SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 63: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2022) 707

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 63
Offentligt

Notat

27. februar 2023

J.nr. 2023 - 273

Kontor: AKO

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet, COM(2022) 707.

Nyt notat.

Notatet oversendes også til SAU.

1. Resumé

Kommissionen har den 8. december 2022 fremsat forslag til ændring af direktiv 2011/16/EU om admi-

nistrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8). Forslaget er 27. januar 2023 modtaget i dansk

sprogversion. Kommissionens forslag indebærer, at medlemsstaterne skal indføre regler, der forpligter udby-

dere og formidlere af kryptoaktiver og e-penge til at indberette oplysninger om de enkelte kunders transak-

tioner til de nationale skattemyndigheder. Medlemslandene vil endvidere skulle indføre regler om, at udby-

derne og formidlerne skal identificere de enkelte kunder og de lande, hvori de er hjemmehørende. Det foreslås

derudover, at EU-landenes nationale skattemyndigheder automatisk udveksler de modtagne oplysninger.

Herudover indeholder forslaget en række justeringer af det eksisterende direktivs regler.

Af Kommissionens forslag fremgår endvidere, at medlemslandene skal fastsætte sanktioner ved manglende

eller mangelfuld indberetning af oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten, herunder foreslås det,

at der skal fastsættes minimumsstraffe i form af bøder for visse overtrædelser.

Forslaget skønnes at medføre lovgivningsmæssige, erhvervsøkonomiske samt væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser,

Regeringen ser positivt på forslaget, dog med forbehold for forslaget om at indføre harmoniserede minimums-

straffe, som vil stride imod den sædvanlige danske praksis på sanktionsområdet.

Forslaget indebærer, at Skattestyrelsen vil få forbedrede kontrolmuligheder, hvilket kan bidrage til øget

regelefterlevelse. Det vil trække i retning af et merprovenu for det offentlige, som dog ikke kan kvantificeres

nærmere.

2. Baggrund

Rådet (ECOFIN) vedtog 15. februar 2011 direktivet om administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet (DAC). Direktivet indeholder en rækker regler og procedurer for (auto-

matisk) udveksling af information mellem EU-landenes skattemyndigheder. Direktivet er

Initialer:ABL/TCO

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 63: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2022) 707

revideret og styrket flere gange

–

første gang 9. december 2014 med DAC2, som ophæver

bankhemmeligheden i EU, og senest 22. marts 2021 med DAC7, som forpligter digitale

platforme til at indberette oplysninger om de enkelte sælgeres indtægter opnået via platfor-

men til de nationale skattemyndigheder.

Det foreliggende forslag til revision af DAC (DAC8) skal ses i lyset af, at kryptoaktiver og

e-penge i stigende grad udbredes og anvendes som betalingsmidler og investeringsobjekter.

Da skattemyndighederne ikke har adgang til oplysninger om sådanne transaktioner, truer

denne aktivitet med at underminere de seneste års fremskridt med hensyn til

gennemsigtighed på skatteområdet. Herudover udgør det en betydelig risiko for

skatteunddragelse. Desuden er forslaget begrundet med et ønske om fortsat at styrke det

internationale skattesamarbejde med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og skatte-

undgåelse inden for EU.

Med baggrund heri forpligtede Kommissionen sig i meddelelsen om en handlingsplan for

retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien fra 15. juli 2020

til at

opdatere direktivet om administrativt samarbejde for at udvide dets anvendelsesområde til

en økonomi i udvikling og styrke rammerne for administrativt samarbejde.

Til støtte for Kommissionens arbejde vedtog Rådet (ECOFIN) den 27. november 2020

Rådets konklusioner om retfærdig og effektiv beskatning under genopretningen, om skat-

temæssige udfordringer i forbindelse med digitalisering og om god skatteforvaltning i og

uden for EU

. Heri udtrykte Rådet glæde over, at det i handlingsplanen angives, at Kom-

missionen har til hensigt at foretage en sådan ajourføring af DAC. Samtidig understregede

Rådet, at dette arbejde bør udføres i overensstemmelse med OECD.

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål

, som blev god-

kendt af Det Europæiske Råd den 1. december 2021, blev det desuden fastslået, at "forvent-

ningen er, at Kommissionen i 2022 vil fremsætte et lovgivningsforslag om en yderligere revision af direktiv

2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet vedrørende udveksling af oplysninger

om kryptoaktiver og skatteafgørelser, der vedrører velhavende personer."

Europa-Parlamentet vedtog sin beslutning af 10. marts 2022 med anbefalinger til Kommis-

sionen om retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien

, hvor par-

lamentet hilste handlingsplanen velkommen og støttede dens grundige gennemførelse og

specifikt opfordrede Kommissionen til at vurdere behovet for at udvide den automatiske

Meddelelse fra Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til

støtte for genopretningsstrategien,

COM(2020) 312 final.

Rådets konklusioner om retfærdig og effektiv beskatning under genopretningen, om skattemæssige udfordringer i forbin-

delse med digitalisering og om god skatteforvaltning i og uden for EU, dokument 13350/20, FISC 226.

ECOFIN´s rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål, dokument 14651/21, FISC 227.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 med henstillinger til Kommissionen om en retfærdig og enkel beskat-

ning til støtte for genopretningsstrategien, EU-Tidende C, C/347, 09.09.2022, s. 211.

Side 2 af 14

udveksling af oplysninger mellem EU-landene til også at omfatte yderligere kategorier af

indtægter og aktiver såsom kryptoaktiver.

Herudover har den Europæiske Revisionsret i en rapport fra 2021

påpeget en række mang-

ler ved det eksisterende administrative samarbejde på skatteområdet. Det ansås således som

mangler, at kryptoaktiver ikke er omfattet området for informationsudveksling, at udbytte,

som ikke udbetales gennem banker og lignende, ikke omfattes af automatisk udveksling af

oplysninger, at der er valgfrihed for medlemslandene til at udveksle visse kategorier af op-

lysninger automatisk, og at der ikke er udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser

vedrørende velhavende personer. Det blev anbefalet, at der rettes op på disse svagheder.

OECD har den 26. august 2022

offentliggjort “Crypto-Asset

Reporting Framework and

Amendments to the Common Reporting Standard”

, som dels indeholder regler vedrø-

rende kryptoaktiver og dels ændringer til OECD´s Common Reporting Standard (”CRS”),

som blev gennemført i EU-retten ved DAC2. Ved ændringerne af CRS indføres der bl.a.

indberetningspligt vedrørende e-penge. Direktivforslaget tager udgangspunkt i disse regler

med henblik på at etablere en tilsvarende ordning for kryptoaktiver inden for EU, ligesom

DAC2 ændres, så disse regler bringes i overensstemmelse med den ændrede CRS.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115 og skal behandles efter den

særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og høring af Europa-Par-

lamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg.

Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 27. januar 2023.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag indebærer, at medlemslandene skal indføre regler, der forpligter

udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver og e-penge til at indberette oplysnin-

ger om deres kunders transaktioner med henblik på, at oplysningerne efterfølgende ud-

veksles mellem landene. Formålet er at sikre, at der sker korrekt beskatning af personer og

selskaber mv., som bruger kryptoaktiver og e-penge til betalings- og/eller investeringsfor-

mål. Derudover er formålet at sikre ensartede retningslinjer for udbydernes indberetning af

oplysninger til skattemyndighederne, ligesom forslaget skal sikre, at udbyderne ikke skal

indberette de samme oplysninger til flere medlemslandes skattemyndigheder.

Kommissionens forslag indeholder desuden en række ændringer af de eksisterende bestem-

melser om udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde, herunder en udvidelse

af anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger. De foreslåede ændringer

skal styrke det administrative samarbejde mellem medlemslandene ved at adressere svag-

heder i det gældende direktiv (DAC), herunder som reaktion på de mangler, Revisionsretten

har påpeget.

Special Report No 03/2021: Exchanging tax information in the EU: solid foundation, cracks in the implementation

https://www.oecd.org/tax/exchange-of-tax-information/crypto-asset-reporting-framework-and-amendments-to-the-

common-reporting-standard.pdf

Side 3 af 14

Indberetning vedrørende kryptoaktiver

Forslaget udvider DACs anvendelsesområde til automatisk udveksling af oplysninger ved-

rørende oplysninger, der indberettes af udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoakti-

ver. Reglerne om procedurer for due diligence, indberetningskrav og andre regler for ind-

beretningen er baseret på OECD's modelregler for indberetning af kryptoaktiver (CARF).

Desuden er det i forslaget sikret

–

i så vid udstrækning, som det er muligt inden for ram-

merne af OECD’s modelregler –

at reglerne hænger sammen med den kommende MiCA-

forordning om markeder for kryptoaktiver for derigennem at skabe sammenhæng i EU-

retten.

Som det første skridt indebærer reglerne en pligt for udbydere af tjenesteydelser relateret

til kryptoaktiver til at indsamle og kontrollere oplysningerne i overensstemmelse med for-

slagets due diligence-procedurer. Som det andet skridt skal udbydere af tjenesteydelser re-

lateret til kryptoaktiver indberette oplysninger om kryptoaktivbrugerne til skattemyndighe-

derne. Som det tredje skridt udveksles de indberettede oplysninger fra den kompetente

myndighed i det medlemsland, som har modtaget oplysningerne, til den kompetente myn-

dighed i det medlemsland, hvor den indberetningspligtige kryptoaktivbruger er bosiddende.

Definitionen af såvel kryptoaktiver som de tjenesteydere, der er omfattet af indberetnings-

pligten, lægger sig op ad den kommende MiCA-forordning for derigennem at skabe sam-

menhæng i EU-retten.

Ved ”kryptoaktiv” forstås

digital repræsentation af en værdi eller en rettighed, som kan

overføres og opbevares elektronisk ved hjælp af distributed ledger teknologi eller lignende

teknologi. Begrebet dækker fx over bitcoins.

Definitionen af indberetningspligtige udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver

omfatter således udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver, som er omfattet af

MiCA. For samtidig at opfylde OECD’s modelregler omfatter definitionen også visse ud-

bydere, som ikke hører under anvendelsesområdet for MiCA-forordningen. Det gælder

udbydere, som ikke skal godkendes i henhold til MiCA-forordningen, fx fordi de leverer

tjenester til brugere bosiddende i EU på disses initiativ, eller fordi de handler med non-

fungible tokens (dvs. kryptoaktiver, der repræsenterer et unikt aktiv, som fx et kunstværk).

Udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal efter MiCA-forordningen god-

kendes i udbyderens medlemsland og vil derfor efter forslaget skulle foretage sin indberet-

ning i dette medlemsland. Der kræves ingen yderligere registrering af disse godkendte ud-

bydere. For så vidt angår udbydere, der ikke er omfattet af MiCA-forordningen, er der efter

forslaget en forpligtelse til én enkelt registrering i et EU-medlemsland efter eget valg. Ind-

beretningen finder sted i det valgte EU-medlemsland.

Da udbydere, der ikke er omfattet af MiCA-forordningen, kan være etableret uden for EU,

er der i forslaget fastsat en undtagelse fra forpligtelserne til registrering og indberetning

efter direktivet for udbydere, der er etableret uden for EU. Denne undtagelse afhænger af,

Side 4 af 14

hvorvidt det fastslås, at der findes aftaler om udveksling af oplysninger svarende til de op-

lysninger, som skal udveksles efter DAC8, mellem udbyderens jurisdiktion uden for EU og

EU-medlemslandene. Dette system med en i princippet global indberetningspligt, som der

undtages fra, hvis oplysningerne i stedet indberettes til et land uden for EU, som udveksler

oplysningerne med EU-medlemslandene, ligner det, der er inkluderet i DAC7, og har det

samme formål, nemlig at sikre lige vilkår og undgå, at udbydere slipper for at indberette

ved at etablere sig uden for EU.

Indberetningspligten omfatter transaktioner i form af udveksling af penge med kryptoakti-

ver eller omvendt, udveksling mellem forskellige kryptoaktiver og overførsler fra en konto

til en anden. Både indenlandske og grænseoverskridende transaktioner er omfattet af for-

slagets anvendelsesområde. Det er ikke hver enkelt transaktion, der skal indberettes. Der-

imod skal indberetningen foretages for de samlede transaktioner i året fordelt på transakti-

onstype og efter type af indberetningspligtige kryptoaktiver. Fx skal den samlede værdi af

salg af bitcoins mod betaling i penge indberettes, ligesom den samlede værdi af køb af

bitcoins for penge skal indberette. Begge med angivelse af det samlede antal bitcoins, der

hhv. er købt eller solgt i året.

Der skal indberettes om kryptoaktivbrugere, som er etableret i et EU-land, og som ikke er

undtaget. De brugere, som er undtaget, er børsnoterede selskaber og selskaber, som er en

tilknyttet børsnoterede selskaber, offentlige enheder, internationale organisationer, central-

banker og finansielle institutter med undtagelse af visse investeringsenheder.

En indberetningspligtig udbyder af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal gennem-

føre nogle nærmere bestemte due diligence-procedurer med henblik på at identificere bru-

gere, der skal indberettes om. Identifikationen foregår som udgangspunkt ved egenerklæ-

ring, som brugeren indgiver, og som gør det muligt for den indberetningspligtige bl.a. at

fastslå, hvor brugeren er hjemmehørende.

Hvis en bruger ikke fremlægger de oplysninger, der er påkrævet, efter to påmindelser, efter

at udbyderen første gang har anmodet om oplysningerne, skal udbyderen forhindre bruge-

ren i at foretage transaktioner med kryptoaktiver. Der skal dog mindst være gået 60 dage

fra den første anmodning.

Fristen for udbydernes indberetning er den 31. januar i det år, der følger efter året for den

indberetningspligtige transaktion.

Den indberetningspligtige udbyder af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal oplyse

hver enkelt berørt person om, at oplysninger om denne person vil blive indsamlet og ind-

berettet til skattemyndighederne. Den indberetningspligtige skal ligeledes opfylde sin un-

derretningspligt i henhold til GDPR i forhold til brugeren. Den indberetningspligtige ud-

byder af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal, senest når oplysningerne indberettes,

ligeledes meddele de brugere, som er personer, de oplysninger, som indberettes.

Side 5 af 14

De oplysninger, som indberettes af en indberetningspligtig udbyder af tjenesteydelser rela-

teret til kryptoaktiver, skal skattemyndighederne i det EU-medlemsland, der har modtaget

indberetningen, udveksle med skattemyndighederne i de andre EU-medlemslande, hvor de

brugere, der er indberettet om, er hjemmehørende. Dette skal ske inden for to måneder

efter udgangen af året, som indberetningen vedrører. Dvs. inden udgangen af februar.

Dette sker ved, at oplysningerne sendes til det centrale register, som Kommissionen har

udviklet, og som allerede bruges til automatisk udveksling af oplysninger om forhåndsgod-

kendte grænseoverskridende skatteafgørelser og grænseoverskridende ordninger (dvs. ud-

veksling efter DAC3 og DAC6).

Revision af DAC2

DAC2 gennemfører OECD's fælles indberetningsstandard (CRS) i EU. Der er i OECD i

august 2022 vedtaget en ændring af CRS. Med disse ændringer udvides anvendelsesområdet

for den fælles indberetningsstandard til at omfatte e-penge og digitale centralbankvalutaer.

Desuden er der foretaget yderligere ændringer for at forbedre due diligence-procedurerne

og indberetningerne med henblik på at øge brugbarheden af de oplysninger, der indhentes

efter CRS og begrænse byrden på de finansielle institutter, hvor det er muligt.

Det foreslås, at disse ændringer også indarbejdes i de regler, der blev indført i DAC ved

DAC2.

Yderligere automatisk udveksling

I DAC er nærmere fastsat seks kategorier af indkomstarter, der er omfattet af automatisk

udveksling mellem medlemsstaterne. EU-medlemslandene skal hver især vælge at udveksle

oplysninger om mindst fire af disse kategorier. Med forslaget føjes udbytter, som ikke ud-

betales gennem banker og lignende, til listen af indtægtskategorier, der er genstand for ud-

veksling af oplysninger. Endvidere foreslås det, at medlemslandene skal udveksle oplysnin-

ger om samtlige kategorier.

Udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser for velhavende personer

DAC indeholder i dag regler om automatisk udveksling af grænseoverskridende skatteaf-

gørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger. Reglerne gælder dog ikke for af-

gørelser vedrørende fysiske personer. Det foreslås at udvide denne bestemmelse til at om-

fatte afgørelser vedrørende personer med stor nettoformue, dvs. som har mindst 1 mio.

euro i formue fraregnet personens primære private bolig. Ændringen har tilbagevirkende

kraft, da afgørelser fra og med den 1. januar 2020 omfattes

–

for afgørelser frem til 31.

december 2025 dog kun, hvis de stadig er gyldige den 1. januar 2026.

Sanktioner mv.

Efter det gældende DAC, skal medlemslandene indføre sanktioner for overtrædelse af de

indberetningsregler, de har indført for at gennemføre DAC. Disse sanktioner skal være

effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Side 6 af 14

Det foreslås, at der skal pålægges en minimumsbøde i tilfælde af manglende indberetning

efter to gyldige påmindelser, eller hvis mere end 25 pct. af de oplysninger, der skal indbe-

rettes, er ufuldstændige, ukorrekte eller indeholder forkerte data.

Anvendelse af indberettede og udvekslede oplysninger

Som noget nyt foreslås det, at medlemslandene indfører en effektiv mekanisme for at sikre,

at de oplysninger, som indhentes via indberetning og automatisk udveksling af oplysninger,

rent faktisk bruges.

Endvidere foreslås det, at de oplysninger, som indberettes og udveksles i henhold til direk-

tivet om administrativt samarbejde, skal kunne anvendes til andre formål end beskatning,

idet oplysningerne skal kunne bruges i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og terror-

finansiering eller i forbindelse med gennemførelse af sanktioner i international sammen-

hæng, som fx de nuværende sanktioner mod Rusland og Belarus.

Desuden giver forslaget mulighed for at bruge de udvekslede oplysninger til andre formål

end skatteformål i det omfang, det afsendende medlemsland har anført det pågældende

formål på en liste over formål, oplysninger kan bruges til i det afsendende medlemsland.

Med forslaget fjernes kravet om at anmode det afsendende medlemsland om tilladelse til

at bruge oplysningerne til andre formål end skatteformål i tilfælde, hvor brugen af oplys-

ningerne er oplistet af det afsendende medlemsland.

Indberetning af oplysninger om skatteregistreringsnumre (TIN-numre)

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i DAC, hvorefter medlemslandene skal

sikre, at TIN-nummeret udstedt af bopælslandet på de personer eller enheder, der indbe-

rettes om, omfattes af indberetningerne af oplysninger, som er genstand for automatisk

udveksling efter DAC, selv om det ikke specifikt er påkrævet i de enkelte bestemmelser om

disse indberetninger.

Det foreslås endvidere, at medlemslandene sikrer, at en indberetningspligtig har mulighed

for at indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af TIN-nummeret på enhver

skatteyder, der er omfattet af direktivets regler om automatisk udveksling af oplysninger.

Identifikationstjenester

Det er en del af DAC7, at indberetningspligtige digitale platforme kan basere en del af deres

due diligence-procedure på en identifikationsservice, som stilles til rådighed af et medlems-

land eller Unionen, i forbindelse med identifikation af de sælgere, der skal indberettes om.

Danmark stiller

–

som det eneste EU-medlemsland

–

en sådan service til rådighed. I for-

bindelse med DAC7 er der blot

–

formentlig ved en fejl

–

ikke taget hensyn til denne mu-

lighed i reglerne om indberetning og udveksling af oplysninger efter DAC7. Det foreslås,

at der rettes op på denne fejl, så det kommer til at fremgå af direktivet, hvilke oplysninger

der skal indberettes og udveksles i denne situation.

Gennemførelsesfrister

Side 7 af 14

Det foreslås, at DAC8 skal være gennemført i medlemslandene senest den 31. december

2025 og reglerne skal gælde fra den 1. januar 2026. Der er foreslået to undtagelser fra dette.

Bestemmelserne, der gennemfører forslaget vedrørende identifikationstjenester, skal finde

anvendelse fra den 1. januar 2025. Bestemmelserne, der gennemfører forslaget om bekræf-

telse af TIN-numre, skal finde anvendelse fra den 1. januar 2027.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113 og 115.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget omfatter visse ændringer i reglerne for det administrative saamrbejde på

beskatningsområdet for at forbedre den måde, hvorpå direktivets eksisterende

bestemmelser fungerer. Forslaget omfatter også en udvidelse af anvendelsesområdet for

automatisk udveksling af oplysninger til at omfatte kryptoaktivtjenesteudbydere og

kryptoaktivoperatører.

Kommissionen påpeger, at skattemyndighederne i medlemslandene ikke har de fornødne

oplysninger for at kunne overvåge indtægter fra kryptoaktiver og de potentielle

skattemæssige konsekvenser heraf. Skattemyndighederne mangler med andre ord

oplysninger om kryptoaktiver, også selv om kryptoaktivmarkedet har fået større betydning

i de senere år.

Det er Kommissionens opfattelse, at retssikkerhed og klarhed kun kan sikres ved hjælp af

et fælles regelsæt gældende for alle EU-lande. Det indre marked har brug for en solid

mekanisme til at lukke smuthuller i lovgivningen på en ensartet måde og rette op på

eksisterende forvridninger ved at sikre, at skattemyndighederne modtager relevante

oplysninger rettidigt. En harmoniseret lovgivning om indberetning for hele EU

forekommer nødvendig set i lyset af den udbredte grænseoverskridende dimension af

kryptoakivtjenester. I betragtning af, at formålet med indberetningspligten vedrørende

indtægter fra investeringer i kryptoaktiver primært er at informere skattemyndighederne

om grænseoverskridende kryptoaktivtransaktioner, er det nødvendigt med en indsats på

EU-plan for at sikre en ensartet tilgang til det konstaterede problem.

EU er derfor efter Kommissionens opfattelse bedre i stand til at sikre, at systemet for

udveksling af oplysninger og det administrative samarbejde bliver effektivt og fuldstændigt,

end de enkelte EU-lande. For det første vil forslaget sikre en ensartet anvendelse af reglerne

i hele EU. For det andet vil alle indberettende kryptoaktivtjenesteudbydere inden for

anvendelsesområdet være underlagt samme indberetningskrav. For det tredje vil

indberetningen blive ledsaget af udveksling af oplysninger og vil dermed sætte

skattemyndighederne i stand til at få et omfattende sæt oplysninger om de indtægter, der

opnås via investeringer i kryptoaktiver.

Side 8 af 14

Det er ligeledes regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er overholdt.

Grænseoverskridende skatteunddragelse bekæmpes bedst på EU-niveau og internationalt.

Gennem fælles regler om indberetningspligt og udveksling af de indberettede oplysninger

mellem landene, vil man kunne undgå smuthuller for skatteundgåelse, der kan opstå ved

implementering af forskellige regelsæt på området i de enkelte EU-lande og manglende

automatisk udveksling. Både det indre marked og kampen mod skatteundgåelse sikres der-

for bedst ved et fælles regelsæt om indberetningspligt vedrørende kryptoaktiver og e-penge.

Derudover vil der ved reglerne om udveksling af de modtagne oplysninger mellem med-

lemslandene kunne opnås et større vidensniveau om kryptoaktiver og e-penge i de enkelte

EU-lande, end der vil kunne opnås ved nationale regler på området. Det vurderes således,

at et fælles regelsæt vil være mere effektivt til at bekæmpe skatteundgåelse end et nationalt

baseret regelsæt.

For så vidt angår de yderligere ændringer af DAC bemærkes, at der er tale om justeringer

af regler om et administrativt samarbejde, som er baseret på EU-lovgivning, hvorfor æn-

dringer heraf naturligt også vil skulle gennemføres ved EU-lovgivning.

6. Gældende dansk ret

Der er i dag ingen indberetningspligter for udbydere af tjenester relateret til kryptoaktiver.

De indberetningspligter, der er indført for at gennemføre DAC2 i dansk ret, findes i §§ 22

og 23 i skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021 og be-

kendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020 om identifikation og indberetning af finansielle konti

med tilknytning til udlandet.

Udvekslingen af oplysninger med de øvrige EU-medlemslande sker efter § 66 i skattekon-

trolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. marts 2022.

Kapitel 9 i skatteindberetningsloven indeholder reglerne for straf i forbindelse med over-

trædelse af bestemmelserne om indberetningspligter i loven. Efter lovens § 58, stk. 1, kan

indberetningspligtige, der forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplys-

ninger, der resulterer i en for lav skatteansættelse, straffes med bøde eller fængsel i op til 1

år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Efter skatteindberetningslovens § 58, stk. 2, er straffen bøde, hvis overtrædelsen i stk. 1

begås groft uagtsomt.

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, straffes bl.a. forsætlig eller grov uagtsom mang-

lende rettidig indberetning efter loven med bøde, og efter skattekontrollovens § 84, nr. 5,

straffes forsætlig eller grov uagtsom manglende rettidig indgivelse af land for land-rapporter

med bøde

Tilsvarende indeholder de bekendtgørelser, der gennemfører DAC2, DAC6 og DAC7 (dvs.

bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020 om identifikation og indberetning af finansielle

Side 9 af 14

konti med tilknytning til udlandet, bekendtgørelse 1634 af 27. december 2019 om indbe-

retning af grænseoverskridende ordninger og bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022

om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere) alle regler om

straf i form af bøde ved forsætlig eller grov uagtsom manglende rettidig indberetning efter

bekendtgørelserne.

Det bemærkes, at ingen af disse straffebestemmelser indeholder regler om minimums-

straffe.

Den gældende regel i artikel 8 i DAC omhandler udveksling af oplysninger om seks kate-

gorier at indkomster. Denne regel er gennemført i dansk ret på den måde at udvekslingen

er baseret på oplysninger, som indsamles gennem nationale indberetningsordninger. Der

er således ikke etableret en særlig indberetningsordning for at gennemføre artikel 8 i DAC.

Danmark udveksler i dag oplysninger om fire af de seks kategorier, hvilket er i overens-

stemmelse med de nuværende krav. Der er ikke indberetningsordninger som understøtter

udveksling af oplysninger om alle seks kategorier, da der ikke eksisterer nogen indberet-

ningsordning vedrørende livsforsikringer, som er en af de seks kategorier.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det fremgår af forslaget om DAC8, at direktivet

–

med to undtagelser

–

skal være imple-

menteret i dansk ret således, at de nye bestemmelser vil kunne træde i kraft den 1. januar

2026.

Direktivet vil medføre, at der vil skulle indføres indberetningspligt for udbydere af tjenester

relateret til kryptoaktiver. Dette vil skulle ske ved, at der indsættes en hjemmel i skatteind-

beretningsloven til, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler om indberetningsplig-

ten i en bekendtgørelse. De nærmere regler vil herefter skulle fastsættes i en bekendtgørelse.

Ændringerne af de regler, der blev indført i DAC ved DAC2, vil skulle indarbejdes i be-

kendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til ud-

landet. Derved sikres det, at denne bekendtgørelse fortsat er i overensstemmelse med di-

rektivet. Det indebærer bl.a., at bekendtgørelsen vil skulle udvides til også at omfatte ind-

beretning af oplysninger om e-penge.

Der vil skulle indføres sanktioner, som skal anvendes i tilfælde, hvor forpligtelserne efter

DAC8 til indberetning vedrørende kryptoaktiver ikke overholdes. Sanktionerne skal være

effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt. Der vil

herudover skulle indføres minimumsbøder i tilfælde af manglende indberetning efter to

gyldige påmindelser, eller hvis mere end 25 pct. af de oplysninger, der skal indberettes, er

ufuldstændige, ukorrekte eller indeholder forkerte data. Dette vil skulle ske i skattekontrol-

lovens § 84 i relation til land for land-rapporter, bekendtgørelse om identifikation og ind-

beretning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, bekendtgørelse om indberetning

Side 10 af 14

af grænseoverskridende ordninger, bekendtgørelse om platformoperatørers indberetnings-

pligt vedrørende sælgere og udlejere og den nye bekendtgørelse om indberetning vedrø-

rende kryptoaktiver.

Ændringen af artikel 8 i DAC indebærer, at der skal etableres en ny indberetningsordning

vedrørende livsforsikringer. Dette er nødvendigt for at kunne udveksle oplysninger herom

og dermed om alle kategorierne i artikel 8.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser, herunder væsentlige administra-

tive.

Forslaget udvider anvendelsesområdet for DAC til at omfatte kryptoaktiver mv., og styrker

det administrative samarbejde mellem medlemslandene på andre områder, herunder fx ift.

udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser vedrørende velhavende fysiske perso-

ner. Alle forslagets elementer vurderes at styrke Skattestyrelsens kontrolmuligheder, idet

myndighederne bl.a. vil modtage indberetninger om danskeres transaktioner med krypto-

aktiver (fx bitcoins) via tjenesteudbydere i udlandet (dvs. handelsplatforme/”kryptobør-

ser”). De forbedrede kontrolmuligheder kan bidrage til øget regelefterlevelse. Det vil trække

i retning af et merprovenu for det offentlige, som dog ikke kan kvantificeres nærmere.

Forslaget ventes at medføre betydelige engangsomkostninger og løbende omkostninger for

Skatteforvaltningen til udvikling og drift af IT-systemer, herunder i forbindelse med gen-

nemførelsen af den automatiske indberetning vedrørende kryptoaktiver. Det nærmere om-

fang heraf analyseres fortsat. Dertil kan komme administrative udgifter til løbende sagsbe-

handling, kontrol mv.

It-udviklingskonsekvenserne skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen i øjeblik-

ket gennemfører en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som i en årrække læg-

ger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. Implementering af forslaget in-

den for den nærmeste årrække vurderes ud fra et it-kapacitetsmæssigt hensyn således at

være vanskelig, og vil indebære prioritering op imod andre højt prioriterede it-udviklings-

opgaver i Skatteforvaltningen, og vil forventeligt fortrænge nogle af disse i en periode.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter som følge

af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder i form af

administrative byrder for erhvervslivet, idet reglerne vil forpligte udbydere af tjenester re-

lateret til kryptoaktiver til automatisk at indberette oplysninger til Skattemyndighederne.

Ligeledes vil en ny indberetningsordning for livsforsikringer og reglerne om obligatorisk

indberetning af TIN-numre kunne medføre administrative byrder for erhvervslivet.

Side 11 af 14

Forslaget er vurderet af Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR). Det vur-

deres, at direktivforslaget medfører administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Det bemærkes derudover, at Kommissionen i artikel 8ad fastsætter anvendelsesområdet

og betingelserne for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, som skal indberet-

tes af indberettende kryptoaktivtjenesteudbydere til de kompetente myndigheder.

Det vurderes, at de administrative konsekvenser består i, at kryptoaktivtjenesteudbydere

kan have omstillingsomkostninger forbundet med tilpasning af it-systemer for at kunne

leve op til de nye krav. Derudover kan der også opstå administrative konsekvenser som

følge af Artikel 27c, hvor virksomheder kan pålægges at indsamle TIN-numre til kontrol

for medlemslandene.

Det bemærkes endvidere, at der vil være omkostninger forbundet med e-pengetjenesteud-

bydere, der ikke før har været omfattet af 2011/16/EU, men nu vil være omfattet af nye

indberetningsforpligtelser.

Afslutningsvist bemærkes det, at de administrative konsekvenser ved ovenstående ikke kan

kvantificeres på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at er er usikkerhed ift. hvordan de kon-

krete artikler skal udmøntes og derved omfanget af de administrative omkostninger danske

virksomheder vil møde.

OBR vil på den baggrund foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser

i forbindelse med implementering af direktivet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt til høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv,

Danske Advokater, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DI, Finans Danmark, Foreningen Danske

Revisorer, FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Sam-

virke, Oxfam IBIS og SRF Skattefaglig Forening og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.

Direktivforslaget blev sendt i ekstern høring den 19. januar 2023 med høringsfrist den 23.

februar 2023. Et revideret grund- og nærhedsnotat, der redegør for hovedindholdet af hø-

ringssvarene, oversendes, så snart høringssvarene er blevet behandlet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af indledende drøftelser ventes der generelt bred opbakning til forslaget og

dets formål fra medlemslandene. Dog har en del lande udtrykt skepsis i forhold til forsla-

get om at indføre af minimumsstraffe.

I forhold til forslaget om udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser vedrørende

velhavende personer, har flere lande givet udtryk for tvivl mht. hvorledes en opgørelse af

formuen skal foretages med henblik på at identificere de afgørelser, som skal udveksles,

herunder om skattemyndighederne ligger inde med de relevante oplysninger. Dette gør

Side 12 af 14

sig særligt gældende i forhold til afgørelser truffet tilbage i tiden, og som skal udveksles

som følge af forslaget om tilbagevirkende kraft på dette punkt.

I forhold til forslaget om obligatorisk indberetning af TIN-numre har en del lande udtrykt

betænkelighed i forhold til, om de indberetningspligtige i praksis vil have mulighed for

altid at indsamle TIN-numrene.

I forhold til de foreslåede regler om indberetning vedrørende kryptoaktiver og de foreslå-

ede ændringer af DAC2 er der generel støtte til forslagene fra medlemslandene. Der er

samtidig udtrykt ønske om, at disse regler i så vid udstrækning som muligt afspejler

OECD’s regler på områderne. Dette skyldes, at medlemslandene formentlig alle vil skulle

gennemføre OECD’s udvekslingsstandarder på området

og dermed ønsker en ensartet

gennemførelse heraf i OECD såvel som EU.

I forhold til forslaget om at gøre det obligatorisk at udveksle oplysninger om alle katego-

rier af indkomster i artikel 8 i DAC har nogle medlemslande udtrykt betænkelighed ved at

lade dette gælde, da skattemyndighederne ikke i dag ligger inde med de relevante oplys-

ninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for direktivforslaget, som vil betyde, at medlemslandene kan

opnå et højere vidensniveau om brug af kryptoaktiver og e-penge, end der kunne opnås

ved nationale regler på området. Det vurderes således, at et fælles regelsæt vil være mere

effektivt til at bekæmpe skatteundgåelse end et nationalt baseret regelsæt.

Det vurderes, at forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden i forhold til nye beta-

lings- og investeringsmetoder, herunder grænseoverskridende transaktioner. Med forslaget

øges medlemslandenes muligheder for at opdage skatteundgående adfærd og i højere grad

sikre, at der sker korrekt beskatning af afkast opnået ved investering i kryptoaktiver via

såvel indenlandske som udenlandske udbydere.

Det vurderes i øvrigt, at forslaget kan have en præventiv effekt, idet den foreslåede indbe-

retningspligt og efterfølgende udveksling af oplysninger landene imellem vil kunne afholde

såvel juridiske som fysiske personer fra at unddrage beskatning, da opdagelsesrisikoen alt

andet lige vil stige.

For så vidt angår forslaget om indførelse af minimumsstraffe er det regeringens vurdering,

at udformningen af sanktioner bør forblive et nationalt anliggende. Regeringen støtter ge-

nerelt, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning, hvilket allerede fremgår af det gældende direktiv. Hvis der faktisk

er et problem med, at sanktioner i nogle medlemsstater ikke er tilstrækkelig afskrækkende,

er regeringen villig til at indgå i drøftelser af mulige løsninger, men regeringen ser ikke fælles

minimumsstraffe som en relevant løsning. Minimumsstraffe vil stride imod den sædvanlige

danske praksis på sanktionsområdet og vil dermed skabe en risiko for, at der etableres et

Side 13 af 14

parallelt straffesystem i forhold til visse overtrædelser af regler, der gennemfører DAC i

dansk ret.

I forhold til forslaget om at gøre det obligatorisk at udveksle oplysninger om alle kategorier

af indkomster i artikel 8 i DAC har Skattestyrelsen gennemført en undersøgelse af oplys-

ninger om livsforsikringer, der er modtaget fra andre EU-medlemslande efter det nugæl-

dende DAC. Denne undersøgelse har vist, at ingen af de oplysninger, der blev modtaget i

2022, har kunnet anvendes til beskatning. På den baggrund foretrækker regeringen, at disse

oplysninger ikke udveksles, alene udveksles på frivillig basis eller alene udveksles, hvis op-

lysningerne er tilgængelige for skattemyndighederne.

I forhold til brugen af de udvekslede oplysninger til andre formål end skatteformål støtter

regeringen forslaget om, at medlemslandene udarbejder lister over de andre formål, oplys-

ningerne kan anvendes til efter medlemslandets egne regler. Regeringen vil dog arbejde for,

at der skabes større klarhed mht., hvorledes listerne skal udarbejdes. Hvilke oplysninger,

der kan anvendes til et givent formål, er således ikke det samme for alle formål, og under-

tiden er der opstillet nærmere betingelser for anvendelse af oplysninger til et givent formål.

Det er usikkert, om dette er afspejlet i forslaget.

I forhold til forslagets økonomiske konsekvenser og it-udviklingsbehov vil regeringen ar-

bejde for, at de valgte løsninger skal være effektive og mindst muligt omkostningstunge og

it-udviklingskrævende for Danmark. En nærmere vurdering af forslagets konsekvenser

udestår.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 14 af 14