Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt
2581289_0001.png
24. maj 2022
J.nr. 2021 - 9643
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 161 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltnings-
loven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og
fradragsloft over lønninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 3. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
 L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om kommentar til Finans Danmarks præsentation fra høringen den 11. maj 2022, til skatteministeren
2581289_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren fremlægge sine beregninger for, hvordan ministeren forventer lovforslaget
vil påvirke bankprodukter, forsikringsprodukter og pensionsprodukter?
Svar
De fordelingsmæssige virkninger af en skat på overskud, som en forhøjet selskabsskat for
finansielle selskaber, afhænger overordnet af omfanget af overnormal profit i sektoren og
af konkurrenceforholdene på markedet. Almindeligvis forudsætter de økonomiske mini-
sterier, at en stigning i selskabsskatten overvejende vil medføre færre investeringer i dan-
ske virksomheder. Færre investeringer indebærer, at arbejdsproduktiviteten aftager, og
derfor vil en forøgelse af selskabsskatten forventes nedvæltet i lønninger og overførsels-
indkomster på sigt.
Det skyldes, at frie kapitalbevægelser dels vil eliminere en eventuel overnormal profit, dels
grundforudsætningen om konkurrence fra udlandet, så indenlandske virksomheder ikke
kan overvælte skatter i priserne på varer og tjenester. En sådan nedvæltning vil også gælde
for en forhøjet selskabsskat for finansielle selskaber, medmindre særlige forhold gør sig
gældende i denne sektor. I det omfang, der er overnormal profit i den finansielle sektor,
vil ejerne kunne bære en del af byrden ved en forhøjet selskabsskat. Hvis den finansielle
sektor er udsat for mere begrænset konkurrence fra udlandet, vil beskatningen kunne
overvæltes i priserne på finansielle ydelser og produkter, herunder i banker og kommerci-
elle forsikringsselskaber.
Det er vurderingen, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at foretage et konkret
skøn for omfanget af overnormalt afkast i den finansielle sektor og dermed i hvilket om-
fang, en forhøjet selskabsskat for finansielle selskaber overvæltes i hhv. priser og lønnin-
ger.
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har i en række analyser gennem de senere år påvist,
at den finansielle sektor er karakteriseret ved mangelfuld konkurrence, hvilket kan indi-
kere, at der er overnormal profit i sektoren. De Økonomiske Råd, Formandskabet anfø-
rer ligeledes i sin rapport
Produktivitet 2022,
at der er forskellige indikationer af, at der eksi-
sterer overnormal profit i den finansielle sektor. Desuden er der indikationer på, at der er
en såkaldt lønpræmie i den finansielle sektor, således at de ansatte i den finansielle sektor
er højere lønnet end beskæftigede i andre sektorer med tilsvarende uddannelser mv. Såle-
des vurderes fuld overvæltning i priser på finansielle ydelser eller fuld lønnedvæltning i
økonomien ikke at være sandsynlige scenarier.
Det bemærkes, at Nationalbanken har oplyst til Børsen, at der er tre måder, bankerne kan
tilpasse sig til den nye skat. ”De kan reducere udbetalingen til aktionærerne, de kan redu-
cere omkostningerne, eller de kan hæve priserne.” Nationalbanken forventer, at det i
praksis bliver ”lidt af det hele”, jf. Børsens artikel ”Nationalbanken: Arne-skat
deles med
kunder og ejere” 27. august 2020.
Side 2 af 2