Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2693369_0001.png
20. april 2023
J.nr. 2023 - 3288
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 161 af 24. marts 2023 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/3-23 fra Greater Copenhagen om foretræde vedrørende forslag til forenkling af Øresundsaftalen
2693369_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. marts 2023 fra Greater Copenhagen
om foretræde vedrørende forslag til forenkling af Øresundsaftalen, jf. SAU alm. del - bi-
lag 93.
Svar
I henvendelsen til Folketingets Skatteudvalg beskriver Greater Copenhagen fire konkrete
skattemæssige udfordringer for øresundspendlerne
og skitserer forslag til løsninger
herpå.
Hertil bemærkes
Jeg kan oplyse, at Danmark er i dialog med Sverige om en revision af Øresundsaftalen,
hvor der er fokus også på de emner, som Greater Copenhagens beskriver.
Der er mange elementer i spil, og hvert element kan potentielt have provenumæssige kon-
sekvenser for Danmark. Det gælder eksempelvis Greater Copenhagens forslag om en ud-
videlse af hjemmearbejdsreglen til at omfatte offentligt ansatte. Dette forslag kan ikke an-
skues isoleret fra et andet element af Øresundsaftalen, nemlig den såkaldte provenuud-
vekslingsordning.
Efter provenuudvekslingsordningen udveksler Danmark og Sverige et provenu svarende
til de opkrævede kommuneskatter som kompensation for bopælslandets udgifter til pend-
lerne. Ligesom tilfældet er for hjemmearbejdsreglen, omfatter denne del af Øresundsafta-
len ikke offentligt ansatte pendlere. Provenuudvekslingsordningen betyder konkret, at
Danmark årligt overfører over 600 mio. kr. netto til Sverige. Bliver også offentligt ansatte
omfattet af provenuudvekslingsordningen, vil den årlige nettooverførsel fra Danmark til
Sverige som udgangspunkt blive forøget med over 200 mio. kr.
Men ikke desto mindre er det mit håb, at Danmark og Sverige vil kunne nå et resultat,
som begge lande kan være tilfredse med
og som vil kunne medvirke til at fremme inte-
grationen af arbejdsmarkedet i Øresundsregionen.
Side 2 af 2