SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om kommentar til anonym henvendelse om lovforslag nr. L 196 modtaget via Louise Schack Elholm, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

1. september 2022

J.nr. 2022-5268

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 641 af 22. juni 2022 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Annemette Ottosen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om kommentar til anonym henvendelse om lovforslag nr. L 196 modtaget via Louise Schack Elholm, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere den anonyme henvendelse modtaget via Louise Schack El-

holm (V) om spørgsmål om det nu vedtagne lovforslag L 196, som rejses i henvendelsen,

jf. SAU alm. del - bilag 253.

Svar

Det anføres i henvendelsen, at det på flere punkter er uklart hvilke krav og reguleringer,

der er omfattet af den nyaffattede § 5 i opkrævningsloven, og der anmodes om skattemi-

nisterens besvarelse af en række spørgsmål, som er gengivet og kommenteret nedenfor:

Skal

der ved ”det for lidt betalte tilsvar af skatter og afgifter m.v. og (…) for meget ud-

betalt negativt tilsvar eller godtgørelse” forstås:

a. at det alene omfatter for lidt betalt punktafgift i de tilfælde, hvor virksomheden er for-

pligtet til at opgøre og indbetale en punktafgift som følge af en registrering som enten op-

lagshaver eller varemodtager efter en punktafgiftslov, fx i forbindelse med indberetning af

afgift, fradrag ved eksport, fradrag ved spild eller lignende forhold, eller

b. omfatter den nævnte passus også en virksomheds godtgørelse af afgifter på momsangi-

velsen, således at en almindelig korrektion/efterangivelse af for meget godtgjort energiaf-

gift eller vandafgift også er omfattet af lovforslaget og vil blive pålagt renter?

Kommentar

Skatteministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Skat-

testyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Nyaffattelsen

af opkrævningslovens § 5, stk. 1, i henhold til lov nr. 832 af 14. juni 2022,

har følgende ordlyd:

”Har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberet-

ning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1,

er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt

for lidt i skatter og afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller

godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. For betaling af det for lidt be-

talte tilsvar af skatter eller afgifter mv. og kravet på tilbagebetaling af for meget udbe-

talt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig

angivelse eller indberetning, anvendelse.”

Bestemmelsen omfatter således både den i a) og b) anførte situation i lighed med den tid-

ligere affattelse af opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Skattestyrelsen opfatter ikke

formuleringen ”almindelig korrektion/efterangivelse”

i situa-

tion b) således, at den omfatter de situationer, hvor virksomheder regulerer deres tilbage-

betalingsberettigede beløb for energiafgifter og vandafgift som følge af den endeligt op-

gjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms.

Dette begrundes i, at det af lovbemærkningerne fremgår, at:

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om kommentar til anonym henvendelse om lovforslag nr. L 196 modtaget via Louise Schack Elholm, til skatteministeren

”Når reguleringen foretages i en ordinær afgiftsperiode, vil reguleringen efter det foreslå-

ede ikke skulle ske som en efterangivelse. Hensigten hermed er, at reguleringer som følge

af den endeligt opgjorte fradragsprocent på den måde ikke vil blive omfattet af de fore-

slåede regler om, at der skal beregnes renter tilbage til sidste rettidige betalingsdag for

den pågældende afgiftsperiode, som følge af den i lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede nyaf-

fattelse af opkrævningslovens § 5.”

Skatteministeren vil i henhold til momslovens § 38, stk. 4, skulle fastsætte et specifikt tids-

punkt for, hvornår reguleringer på baggrund af den endeligt opgjorte fradragsprocent vil

skulle foretages. Når dette sker, vil reguleringen blive betragtet som en ordinær angivelse

og ikke som en efterangivelse, hvilket betyder, at der ikke vil blive beregnet renter tilbage

til sidste rettidige betalingsdag for den pågældende afgiftsperiode for reguleringer som

følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent.”

I sager påklaget til Landsskatteretten er der i dag allerede regler, der pålægger virksom-

heder at betale renter af krav, som virksomheden har fået henstand med betaling af, indtil

sagen er afgjort i Landsskatteretten. Vil virksomhederne stilles anderledes med L 196 end

med de gældende renteregler i denne situation?

Kommentar

Skatteministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Skat-

testyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Det

fremgår af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 6, at:

”Henstand

betinges af, at hen-

standsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov defi-

nerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også rente samt eventuelt allerede på-

løbne renter.”

Det er lagt til grund, at de sager, der tænkes på, og som er påklaget til Landsskatteretten,

vedrører en afgørelse truffet af Skattestyrelsen, hvor styrelsen har forhøjet virksomhedens

skatte- og afgiftstilsvar. Det er endvidere lagt til grund, at afgørelsen er truffet den 15. juni

2022, hvor lov nr. 832 af 14. juni 2022 trådte i kraft, eller senere.

Det følger af nyaffattelsen af opkrævningslovens § 5, stk. 1, jf. lov nr. 832 af 14. juni

2022, at der skal betales renter fra udløbet af sidste rettidige betalingsdag for det skatte-

og afgiftskrav, der har sin baggrund i en efterangivelse, der korrigerer en angivelse eller

indberetning. Dette gælder, uanset om det er virksomheden selv eller Skatteforvaltningen,

der initierer efteropkrævningen.

Det betyder, at der i klagesager med henstand i henhold til skatteforvaltningslovens § 51

som følge af nyaffattelsen af opkrævningslovens § 5, stk. 1, påløber rente fra udløbet af

sidste ordinære rettidige betalingsdag, der var gældende for det pågældende krav, hvis af-

gørelsen blev truffet, efter at nyaffattelsen har fået virkning. Dette er en ændring i forhold

til tidligere, hvor rente skulle betales, når der var gået 14 dage efter, at Skatteforvaltningen

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om kommentar til anonym henvendelse om lovforslag nr. L 196 modtaget via Louise Schack Elholm, til skatteministeren

havde afgivet påkrav om betaling. Hvis afgørelsen blev truffet, inden nyaffattelsen har

fået virkning, gælder stadig denne 14-dages betalingsfrist.

Da sådanne klagesager kan angå krav, der vedrører afgiftsperioder, der ligger tilbage i tid,

kan det betyde, at der er påløbet renter flere år tilbage i tid. Da det fremgår af skattefor-

valtningslovens § 51, stk. 6, at henstanden også omfatter allerede påløbne renter, er disse

renter, der er påløbet tilbage i tid, også omfattet af henstanden.”

I forlængelse heraf volder lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse udfordringer. I det

omfang ovennævnte er omfattet af lovforslaget, synes det ikke klart, hvilken af bestem-

melserne i § 19 der omfatter de ovennævnte situationer. Hvilke ikrafttrædelses- og virk-

ningstidspunkter indgår i lovforslaget for de ovennævnte situationer?

Kommentar

Skatteministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Skat-

testyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Nyaffattelsen af opkrævningslovens § 5 omfatter både den i a) og b) i spørgsmål 1 an-

førte situation i lighed med den tidligere affattelse af opkrævningslovens § 5, stk. 1.

I forhold til spørgsmålet om hvilket ikrafttrædelsestidspunkt, der gælder for de anførte si-

tuationer, kan det oplyses, at såfremt det for lidt betalte tilsvar af skatter og afgifter m.v.

eller det for meget udbetalte negative tilsvar eller godtgørelse kan henføres til én af de i §

19, stk. 6, oplistede situationer, har loven virkning fra den 15. juni 2022.

Kan det for lidt betalte tilsvar af skatter og afgifter m.v. eller det for meget udbetalte ne-

gative tilsvar eller godtgørelse ikke henføres til én af disse situationer, fastsætter skattemi-

nisteren virkningstidspunktet.

For så vidt angår sager, der er påklaget til Landsskatteretten, jf. spørgsmål 2 ovenfor, kan

det oplyses, at såfremt klagesagen vedrører én af de i § 19, stk. 6, oplistede krav og situati-

oner, har loven virkning fra den 15. juni 2022. Vedrører klagesagen derimod andre krav

og situationer, fastsætter skatteministeren virkningstidspunktet.”

Er følgende krav (hvis omfattet af lovforslaget jf. vores spørgsmål ovenfor) omfattet af

§ 19, stk. 6 eller 7, eller en helt anden bestemmelse i lovforslaget?

a. En virksomhed er registreret for og har løbende angivet og betalt punktafgift af en

vare. Virksomheden har i 2020 angivet et fradrag/godtgørelse af afgiften på den punktaf-

giftspligtige vare, da virksomheden har eksporteret en mængde af varen. Ved en kontrol i

2021 konstaterer Skattestyrelsen, at godtgørelsen ikke har været beregnet korrekt, og at

virksomheden har fået godtgjort for meget i punktafgift.

b. En virksomhed har løbende via momsangivelsen fået godtgjort elafgift af eget elfor-

brug. Virksomheden havde ikke iagttaget de tidligere regler om reduceret godtgørelse af

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om kommentar til anonym henvendelse om lovforslag nr. L 196 modtaget via Louise Schack Elholm, til skatteministeren

elafgift på el til bl.a. komfortkøling. Virksomheden efterangiver den for høje godtgørelse

vedrørende momsperioder i 2019 og 2020 i starten af juni 2022.

Kommentar

Skatteministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Skat-

testyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Da efterbetalingskravet i eksempel a) er konstateret af Skattestyrelsen i 2021,

er det op-

krævningslovens § 5, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, der finder anven-

delse. Det betyder, at rentestarttidspunktet er, når der er gået 14 dage efter påkrav, hvis

kravet ikke er betalt indenfor påkravsfristen. Overgangsbestemmelsen i § 19 i lov nr. 832

af 14. juni 2022 er således ikke relevant i den skitserede situation.

Da efterbetalingskravet i eksempel b) er efterangivet af virksomheden i starten af juni

2022, hvilket vil sige inden den 15. juni 2022, hvor lov nr. 832 af 14. juni 2022 trådte i

kraft, er det opkrævningslovens § 5, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december

2021, der finder anvendelse for dette krav. Det betyder, at rentestarttidspunktet er, når

der er gået 14 dage efter påkrav, hvis kravet ikke er betalt indenfor påkravsfristen. Over-

gangsbestemmelsen i § 19 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 er således ikke relevant i den skit-

serede situation.”

Side 5 af 5