Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2614383_0001.png
26. august 2022
J.nr. 2022 - 5595
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 671 af 8. juli 2022 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om, hvad ministerens holdning er til forslaget fra EjendomDanmark om at indrette lagerskatten med en lang indfasningsordning, så beskatningen af værdistigninger udjævnes og udskydes over f.eks. ti år, til skatteministeren
2614383_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere nyheden ”Finanstilsynets vejledning udstiller problemerne
med lagerskatten” fra EjendomDanmark den 4. juli 2022?
Svar
EjendomDanmark anfører i artiklen, at kravene til finansiering af udlejningsejendomme
og ejendomsprojekter er blevet skærpet, således at det er vigtigt, at der er positiv likviditet
hos låntager. Overordnet set behandler artiklen forholdet mellem disse skærpede krav til
likviditet, og hvordan en løbende lagerbeskatning på udlejningsejendomme vil medføre
mindre likviditet til overholdelse af finansieringskravene. Derudover præsenterer Ejen-
domDanmark forskellige forslag til en begrænsning af likviditetspåvirkningen, som en
skattebetaling alt andet lige medfører. Forslagene indebærer blandt andet en form for
henstandsordning, og/eller at skatten først udløses ved et reelt ejerskifte af en udlejnings-
ejendom.
Den omtalte lagerbeskatning er ét af finansieringselementer i
Aftale om en ny ret til tidlig pen-
sion,
som blev indgået imellem Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti og Enhedslisten den 10. oktober 2020. Skatteministeriet sendte et lov-
forslag herom i offentlig høring den 1. juli 2022.
Formålet med lovforslaget er at sikre en god og effektiv beskatning af selskabers ejen-
domsavancer, der gør op med muligheden for, at et moderselskab, herunder et uden-
landsk moderselskab, kan sælge aktierne i et selskab, som ejer en ejendom, uden at der
udløses beskatning, selv om ejendommen er steget i værdi siden erhvervelsen. Det mener
jeg, at de foreslåede regler er udtryk for.
Overgangen fra de facto skattefrihed til en løbende lagerbeskatning af værdistigningerne
på udlejningsejendomme vil i sagens natur have en umiddelbar negativ effekt på ejen-
domsselskabernes likviditet.
Det skal dog understreges, at det kun er år med stigende ejendomspriser, hvor ejendoms-
selskaberne opnår en kapitalgevinst, at der vil skulle betales skat efter de foreslåede regler.
Ejendomme er typisk likvide aktiver, der specielt i et marked med stigende ejendomspri-
ser, vil kunne belånes eller frasælges.
Der skal selvfølgelig være et fornuftigt forhold mellem de løbende driftsindtægter og be-
låningsgraden. Det forventer jeg også, at langt de fleste ejendomsselskaber vil leve op til,
når lagerbeskatningen forventeligt indføres ved årsskiftet. Ofte vil der være råderum til at
øge belåningen, hvis der skulle være behov for øget likviditet, i år med stigende ejendoms-
værdier.
Det bemærkes, at der i år med faldende ejendomsværdier vil opstå et tab, der kan fradra-
ges i selskabets skattepligtige indkomst, herunder fx driftsindtægter fra ejendomme. Det
forbedrer selskabernes likviditet i forhold til i dag.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om, hvad ministerens holdning er til forslaget fra EjendomDanmark om at indrette lagerskatten med en lang indfasningsordning, så beskatningen af værdistigninger udjævnes og udskydes over f.eks. ti år, til skatteministeren
2614383_0003.png
Det er på den baggrund vurderingen, at de likviditetsmæssige udfordringer ikke er af en
sådan karakter, at de kan begrunde en henstandsordning som foreslået af EjendomDan-
mark.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i det lovforberedende arbejde har været overvejet
en henstandsordning, hvor henstandsbeløbet forrentes, således at ordningen ville være
provenuneutral. Det er imidlertid vurderingen, at en henstandsordning vil indebære væ-
sentlige administrative udfordringer for både erhvervslivet og Skatteforvaltningen, bl.a.
som følge af at den skat, som udløses som følge af lagerbeskatningen, kan være påvirket
af andre indkomster end selve ejendomsavancen, herunder underskud i sambeskattede
selskaber.
Side 3 af 3