Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 59
Offentligt
2663818_0001.png
Februar 2023
Rekordhøjt provenu: 12,6
mia. kr. inddrevet i 2022
I 2022 inddrev Gældsstyrelsen 200 mio. kr. mere
fra borgere og virksomheder end året forinden. Det
høje provenu skal ses i lyset af en fortsat effektiv
indsats i det nye inddrivelsessystem.
Gældsstyrelsens kerneopgave er at inddrive borgere og virksomheders gæld til
det offentlige. Det gør Gældsstyrelsen på vegne af over 570 offentlige kreditorer,
der har penge til gode for blandt andet ubetalte skatter, afgifter, bøder mv.
Gældsstyrelsen har som offentlig inddrivelsesmyndighed en række effektive
værktøjer til rådighed, som andre myndigheder ikke har. Flere af værktøjerne gi-
ver styrelsen mulighed for at inddrive gælden
også gennem tvang. Fx kan
Gældsstyrelsen indeholde en procentdel af skyldneres indkomst for at nedbringe
deres gæld.
Det samlede inddrivelsesprovenu er steget stødt gennem en årrække og har for
alvor taget fart siden 2018, hvor Gældsstyrelsen blev oprettet. De nyeste tal fra
2022 viser, at Gældsstyrelsen fortsætter den positive udvikling. Sidste år inddrev
Gældsstyrelsen således i alt ca. 12,6 mia. kr. Det er 200 mio. kr. mere end i 2021,
jf. figur 1.
Figur 1. Udvikling i inddrivelsesprovenu i mia. kr., 2015-2022 (2022-niveau).
14
12,1
12
10,2
10
8,3
8
6
4
2
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
7,4
6,6
8,6
12,4
12,6
12,6 mia.
Inddrivelsesprovenu 2022
I 2022 inddrev Gældsstyrelsen i alt
12,6 mia. kr. fra borgere og virksom-
heder med gæld til det offentlige.
Anm: Tallene er korrigeret for udviklingen i BNP.
Kilde: Gældsstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Publikation fra Gældsstyrelsen, februar 2023: Gældsstyrelsens inddrivelsesprovenu i 2022
2663818_0002.png
Side 2
Provenuet stiger fortsat i nyt inddrivelsessystem
Den positive udvikling skyldes blandt andet, at Gældsstyrelsens nye inddrivelses-
system, PSRM, er taget i brug, og at systemet rummer effektive inddrivelsesværk-
tøjer som fx lønindeholdelse.
PSRM bidrager i stigende grad til det samlede inddrivelsesprovenu i takt med, at
størstedelen af de offentlige kreditorer er blevet tilkoblet og sender nye gælds-
poster til systemet.
I 2022 har Gældsstyrelsen i alt inddrevet ca. 5,2 mia. kr. via PSRM. Det svarer til
en stigning på 30 pct. sammenlignet med året forinden. Det betyder samtidig, at
over 40 pct. af det samlede inddrivelsesprovenu i 2022 blev inddrevet med det
nye system,
jf. figur 2.
Den resterende del af gælden er inddrevet via Gældssty-
relsens ældre it-system, DMI.
Figur 2. Provenu fordelt på inddrivelsessystem i mia. kr., 2018-2022 (2022-niveau).
14
12
2,2
10
8
6
4
2
0
2018
DMI
PSRM
2019
2020
2021
2022
8,5
9,5
9,9
8,4
7,3
0,6
4,0
5,2
41 %
Provenu inddrevet via PSRM
I 2022 blev 41 pct. af det samlede
inddrivelsesprovenu inddrevet via
PSRM.
Anm: Tallene er korrigeret for udviklingen i BNP.
Kilde: Gældsstyrelsen.
Gælden til det offentlige er fortsat stor
Borgere og virksomheders gæld til det offentlige har været stigende gennem en
årrække, og ved udgangen af 2022 var den samlede gæld i alt ca. 152 mia. kr.
Gælden til det offentlige bliver også opgjort i en kursværdi. Kursværdien giver et
mere retvisende billede af, hvad Gældsstyrelsen inden for de gældende regler
har mulighed for at inddrive. Kursværdien tager blandt andet højde for den en-
kelte skyldners alder, størrelse på gælden og indkomstniveau. Gældens kurs-
værdi blev ultimo 2021 vurderet til at udgøre ca. 35 mia. kr. Kursværdien opda-
teres for ultimo 2022.
I juni 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristende-
mokraterne
aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige.
Det er
forventningen, at aftalens initiativer vil bremse og vende gældskurven.
www.gaeldst.dk
Gældsstyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen