SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens forenede præjudicielle sager C-639/22 – C-644/22, X m.fl. vedrørende moms og investeringsforeninger

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Notat

2. februar 2023

J.nr. 2023 - 770

Kontor:

Moms, Afgifter og Told [MAT]

Initialer:

llj

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

forenede præjudicielle sager C-639/22

–

C-644/22, X

m.fl.

1. Indledning

En nederlandsk domstol (Rechtbank Gelderland) har den 24. november 2022 forelagt

EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af momsdirektivet

i seks ver-

serende sager, som Domstolens præsident har besluttet at forene.

Med de præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret navnlig en afklaring af, om

deltagerne i forskellige typer pensionsordninger

bærer en ”investeringsrisiko” med den

konsekvens, at pensionsordningerne

–

i lighed med investeringsinstitutter (UCITS)

–

kan

kvalificeres som

”investeringsforeninger”

i relation til momsfritagelsen i momsdirektivets

artikel 135, stk. 1, litra g).

2. Sagernes faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Der tages i det følgende udgangspunkt i sag C-639/22, idet denne sag omhandler den

type af pensionsordning, som indlægget har til formål at kommentere på. Der er tale om

en obligatorisk pensionsordning, hvor alderspensionen fastsættes til et årligt beløb for

hvert kvartal (normpensionen), som alene er betinget af, at pensionskunden indbetaler

præmien.

Af forelæggelseskendelsen fremgår, at deltagerne har en garanteret minimumsudbetaling,

og at pensionsordningens ledelse kan forhøje normpensionen for det foregående kalen-

derår, dvs. tildele en bonus, hvis investeringerne er gået godt. Ledelsen kan dog undlade

at forhøje normpensionen, hvis midlerne hertil er utilstrækkelige. En eventuel fortjeneste i

fonden vil derfor komme deltagerne til gode og anvendes udelukkende til en forhøjelse af

alle normpensionerne.

Spørgsmålet er, om deltagerne i pensionsordningen kan siges at bære en

”investeringsri-

siko” i en sådan situation, hvor de har mulighed for at få en økonomisk gevinst, hvis in-

vesteringerne går godt, men på grund af den garanterede minimumsudbetaling ikke har

risiko for at få et økonomisk tab som følge af et negativt afkast.

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens forenede præjudicielle sager C-639/22 – C-644/22, X m.fl. vedrørende moms og investeringsforeninger

EU-Domstolens vurdering heraf vil give et væsentligt bidrag til fortolkningen af, hvornår

deltagerne i eksempelvis en pensionsordning i tilstrækkelig grad bærer investeringsrisi-

koen til, at pensionsordninger kan anses for omfattet af momsfritagelsen i momsdirekti-

vets artikel 135, stk. 1, litra g) for forvaltning af investeringsforeninger.

Fortolkningen vil være en videreudvikling af Domstolens hidtidige praksis på området,

herunder navnlig sag C-464/12, ATP PensionService A/S. I denne sag, som var forelagt

af Østre Landsret, fastslog Domstolen, at pensionskasser

kan

være omfattet af momsfrita-

gelsen for investeringsforeninger, når visse betingelser er opfyldt, herunder netop at inve-

steringsrisikoen bæres af pensionskunderne.

3. Regeringens interesse og synspunkter i sagerne

Det er regeringens opfattelse, at der bør afgive indlæg i sagerne for at bidrage til forståel-

sen af

begrebet ”investeringsrisiko” i relation til momsfritagelsen for investeringsforenin-

ger i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g).

Efter EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S, har Danmark, i

forbindelse med den konkrete vurdering af, hvorvidt pensionsordninger momsretligt er

investeringsforeninger, sondret mellem pensionsordninger med og uden en garanti for en

bestemt minimumsforretning/-rente og dermed en specifik minimumsudbetaling.

Den danske fortolkning af begrebet ”investeringsrisiko” synes

at være sammenlignelig

med den fortolkning, som de nederlandske skattemyndigheder har anlagt i sag C-639/22.

De nederlandske skattemyndigheder anser således ikke deltagerne i pensionsordningen

for at bære investeringsrisikoen, såfremt pensionsydelsen på forhånd er fastsat til et årligt

beløb for hvert kvartal. Et løfte om en bestemt pensionsydelse (normpension), som alene

er betinget af, at kunden indbetaler præmien, forudsætter en specifik minimumsforrent-

ning af pensionsformuen i aftalens løbetid. I en sådan pensionsordning vil der derfor nor-

malt ikke være en direkte sammenhæng mellem resultatet af de faktiske investeringer og

pensionsydelsen, idet der ikke er risiko for at lide et økonomisk tab.

Det forventes, at danske domstole vil kunne komme i en situation, hvor de skal behandle

sager om, hvorvidt pensionskunden bærer investeringsrisikoen, når denne har fået en ga-

ranti om en specifik minimumsforrentning af pensionsformuen. EU-Domstolens fortolk-

ning af begrebet ”investeringsrisiko”

vil derfor have stor betydning for praksis på områ-

det og eventuelle danske retssager.

På denne baggrund finder regeringen det væsentligt, at den danske forståelse af momsdi-

rektivets regler på dette område inddrages i de omhandlede sager således, at der argumen-

teres for, at deltagerne i en pensionsordning ikke kan anses for at bære investeringsrisi-

koen, når deltagerne har en garanti for en specifik minimumspensionsydelse (normpen-

sion), som følge af enten en garanti om en specifik gennemsnitlig minimumsrente eller en

Gennemført i den danske momslovs § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).

Side 2 af 3

garanti om en specifik årlig forrentning af pensionsformuen. Da deltagerne ikke bærer in-

vesteringsrisikoen, kan denne type af pensionsordning ifølge Domstolens praksis ikke

kvalificeres som en investeringsforening omfattet af momsdirektivets artikel 135, stk. 1,

litra g).

Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen, hvori der - i overensstemmelse med

ovenstående, nuværende danske praksis og de nederlandske skattemyndigheders holdning

redegøres for den danske fortolkning af begrebet ”investeringsrisiko”.

Side 3 af 3