SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om, i hvor høj grad Danmarks tiltræden til aftalen om den globale minimumsbeskatning var betinget af, at Danmarks ønske om at friholde shipping blev imødekommet

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 72

Offentligt

9. marts 2023

J.nr. 2023 - 1961

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 9. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Lisbeth Bech Nielsen (SF), Sigurd Agersnap (SF) og Carl Valentin (SF).

Jeppe Bruus

/ Nina Legaard Kristensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om, i hvor høj grad Danmarks tiltræden til aftalen om den globale minimumsbeskatning var betinget af, at Danmarks ønske om at friholde shipping blev imødekommet

Spørgsmål

Vil ministeren, i lyset af DR’s afsløringer, redegøre for, om den danske delegation under

forhandlingerne i OECD om minimumsselskabsskattesatsen på 15 pct. arbejdede for at

undtage rederierne for øget beskatning? Der henvises til samråd i Skatteudvalget med

skatteministeren om fritagelse af rederierne fra OECD-aftalen af 27. januar 2022, hvor

daværende skatteminister, Morten

Bødskov, svarede følgende: ”Vi har i udgangspunktet

ikke arbejdet for, at rederierne ikke skulle beskattes”.

Der henvises endvidere til artiklen ”Mærsk har modarbejdet at skulle betale mere i skat af

overskud”, www.dr.dk, den 8. februar 2023 (https://www.dr.dk/nyheder/penge/maersk-

har-modarbejdet-skulle-betale-mere-i-skat-af-overskud).

Svar

Som den daværende skatteminister redegjorde for i samråd den 27. januar 2022, jf. SAU

alm. del

–

endeligt svar på spm. 295 (2021-22), baserede den danske delegation sig i for-

handlingerne om OECD-aftalen på et udgangspunkt om, at aftalen grundlæggende skulle

designes ud fra en principbaseret tilgang, og at der specifikt i forhold til OECD-aftalens

spor 2 om en global standard for minimumsbeskatning skulle opnås en så robust og bred

løsning som muligt. Fra dansk side var man derfor overordnet imod sektorundtagelser for

ikke at risikere at udhule virkningen af forslaget.

Der ligger en række skattepolitiske hensyn bag de særlige skatteordninger for rederivirk-

somhed, der er etableret i Danmark og en lang række andre lande. Det gælder bl.a. meget

høje kapitalomkostninger, stor mobilitet, lang investeringshorisont og de meget svingende

fragtrater. Disse hensyn blev inddraget i OECD-forhandlingerne, hvor det var en fælles

opfattelse, at hensynene ville blive undermineret, hvis rederierne blev undergivet mini-

mumsbeskatningen på 15 pct.

Dertil kommer, at OECD-aftalens spor 2 under forhandlingerne udviklede sig således, at

bl.a. særlige lempelser for meget aktivtunge sektorer, som fx rederivirksomhed, blev ind-

arbejdet. Disse lempelser medførte, at forslaget teknisk set ikke kunne forventes effektivt

at ville øge beskatningen for rederisektoren, såfremt rederivirksomhed blev omfattet af

spor 2. En undtagelse på sektorniveau ville under disse omstændigheder sikre, at rederi-

erne ikke blev pålagt unødige administrative byrder. I princippet kunne det under disse

omstændigheder endda have været en fordel for rederivirksomhed at være omfattet af af-

talens spor 2, fordi lempelserne i så fald ville kunne nedbringe en eventuel minimumsbe-

skatning af rederiernes indkomst fra andre aktiviteter end skibsfart, medmindre der i for-

handlingerne kunne opnås enighed om værnsregler for at undgå dette.

I lyset af udviklingen under forhandlingerne valgte man fra dansk side som del af et sam-

let kompromis og sammen med øvrige 136 andre lande

i OECD’s BEPS Inclusive

Framework at tiltræde den endelige OECD-aftale, der som bekendt indebærer en undta-

gelse af indkomst fra rederivirksomhed i aftalens spor 2.

Side 2 af 2