Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2674705_0001.png
14. marts 2023
J.nr. 2023 - 2255
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 22. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvorvidt regeringen har orienteret folketinget om regeringens ønske og krav om at friholde shipping fra den internationale minimumsbeskatningsaftale
2674705_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen har orienteret folketinget om regeringens
ønske og krav om at friholde shipping fra den internationale minimumsbeskatningsaftale?
Og i så fald ved hvilke møder eller i hvilket materiale?
Svar
Det er sædvanlig praksis, at regeringen på vegne af Danmark kan tilslutte sig politiske er-
klæringer såsom OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober
2021.
Den daværende regering orienterede løbende Skatteudvalget, Finansudvalget og Euro-
paudvalget undervejs i forhandlingerne og efter indgåelsen af OECD.
Der blev afholdt fortrolige tekniske briefinger og gennemgang for Skatteudvalget 19. ok-
tober 2020, og for Skatteudvalget, Finansudvalget og Europaudvalget sammen den 28. ja-
nuar 2020 og 16. september 2021.
Derudover blev Skatteudvalget, Finansudvalget og Europaudvalget orienteret ved skriftlig
fortrolig orientering af 5. juli 2021. Skatteudvalget, Finansudvalget og Europaudvalget
blev ligeledes den 13. oktober 2021 orienteret skriftligt om den endelige OECD-aftale og
regeringens tilslutning hertil. Den skriftlige orientering er vedlagt.
Den danske delegation baserede sig i forhandlingerne på et udgangspunkt om, at aftalen
grundlæggende skulle designes ud fra en principbaseret tilgang, og at der specifikt i for-
hold til spor 2 skulle opnås en så robust og bred løsning som muligt. Fra dansk side var
man derfor overordnet imod sektorundtagelser for ikke at risikere at udhule virkningen af
forslaget. Man endte dog med fra dansk side at støtte op om det samlede kompromis,
som de over 135 lande i OECD’s BEPS Inclusive Framework kunne blive enige om.
Dette indebar som bekendt en undtagelse for indkomst fra rederivirksomhed i aftalens
spor 2, som fastlægger den globale standard for en effektiv minimumsbeskatning.
Jeg henviser i denne forbindelse videre til mit svar på SAU alm. del - spørgsmål 72 af 22.
februar 2023.
Side 2 af 2