Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2497442_0001.png
Sundhedsudvalget 2020-21
Holbergsgade 6
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1680
DK-1057 København K
Offentligt
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Side1
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-10-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2115063
Dok. nr.: 1947933
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1680 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1680:
”I
forlængelse af regeringens bebudede forslag om afgiftsstigninger på nikotinposer
bedes ministeren svare på:
-
Hvad er balancen imellem køb/brug af cigaretter vs. nikotinposer med eller
uden afgiftsstigninger på nikotinposer?
-
Hvad er de sundhedsskadelige konsekvenser ved brug af rene nikotinproduk-
ter som f.eks. nikotinposer vs. cigaretter?
-
Hvilke erfaringer har man i udlandet haft med en afgiftsbelæggelse på niko-
tinprodukter svarende til afgift på cigaretter?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra skatteministeren,
der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Vedr. punkt 1:
Skatteministeriet forstår spørgsmålet som balancen mellem prisen på cigaretter og
nikotinposer hhv. med og uden afgift på nikotinposer.
Nedenfor er opsat priseksempler, hvor det er forudsat, at den planlagte indførelse af
afgiften på nikotinprodukter på 5,5 øre pr. mg fra 1. juli 2022 samt den vedtagne af-
giftsforhøjelse på tobak svarende til en prisstigning på 5 kr. for en pakke med 20 ciga-
retter fra 1. januar 2022 er indført og fuldt overvæltet i priserne. For nikotinposer er
det desuden forudsat, at en dåse indeholder 20 nikotinposer med en koncentration
på hhv. 8 mg og 14 mg nikotin per pose. Prisen på en dåse nikotinposer er forudsat at
være ca. 35 kr. før afgiftens indførelse. Det bemærkes, at der er tale om typeeksem-
pler, da både koncentrationen af nikotin og antallet af nikotinposer i en dåse varierer.
Afgiften på en dåse nikotinposer med en koncentration på 8 mg nikotin vil udgøre ca.
11 (inkl. moms), og dermed forudsættes prisen med afgift at blive ca. 46 kr. For en
dåse nikotinposer med en stærkere koncentration på fx 14 mg nikotin vil afgiften ud-
gøre ca. 19 kr. (inkl. moms), og dermed forudsættes prisen med afgift at blive ca. 54
kr. Til sammenligning forudsættes den gennemsnitlige pris på en pakke cigaretter at
være ca. 60 kr. i 2022, hvoraf tobaksafgift vil udgøre ca. 49 kr. (inkl. moms). Det be-
mærkes, at priserne på cigaretter varierer, og der vil således formentlig også fore-
komme cigaretter, der sælges billigere end 60 kr. per pakke.
L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om, hvorfor de danske skattemyndigheder har konkluderet anderledes end de svenske skattemyndigheder, som har bedre viden og erfaring med produktet, til skatteministeren
Vedr. punkt 3:
Skatteministeriet har ikke kendskab til afgift på nikotinposer i andre lande end Sve-
rige og Norge, hvor der blev indført en afgift på andre nikotinprodukter end e-væsker
hhv. 1. januar og 1. juli 2021. Afgiften i Sverige og Norge er vægtbaseret, og omreg-
net til danske kroner udgør afgiften ca. 146 kr. pr. kg i Sverige og 313 kr. pr. kg i
Norge. Det svarer til, at afgiften på en dåse nikotinposer før moms udgør ca. 2 kr. i
Sverige og ca. 4�½ kr. i Norge (beregnet ved 20 poser a 0,7 gram). Til sammenligning
udgør afgiften på en pakke med 20 cigaretter ca. 24 kr. i Sverige og ca. 41 kr. i Norge.
Afgiften på en dåse nikotinposer er således lavere end afgiften på en pakke cigaretter
i Sverige og Norge. Der vurderes i øvrigt ikke at være opnået erfaringer på nuværende
tidspunkt, da afgiften først er trådt
i kraft i indeværende år i Sverige og Norge.”
Hvad angår punkt 2, hvor der spørges til de sundhedsskadelige konsekvenser ved
brug af rene nikotinprodukter som f.eks. nikotinposer vs. cigaretter er der indhentet
bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Nikotinprodukter,
fx nikotinposer, markedsføres og omtales nogle gange som en
ikke-skadelig erstatning for rygning og som et rygestopmiddel. At et produkt er min-
dre skadeligt end tobaksrygning gør det ikke nødvendigvis til et produkt, som Sund-
hedsstyrelsen kan anbefale. Hvert år dør 13.600 danskere som følge af rygning, og
det estimeres, at op imod halvdelen af personer, der ryger regelmæssigt, kan for-
vente at dø af rygerelaterede sygdomme som fx KOL, hjertekarsygdomme og kræft.
Dette betyder, at selv ved en reducering af dødeligheden eller sygeligheden på ek-
sempelvis 75 pct. ved brugen af et substitutionsprodukt, vil der ud fra et folkesund-
hedsperspektiv være en ikke-acceptabel risiko forbundet med brugen af det.
Nikotinposer er et snuslignende produkt, som ikke indeholder tobak. Nikotinposer in-
deholder
ligesom snus og tyggetobak, og som navnet antyder
nikotin. Der er p.t.
ikke nogen lovgivningsmæssig begrænsning på, hvor stor mængden af nikotin i niko-
tinposer må være. Da nikotinposer er et nyt produkt, er det først for nyligt, at Sikker-
hedsstyrelsen er begyndt at måle på nikotinkoncentrationen i nikotinposer. Sund-
hedsstyrelsen forventer derfor med tiden at få mere viden om dette.
Nikotin er et kemisk stof, der dannes i tobaksplanten. Tidligere blev nikotin brugt som
insekt- og sprøjtegift. Nikotin kan optages via lungerne, mundslimhinden og gennem
huden og krydser biologiske membraner som blodhjernebarrieren og moderkagen.
De akutte effekter af nikotin er bl.a. stigning i blodtryk og puls samt stigning i frie
fedtsyrer og sukker i blodet.
Da nikotinposer som nævnt er nye på markedet, er der endnu ikke megen viden og
forskning i langsigtede helbredseffekter ved brugen af disse produkter. Dog kan Sund-
hedsstyrelsen oplyse, at nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof, og at niko-
tin ifølge WHO kan virke som en tumorpromoter, som er et stof, der stimulerer og
fremmer tumorer.
Derudover er fostre, børn og unges umodne hjerner særligt følsomme for nikotin, og
unge bliver hurtigere nikotinafhængige end voksne. Da den unge hjerne stadig er un-
der udvikling, kan udsættelse for nikotin påvirke udviklingen af nervebaner i hjernen,
Side 2
L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om, hvorfor de danske skattemyndigheder har konkluderet anderledes end de svenske skattemyndigheder, som har bedre viden og erfaring med produktet, til skatteministeren
der kontrollerer opmærksomhed, læring og modtagelighed for tilvænning. I den for-
bindelse bemærker Sundhedsstyrelsen, at det er bekymrende, at stigningen i brugen
nikotinprodukter, som fx nikotinposer, er størst i den yngre del af befolkningen.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Friborg Madsen
Side 3