Skatteudvalget 2021-22
S 617
Offentligt
2550950_0001.png
Offentligt
30. marts 2022
J.nr. 2022 - 2820
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 617 af 23. marts 2022, indleveret af Mona Juul (KF).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
S 617 - 2021-22 - Endeligt svar på S 617: Hvad er ministerens holdning til, at reglerne for bestyrelseshonorarer er så stramme og komplekse, at honoraret for bestyrelsesmedlemmer skal udbetales som A-indkomst, medmindre den såkaldte advokatregel kan anvendes, hvorefter bestyrelsesmedlemmer kan fakturere virksomheden for sit bestyrelseshonorar, dog kun såfremt at bestyrelsesarbejde er en integreret del af konsulentforretningen, og at bestyrelseshonoraret er en naturlig følge at konsulentarbejdet og ikke den anden vej rundt?
2550950_0002.png
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at reglerne for bestyrelseshonorarer er så stramme og
komplekse, at honoraret for bestyrelsesmedlemmer skal udbetales som A-indkomst, med-
mindre den såkaldte ”advokatregel” kan anvendes, hvorefter bestyrelsesmedlemmer
kan
fakturere virksomheden for sit bestyrelseshonorar, dog kun såfremt at bestyrelsesarbejde
er en integreret del af konsulentforretningen, og at bestyrelseshonoraret er en naturlig
følge at konsulentarbejdet og ikke den anden vej rundt?
Svar
Et bestyrelseshonorar er som hovedregel vederlag for personligt arbejde og beskattes der-
for som A-indkomst hos modtageren. Det er det klare udgangspunkt, jf. kildeskattelovens
§ 43.
Når en indkomst udbetales som A-indkomst bidrager det til, at den foreløbige beskatning
af indkomsten rammer mere rigtigt og trækker derved i retning af mindre restskat for ind-
komstmodtageren. Allerede ved tilblivelsen af § 43 i den oprindelige kildeskattelov, lov
nr. 100 af 31. marts 1967, var det den overordnede tilgang, at indkomst så vidt muligt bør
undergives foreløbig beskatning gennem indeholdelse, dvs. som A-indkomst.
I praksis har der med afsæt i konkrete og særlige forhold for visse erhverv udviklet sig
snævre undtagelser fra hovedreglen. Det accepteres bl.a., at bestyrelseshonorarer i stedet
anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når indtægten indgår i en er-
hvervsvirksomhed, der driver virksomhed med bestyrelsesarbejde, eller når indtægter fra
bestyrelsesposter i øvrigt er et naturlig led i erhvervsvirksomheden. Fx anerkendes det for
advokater, at bestyrelsesarbejdet kan anses for en integreret del af advokatvirksomheden,
og at det skattemæssigt er selvstændig erhvervsvirksomhed med deraf følgende mulighed
for at indtægtsføre honoraret i selskabet.
Efter min opfattelse er det fortsat det rigtige, at indkomst i videst muligt omfang anses
som A-indkomst, når det giver mening. Det skyldes ikke mindst, at det bidrager til en
mere korrekt foreløbig beskatning af indkomsten og dermed mindre restskat. Af samme
grund foretrækker nogle honorarmodtagere også at modtage honorarer som A-indkomst.
Side 2 af 2