Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 78
Offentligt
2675073_0001.png
13. marts 2023
J.nr. 2023 - 2548
Til Jesper Petersen, formand for Skatteudvalget
Det uafhængige tilsyn med told- og skatteforvaltningens it-område (It-tilsynet) er på vej
med deres årlige redegørelse for 2022.
Den årlige redegørelse er en offentlig beretning til skatteministeren, hvor It-tilsynet afrap-
porterer om deres aktiviteter i det forgangne år og opsummerer deres hovedbudskaber
om tilstanden på Skatteministeriets it-område.
Det følger af lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område, at skattemini-
steren forud for offentliggørelsen forelægger et af Folketinget nedsat udvalg den årlige re-
degørelse, som tilsynet afgiver om deres virksomhed, jf. lovens §9 stk. 2.
It-tilsynets årlige redegørelse vil være et godt grundlag for en drøftelse i Skatteudvalget og
en anledning til, at udvalgsmedlemmerne klædes på til at føre parlamentarisk kontrol med
Skatteministeriets it-område.
Jeg vil derfor foreslå, at der afholdes et udvalgsmøde i den sidste uge inden påskeferien,
hvor jeg selv og It-tilsynets formand Lilian Mogensen og næstformand Lars Mathiesen
deltager for at præsentere It-tilsynets redegørelse.
Jeppe Bruus
/ Julie Harding Transbøl