Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2680164_0001.png
23. marts 2023
J.nr. 2023-2098
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 115 af 24. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om det er muligt, at en virksomhed får ophævet sin betalingsordning vedrørende coronarelateret moms- eller skattegæld hos Skattestyrelsen
2680164_0002.png
Spørgsmål
Er det muligt,
1) at en virksomhed får ophævet sin betalingsordning vedrørende coronarelateret moms-
eller skattegæld hos Skattestyrelsen?
2) at der laves et 30 dages rykkerstop?
3) at der efter 30 dage vil kunne oprettes en ny betalingsordning på 24 måneder?
Svar
Jeg henholder mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
oplyser, at det i dag ikke er praksis, at en virksomhed ved henvendelse
kan få ophævet sin betalingsordning. En betalingsordning afbrydes dog i dag automatisk,
hvis virksomheden misligholder ordningen, eller hvis virksomheden ikke overholder an-
dre betalingsfrister.
Skattestyrelsen kan ved manuel sagsbehandling ophæve en betalingsordning. Da ophæ-
velse af betalingsordninger i dag alene sker automatisk (ved misligholdelse mv.), vil en-
hver ophævet betalingsordning tilsvarende automatisk blive overført til inddrivelse. Ma-
nuel ophævelse af en betalingsordning vil således være administrativt omfattende, herun-
der da hver enkelt ophævelse ville kræve en særskilt løbende manuel proces for at sikre, at
de betalingsordninger, der ophæves, ikke overføres til inddrivelse som misligholdt gæld i
Gældsstyrelsen. Dette skal også ses i lyset af, at op imod ca. 11.200 virksomheder primo
februar 2023 har en betalingsordning vedrørende coronarelateret moms- eller skattegæld.
I forhold til spørgsmålet, om det er muligt at lave et 30 dages rykkerstop, bemærkes, at
hvis en betalingsordning afbrydes, vil der ikke fremsendes automatiske rykkere, såfremt
virksomheden indfrier det udestående krav, der er hæftet på coronalånet. Herudover vil et
rykkerstop forudsætte en manuel proces, hvis det skal undgås, at fordringerne automatisk
oversendes til inddrivelse med den følge, at oprettelsen af en ny betalingsordning dermed
ikke vil kunne ske.
De virksomheder, der i perioden fra den 15. marts til den 15. april 2022 kunne anmode
Skatteforvaltningen om en betalingsordning på skattekontoen med en varighed på op til
24 måneder, gjorde det med udgangspunkt i en særskilt hjemmel hertil. Skatteforvaltnin-
gen har i dag ikke længere en sådan hjemmel. I det tilfælde, at en betalingsordning bliver
afbrudt med henblik på at medtage kravene i en ny betalingsordning, vil der derfor alene
kunne tilbydes en ny ordning på 12 måneder henset til, at der i dag ikke er lovhjemmel til
at oprette en ny betalingsordning på 24 måneder.
Hertil bemærkes endvidere, at betalingsordninger på 24 måneder ville være en stor admi-
nistrativ byrde, der antageligt ville medføre en øget risiko for tab for staten. Det er erfa-
ringsmæssigt omkostningstungt at administrere og medfører et væsentligt ressourcefor-
brug i flere år, herunder da ordningerne skal monitoreres med manuel sagsbehandling.
Derudover er der et stort ressourcetræk forbundet med vejledning omkring forhold i be-
talingsordningernes løbetid.”
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om det er muligt, at en virksomhed får ophævet sin betalingsordning vedrørende coronarelateret moms- eller skattegæld hos Skattestyrelsen
2680164_0003.png
Jeg kan tilføje, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og
Nye Borgerlige i februar 2023 har indgået en bred politisk aftale om ny inflationshjælp for
sammen at tage ansvar og bidrage til at løse de aktuelle udfordringer. Aftalen indebærer
bl.a., at landets virksomheder får udskudt A-skatte- og AM-bidragsbetalinger i juli og au-
gust 2023 med hhv. tre en halv og seks måneder. Det indebærer, at der udskydes betalin-
ger for ca. 57 mia. kr.
Denne udskydelse af betalinger er selvfølgelig ikke det samme som en ophævelse og ny-
oprettelse af en 24-måneders betalingsordning med Skattestyrelsen. Dog vil udskydelsen
kunne hjælpe på virksomhedernes likviditetspres, så de bedre kan tilbagebetale de coro-
nalån, der kan indgå i virksomhedernes betalingsordninger. Samtidig bemærkes det, at de
udskudte betalinger ikke vil blive forrentet i de måneder, hvor betalingsfristen er udskudt,
mens gælden omfattet af betalingsordningerne med Skattestyrelsen forrentes med 0,7 pct.
pr. måned ekskl. rentes rente.
Hertil kommer, at Finans Danmark i en hensigtserklæring fra september 2021 har oplyst,
at bankerne ville gøre en stor indsats for at give kreditværdige og levedygtige virksomhe-
der, der har fået et coronalån fra Skatteforvaltningen, et nyt lån i banken, når coronalånet
fra Skatteforvaltningen forfalder til tilbagebetaling. Hensigten har således været, at vi skal
tilbage til en almindelig situation, hvor virksomheder, der har brug for likviditet, går i de-
res bank og får et lån.
Side 3 af 3