Mia. kr.

Beskæftigelsesfradrag

Ekstra beskæftigelsesfradrag for

enlige forsørgere

Nedsættelse af topskatten (ny mel-

lemskat og ny topskat)

Indførelse af ”top-topskat”

I alt

-5,5

-0,4

-3,1

1,0

-8,1

-4,0

-0,3

-1,4

0,7

-5,0

Fuldtids-

personer

1.350

150

2.800

-100

4.200

Pct. point

0,00

-0,02

0,11

-0,06

0,04

0,8

0,1

3,5

-0,4

4,0

Mia. kr.

0,6

0,1

1,2

-0,2

1,7

Planlagt forhøjelse af maksimalt

beskæftigelsesfradrag, givet at der

kunne findes konkret finansiering

via sanering af erhvervsstøtten

-1,1

-0,7

800

0,02

0,7

0,3

Anm.: De opgjorte provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. og konsolideres.

1) BNP-virkningen afspejler den isolerede effekt af den skønnede, afledte ændring i lønsummen som følge af ændringen i arbejdsudbuddet. Det

vil sige ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb via moms og afgifter.

2) Den samfundsøkonomiske virkning er her opgjort i faktorpriser.

3) Se

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (opdateret aftaleøkonomi), tabel 2, fodnote 1.

Tallene er angivet i 2022-niveau.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse, august 2022 og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Der er i regeringsgrundlaget afsat et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 4,0

mia. kr. til forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, hvilket skønnes at forøge arbejdsudbud-

det med 1.350 fuldtidspersoner, forøge BNP med 0,8 mia. kr. samt indebære en sam-

fundsøkonomisk gevinst på 0,6 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Indkomstforskellene målt ved Gini-ko-

efficienten skønnes at være omtrent upåvirkede.

Forhøjelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skønnes at indebære

et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,3 mia. kr., en forøgelse af arbejdsud-

buddet med 150 fuldtidspersoner, en reduktion af indkomstforskellene med 0,02 pct.-

Side 2 af 3

point målt ved Gini-koefficienten, en forøgelse af BNP med 0,1 mia. kr. og en samfunds-

økonomisk gevinst på 0,1 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Der er i regeringsgrundlaget tilsvarende afsat et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

på ca. 1,4 mia. kr. til nedsættelse af den eksisterende topskat (ny mellemskat og ny top-

skat), hvilket skønnes at indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet med 2.800 fuldtidsper-

soner, en forøgelse af indkomstforskellene med 0,11 pct.-point målt ved Gini-koefficien-

ten, en forøgelse af BNP med 3,5 mia. kr. og en samfundsøkonomisk gevinst på 1,2 mia.

kr.,

jf. tabel 1.

I regeringsgrundlaget forudsættes endvidere et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på

ca. 0,7 mia. kr. fra indførelsen af en

”top-topskat”

på 5 pct.-point. af personlig indkomst

over 2,5 mio. kr. (før arbejdsmarkedsbidrag), som skønnes at indebære en reduktion af

arbejdsudbuddet med 100 fuldtidspersoner, en reduktion af indkomstforskellene med

0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, en reduktion af BNP med 0,4 mia. kr. og et

samfundsøkonomisk tab på 0,2 mia. kr.,

jf. tabel 1.

I forlængelsen af

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022) blev det med

”Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om skattefri kompensation for forhøjede

energi- og miljøafgifter og ligningsloven”

vedtaget at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag

frem mod 2025 med i alt 1.900 kr. (i 2022-niveau).

Med beslutning om yderligere konkrete finansieringstiltag via sanering af erhvervsstøtten

blev det ligeledes aftalt at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag for yderligere 0,7

mia. kr. frem mod 2025 (i 2022-niveau),

jf. tabel 1.

Der har ikke været fremsat lovforslag

vedr. den yderligere forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, og denne er nu bortfaldet.

Side 3 af 3