Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2722514_0001.png
12. juni 2023
J.nr. 2023 - 3366
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 159 af 24. marts 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om at redegøre for ligningslovens § 8 N, stk. 2 i forhold til bestemmelsens krav om, at det modtagende selskab for at opnå fradrag hos det betalende selskab skal være sambeskattet med det betalende selskab
2722514_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for ligningslovens § 8 N, stk. 2 i forhold til bestemmelsens krav
om, at det modtagende selskab for at opnå fradrag hos det betalende selskab skal være
sambeskattet med det betalende selskab, og bestemmelsens forhold til artikel 49 i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om retten til fri etablering, når
det modtagende selskab er et koncernselskab hjemmehørende indenfor EU, og om der
kan være tilfælde, hvor bestemmelsen (kravet om international sambeskatning) er i strid
med artikel 49, jf. C-650/16, Bevola, præmis 29, og C-47/12, Kronos International Inc.,
præmis 35?
Svar
Ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2, blev indført ved lov nr. 1684 af 26. december 2017.
Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshono-
rarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.
Udgifter omfattet af ligningslovens § 8 N, stk. 1
fx lønudgifter
vil ofte være fradrags-
berettigede som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved to prin-
cipielle højesteretsdomme af 30. juni 2017 (SKM2017.512H og SKM2017.513H) blev det
imidlertid fastslået, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke hjemler fradragsret for løn-
udgifter, der vedrører etablering eller udvidelse af virksomhed.
Ligningslovens § 8 N, stk. 1, har til formål at sikre, at lønudgifter mv. altid er fradragsbe-
rettigede, når blot udgifterne er afholdt i virksomhedens interesse.
Efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, stk. 2, er der også fradragsret for erhvervs-
mæssige udgifter omfattet af stk. 1, hvis det betalende og det modtagende selskab er sam-
beskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.
Bestemmelsen indebærer, at et dansk selskab som udgangspunkt vil kunne fradrage beta-
linger til et koncernselskab, når betalingen dækker fx en lønudgift afholdt af koncernsel-
skabet, fordi den ansatte har udført aktiviteter, som det betalende selskab har haft nytte
af. Det vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor et selskab i forbindelse med et virksomhedsopkøb
får bistand fra en ansat i et sambeskattet koncernselskab og derfor yder en betaling til ar-
bejdsgiverselskabet med henblik på at dække en forholdsmæssig del af lønudgifterne til
den ansatte. Det bemærkes, at betalingen kun vil være fradragsberettiget, når betalingen
sker på armslængdevilkår.
Efter bemærkningerne til bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 2, skal bestemmelsen
sikre, at sambeskattede selskaber ikke stilles ringere, end hvis koncernens virksomhed
blev drevet i et og samme selskab.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om at redegøre for ligningslovens § 8 N, stk. 2 i forhold til bestemmelsens krav om, at det modtagende selskab for at opnå fradrag hos det betalende selskab skal være sambeskattet med det betalende selskab
2722514_0003.png
Begrænsningen til sambeskattede selskaber indebærer, at bestemmelsen kun hjemler fra-
dragsret for betalinger til dækning af lønudgifter mv. afholdt af et koncernforbundet
udenlandsk selskab, hvis der er valgt international sambeskatning.
Tiltag, som indebærer en forskelsbehandling og stiller en dansk koncern med et dattersel-
skab hjemmehørende i en anden medlemsstat dårligere, end hvis koncernen havde et dat-
terselskab i Danmark, udgør efter EU-Domstolens faste praksis en restriktion i den frie
etableringsret.
Ligningslovens § 8 N, stk. 2, indebærer en forskelsbehandling. Det skyldes, at bestemmel-
sen
når betingelserne i øvrigt er opfyldt
hjemler fradragsret for betalinger til dækning
af danske koncernselskabers lønudgifter m.v., da danske koncernselskaber altid sambe-
skattes, mens den ikke hjemler fradragsret for udgifter til dækning af udenlandske kon-
cernselskabers lønudgifter m.v., medmindre der er valgt international sambeskatning.
Det er Skatteministeriets vurdering, at denne begrænsning til sambeskattede koncernsel-
skaber indebærer en restriktion i den frie etableringsret.
En restriktion i den frie etableringsret vil efter EU-Domstolens faste praksis kunne være i
overensstemmelse med EU-retten, hvis forskelsbehandlingen er begrundet i såkaldte tvin-
gende almene hensyn. Det er imidlertid vurderingen, at forskelsbehandlingen i det kon-
krete tilfælde ikke vil kunne begrundes med henvisning til hensyn, der efter EU-Domsto-
lens praksis anerkendes som tvingende almene hensyn.
Jeg har derfor til hensigt i næste samling at fremsætte et lovforslag, der fjerner denne
uoverensstemmelse med EU-retten.
Som oplyst i det samtidigt afgivne endelige svar på SAU alm. del
spm. 160 er det også
vurderingen, at den nævnte forskelsbehandling strider mod artikel 24, stk. 4, i OECD’s
modeloverenskomst, som indgår i de fleste af de af Danmark indgåede dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster. Det nævnte lovforslag vil også skulle fjerne uoverensstemmelsen
med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Selskaber, der i strid med EU-retten eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne måtte
være blevet nægtet fradragsret for betalinger til udenlandske koncernselskaber, vil kunne
kræve genoptagelse efter de almindelige genoptagelsesregler. Skattestyrelsen er blevet ori-
enteret med henblik på, at der udsendes et styresignal herom.
Side 3 af 3