Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 128
Offentligt
2697596_0001.png
Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
- P-000377/2023
Europa-parlamentet
Download
EU's momsregler for virtuelle produkter
(skins) i videospil og ikke-fungible tokens
(NFT) — risikoen for europæisk industri på
grund af forældede momsregler
7.2.2023
Skriftlig besvarelse
Prioriteret forespørgsel til skriftlig besvarelse P-000377/2023
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Morten Løkkegaard (Renew)
E-sport er en hurtigt voksende sektor og en vigtig del af livet for mange unge europæere. I mange
videospil køber, sælger eller handler brugerne virtuelt tilbehør og dekorative genstande til deres
onlinekarakter, også kaldet skins, til gengæld for virtuelle mønter eller reel valuta.
Desværre er nogle unge spillere underlagt urimelige afgifter, når de sælger dette virtuelle tilbehør
online. I Danmark har brugere ved flere lejligheder været forpligtet til at betale merværdiafgift
(moms) for både den akkumulerede værdi af skins og den fortjeneste, de opnår, når de sælger dem.
Dette adskiller sig fra salg af brugte genstande i det virkelige liv, hvor momsen kun skal betales af
den opnåede fortjeneste. Ifølge de danske skattemyndigheder er årsagen til dette, at virtuelt tilbehør,
såsom skins, betragtes som en tjenesteydelse og ikke en vare i henhold til EU's skattelovgivning.
Dette kan også få konsekvenser for ikke-fungible tokens (NFT) i fremtiden.
1.Hvorfor skelner den nuværende momslovgivning mellem virtuelle og reelle fysiske
genstande, når de sælges?
2.Hvordan kan de nuværende momsregler påvirke det kort- og langsigtede marked for ikke-
fungible tokens i EU?
3.Hvilke løsninger vil Kommissionen overveje for at ajourføre EU-lovgivningen for at sikre
retfærdighed og lignende regler for virtuelle og fysiske produkter, herunder NFT'er?
Indgivet: 7.2.2023
Seneste opdatering: 9. februar 2023