Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2596021_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
20. juni 2022
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 636 (Alm. del) af 14. juni
2022 stillet efter ønske fra Anne Paulin (formand)
Spørgsmål
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 14. juni 2022 om
skattesager på Ecofin-rådsmøde den 17. juni 2022, jf. SAU alm. del - samråds-
spørgsmål Q.
Svar
Finansministerens talepapir er vedlagt som bilag 1.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm. om talepapir fra samrådet den 14. juni 2022 om skattesager på Ecofin-rådsmøde den 17. juni 2022, til finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 2 af 3
Bilag 1
Tak for denne mulighed for at orientere Udvalget om skattesager på dagsordenen
for ECOFIN 17. juni.
Jeg orienterer Udvalget om én enkelt sag og henviser generelt til samlenotatet. Det
drejer sig om forslaget om EU-implementering af OECD-aftalen om minimums-
beskatning, som jeg tidligere har forelagt her i Udvalget. Europaudvalget gav man-
dat i sagen forud for ECOFIN 15. marts.
EU-implementering af OECD-aftalen om en global standard for
minimumsbeskatning
Som Udvalget er bekendt med, har ECOFIN i et stykke tid forsøgt at blive enige
om forslaget til EU’s gennemførelse af OECD-aftalen
om minimumsbeskatning.
Aftalen indebærer, at alle større multinationale koncerner skal betale en effektiv
minimumsskat på 15 pct., hvis de har aktivitet i bare ét af de lande, som imple-
menterer OECD-aftalen. Dette vil for lavt beskattet indkomst indebære, at der
opgøres og opkræves
en ’top-up’-skat.
Det aktuelle kompromisforslag indebærer
som Kommissionens forslag
også
en minimumsbeskatning på 15 pct. af store
rent nationale
koncerner (OECD-aftalen
angår kun
multinationale
koncerner). Det skal sikre overensstemmelse med EU-ret-
ten.
Som Udvalget ved, har det indtil videre ikke været muligt at opnå fuld tilslutning i
Rådet til forslaget om EU’s gennemførelse af OECD-aftalen
om minimumsbe-
skatning.
Sagen blev drøftet senest på ECOFIN 5. april, og siden er der ikke fremsat nyt
kompromisforslag.
Der er i forhandlingerne ét udestående, som handler om ønsket om en kobling
mellem forslaget om minimumsbeskatning og OECD-aftalens spor 1 om delvis
omfordeling af beskatningsret for de allerstørste multinationale selskaber.
Enkelte lande har i forhandlingerne ønsket en parallel implementering af de to
spor.
På den baggrund har formandskabet foreslået en fælles erklæring, som bekræfter
EU’s engagement i det videre arbejde med spor 1 i OECD.
Trods den fælles erklæring har Polen fastholdt ønsket om en egentlig juridisk kob-
ling mellem de to spor. Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at en sådan kobling
ikke er mulig.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm. om talepapir fra samrådet den 14. juni 2022 om skattesager på Ecofin-rådsmøde den 17. juni 2022, til finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 3 af 3
Formandskabet afsøger fortsat fuld tilslutning til forslaget, men der er på nuvæ-
rende tidspunkt fortsat usikkerhed om den videre proces for forslaget og om ud-
sigterne til fuld tilslutning i Rådet.
Hvis der forud for ECOFIN opnås fuld tilslutning, vil sagen muligvis blive sat på
ECOFIN-dagsordenen som a-punkt, dvs. til enighed uden videre drøftelse.
Hvis der forud for ECOFIN ikke opnås fuld tilslutning, vil sagen muligvis blive
taget af dagsordenen for ECOFIN.
For regeringen er det helt centralt, at alle virksomheder, også digitale selskaber,
betaler deres skat og bidrager til fællesskabet. Regeringen arbejder derfor for at
øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde mod brugen af skattely og skat-
tespekulation.
Regeringen støtter derfor OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi,
der er et historisk gennembrud i det internationale samarbejde.
Regeringen er særligt positiv over for spor 2, som lægger en effektiv global bund
under selskabsskatten, og som derfor bidrager til at gøre op med den skadelige
skattekonkurrence mellem landene.
Regeringen støtter som led i den samlede aftale også spor 1, som indebærer, at de
allerstørste og mest profitable globale koncerner, også tech-giganter, skal betale en
del af deres skat dér, hvor de har deres markeder.
Det er vigtigt at sikre en konsistent og ensartet EU-implementering af OECD-af-
talen om minimumsbeskatning.
Regeringen støtter det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med
OECD-aftalen, og arbejder for enighed i Rådet hurtigst muligt mhp. rettidig EU-
implementering af aftalen.