S 618 - 2021-22 - Endeligt svar på S 618: Er det ministerens opfattelse, at vi i dag har de rette inddrivelsesregler for gæld i private virksomheder til det offentlige, når virksomheder kæmper med administrativt at få lov til at betale meget små beløb i inddrivelse til det offentlige, og vil ministeren iværksætte et arbejde i ministeriet, der skal undersøge, hvordan man kan ændre inddrivelsesreglerne, således at flere virksomheder oplever et mere gnidningsfrit inddrivelsessystem?

Skatteudvalget 2021-22
S 618
Offentligt

Offentligt

30. marts 2022

J.nr. 2022-2839

Til Folketingets Lovsekretariat

Hermed sendes svar på spørgsmål S 618 af 23. marts 2022, indleveret af Mona Juul (KF).

Jeppe Bruus

/ Annemette Ottosen

S 618 - 2021-22 - Endeligt svar på S 618: Er det ministerens opfattelse, at vi i dag har de rette inddrivelsesregler for gæld i private virksomheder til det offentlige, når virksomheder kæmper med administrativt at få lov til at betale meget små beløb i inddrivelse til det offentlige, og vil ministeren iværksætte et arbejde i ministeriet, der skal undersøge, hvordan man kan ændre inddrivelsesreglerne, således at flere virksomheder oplever et mere gnidningsfrit inddrivelsessystem?

Spørgsmål

Er det ministerens opfattelse, at vi i dag har de rette inddrivelsesregler for gæld i private

virksomheder til det offentlige, når virksomheder kæmper med administrativt at få lov til

at betale meget små beløb i inddrivelse til det offentlige, og vil ministeren iværksætte et

arbejde i ministeriet, der skal undersøge, hvordan man kan ændre inddrivelsesreglerne, så-

ledes at flere virksomheder oplever et mere gnidningsfrit inddrivelsessystem?

Svar

Virksomheder, som har gæld til det offentlige, har naturligvis mulighed for at betale den

gæld, som de har under inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Der er dog nogle særlige hensyn, der gør sig gældende, i forhold til det større antal gælds-

poster, der efter nedlukningen af det tidligere inddrivelsessystem (EFI) i september 2015

fortsat er under mistanke for manglende retskraft (forældelse) eller såkaldte datafejl

–

dvs.

fejl i de oplysninger, der er om gældsposten, og som betyder, at gældsposten ikke kan ind-

drives, fordi der er risiko for ulovlig inddrivelse, fx fordi gældsposten ved en fejl er opret-

tet to gange. Hvis der er mistanke om manglende retskraft eller datafejl, vil Gældsstyrel-

sen derfor ikke søge at inddrive gælden, før mistanken er afkræftet.

I visse tilfælde kan virksomheder dog have en interesse i at kunne betale gæld, der ikke

kan inddrives. Det gælder fx i forhold til virksomheder, der ønsker at oprette en afdrags-

ordning på skattekontoen. Muligheden for at oprette en sådan afdragsordning er bl.a. be-

tinget af, at virksomheden ikke har gæld fra Skattekontoen under inddrivelse. Dette er

særligt relevant i perioden indtil den 15. april 2022, hvor virksomhederne har fået mulig-

hed for at oprette en afdragsordning på indtil 24 måneder for at hjælpe de virksomheder,

der har svært ved at tilbagebetale de coronalån, der har tilbagebetalingsfrist den 1. april

2022.

I sådanne tilfælde, hvor det er i virksomhedernes interesse at kunne betale gæld, selvom

den ikke kan inddrives, er der derfor mulighed for, at virksomhederne alligevel kan betale

gælden. Det forudsætter, at virksomheden selv henvender sig til Gældsstyrelsen og beder

herom, så det sikres, at gæld, der ikke kan inddrives, kun betales, når det er i virksomhe-

dens interesse.

Det er min opfattelse, at inddrivelsesreglerne allerede i dag giver virksomhederne tilstræk-

kelig mulighed for at betale sådan gæld. Samtidig er der allerede igangsat et stort opryd-

ningsarbejde i Gældsstyrelsen med at gennemgå gældsposter med mistanke om bl.a. data-

fejl, så det kan blive afdækket, om gælden kan inddrives. Hermed vil eventuelt besvær

med at betale sådan gæld blive reduceret på sigt.

Side 2 af 2