Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2533129_0001.png
24. februar 2022
J.nr. 2021 - 2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til Lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 47 af 20. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
L 106 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om, hvor stort et omfang praksisændring vil have, og hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for de berørte udbydere, hvis uddannelsesaktivitet i regi af oplysningsforbund, Folkeuniversitetetm.fl. ikke fremover friholdes for momspligt, til skatteministeren
2533129_0002.png
Spørgsmål
Hvis uddannelsesaktivitet i regi af Oplysningsforbund, Folkeuniversitet m.fl. ikke frem-
over friholdes for momspligt, vil ministeren da oplyse, hvor stort et omfang denne prak-
sisændring vil have, og hvilke økonomiske konsekvenser dette vil få for de berørte udby-
dere og dermed deltagerne i de udbudte kurser?
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Lovforslaget indeholder bl.a. en justering af momslovens fritagelsesbestemmelse for un-
dervisning således, at ordlyden i højere grad afspejler ordlyden i EU’s momssystemdirek-
tiv. Mere konkret er det nu præciseret i ordlyden, at privattimer givet af undervisere på
skole- eller universitetsniveau også er omfattet af fritagelsen. Denne justering har ingen
betydning i praksis, da Skatteforvaltningen allerede administrerer herefter.
Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 46 til L 106, hvoraf fremgår, at Skattesty-
relsen er ved at analysere rækkevidden af EU-Domstolens fortolkning af retspraksis på
området i forhold til dansk praksis. Når dette arbejde er afsluttet, forventes det, at Skatte-
styrelsen sender et udkast til styresignal i offentlig høring, så interesserede parter kan
fremkomme med bemærkninger.
Det er derfor ikke muligt for mig på nuværende tidspunkt at sige noget om omfanget af
en sådan praksisændring, og dermed heller ikke hvilke økonomiske konsekvenser dette vil
kunne få.
Jeg vil gerne understrege, at jeg er meget opmærksom på vigtigheden af momsfritagelsen
for undervisning, herunder at en indskrænkning af fritagelsen kan have store konsekven-
ser for de berørte institutioner.
Side 2 af 2