SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm., om ministeren vil opdatere den del af svaret, der vedrører model 2 om en fordobling af beskæftigelsesfradraget for personer over folkepensionsalderen i SAU (2018-19, 1. samling) alm. del

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88

Offentligt

6. december 2018

J.nr. 2018-7756

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm., om ministeren vil opdatere den del af svaret, der vedrører model 2 om en fordobling af beskæftigelsesfradraget for personer over folkepensionsalderen i SAU (2018-19, 1. samling) alm. del – spørgsmål 88 m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over effekten af nedenstående 3 ændringer, når alle nuværende æn-

dringer er fuldt indfasede i 2023. Punkt 1 og 2 bedes regnet som en samlet pakke. Punkt 3

som et selvstændigt initiativ.

I svaret bedes for hvert år i perioden 2020-2030 oplyst umiddelbart provenu, provenu ef-

ter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, marginalskat, arbejdsudbudseffekter opdelt på

deltagelseseffekt og timeeffekt samt fordelingseffekten målt ved Gini-koefficienten.

1) En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 fra 10,65 pct. til 20,65 pct., for ind-

komster i intervallet 0-420.000, men hvor pct. satsen falder kontinuerligt med et halv pct.

point for hver 20.000 kr. ekstra i årlig indkomst, se vedlagte tabel 1. For alle indkomster

over 420.000 kr. skal beskæftigelsesfradraget være 10.65 pct. Endvidere forhøjes loftet til

1 mio. kr. og maksbeløbet sættes derefter.

2) Jobfradraget forhøjes til 10 pct., samtidig med at det maksimale fradrag forhøjes til

12.000 kr.

3) Det maksimale beløb for beskæftigelsesfradraget fordobles og procentsatsen for perso-

ner over folkepensionsalderen fordobles. Der henvises endvidere til vedlagte tabel 2, hvor

forslag til finansiering af ovenstående ændringer fremgår.

Svar

I besvarelsen analyseres virkningerne af de foreslåede lempelser af beskæftigelsesfradraget

og jobfradraget, jf. punkt 1-3, hvor punkt 1 og 2 benævnes som model 1, og punkt 3 be-

nævnes som model 2. Der er ikke foretaget en konsolidering af de konkrete forslag til fi-

nansiering,

jf. bilagstabel 2,

der gengiver den til spørgsmålet vedlagte finansieringstabel.

Med gældende regler udgør beskæftigelsesfradraget 10,5 pct. af arbejdsindkomsten dog

maksimalt 38.500 kr. i 2020. Frem mod 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget til 10,65

pct. dog maksimalt 39.300 kr.,

jf. tabel 1.

Jobfradraget udgør fra 2020 4,5 pct. af den del af

arbejdsindkomsten, der overstiger 191.700 kr., dog maksimalt 2.500 kr.

Model 1 forudsættes at indebære følgende:



Det lægges til grund, at modellen omfatter alle personer i beskæftigelse, herunder

personer over den formelle pensionsalder med arbejdsindkomst.

Beskæftigelsesfradragsprocenten øges med 10 pct.-point med virkning fra 2020,

så den højeste mulige fradragsprocent er 20,5 pct. i 2020, stigende til 20,65 pct. i

2022, når de allerede vedtagne forhøjelser er fuldt indfaset.

Forhøjelsen af fradragsprocenten aftrappes kontinuert i indkomstintervallet

20.000-420.000 kr., så den laveste fradragsprocent (svarende til den nugældende

sats i året) opnås ved en arbejdsindkomst på 420.000 kr.,

jf. bilagstabel 1,

der gengi-

ver den til spørgsmålet vedlagte tabel for aftrapningen af beskæftigelsesfradraget

Loftet over beskæftigelsesfradraget sættes, så det maksimale beskæftigelsesfra-

drag opnås ved en arbejdsindkomst på 1 mio. kr. i alle årene. Det indebærer, at

loftet er 105.000 kr. i 2020, og 106.500 kr. i 2022 og fremover.



Side 2 af 9



Jobfradraget forhøjes med 5�½ pct.-point, så procenten fra 2020 udgør 10 pct.

Det maksimale fradrag sættes til 12.000 kr. Hermed opnås det maksimale jobfra-

drag ved en indkomst på 311.700 kr. i alle årene.

Model 2 forudsættes at indebære følgende:



Beskæftigelsesfradragsprocenten og det maksimale beskæftigelsesfradrag fordob-

les for personer, der er over egen formelle pensionsalder. I 2020 er fradragspro-

centen 21 pct. og loftet 77.000 kr., stigende til 21,3 pct. og 78.600 kr. i 2022. Her-

med opnås det maksimale beskæftigelsesfradrag ved samme indkomstniveau som

ved gældende regler. Modellen svarer dermed til det forslag, der er belyst i besva-

relsen af

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 597 af 28. september 2018.

Tabel 1. Oversigt over gældende regler samt satser og beløbsgrænse i model 1 og model 2

2019-niveau

2020

Gældende regler

Beskæftigelsesfradrag

Procent

Maksimum, kr.

Maks. indkomst

Jobfradrag

Procent

Maksimum, kr.

Maks. indkomst

4,5

2.500

247.260

4,5

2.500

247.260

4,5

2.500

247.260

10,5

38.500

366.670

10,6

38.800

366.040

10,65

39.300

369.010

2021

2022-2030

Model 1

–

Højere beskæftigelsesfradrag og jobfradrag

Beskæftigelsesfradrag

Højeste fradragsprocent

Laveste fradragsprocent

Maksimum, kr.

Maks. indkomst

Jobfradrag

Procent

Maksimum, kr.

Maks. indkomst, kr.

10,0

12.000

311.700

10,0

12.000

311.700

10,0

12.000

311.700

20,5

10,5

105.000

1.000.000

20,6

10,6

106.000

1.000.000

20,65

10,65

106.500

1.000.000

Model 2

–

Højere beskæftigelsesfradrag for personer over pensionsalderen

Beskæftigelsesfradrag

Procent

Maksimum, kr.

Maks. indkomst, kr.

Kilde: Skatteministeriet.

21,0

77.000

366.670

21,2

77.600

366.040

21,3

78.600

369.010

Model 1 skønnes samlet set at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 16,6 mia. kr.

svarende til 10,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020,

jf. tabel 2.

Provenuet er omtrent

det samme i alle årene. Det bemærkes, at der i finansieringstabellen, jf. bilagstabel 2, er

Side 3 af 9

angivet finansiering for i alt 9 mia. kr. i 2025. Således er den angivne finansiering ikke til-

strækkelig til at finansiere model 1.

Model 2 skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 0,7 mia. kr., svarende til

0,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020. Provenuvirkningerne i årene frem til 2030

afspejler den demografiske udvikling og de vedtagne forhøjelser af folkepensionsalderen,

jf. Supplerende svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 597 af 28. september 2018.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af model 1 og model 2, mia. kroner

2019-niveau

2020

2021

2022

2025

2030

Model 1 - Højere beskæftigelsesfradrag og jobfradrag

Beskæftigelsesfradrag (A)

Umiddelbart provenu

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

Jobfradrag (B)

Umiddelbart provenu

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

Samlet model 1 (A)+(B)

Umiddelbart provenu

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

-16,6

-12,6

-10,8

-16,8

-12,6

-10,9

-16,7

-12,6

-10,8

-16,7

-12,6

-10,8

-16,7

-12,6

-10,8

-5,1

-3,9

-3,6

-5,1

-3,9

-3,6

-5,1

-3,9

-3,6

-5,1

-3,9

-3,6

-5,1

-3,9

-3,6

-11,5

-8,7

-7,2

-11,6

-8,8

-7,3

-11,5

-8,7

-7,2

-11,5

-8,7

-7,2

-11,5

-8,7

-7,2

Model 2 - Højere beskæftigelsesfradrag for personer over pensionsalderen

Umiddelbart provenu

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

-0,7

-0,5

-0,4

-0,6

-0,5

-0,4

-0,6

-0,4

-0,3

-0,7

-0,5

-0,4

-0,6

-0,5

-0,3

Kilde: Supplerende svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 597 af 28. september 2018 og Lovmodelberegninger på en stik-

prøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2015-data fremskrevet til 2019 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august

2018.

Arbejdsudbuds- og fordelingsvirkninger

Begge modeller skønnes at øge arbejdsudbuddet og bidrage med et positivt dynamisk

provenu, der reducerer det umiddelbare finansieringsbehov forbundet med skattelempel-

serne.

Model 1 skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til 7.300 fuldtidspersoner i 2025,

jf. ta-

bel 3.

Heraf kan 5.000 henføres til timeeffekten, mens 2.300 kan henføres til deltagelsesef-

fekten. Model 2 skønnes at øge arbejdsudbuddet med 600 fuldtidspersoner i 2025, hvoraf

400 kan henføres til deltagelseseffekten.

Model 1 skønnes at øge indkomstforskellene med i alt 0,19 pct.-point målt ved Gini-koef-

ficienten,

jf. tabel 3.

Det skal ses i lyset af, at forslaget er målrettet personer i beskæftigelse,

Side 4 af 9

der typisk er placeret i den øvre del af indkomstfordelingen. Model 2 skønnes at øge ind-

komstforskellene med 0,02 pct.-point.

Tabel 3. Arbejdsudbuds- og fordelingsvirkninger, 2025-skatteregler

Arbejdsudbud i

alt

Timeeffekt

Fuldtidspersoner

Model 1

Beskæftigelsesfra-

drag

Jobfradrag

Model 2

7.300

5.900

1.400

600

5.000

4.700

300

200

2.300

1.200

1.100

400

Deltagelsesef-

fekt

Gini-virkning

Pct.-point

0,19

0,16

0,03

0,02

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2015-data fremskrevet til 2019 med forudsætnin-

gerne i Økonomisk Redegørelse, august 2018.

Det bemærkes, at de opgjorte arbejdsudbuds- og fordelingsvirkninger ikke kan ses isoleret

fra virkningerne af de angivne finansieringsforslag, jf. bilagstabel 2. Flere af de konkrete

forslag vil isoleret set have negative virkninger på arbejdsudbuddet. Fx vil en øget ind-

komstaftrapning af børne- og ungeydelsen, der vil skulle tilvejebringe 1 mia. kr. i merpro-

venu, forudsætte, at indkomstgrænsen for aftrapningen nedsættes, og/eller at aftrapnings-

procenten øges. Begge dele vil virke på samme måde som en øget marginalskat for de be-

rørte personer.

Marginalskattevirkninger

Beskæftigelsesfradraget og jobfradraget bidrager til en lavere marginalskat for personer

med indkomster i optjeningsintervallet for fradragene. Med gældende 2022-skatteregler vil

en ekstra arbejdsindkomst på 100 kr. give et ekstra beskæftigelsesfradrag på 10,65 kr. Med

udgangspunkt i en gennemsnitlig kommuneskat på 25 pct. er skatteværdien af beskæfti-

gelsesfradraget 2,7 kr. Dermed indebærer beskæftigelsesfradraget, at marginalskatten re-

duceres med 2,7 pct.-point (svarende til 2,7/100) for personer med arbejdsindkomster op

til 369.010 kr.,

jf. figur 1.

Når det maksimale beskæftigelsesfradrag er opnået, bidrager be-

skæftigelsesfradraget ikke til en lavere marginalskat, da ekstra arbejdsindkomst ikke giver

yderligere fradrag.

På samme vis bidrager jobfradraget til at reducere marginalskatten med 1,1 pct.-point for

personer med arbejdsindkomster i optjeningsintervallet, svarende til 191.700-247.260 kr. I

dette indkomstinterval bidrager de to fradrag med en samlet reduktion af marginalskatten

med 3,8 pct.-point.

Side 5 af 9

Figur 1. Beskæftigelsesfradrag og jobfrag - bidrag til reduktion af marginalskatten, gld. 2022-skatte-

regler

Kilde: Egen illustration.

Model 1 har ganske komplicerede virkninger på marginalskatten,

jf. figur 2.

Forhøjelsen af

beskæftigelsesfradraget og jobfradraget reducerer overordnet set marginalskatten over et

bredt spektrum af indkomster (svarende til de

skråt skraverede arealer i figur 2).

Indkomstaf-

trapningen af det forhøjede beskæftigelsesfradrag op til 420.000 kr. indebærer dog, at per-

soner med indkomster i intervallet 311.700-369.100 kr. får en øget marginalskat (svarende

til det

vandret skraverede areal i figur 2),

jf. nærmere omtale nedenfor.

Figur 2. Model 1

–

bidrag til reduktion i marginalskatten, 2022-skatteregler

Kilde: Egen illustration.

Side 6 af 9

For personer med indkomster op til 20.000 kr.

indebærer forhøjelsen af satsen for be-

skæftigelsesfradraget en reduktion af marginalskatten med 2,5 pct.-point (til 5,2 pct.-po-

int). I takt med at forhøjelsen reduceres som følge af aftrapningen af procentsatsen, redu-

ceres bidraget til reduktionen i marginalskatten. Ved en indkomst på 420.000 kr. er hele

det ekstra beskæftigelsesfradrag aftrappet (og marginalskatten er dermed uændret). For

indkomster over 420.000 og op til 1 mio. kr. reduceres marginalskatten med 2,7 pct.-point

som følge af forhøjelsen af loftet over det maksimale beskæftigelsesfradrag (som betyder,

at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en arbejdsindkomst på 1 mio. kr.).

Forhøjelsen af satsen for jobfradraget indebærer isoleret set en reduktion af marginalskat-

ten med til 2,5 pct.-point for personer med arbejdsindkomster i optjeningsintervallet

191.700-311.700 kr. (som er forlænget på grund af forhøjelsen af maksimum for jobfra-

draget).

Som nævnt indebærer modellen en marginalskattestigning for personer med indkomster i

intervallet 311.700-369.010 kr. (det

vandret skraverede areal i figur 2).

Den nedre indkomst-

grænse i dette indkomstinterval er den indkomst, hvor det maksimale (forhøjede) jobfra-

drag i model 1 opnås, og den øvre grænse er den indkomst, hvor det maksimale beskæfti-

gelsesfradrag med gældende regler opnås. Den stigende marginalskat skyldes, at aftrapnin-

gen af det forhøjede beskæftigelsesfradrag isoleret set indebærer en marginalskattestigning

i forhold til gældende regler fra en indkomst på ca. 212.000 kr. Forhøjelsen af jobfradra-

get kompenserer imidlertid for denne stigning op til det indkomstniveau, hvor det maksi-

male jobfradrag opnås, dvs. ved en indkomst på 311.700 kr.

Som et konkret regneeksempel vil en person med en indkomst på fx 312.000 kr., der øger

arbejdsindkomsten med 100 kr., med gældende (2022)regler få en forøgelse af beskæfti-

gelsesfradraget 10,65 kr., svarende til en isoleret reduktion i marginalskatten med 2,7 pct.-

point. Med model 1 vil samme person kun få en forøgelse af beskæftigelsesfradraget med

5,5 kr., hvilket svarer til en isoleret reduktion i marginalskatten med 1,4 pct.-point. For-

skellen på 1,3 pct.-point afspejler stigningen i marginalskatten ved dette indkomstniveau.

Model 2 indebærer en reduktion i marginalskatten med 2,7 pct.-point til i alt 5,4 pct.-point

for alle personer i aldersgruppen over egen formelle pensionsalder, der har lønindkomster

i optjeningsintervallet, dvs. op til 369.010 kr.

Afslutningsvis bemærkes det, at model 1 vil bidrage til at komplicere skattesystemet væ-

sentligt og gøre det vanskeligt for borgerne at beregne deres eget beskæftigelsesfradrag og

dermed den endelige skattebetaling.

Denne del af marginalskattelempelsen har i praksis kun betydning for personer, der har en samlet indkomst inkl. overførs-

ler over personfradraget.

Side 7 af 9

Bilag 1: Bilagstabel 1 og 2

Bilagstabel 1. Oversigt over beskæftigelsesfradrag, jf. den til spørgsmålet vedlagte bilagstabel

Indkomst (kr.)

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

200.000

220.000

240.000

260.000

280.000

300.000

320.000

340.000

360.000

380.000

400.000

420.000

Kilde: Vedlagt til Skatteudvalgets spørgsmål nr. 88 af 6. november 2018.

Pct.sats

20,65

20,15

19,65

19,15

18,65

18,15

17,65

17,15

16,65

16,15

15,65

15,15

14,65

14,15

13,65

13,15

12,65

12,15

11,65

11,15

10,65

Beskæftigelsesfradrag, kroner

4.130

8.060

11.790

15.320

18.650

21.780

24.710

27.440

29.970

32.300

34.430

36.360

38.090

39.620

40.950

42.080

43.010

43.740

44.270

44.600

44.730

Side 8 af 9

Bilagstabel 2. Oversigt over finansieringsinitiativer, jf. den til spørgsmålet vedlagte tabel

Mia. kr., 2018-priser

Vægtbaseret emballageafgift

Genindføre/forhøje NOx-afgiftens

gamle satser

Forhøjelse af spil- og kasinoafgiften

Hårdere indkomstregulering af

børne- ungeydelser

Tilbagerulle lempelser i registre-

ringsafgiften FL16

Tilbagerulle lempelser i registre-

ringsafgiften FL17

Omlægning af bilafgifterne FL18

Reduktion af rentefradrag

Afskaffelse af skattestop for punkt-

afgifter

Sanere erhvervsstøtteordninger in-

den 2025

Sum

2020

0,3

0,4

0,2

1,0

0,3

0,2

0,6

0,0

0,2

1,5

4,7

2021

0,3

0,4

0,2

1,0

0,3

0,2

0,6

0,5

0,3

1,5

5,3

2022

0,3

0,4

0,2

1,0

0,3

0,2

0,5

1,3

0,5

1,5

6,2

2023

0,3

0,4

0,2

1,0

0,3

0,2

0,4

2,2

0,8

1,5

7,3

2024

0,3

0,2

1,0

0,3

0,2

0,4

3,2

0,8

1,5

8,2

2025

0,3

0,2

1,0

0,3

0,2

0,3

4,0

0,8

1,5

9,0

2030

0,3

0,2

1,0

0,2

4,0

1,0

1,5

8,9

Kilde: Vedlagt til Skatteudvalgets spørgsmål nr. 88 af 6. november 2018.

Side 9 af 9