Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2618440_0001.png
6. september 2022
J.nr. 2022 - 6635
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 702 af 12. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 702: Spm. om kommentar til henvendelse af 9/8-22 fra Henrik Jessen vedr. bundfradrag ved udlejning af bil, til skatteministeren
2618440_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 9. august 2022 fra Henrik Jessen vedrørende
bundfradrag ved udlejning af bil, jf. SAU, alm. del bilag 273?
Svar
Henvendelsen, der ønskes kommenteret, vedrører fradrag for privat udlejning af biler via
deleøkonomiske platforme. I henvendelsen spørges til rimeligheden i forskellen på bund-
fradraget for udlejning af elbiler og konventionelle biler, og hvorfor ægtepar med råd til
en elbil samlet set har et bundfradrag på 40.600 kr. sammenlignet med en fraskilt enlig
uden råd til elbil, som kun har et bundfradrag på 10.800 kr.
Hertil bemærkes:
Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
ønskede med Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020 at gøre det
mere attraktivt at dele og udnytte de nuværende nul- og lavemissionsbiler.
Der gælder et deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af biler, som udgør 10.800
kr. (2022-niveau) om året for konventionelle benzin- og dieseldrevne biler. Fra 2021 gæl-
der der desuden et forhøjet bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler
på 20.300 kr. (2022-niveau) om året.
Det forhøjede bundfradrag for udlejning af nul- og lavemissionsbiler, som fx elbiler, med-
virker til at forbedre rammevilkårene for udbredelse af disse typer af biler. Udledninger
fra nul- og lavemissionsbiler udgør en lavere klima- og miljøbelastning pr. bil end tilsva-
rende konventionelle benzin- eller dieseldrevne biler.
For så vidt angår sammenligningen af bundfradraget for enlige og for ægtefolk gælder det,
at hvis man selv og fx en ægtefælle udlejer det samme aktiv, fx en bil, kan man hver især
anvende bundfradraget ved opgørelsen af den bruttolejeindtægt, man hver især er skatte-
pligtig af. Bundfradraget for to ægtefæller kan således ikke uden videre sammenlægges til
et samlet fradrag af dobbelt størrelse for den ene ægtefælle. Bundfradraget kan kun bru-
ges af begge ægtefæller, hvis hver ægtefælle har en lejeindtægt, som bundfradraget kan
trækkes fra i.
Side 2 af 2