Europaudvalget 2021-22
S 1063
Offentligt
2601634_0001.png
Offentligt
29. juni 2022
J.nr. 2022 - 5178
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1063 af 22. juni 2022, indleveret af Stén Knuth (V).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
S 1063 - 2021-22 - Endeligt svar på S 1063: Hvordan forholder ministeren sig til, at det anses for at være momspligtigt, hvis man køber en digital vare (f.eks. et brugt skin i et computerspil) til 1000 kr. og varen stiger til 50.000 kr, men hvis man køber et brugt ur, og det har en lignende prisstigning, er man ikke momspligtig?
2601634_0002.png
Spørgsmål
Hvordan forholder ministeren sig til, at det anses for at være momspligtigt, hvis man kø-
ber en digital vare (f.eks. et brugt skin i et computerspil) til 1000 kr. og varen stiger til
50.000 kr., men hvis man køber et brugt ur, og det har en lignende prisstigning, er man
ikke momspligtig?
Svar
Det følger af momslovgivningen, at kun såkaldte afgiftspligtige personer, som driver selv-
stændig økonomisk virksomhed, har pligt til at lade sig momsregistrere, og kun hvis den
gældende momsregistreringsgrænse på 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode er
nået. Det er med andre ord ikke alle salg af varer eller ydelser, som er momspligtige.
En momspligt kræver, at personen dels handler selvstændigt og ikke som lønmodtager,
og dels har til formål at opnå indtægter af en vis varig karakter. Sagt på en anden måde er
det eksempelvis ikke momspligtigt at sælge private ejendele, såsom et brugt ur, hvis ikke
der efter en konkret vurdering er tale om mere systematisk økonomisk virksomhed fore-
taget af en afgiftspligtig person.
Det er derfor ikke afgørende for en eventuel momspligt, hvorvidt det er brugte digitale
ydelser eller brugte varer, der sælges. Det afgørende for momspligten er en samlet, kon-
kret vurdering af omfanget og karakteren af aktiviteterne.
Når det er sagt, bliver jeg spurgt til, hvordan jeg forholder mig til det. Det er ganske en-
kelt sådan momssystemet er indrettet, og jeg synes kun, at det er rimeligt, at man skal be-
tale moms, hvis man driver økonomisk virksomhed, uanset om man sælger ydelser eller
varer, og uanset om ydelserne er elektroniske eller ej.
Side 2 af 2