S 617 - 2021-22 - Endeligt svar på S 617: Hvad er ministerens holdning til, at reglerne for bestyrelseshonorarer er så stramme og komplekse, at honoraret for bestyrelsesmedlemmer skal udbetales som A-indkomst, medmindre den såkaldte advokatregel kan anvendes, hvorefter bestyrelsesmedlemmer kan fakturere virksomheden for sit bestyrelseshonorar, dog kun såfremt at bestyrelsesarbejde er en integreret del af konsulentforretningen, og at bestyrelseshonoraret er en naturlig følge at konsulentarbejdet og ikke den anden vej rundt?

Skatteudvalget 2021-22
S 617
Offentligt

Offentligt

30. marts 2022

J.nr. 2022 - 2820

Til Folketingets Lovsekretariat

Hermed sendes svar på spørgsmål S 617 af 23. marts 2022, indleveret af Mona Juul (KF).

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

S 617 - 2021-22 - Endeligt svar på S 617: Hvad er ministerens holdning til, at reglerne for bestyrelseshonorarer er så stramme og komplekse, at honoraret for bestyrelsesmedlemmer skal udbetales som A-indkomst, medmindre den såkaldte advokatregel kan anvendes, hvorefter bestyrelsesmedlemmer kan fakturere virksomheden for sit bestyrelseshonorar, dog kun såfremt at bestyrelsesarbejde er en integreret del af konsulentforretningen, og at bestyrelseshonoraret er en naturlig følge at konsulentarbejdet og ikke den anden vej rundt?

Spørgsmål

Hvad er ministerens holdning til, at reglerne for bestyrelseshonorarer er så stramme og

komplekse, at honoraret for bestyrelsesmedlemmer skal udbetales som A-indkomst, med-

mindre den såkaldte ”advokatregel” kan anvendes, hvorefter bestyrelsesmedlemmer

kan

fakturere virksomheden for sit bestyrelseshonorar, dog kun såfremt at bestyrelsesarbejde

er en integreret del af konsulentforretningen, og at bestyrelseshonoraret er en naturlig

følge at konsulentarbejdet og ikke den anden vej rundt?

Svar

Et bestyrelseshonorar er som hovedregel vederlag for personligt arbejde og beskattes der-

for som A-indkomst hos modtageren. Det er det klare udgangspunkt, jf. kildeskattelovens

§ 43.

Når en indkomst udbetales som A-indkomst bidrager det til, at den foreløbige beskatning

af indkomsten rammer mere rigtigt og trækker derved i retning af mindre restskat for ind-

komstmodtageren. Allerede ved tilblivelsen af § 43 i den oprindelige kildeskattelov, lov

nr. 100 af 31. marts 1967, var det den overordnede tilgang, at indkomst så vidt muligt bør

undergives foreløbig beskatning gennem indeholdelse, dvs. som A-indkomst.

I praksis har der med afsæt i konkrete og særlige forhold for visse erhverv udviklet sig

snævre undtagelser fra hovedreglen. Det accepteres bl.a., at bestyrelseshonorarer i stedet

anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når indtægten indgår i en er-

hvervsvirksomhed, der driver virksomhed med bestyrelsesarbejde, eller når indtægter fra

bestyrelsesposter i øvrigt er et naturlig led i erhvervsvirksomheden. Fx anerkendes det for

advokater, at bestyrelsesarbejdet kan anses for en integreret del af advokatvirksomheden,

og at det skattemæssigt er selvstændig erhvervsvirksomhed med deraf følgende mulighed

for at indtægtsføre honoraret i selskabet.

Efter min opfattelse er det fortsat det rigtige, at indkomst i videst muligt omfang anses

som A-indkomst, når det giver mening. Det skyldes ikke mindst, at det bidrager til en

mere korrekt foreløbig beskatning af indkomsten og dermed mindre restskat. Af samme

grund foretrækker nogle honorarmodtagere også at modtage honorarer som A-indkomst.

Side 2 af 2