Europaudvalget 2021-22
L 194 Bilag 1
Offentligt
2568167_0001.png
Høringsnotat om forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om
forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde
om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet
Hørte myndigheder
Et udkast til lovforslag har i perioden fra 30. marts 2022 til den 27. april 2022 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F
Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International,
Atlantsammenslutningen, Byretterne, Cen-Sec, Center for Cybersikkerhed, Center for
Militære Studier, Centralforeningen for Stampersonel, CO-Industri - Centralorganisa-
tionen af industri-ansatte i Danmark, Copenhagen Business School, Danmarks Natio-
nalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Dommerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesam-
fund, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske Maritime, Danske Rederier,
Danske Regioner, Datatilsynet, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, Det Uden-
rigspolitiske Selskab, Dansk Institut for Internationale Studier, DJØF, Domstolssty-
relsen, Falck, FN-forbundet, FOA, Forsvarsakademiet, Folk og Sikkerhed, Forsvars-
kommandoen, HK, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Ho-
vedorganisationen af Officerer i Danmark, Hovedstadens Beredskab, Hærens Konsta-
bel- og Korporalforening, Institut for Menneskerettigheder, Interforce, Justitia, Kom-
munernes Landsforening, Kvinderådet, KVINFO
Køn viden information forskning,
Københavns Universitet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Naval Team Denmark,
Nyt Europa, Retspolitisk Forening, Rigspolitichefen, Roskilde Universitet, Rådet for
International Konfliktløsning, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i
Danmark, Statsforvaltningen, Soldaterlegatet, Syddansk Universitet, Sø- og Handels-
retten, TV 2, Tænketanken Europa, Vestre Landsret, Værnepligtsrådet, Østre Lands-
ret, Aalborg Universitet, Aarhus School of Business og Aarhus Universitet.
Desuden har lovforslaget i samme periode været offentliggjort på Høringsportalen.
Høringssvar
Udenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Casper Udemark, Danmarks Veteraner, Dansk Industri, Danske Rederier, borgertæn-
ketanken Europe Dialogue, Folkebevægelsen mod EU, Forsvarsministeriets koncern,
Kommunernes Landsforening, Københavns Byret på vegne af byretterne, Retspolitisk
Forening, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Danske Rederier, Forsvarsministeriets koncern, Kommunernes Landsforening, Kø-
benhavns Byret på vegne af byretterne, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke
haft bemærkninger til lovforslaget.
Overordnede politiske betragtninger, der ikke direkte angår lovforslaget, er ikke be-
handlet i nærværende høringsnotat. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de
modtagne høringssvar.
Enhed:
JTEU
Sagsbehandler:
Sofie Bach Andersen
Dato:
03-05-2022
Sagsnummer:
2022-11597
Bilag:
2
1
L 194 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren
2568167_0002.png
Det bemærkes, at udkastet til lovforslag har været sendt i høring parallelt med et udkast
til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed
og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. I det omfang der i høringssvarene
ikke sondres mellem disse to lovforslag, er indholdet behandlet i det høringsnotat, som
vurderes relevant i forhold til indholdet. Der henvises på den baggrund generelt til
høringsnotat om det samtidig fremsatte forslag til lov om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbehol-
det.
Udenrigsministeriets kommentarer til de modtagne høringssvar er angivet i
kursiv.
1. Formulering af stemmesedlen
Retspolitisk Forening anfører, at formuleringen af det spørgsmål, som vælgerne den 1.
juni 2022 skal tage stilling til, heller ikke efter den skete revision af den oprindelige
ordlyd kan betegnes som adækvat, idet et ja betyder, at den pågældende vælger ikke vil
stemme blankt, mens et nej betyder, at man vil stemme blankt.
Folkebevægelsen mod EU bemærker, at navnet på loven ikke længere er korrekt, da
selve spørgsmålet på stemmesedlen nu er ændret.
Casper Udemark bemærker bl.a., at stemmesedlens formulering har en ekstrem svær-
hedsgrad med højt lixtal og tre verballed. Casper Udemark bemærker endvidere, at det
er strengt forbudt at skrive et spørgsmål og fremhæver, at regeringen har lovliggjort
det særlige spørgsmål på stemmesedlen, der ellers strider mod reglerne og traditionen.
I overensstemmelse med afstemningsreglen i grundlovens § 42, stk. 5, stemmes der ved folkeafstemnin-
gen den 1. juni 2022 for og imod det samtidig fremsatte forslag til lov om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Efter folketingsvalglovens § 98, stk. 1, skal der på stemmesedlerne ved folkeafstemninger klart adskilt
være trykt ordene ”Ja” og ”Nej”. Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter indenrigs-
og boligministeren
nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning. Det normale udgangspunkt for udform-
ningen af stemmesedler til folkeafstemninger er, at de skal indeholde titlen og undertitlen på det lov-
forslag eller den lov, der stemmes om. Dette fremgår af § 4, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 31 af
7. januar 2019 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger. Dette udgangspunkt kan dog fraviges,
enten ved lov eller ved en ændret eller supplerende bekendtgørelse.
Udenrigsministeriet bemærker, at regeringen i lyset af debatten om lovforslagets titel
og dermed
stemmesedlens ordlyd
har besluttet at ændre titlen på det lovforslag, der er genstand for folkeafstem-
ningen den 1. juni 2022. Regeringen har som konsekvens heraf besluttet, at spørgsmålet på stemme-
sedlerne (og dermed afstemningstemaet) til folkeafstemningen
den 1. juni 2022 er som følger: ”Stemmer
du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved
at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet? (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske sam-
arbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet)”. Denne ordlyd fremgår af
pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af § 2 i bekendtgørelse nr. 448 af 12. april
2022 om indholdet af stemmesedlen til brug ved folkeafstemningen den 1. juni 2022, som indenrigs-
og boligministeren i medfør af folketingsvalglovens § 98, stk. 2, har udstedt. Herved fraviges det
2
L 194 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren
2568167_0003.png
normale udgangspunkt for udformning af stemmesedler, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr.
31 af 7. januar 2019 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger. Denne fravigelse ligger inden
for bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 98, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes
indhold og udformning.
2. Lovforslagets anvendelsesområde
Folkebevægelsen mod EU er uenig i lovforslagets § 3, hvorefter loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Folkebevægelsen mod EU anfører i den forbindelse, at alle
danske statsborgere inklusive dem, der også har færøsk og grønlandsk baggrund, skal
have ret til at stemme i denne afstemning, da forsvarspolitikken er et rigsanliggende.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, er Færøerne og Grønland ikke omfattet af
Danmarks EU-medlemskab, bortset fra det forhold, at den særlige associeringsordning, som er nær-
mere fastsat i fjerde del af EUF-traktaten, finder anvendelse for Grønland. Loven skal derfor ikke
gælde for disse dele af riget. Det betyder, at der ikke skal afholdes folkeafstemning om forslaget til lov
om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-
forsvarsforbeholdet på Færøerne og i Grønland. Det bemærkes endvidere, at personer med færøsk eller
grønlandsk baggrund, som har bopæl i Danmark og opfylder de almindelige betingelser for valgret,
kan stemme til den forestående folkeafstemning. Det i høringssvaret anførte har på den baggrund ikke
givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Grundlovens § 20
Folkebevægelsen mod EU bemærker, at § 20 i grundloven skal følges. Folkebevægelsen
henviser i den forbindelse til den såkaldte Lissabon-sag og anfører, at det er selve over-
dragelsen af en bemyndigelse til EU, der er suverænitetsafgivelsen
og ikke hvorvidt
beslutninger vedtages efter en mellemstatslig eller overstatslig procedure efterfølgende.
Udenrigsministeriet henviser til Justitsministeriets notat af 29. marts 2022 om, hvorvidt en ophævelse
af det danske forsvarsforbehold forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20 (EUU 2021-
22, Alm. del
bilag 414). Det fremgår bl.a. heraf, at det er Justitsministeriets vurdering, at det
danske forsvarsforbehold kan ophæves, uden at proceduren i grundlovens § 20 skal iagttages. Det i
høringssvaret anførte har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4. Øvrige bemærkninger
Dansk Industri støtter initiativet til at sikre Danmarks fremtidige helhjertede engage-
ment i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik, og nødvendighe-
den af, som følge heraf, at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Dansk Industri be-
mærker, at Danmarks fulde deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og
forsvar vil øge dansk indflydelse og give Danmark et bedre afsæt for at præge
og
bidrage til
– EU’s samlede svar på de geopolitiske udfordringer, som Europa står over-
for. Dansk Industri bemærker videre, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet konkret
vil betyde, at Danmark kan deltage fuldt ud i udviklingen af europæisk forsvarsmate-
riel- og teknologi, og at dette vil have betydning for danske virksomheders udviklings-
og markedsmuligheder.
Udenrigsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter, som ikke har givet anledning til ændringer
i lovforslaget.
3
L 194 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren
Lovforslaget
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Der er
således i det fremsatte lovforslag alene foretaget visse ændringer af sproglig, lovteknisk
og redaktionel karakter i forhold til det udkast, der har været sendt i høring.
Herudover adskiller det fremsatte lovforslag sig fra det udkast, som har været i høring,
på følgende punkter:
Titlen på lovforslaget er ændret til
”Forslag til lov
om afholdelse af folkeaf-
stemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samar-
bejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet”.
I pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er afsnittet om stem-
mesedlernes ordlyd ændret i overensstemmelse med den ændrede titel på det
lovforslag, der er genstand for folkeafstemningen den 1. juni 2022 (Forslag til
lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og for-
svar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet).
4