Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 74 Bilag 4, L 74 A Bilag 4, L 74 B Bilag 4
Offentligt
2484419_0001.png
12. november 2021
SUHB
DI-2021-54717
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendes pr. e-mail:
[email protected]
Høringssvar vedr. nyt element i lov om ændring af sømandsbeskatningslo-
ven og ligningsloven, Skatteministeriets j.nr. 2021–6621
Udkastet til lovforslag giver ikke DI anledning til særlige bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sune Hein Bertelsen
Fagleder for skattejura & international skat
*SAG*
L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2484419_0002.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK-1402 København K
Sendt på mail til: [email protected], [email protected],
[email protected] og [email protected]
9. december 2020
Høringssvar om forslag til fastsættelse af defensive foranstaltnin-
ger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejuris-
diktioner (J.nr. 2020-4674)
Danske Rederier støtter initiativer, der har til hensigt at værne mod skat-
teunddragelse og skatteundgåelse. Som Danmarks største eksporter-
hverv påvirkes de danske rederier af lovforslaget om skattesanktioner
mod landene på EU's sortliste, hvorfor det indledningsvist skal beklages,
at Danske Rederier ikke fremgår af høringslisten. Dertil har Danske Re-
derier følgende kommentarer.
Danske Rederier kvitterer for Skatteministeriets bemærkninger (§ 1)
vedr. undtagelse for rederier, der anvender tonnageskattelovens regler:
Det bemærkes, at skattepligtige, der som udgangspunkt vil være
omfattet af den foreslåede bestemmelse, ikke vil blive påvirket af
forslaget, i det omfang de opgør deres indkomst efter regler, som
indebærer, at betalinger ikke påvirker indkomstopgørelsen. Det vil
være relevant for virksomheder, der er omfattet af opregningen af
de skattepligtige i den foreslåede bestemmelse, i det omfang så-
danne skattepligtige anvender tonnageskattelovens regler.
Det er imidlertid ikke alle danske rederier, der er omfattet af tonnageskat-
teloven. Flere rederier opgør således skattepligtig indkomst efter de al-
mindelige regler for selskabsbeskatning.
Udfordring for normal praksis i international søfart
Af EU's sortliste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU’s
sortliste) er det for søfarten væsentligt at fremhæve Panama. Panama er
et centralt bunkering hub grundet kanalens funktion som væsentlig infra-
struktur i verdenshandlen med ca. 14.000 gennemsejlinger årligt samt
knudepunkt for den transatlantiske handel og handlen mellem Nord- og
1/8
L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2484419_0003.png
Sydamerika. Det er væsentligt, at bunkering, forsyning af olie til skibe der
passerer gennem kanalen, kan foretages uden unødvendig afvigelse fra
sejlruten. Denne aktivitet vil ikke blive hverken mindre eller større uanset
lovforslagets defensive foranstaltninger, da de logistiske fordele ved le-
verance af olie ved Panama-kanalen er så store, at bunkering ikke vil
blive flyttet til andre lande.
Selve kanalens funktion som infrastruktur i verdenshandlen udgør en klar
forskel i forhold til EU’s sortlistes øvrige jurisdiktioner. I benyttelsen af
Panamakanalen knyttes væsentlig aktivitet op på kanalen. Begrundet i
forretningsmæssige hensyn er det normal praksis, at rederier forsyner
egne handelsskibe med olie i Panama, mens de afventer passage gen-
nem kanalen. Det kræver en licens fra staten Panama for at etablere sig
som leverandør gennem et lokalt selskab, hvilket udgør en væsentlig
økonomisk tilstedeværelse. En såkaldt substansbetragtning.
Denne form for interesseforbundne transaktioner mellem det lokale sel-
skab til moderselskabet i Danmark er ikke udelukkende en markeds-
standard i Panama. Relevansen i forhold til lovforslaget er, at Skattemi-
nisteriet foreslår, at personer og selskaber mv. som udgangspunkt:
ikke skal kunne fradrage betalinger til interesseforbundne modta-
gere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af
de sortlistede lande, og
ikke på anden vis kan lade sådanne betalinger indgå ved opgørel-
sen af skattepligtig indkomst.
Eksemplificering af konsekvens for dansk søfart
For at tydeliggøre konsekvenserne af lovgivningen opstilles eksempler
på interesseforbunden transaktion omkring bunkering i Panama under
gældende regelsæt og under lovforslagets ændrede regelsæt.
2/8
L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2484419_0004.png
Eksempel 1: En typisk bunkering transaktion i forbindelse med en leve-
rance i Panama under gældende regelsæt.
1) Den globale kunde anmoder den danske oliehandler om et tilbud
på olie til levering ved Panamakanalen.
2) Den danske oliehandler kontakter sit lokale selskab i Panama
som forestår indkøb hos den lokale terminal samt arrangerer leve-
ring til kundens skib.
3) Det danske selskab køber olien af det lokale koncerninterne sel-
skab og sælger det til den eksterne kunde.
Det danske selskab tjener USD 25.000 på transaktionen som be-
skattes i Danmark efter almindelige selskabsskatteregler.
3/8
L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2484419_0005.png
Eksempel 2: De økonomiske konsekvenser af lovforslagets defensive
foranstaltninger i forbindelse med en bunkering leverance i Panama.
1) Den globale kunde anmoder den danske oliehandler om et tilbud
på olie til levering ved Panamakanalen.
2) Den danske oliehandler kontakter sit lokale selskab i Panama
som forestår indkøb hos den lokale terminal samt arrangerer leve-
ring til kundens skib.
3) Det danske selskab køber olien af det lokale koncerninterne sel-
skab og sælger det til den eksterne kunde.
Det danske selskab tjener USD 25.000 på transaktionen.
4) Grundet de defensive foranstaltninger kan det danske selskab ik-
ke fradrage omkostningen for indkøbet af olien, og derfor vil det
danske selskab blive beskattet af USD 1.050.000, selvom selska-
bets fortjeneste kun beløber sig til USD 25.000. Det resulterer i en
skattebetaling, der langt overstiger fortjenesten ved handlen.
Lovforslaget rammer virksomheden og ikke landet
Det angives, at Skatteministeriets formål med lovforslaget er at ramme
lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, herun-
der Panama og derved presse landene til at efterleve de internationale
standarder omkring skattemæssig transparens. Når det kommer til aktivi-
teterne i Panamakanalen, så vil disse aktiviteter imidlertid ikke ophøre,
4/8
L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2484419_0006.png
grundet Panamas funktion som et maritimt knudepunkt for den internati-
onale handel. I stedet vil aktiviteterne blot foregå udenom Danmark
fremadrettet, hvorved den danske stat påfører sig selv et tab af provenu
og økonomisk aktivitet, mens aktiviteterne i Panamakanalen fortsætter.
Set fra et kommercielt perspektiv, så kan den del af aktiviteten, der fore-
går i Panama, næppe erstattes andetsteds, hvorimod den del af transak-
tionsaktiviteterne, der i eksemplet foregår i Danmark, ikke har nogen
særlig fysisk tilknytning til Danmark.
Fokus i defensive foranstaltninger bør generelt rettes mod gennem-
strømningsenheder, men som ovenstående eksempel viser rammer lov-
forslaget substansselskaber med væsentlig økonomisk tilstedeværelse,
uden at det påvirker staten Panama. Når godtgørelsen for reel forretning
ikke er nok, og når de defensive foranstaltninger i Panamas tilfælde ikke
ændrer på handelstrafikken, så er virksomhederne enten nødt til at lukke
bestemte forretningsaktiviteter eller til at omstrukturere forretningen til
udlandet, hvilket i begge tilfælde vil betyde tab af danske arbejdspladser
og tab af skatteprovenu i Danmark.
En undtagelse af markedsstandarden for interesseforbundne transaktio-
ner kan sikre denne substansaktivitet. Et forslag kunne være:
Rederiet og leverandører til rederiet, fx oliehandlere eller skibs-
provianteringshandlere, skal med en følgeseddel kunne dokumen-
tere, at varen er overført og leveret om bord på et skib i Panama
for at kunne undtages.
Ved at kræve dokumentation i form af en følgeseddel på det indkøbte og
leverede produkt, vil Skatteministeriet sikre, at transaktionen har den
nødvendige substans og fysisk tilknytning til Panama-kanalen, hvorved
Skatteministeriet kunne undgå at påvirke danske arbejdspladser indenfor
forsyning til den globale maritime industri.
Derudover er den forslåede forcerede ikrafttrædelse af loven den 1. juli
2021 en udfordring i forhold til de forretningsmæssige, juridiske konse-
kvenser af lovforslaget.
Myndighedsressourcer og retssikkerhed
Danske Rederier støtter – som allerede nævnt – tiltag der har til hensigt
at værne mod skatteunddragelse. Der henvises i den forbindelse til, at
5/8
L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2484419_0007.png
det særlige for nærværende lovforslag er, at:
”Formålet hermed er at ind-
føre lovgivningsmæssige foranstaltninger, der i forhold til de lande, der
indgår på EU’s sortliste over skattely, vil være et væsentligt, yderligere
incitament til at ændre deres nationale skattelovgivning og -praksis, så-
ledes at de efterlever de kriterier, EU anvender ved udarbejdelsen af
sortlisten.”
Formålet er dermed ikke at ramme skatteydere. EU’s sortliste har til hen-
sigt at skabe klarhed over hvilke stater, der ikke lever op til de krav om
transparens etc., som er påkrævet fra EU’s side, ligesom formålet er at
motivere staterne til at rette ind efter EU’s kriterier. Det er således muligt
for staterne at blive fjernet fra listen igen, hvilket der også er eksempler
på. Panama er tilmed et eksempel på en stat, der har været på listen,
blev fjernet igen for derefter at blive tilføjet igen.
EU’s sortliste er dermed et øjebliksbillede, der reflekterer staters skatte-
regler og -forvaltning sammenholdt med de krav, der stilles fra EU’s side.
Både efterlevelsen og kravene er dog foranderlige, hvorfor billedet aldrig
vil være endeligt.
På den baggrund forekommer det overilet at ophæve dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster og fratage danske virksomheder fradragsmulighe-
der til de pågældende stater baseret på den nyeste opdatering af EU’s
sortliste. En ophævelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster bør kun
ske baseret på en konkret vurdering af de foreliggende grunde og de
forventede konsekvenser. EU’s sortliste opdateres to gange årligt, hvor-
for det teoretisk set er muligt, at ”Stat X”, med hvilken Danmark har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan være udeladt af listen, for derefter
et halvt år senere at fremgå af listen, for efterfølgende at rette ind og bli-
ve fjernet fra listen igen ved den næste opdatering yderligere et halvt år
senere. En konkret vurdering er derfor afgørende, og der henstilles til, at
det kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at forslag om ophævel-
se af dobbeltbeskatningsoverenskomster, baseret på defensive foran-
staltninger, kun fremsættes baseret på en konkret vurdering og en offent-
lig høring.
Henset til de anvendte ressourcer, der umiddelbart anvendes i Skattemi-
nisteriets Departement til at opnå diplomatisk kontakt og forhandle dob-
beltbeskatningsoverenskomster på vegne af Danmark, da forekommer
det respektløst overfor det arbejde og de ressourcer, der anvendes hertil,
hvis der ikke skal mere til, før Danmark som stat ophæver en sådan afta-
le. Derfor bør det utvetydigt fremgå af lovbemærkningerne, at der er krav
6/8
L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2484419_0008.png
om en konkret vurdering forud for ophævelse. For nuværende er der tale
om ophævelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og
Tobago, hvorom der allerede er fremsat lovforslag. Det er ikke muligt at
forudse hvor mange flere ophævelser, der kan blive tale om.
I tillæg skal det tilføjes, at lovforslaget i sin nuværende form stiller dan-
ske virksomheder uden reel retssikkerhed for, at de aftaler og forret-
ningsmæssige foranstaltninger de har, og indgår i fremtiden, ikke pludse-
lig medfører, at de ikke kan opnå fradrag for omkostninger, fordi disse
skal betales til en stat, som er blevet tilføjet EU’s sortliste efter, at de for-
retningsmæssige foranstaltninger er på plads.
Det er ærgerligt, at visse dele af lovforslaget kan læses i retning af en
opfattelse af, at danske virksomheder kun handler med juridiske enheder
i bestemte stater af skattemæssige årsager. Som et eksempel fra den
maritime sektor på at dette ikke er tilfældet, da henvises til eksemplet
ovenfor vedrørende Panama.
Følgende fremgår af lovforslagets bemærkninger:
”Det bemærkes, at den væsentlige forøgelse af skattebetalingen her i
landet, der vil være en konsekvens af de regler, der foreslås, må forven-
tes i meget betydeligt omfang at afholde danske virksomheder og privat-
personer fra at deltage i transaktioner, der involverer fysiske eller juridi-
ske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i
lande på EU’s sortliste.”
Dette kan antageligvis blive korrekt over tid, hvis ikke staterne retter ind i
mellemtiden. Imidlertid forbigås de eksisterende forpligtelser og den for-
retningsmæssige tilstedeværelse som danske virksomheder har i de be-
rørte stater. Forpligtelser og tilstedeværelse, som ikke blot kan ændres
fra den ene dag til den anden.
Slutteligt bemærkes det, at lovforslaget desværre ikke viser megen poli-
tisk tillid til det ellers gennemarbejdede net af skattemæssige værnsreg-
ler, der allerede er på plads i Danmark. Således fremgår det af lovforsla-
gets bemærkninger, at ”Der
er allerede i dansk lovgivning robuste CFC-
regler.”
De danske CFC regler er allerede nok til at opfylde de danske
forpligtelser som det ene påkrævede tiltag (ud af fire valgmuligheder),
som EU-rådet har opnået enighed om. Alligevel foreslås det med nær-
værende forslag at indføre yderligere to tiltag i dansk lovgivning. Fra
dansk side går man dermed udover det nødvendige. Overimplemente-
ring af EU regulering er ikke ukendt i dansk skattelovgivning. Glædeligt
7/8
L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2484419_0009.png
ville det dog være, hvis man fra dansk side fremhævede at tilstrækkelig
dansk lovgivning allerede var på plads forud for Rådsbeslutningen, i ste-
det for symbolsk at indføre yderligere lovgivning til skade for erhvervsli-
vet.
Danske Rederier henstiller hermed venligst til, at proportionaliteten af
lovforslaget generelt genovervejes. Eksempelvis kunne det overvejes om
stater skal have fremgået af EU’s sortliste i minimum et til to år før, re-
striktionerne vedrørende den pågældende stat træder i kraft. På den
måde giver Skatteministeriet fra dansk side, de pågældende stater mu-
lighed for at rette op. Dertil – ikke mindst – giver Skatteministeriet de
danske virksomheder mulighed for at iagttage juridiske såvel som forret-
ningsmæssige interesser mere hensigtsmæssigt.
Der henvises afslutningsvis til Danske Rederiers høringssvar om udkast
til forslag til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad
og Tobago (j.nr. 2020-8152).
Danske Rederier står til rådighed for yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Bjarne Løf Henriksen
Chefkonsulent
Danske Rederier
8/8
L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2484419_0010.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
8. november 2021
Særskilt høring – nyt element i lov om ændring af
sømandsbeskatningsloven og ligningsloven (Tilpasning af
sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v., bedre vilkår ved
anvendelse af refusionsordningen for sandsugere og ændring af listen
over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger)
Skatteministeriet har den 15. oktober fremsendt ovenstående forslag til lov.
FSR – danske revisorer har læst lovforslaget og har ikke nogen bemærkninger til det
nye element om ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive
foranstaltninger.
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Louise Egede Olesen
Skattechef