SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 771: Spm. om der er tekniske barrierer for, at der kan indføres et personligt skattefradrag for udgifter til fitnessabonnementer og personlig træning, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

28. september 2022

J.nr. 2022 - 8365

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 771 af 6. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 771: Spm. om der er tekniske barrierer for, at der kan indføres et personligt skattefradrag for udgifter til fitnessabonnementer og personlig træning, til skatteministeren

Spørgsmål

Er der tekniske barrierer for, at der kan indføres et personligt skattefradrag for udgifter til

fitnessabonnementer og personlig træning på samme vis, som der i dag er et personligt

skattefradrag for medlemskab af fagforeninger eksempelvis?

Svar

Det er et grundlæggende skatteretligt princip, at udgifter skal være forbundet med ind-

komsterhvervelsen for at være fradragsberettigede. Som udgangspunkt vil udgifter til fit-

nessabonnement og personlig træning ikke være forbundet med indkomsterhvervelsen.

Dette står fx i modsætning til udgifter til faglige foreninger, der kan fradrages, hvis den

faglige forenings hovedformål er at varetage de økonomiske interesser for den pågæl-

dende erhvervsgruppe.

Fradraget for udgifter til fagforeningskontingenter er endvidere betinget af, at der sker

indberetning af medlemmernes kontingentbetalinger. De faglige foreninger skal således

hvert år foretage indberetning til Skatteforvaltningen om de indbetalinger, foreningen har

modtaget fra hvert enkelt medlem det foregående kalenderår. Fradraget for fagforenings-

kontingenter kan ikke overstige 6.000 kr. (2022-niveau).

Hvad angår tekniske barrierer ifm. en eventuel indførelse af fradrag for udgifter til fitness-

abonnementer og personlig træning, vil det således skulle overvejes, om fitnesscentre og

personlige trænere vil skulle pålægges en indberetningspligt. Pålægges der ikke en indbe-

retningspligt for fitnesscentre og personlige trænere, må det forventes, at fradraget vil

medføre en større administration for Skatteforvaltningen ifm. kontrol af korrekt selvangi-

velse af fradraget. Samtidig vil misbrugsmulighederne være forøget.

Det vil også skulle overvejes, om et evt. fradrag for fitnessabonnementer og personlig

træning i givet fald skal begrænses til et bestemt beløb. Indføres der ikke et sådant loft, vil

det kunne føre til meget høje fradrag.

Derudover vil det ifm. overvejelser om et evt. fradrag være nødvendigt at foretage en

række afgrænsninger af en sådan fradragsret. Det vil således skulle klarlægges, hvad der

forstås ved et fitnessabonnement. Er det alene abonnementer til fysiske centre, der skal

være fradragsberettigede, eller vil fradragsretten også skulle gælde fx betaling af kontin-

gent til diverse sportsforeninger eller online fitnessabonnementer? Den samme afgræns-

ning vil også skulle afklares for personlige træning. Vil fradraget således alene skulle gælde

personlige trænere, der er tilknyttet/registreret i et fysisk center, eller vil også personlige

trænere i diverse sportsklubber eller selvstændige trænere, herunder diverse online coa-

ches også være fradragsberettigede?

Endelig er det værd at fremhæve, at en ordning med fradrag for udgifter til fitnessabon-

nementer og personlig træning vil have provenumæssige konsekvenser. I en henvendelse

til Kulturudvalget har DFHO (Dansk Fitness & Helse Organisation), jf. KUU alm. del

–

bilag 126 (20202-21), oplyst at ca. 800.000 danskere er aktive medlemmer af et

Side 2 af 3

fitnesscenter.

Hvis DFHO’s skøn lægges

til grund, og det derudover antages, at et årligt

fitness abonnement i 2023 koster 2.500 kr., skønnes det årlige umiddelbare mindrepro-

venu ved indførslen af et fradrag for fitnessabonnement at udgøre 450 mio. kr. (2023-ni-

veau). Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre 350 mio. kr. (2023-

niveau). Skønnene er forbundet med stor usikkerhed.

I beregningerne er der ikke taget højde for, at en evt. indførsel af et fradrag for udgifterne

til et fitnessabonnement med stor sandsynlighed vil øge medlemsantallet og dermed bru-

gen af fradraget. Derudover er der ikke beregnet en provenuvirkning af at indføre en fra-

dragsret til udgifter vedr. personlige trænere.

Side 3 af 3