L 89a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm., om der i forarbejdet til afgiftsmodellen er indregnet de specifikke sundhedsomkostninger relateret til den enkelte ryger som en direkte konsekvens af mersalget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt

10. december 2021

J.nr. 2020 - 9326

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige

forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af

lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-

retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-

serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-

gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 62 af 6. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Morten Bødskov

/ Jacob Vastrup

L 89a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm., om der i forarbejdet til afgiftsmodellen er indregnet de specifikke sundhedsomkostninger relateret til den enkelte ryger som en direkte konsekvens af mersalget, til skatteministeren

Spørgsmål

I HBS Economics’ rapport ”Sundhedsomkostninger ved brug af nikotinposer” fra sep-

tember 2021, fremgår det, at en dansk ryger koster statskassen cirka 12.200 kr. om året i

sundhedsomkostninger, mens brugere at nikotinposer anslås at koste cirka 430 kr. om

året. Ifølge ministeren vil nærværende lovforslag medføre et større salg af cigaretter som

følge af afgiftsforslaget. Har ministeren i forarbejdet til afgiftsmodellen og satsen indreg-

net de specifikke sundhedsomkostninger relateret til den enkelte ryger som en direkte

konsekvens af mersalget?

Svar

Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-

ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres

–

særligt i forhold til børn

og unge.

For så vidt angår de anvendte beregningstekniske forudsætninger ved udarbejdelsen af de

provenumæssige konsekvenser ved indførelse af afgifterne på nikotinprodukter og niko-

tinholdige væsker, hvor det beregningsteknisk er forudsat, at der i efterspørgslen kan fo-

rekomme substitution til cigaretter, henvises der til besvarelsen af SAU L 89 spørgsmål 14

(2021-22).

Der er i spørgsmålet henvist til en rapport fra HBS Economics om sundhedsomkostnin-

ger ved brug af nikotinposer. Sundhedsomkostninger er Sundhedsministeriets ressort, og

jeg har derfor indhentet bidrag fra sundhedsministeren, som jeg kan henholde mig til:

”I

forhold til den omtalte rapport er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oply-

ser følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at

lave en retvisende beregning for omkostninger til sundhedsområdet relateret til brug af

nikotinposer (ikke godkendte nikotinholdige produkter), da disse har været på markedet

ganske få år, og der fortsat ikke foreligger forskning om den specifikke effekt af nikotin-

poser, herunder betydningen for brugernes sundhed ved flerårigt brug af varierende om-

fang. Som ved cigaretrygning kan det forventes, at risikoen for negative sundhedseffekter

forøges ved stigende mængder nikotin per dag, jo længere tid, man bruger produkter og

debutalder.

Det skal bemærkes, at den nævnte rapport fra HBS Economics, så vidt Sundhedsstyrelsen

kan vurdere, er betalt af Swedish Match, der producerer nikotinposer samt røgfri tobak,

hvilket gør, at kilden ikke betragtes som valid.””

Side 2 af 2