SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 726: Spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 140 (folketingsåret 2020-21) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

22. september 2022

J.nr. 2022-6891

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 726 af 25. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 726: Spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 140 (folketingsåret 2020-21) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 140 (folketingsåret 2020-21)

med de seneste tilgængelige tal? Ministeren bedes endvidere oplyse virkningen i 2035.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at effekterne af de forskellige tiltag er beregnet ud fra reg-

nemetoder, som er udviklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale æn-

dringer er der en vis grad af usikkerhed forbundet med resultaterne. Ved en fuldstændig

afskaffelse af en større skat eller afgift, som fx topskatten eller registreringsafgiften, er re-

sultaterne forbundet med meget stor usikkerhed.

Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i de enkelte tiltags provenu- og samfundsøkono-

miske effekter i 2035. For de fleste skatter, fx topskatten og selskabsskatten, har det me-

get begrænset betydning for de skønnede størrelsesordner, om man regner effekter med

udgangspunkt i 2035 i stedet for fx 2025. For andre skatter, fx registreringsafgiften og ak-

tie- og kapitalindkomstskatten, har det dog lidt større betydning, jf. selvstændig forklaring

under punkt 2 om registreringsafgiften og punkt 4 om aktie- og kapitalindkomstskatten.

Der er i beregningerne ikke taget højde for finansieringen af tiltagene. Det må dog for-

ventes, at en konkret finansiering i den påkrævede størrelsesorden i et eller andet omfang

vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og den øvrige økonomiske aktivitet i samfun-

det.

(1) Nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse

En reduktion af topskattesatsen med 1 pct.-point skønnes at medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 1,4 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 0,7 mia. kr. efter tilbageløb

og adfærd. Arbejdsudbuddet skønnes øget svarende til i størrelsesordenen 800 fuldtids-

personer, og den heraf afledte aktivitet skønnes at indebære samfundsøkonomiske gevin-

ster svarende til ca. 0,5 mia. kr. Indkomstforskellene skønnes forøget med 0,07 pct.-point

målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1.

En fuldstændig afskaffelse af topskatten skønnes at medføre et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 21,1 mia. kr. og skønnes

–

med meget betydelig usikkerhed

–

at medføre et

mindreprovenu på ca. 12,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Arbejdsudbuddet skønnes

med betydelig usikkerhed øget svarende til i størrelsesorden 10.100 fuldtidspersoner, hvil-

ket isoleret set indebærer samfundsøkonomiske gevinster på ca. 4,8 mia. kr. Indkomstfor-

skellene forøges med knap 1 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Side 2 af 9

Tabel 1. Provenumæssige virkninger samt effekter på samfundsøkonomi, BNP, arbejdsudbuddet og

Gini-koefficient ved en reduktion af topskattesatsen, 2023-niveau (2035-effekter)

Tops-

katte-

sats

Pct.

-1,4

-2,9

-4,3

-5,7

-7,2

-8,6

-10,0

-11,4

-12,9

-14,3

-15,7

-17,2

-18,6

-20,0

-21,1

Umiddel-

bart pro-

venu

Provenu ef- Provenu efter

ter tilbage- tilbageløb og

løb

adfærd

Mia. kr.

-1,1

-2,2

-3,3

-4,4

-5,5

-6,6

-7,7

-8,8

-9,9

-11,0

-12,1

-13,2

-14,3

-15,4

-16,2

-0,7

-1,4

-2,2

-2,9

-3,7

-4,5

-5,3

-6,2

-7,0

-7,8

-8,7

-9,6

-10,5

-11,4

-12,0

Sam-

funds-

økonomi

Partiel

BNP-

effekt

Ændring i

Gini-koef-

ficienten

Pct.-point

1,3

2,5

3,7

4,9

6,0

7,1

8,2

9,3

10,3

11,3

12,3

13,3

14,2

15,1

15,8

0,07

0,13

0,20

0,26

0,33

0,39

0,46

0,52

0,59

0,65

0,72

0,78

0,84

0,91

0,96

Arbejdsudbud

Fuldtidspers.

800

1.600

2.300

3.100

3.800

4.500

5.200

5.900

6.600

7.200

7.900

8.500

9.100

9.700

10.100

Mia. kr.

0,5

0,9

1,3

1,7

2,1

2,4

2,8

3,1

3,4

3,7

4,0

4,2

4,5

4,7

4,8

Anm: De skønnede arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner og er omfattet af væsentlig usik-

kerhed, som øges med størrelsen af de betragtede satsændringer. Virkningen på BNP (og samfundsøkonomi) afspejler

alene de skønnede virkninger på arbejdsudbuddet, hvilket blandt andet indebærer, at BNP-effekten ikke indeholder en ef-

fekt af det automatiske tilbageløb. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Beregningerne afspejler en

afskaffelse af topskatten på personlig indkomst, men ikke en afskaffelse af topskatten på positiv nettokapitalindkomst.

Skønnene i nærværende besvarelse er derfor marginalt lavere end i besvarelsen af

SAU alm. del – spm. 713 (2021-22),

hvor også topskatten for positiv nettokapitalindkomst. Dette skal ses i sammenhæng med, at der under punkt 4) nedenfor

regnes på virkningerne af bl.a. en nedsættelse af den højeste skattesats på positiv nettokapitalindkomst, hvilket også inde-

bærer en afskaffelse af topskatten på positiv nettokapitalindkomst.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskre-

vet til 2025 opgjort i 2023-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022 og den mellemfristede

fremskrivning fra august 2022, samt 2035-regler.

Det bemærkes, at en afskaffelse af topskatten vil påvirke det såkaldte hovedaktionærpro-

blem. De gældende skatteregler sikrer en omtrentlig balance mellem den højeste marginal-

skat på lønindkomst og den højeste sammensatte marginalskat på aktieindkomst. Det be-

grænser hovedaktionærernes tilskyndelse til såkaldt indkomsttransformation, dvs. at udbe-

tale løn som udbytteindkomst eller omvendt. En afskaffelse af topskatten vil skabe væ-

sentlig ubalance mellem de højeste marginalskatter, hvorved hovedaktionærerne vil få en

markant øget tilskyndelse til at udbetale udbytteindkomst som lønindkomst. De mulige

virkninger heraf er ikke indregnet i provenuskønnene.

(2) Afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften og efterfølgende nedsættelse af registreringsaf-

giften med 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse

I effektberegningerne er der taget udgangspunkt i gældende 2035-regler og en fremskriv-

ning af det faktiske bilsalg i 2021. Registreringsafgiften er nedsat efter følgende proce-

dure:

Side 3 af 9

Først nedsættes den høje sats fra 150 pct. til 85 pct. (svarende til en afskaffelse af den

høje sats).

Herefter nedsættes både den høje sats og den mellemste sats (som nu begge er 85

pct.) i trin på 5 pct.-point ned til 25 pct. (hvilket svarer til den lave sats i registrerings-

afgiften.

Dernæst nedsættes alle tre satser fra 25 pct. til 0 pct. i trin på 5 pct.-point ad gangen,

hvor CO

-tillægget fastholdes på sit eksisterende niveau.

Efter registreringsafgiften sættes til 0 pct., afskaffes også CO

-tillægget, så hele regi-

streringsafgiften er fuldt afskaffet.

Der er forskel på de skønnede effekter af en afskaffelse af registreringsafgiften i fx 2023

og effekterne af en afskaffelse af registreringsafgiften i 2035. Det skyldes, at der allerede

er vedtaget en række ændringer af bilbeskatningen frem mod 2030. Således er der forskel

på de regler, der gælder for bilbeskatningen i dag, og de regler, der vil gælde i 2035. End-

videre forventes sammensætningen af bilsalget i 2035 at være væsentligt anderledes end i

dag, ikke mindst ventes fremadrettet en væsentligt større andel elbiler.

En afskaffelse af registreringsafgiftens høje sats skønnes at medføre et umiddelbart min-

dreprovenu på ca. 3,6 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 2,0 mia. kr. efter tilbageløb og

adfærd,

jf. øverste række i tabel 2.

Det afledte provenu af ændret adfærd afspejler både æn-

dringer i forbrugsadfærden i form af en stigning i antallet af solgte biler og kvaliteten

heraf samt en stigning i arbejdsudbuddet,

jf. også kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

Afskaffelsen af den høje sats skønnes at medføre en stigning i salget af elbiler, mens sal-

get af konventionelle biler skønnes at falde. Arbejdsudbuddet skønnes (med væsentlig

usikkerhed) øget svarende til ca. 1.800 fuldtidspersoner. De ækvivalente indkomstfor-

skelle

–

dvs. hvor afgiften omregnes til en ækvivalent ændring af den disponible ind-

komst

–

skønnes forøget med 0,03 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

En fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften inkl. CO

-tillægget skønnes at medføre

et umiddelbart mindreprovenu på knap 15 mia. kr. og skønnes

–

med meget betydelig

usikkerhed

–

at medføre et mindreprovenu på ca. 9,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd

samt en forøgelse af arbejdsudbuddet svarende til godt 5.900 fuldtidspersoner. Ved en

fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften forventes en stigning i salget af alle driv-

middeltyper, hvor konventionelle biler dog skønnes at opleve den største stigning. Det in-

debærer alt andet lige øgede CO

-udledninger.

Fordelingsvirkningerne af en fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften skønnes at

svare til en ækvivalent forøgelse af indkomstforskelle med ca. 0,10 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten. Den relativt begrænsede virkning på de ækvivalente indkomstforskelle

skal ses i sammenhæng med, at biler er et varigt forbrugsgode, der ofte skifter ejer. Det er

beregningsteknisk forudsat, at den samlede registreringsafgift afskrives på samme måde

1 Afgiftsbetalinger indgår ikke i opgørelsen af den disponible indkomst og påvirker dermed ikke direkte indkomstforskel-

lene (i de disponible indkomster) målt ved Gini-koefficienten. Fordelingsvirkninger af afgiftsændringer afspejler således

beregningsteknisk, hvor meget Gini-koefficienten påvirkes af en ækvivalent ændring i den disponible indkomst, der svarer

til den marginale ændring i afgiftsbetalingen (hvor der i øvrigt ses bort fra betalingen af andre afgifter).

Side 4 af 9

som bilens samlede værdi i takt med, at bilen bliver ældre. Dermed får fremtidige ejere

også andel i en nedsættelse af registreringsafgiften.

Tabel 2. Provenumæssige virkninger samt effekter på arbejdsudbud, samfundsøkonomi, BNP og

ækvivalent ændring i Gini-koefficient ved en reduktion af registreringsafgiften, 2023-niveau (2035-

effekter)

Umid-

delbart

pro-

venu

Provenu ef-

ter tilbage-

løb og ad-

færd

Ækvivalent

ændring i

Gini-koeffi-

cient

Pct.-point

1,9

2,2

2,5

2,8

3,1

3,3

3,5

3,7

3,8

4,0

4,1

4,2

4,3

4,4

4,5

4,6

4,7

4,9

0,03

0,04

0,05

0,06

0,07

0,08

0,09

0,10

Registreringsaf-

gift

Pct.

Afskaffelse af

-tillæg

Provenu

efter til-

bageløb

Mia. kr.

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

pers-

1.800

2.200

2.600

3.000

3.300

3.600

3.900

4.100

4.300

4.500

4.600

4.800

4.900

5.100

5.200

5.400

5.500

5.600

5.900

Sam-

funds-

økonomi

BNP-

effekt

Mia. kr.

0,8

0,9

1,1

1,2

1,4

1,5

1,7

1,8

1,9

2,0

2,1

2,2

2,3

-3,6

-4,7

-5,7

-6,6

-7,5

-8,3

-9,1

-9,7

-10,1

-10,5

-10,9

-11,3

-11,6

-12,2

-12,6

-13,1

-13,5

-13,9

-14,9

-2,9

-3,7

-4,5

-5,2

-5,9

-6,6

-7,2

-7,6

-8,0

-8,3

-8,6

-8,9

-9,2

-9,6

-10,0

-10,3

-10,7

-11,0

-11,8

-2,0

-2,8

-3,6

-4,2

-4,9

-5,6

-6,2

-6,6

-6,8

-7,1

-7,3

-7,5

-7,7

-7,9

-8,2

-8,4

-8,6

-8,8

-9,5

Anm.: Beregningerne baserer sig på fjernelse af registreringsafgiften for personbiler og tager udgangspunkt i gældende

2035-regler og en fremskrivning af det faktiske 2021-salg til 2035. I samfundsøkonomien er der indregnet ændringen i eks-

terne omkostninger over levetiden på 15 år for nyregistreringsårgangen 2035. Opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen og

ændring i Gini-koefficienten tager udgangspunkt i den metode, der er dokumenteret i kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegø-

relse 2018 og er baseret på data for 2018. BNP-effekten tager udgangspunkt i den metode, der er dokumenteret i kapitel 4 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, hvilket blandt andet indebærer, at BNP-effekten indeholder en afledt effekt af automa-

tisk tilbageløb. Arbejdsudbudsvirkningerne er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Den samfundsøkonomiske virk-

ning er opgjort i faktorpriser.

1) Angiver ændring i Gini-koefficienten, hvis den ændrede registreringsafgift indregnes som en ækvivalent ændring af de

disponible indkomster, og hvor der ses bort fra øvrige afgiftsbetalinger.

Kilde: Egne beregninger baseret på Skatteministeriets bilmodel samt en fuldtælling af befolkningens indkomster og bilejer-

skab for 2018.

Den relativt store arbejdsudbudsvirkning

–

også set i forhold til virkningen på de ækviva-

lente indkomstforskelle

–

skyldes herudover, at den observerede sammenhæng mellem

indkomst og bilforbrug bliver ”forbrugskorrigeret” (eller opsparingskorrigeret) for at tage

højde for, at personer med relativt lav indkomst har en højere forbrugskvote (kan være

Side 5 af 9

over én) end personer med relativt høj indkomst. Dermed bliver sammenhængen mellem

indkomst og bilforbrug stærkere efter forbrugskorrektionen, hvilket bidrager positivt til

den skønnede arbejdsudbudsvirkning. Det bemærkes, at aftalen om grøn omstilling af

vejtransport vil medføre flere el- og plug-in hybridbiler i fremtiden. Med den nuværende

fremskrivning betyder det, at der i 2035 vil være flere biler, der betaler registreringsafgift

efter den højeste sats og derfor er omfattet af lempelsen, end det ville have været tilfældet

ved en afskaffelse af registreringsafgiften i 2023. Derfor forventes mindreprovenuet at

være større i 2035 end ved en tilsvarende beregning for eksempelvis 2023.

(3) Nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse

En reduktion af selskabsskattesatsen med 1 pct.-point skønnes med usikkerhed at med-

føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 3,2 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 1,5

mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der skønnes en stigning i arbejdsudbuddet svarende til

300 fuldtidspersoner og samfundsøkonomiske gevinster svarende til ca. 1,0 mia. kr.,

jf. før-

ste række i tabel 3.

En lavere selskabsskat forventes at øge investeringsniveauet og produktiviteten i private

virksomheder. En højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger, hvilket

har en afsmittende virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på reguleringen af

de satsregulerede overførsler. En nedsættelse af selskabsskattesatsen antages på den bag-

grund at indebære en omtrent proportional stigning i indkomstniveauet generelt, hvilket

indebærer, at indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten antages at være stort set

upåvirkede.

En fuldstændig afskaffelse af selskabsskatten skønnes med usikkerhed at medføre et

umiddelbart mindreprovenu på ca. 70,4 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 56,9 mia. kr.

efter tilbageløb og adfærd. Effekten på arbejdsudbuddet skønnes at være 4.900 fuldtids-

personer. En fuldstændig afskaffelse af selskabsskatten skønnes desuden at indebære

samfundsøkonomiske omkostninger på ca. 0,8 mia. kr.,

jf. sidste række i tabel 3.

Den samfundsøkonomiske virkning af en selskabsskattenedsættelse afspejler overordnet

set fire typer effekter: Øgede investeringer og arbejdsudbud, udlændinges andel af sel-

skabsskattenedsættelsen samt indkomsttransformation i form af flytning af virksomheds-

overskud fra udlandet til Danmark.

Øgede investeringer og øget arbejdsudbud indebærer en samfundsøkonomisk gevinst,

som er stigende med størrelsen af selskabsskattenedsættelsen

–

dvs. jo større reduktion,

desto højere samfundsøkonomiske gevinster.

Udlændingenes andel af en selskabsskattenedsættelse indebærer derimod en samfunds-

økonomisk omkostning, der tilsvarende er stigende med størrelsen af selskabsskattened-

sættelsen.

Indkomstransformation er udtryk for, at virksomhederne ved en nedsættelse af selskabs-

skattesatsen i Danmark vil flytte en del af virksomhedsoverskuddet fra beskatning i

Side 6 af 9

udlandet til beskatning i Danmark. Det har isoleret set en provenuvirkning for det offent-

lige

–

i form af øget dansk selskabsskat af indkomsttransformationen

–

der opgøres som

en samfundsøkonomisk gevinst. Ved en begrænset nedsættelse af selskabsskatten vil der

være en betydelig samfundsøkonomisk gevinst forbundet med indkomsttransformation.

Men i takt med yderligere nedsættelser af selskabsskattesatsen reduceres provenugevin-

sten for det offentlige, og ved en fuld afskaffelse af selskabsskatten bortfalder den sam-

fundsøkonomiske gevinst af indkomsttransformation helt.

Tabel 3. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP, samfundsøkonomi, arbejdsudbud og

Gini-koefficient ved reduktion af selskabsskatten, 2023-niveau (2035-effekter)

Umiddel-

bart

provenu

Provenu ef-

ter tilbage-

løb

Mia. kr.

-3,2

-6,4

-9,6

-12,8

-16,0

-19,2

-22,4

-25,6

-28,8

-32,0

-35,2

-38,4

-41,6

-44,8

-48,0

-51,2

-54,4

-57,6

-60,8

-64,0

-67,2

-70,4

-2,8

-5,5

-8,3

-11,1

-13,8

-16,6

-19,4

-22,1

-24,9

-27,7

-30,4

-33,2

-36,0

-38,7

-41,5

-44,3

-47,0

-49,8

-52,6

-55,4

-58,1

-60,9

-1,5

-3,1

-4,9

-6,7

-8,6

-10,7

-12,8

-15,0

-17,4

-19,8

-22,4

-25,0

-27,8

-30,6

-33,5

-36,6

-39,7

-43,0

-46,3

-49,8

-53,3

-56,9

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Sam-

funds-

økonomi

Ændring i

Gini-koeffici-

ent

Pct.-point

0,00

Sats

Pct.

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

pers.

300

500

800

1.000

1.300

1.500

1.800

2.000

2.200

2.500

2.700

2.900

3.100

3.300

3.500

3.700

3.900

4.100

4.300

4.500

4.700

4.900

BNP

Mia. kr.

2,9

5,7

8,4

11,2

13,8

16,4

19,0

21,5

24,0

26,4

28,8

31,1

33,4

35,7

37,9

40,1

42,3

44,4

46,5

48,6

50,6

52,6

1,0

1,9

2,7

3,5

4,1

4,6

5,0

5,3

5,5

5,6

5,7

5,6

5,4

5,1

4,8

4,3

3,8

3,1

2,4

1,5

0,6

-0,8

Anm.: Arbejdsudbudsvirkningen er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Provenuvurderingen, de samfundsøkonomi-

ske konsekvenser og BNP-effekterne er forbundet med betydelig usikkerhed specielt ift. store ændringer af selskabskatte-

satsen. Beregningerne er foretaget i 2022-niveau, der efterfølgende er opregnet til 2023-niveau med udviklingen i det skøn-

nede strukturelle niveau for selskabsskatten fra Økonomisk Redegørelse, august 2022. Det er antaget, at selskabsskatte-

provenuet udvikler sig med udviklingen i BNP, og derfor er tallene i nærværende tabel identiske med besvarelsen af

alm. del – spm. 729 (2021-22).

Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser.

Kilde: Besvarelsen af

SAU alm. del – spm. 729 (2021-22).

Det bemærkes, at der er relativ stor forskel på den samfundsøkonomiske virkning og

BNP-effekten af en lempelse af selskabsskatten. Det skyldes blandt andet, at de afledte

virkninger på størrelsen af kapitalapparatet og lønniveauet mv. via ændrede investeringer

har en større effekt på BNP end på samfundsøkonomien, fordi den samfundsøkonomi-

ske virkning heraf alene afspejler virkningen på skatteprovenuet, mens effekten på BNP

Side 7 af 9

afspejler hele ændringen i virksomhedernes bruttooverskud inkl. afskrivninger og øget

lønsum.

Der er i svaret ikke taget højde for den nye OECD-aftale om minimumsbeskatning, som

Danmark har tilsluttet sig 8. oktober 2021. Aftalen indebærer bl.a., at multinationale kon-

cerner, der omsætter for mere end 750 mio. euro om året, efter reglerne mindst vil skulle

betale en effektiv minimumsskat på 15 pct. af deres globale aktiviteter, uanset om disse

aktiviteter er placeret i lavskattelande. Aftalen betyder således, at andre lande vil kunne

øge deres beskatning op til 15 pct. af store danske koncerners både indenlandske og

udenlandske aktiviteter, hvis selskabsskatten i Danmark afskaffes, og Danmark ikke an-

vender muligheden for at indføre den kvalificerede indenlandske top-op skat.

For disse selskaber vil en afskaffelse af selskabsskatten således primært medføre, at be-

skatningsretten flytter fra Danmark til udlandet, og at de positive effekter i form af øgede

investeringer reduceres eller udebliver. Dette vil trække i retning af, at ovenstående min-

dreprovenu efter tilbageløb og adfærd er undervurderet.

(4) Nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at beskatningen af negativ nettokapitalindkomst er

uændret, og der regnes effekter med udgangspunkt i 2035. Renteniveauet skønnes højere i

2035 end i dag, hvormed kapitalindkomsten

–

såvel positiv som negativ

–

numerisk set

skønnes højere i 2035 sammenlignet med i dag. Det indebærer alt andet lige større effek-

ter af en nedsættelse af aktie- og kapitalindkomstskatten i 2035 sammenlignet med i dag.

Nedsættelse af den højeste aktie- og kapitalindkomstskattesats til 25 pct. skønnes med

meget stor usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 11 mia. kr. og et

mindreprovenu på ca. 6,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Forslaget skønnes at øge

indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,51 pct.-point,

jf. tabel 4.

Tabel 4. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af høje-

ste aktieindkomst- og kapitalindkomstskat til 25 pct., 2023-niveau (2035-effekter)

Kapital- og

aktieind-

komstskat-

tesats

Pct.

25,0

-11,0

Umiddel-

bart pro-

venu

Provenu

efter

tilbageløb

Mia. kr.

-8,5

-6,4

Provenu ef-

ter tilbage-

løb og ad-

færd

Partiel

BNP-

effekt

Partiel

samfunds-

økonomisk

effekt

Mia. kr.

4,4

2,3

Ændring i

Gini-ko-

efficient

Pct.-point

0,51

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

pers.

3.400

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct., hvoraf arbejdsudbudseffekten beregningstek-

nisk er forudsat at udgøre 15 pct.-point. Den afledte BNP-virkning og samfundsøkonomiske virkning afspejler alene den

isolerede virkning af den skønnede ændring i arbejdsudbuddet, hvilket blandt andet indebærer, at BNP-effekten ikke inde-

holder en effekt af det automatiske tilbageløb. De skønnede arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 100 fuldtids-

personer og er omfattet af en væsentlig usikkerhed, som øges med størrelsen af de betragtede satsændringer. Der er ikke

taget højde for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale overskud

som aktieudbytte i stedet for som lønindkomst. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2019 frem-

skrevet til 2022-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022. Udviklingen i kapitalindkomst (her-

under renteudgifter) er fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Side 8 af 9

Det bemærkes, at de skønnede afledte adfærdsvirkninger er baseret på et meget summa-

risk adfærdsskøn, som blandt andet antages at afspejle den afledte forøgelse af arbejdsud-

buddet ved en nedsættelse af de højeste skattesatser for aktieindkomst og positiv nettoka-

pitalindkomst, men ikke bygger på en systematisk kortlægning af de forventede effekter.

Med de anvendte beregningsmæssige forudsætninger indebærer nedsættelsen af beskat-

ningen af aktie- og kapitalindkomst til 25 pct. en forøgelse af arbejdsudbuddet svarende

til godt 3.400 fuldtidspersoner, hvilket isoleret set indebærer samfundsøkonomiske gevin-

ster svarende til ca. 2,3 mia. kr. Der er dog betydelig usikkerhed om størrelsesordenen af

effekten på arbejdsudbuddet, BNP og samfundsøkonomien.

En reduktion af aktie- og kapitalindkomstskattesatsen antages at have afledte effekter på

såvel arbejdsudbudsadfærden som på husholdningernes opsparing og porteføljesammen-

sætning. Gevinsten ved at arbejde med henblik på fremtidigt forbrug stiger, hvilket anta-

ges at øge arbejdsudbuddet og den aktuelle indkomst. Den øgede gevinst ved opsparing

antages også at øge opsparingen på længere sigt. Aktie- og kapitalindkomst er relativt hår-

dere beskattet end afkastet af andre investeringsformer, fx bolig og pensionsopsparing.

En nedsættelse af skatten på aktie- og kapitalindkomst forventes derfor isoleret set at

mindske tilskyndelsen til at spare op i fx bolig og pension.

Reduktionen af beskatningen af aktieindkomst vil desuden isoleret set øge hovedaktionæ-

rernes tilskyndelse til at udbetale en større del af virksomhedsoverskud som udbytte frem-

for som arbejdsindkomst. Der er ikke taget højde for dette i de skønnede virkninger, selv

om der kan forventes at være tale om betydelige effekter.

Side 9 af 9